ELITEGYMNASIER

Danskerne: Stram op på adgangen til gymnasiet

Af | @GitteRedder

Det skal kræve højere adgangskrav at komme på gymnasiet end på en erhvervsskole. Det mener et flertal af danskerne. De bakker op om de borgerliges karakterkrav forud for forårets politiske forhandlinger om gymnasierne.

Stram op, siger et flertal af danskerne. Adgangskravene til gymnasierne skal skærpes. 

Stram op, siger et flertal af danskerne. Adgangskravene til gymnasierne skal skærpes. 

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Andengradsligningerne skal sidde lige i skabet. Og der skal være nul kommafejl i den danske stil.

I fremtiden skal elever i folkeskolen svede lidt mere over bøgerne, hvis de drømmer om en studenterhue. Et flertal af danskerne mener nemlig, at det er en god idé at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser.

Næsten seks ud af ti danskere, nemlig 57 procent, bakker i en ny undersøgelse op om, at der skal indføres karakterkrav for at komme på gymnasiet. Hver fjerde dansker, 25 procent, mener, at det er en dårlig idé at lukke døren til gymnasiet for unge med lave karakterer.

Flertal ønsker karakterkrav til gymnasietMener du, at det er en god eller en dårlig ide at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 11. – 17. marts 2014 blandt 1.012 danskere.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Læs mere om undersøgelsen her.

Samtidig mener hele 57 procent, at der skal være forskellige krav til erhvervsskoler og gymnasier. 35 procent mener, kravene skal være ens.

Undersøgelsen er lavet efter, at et flertal i Folketinget i februar vedtog en reform af erhvervsuddannelserne. Under forhandlingerne var adgangskrav til gymnasiet det største stridspunkt. Det blev sendt til hjørne, fordi det ikke lykkedes at opnå enighed.

Efter påske begynder forhandlingerne om karakterkrav til gymnasiet igen. Og blandt de borgerlige partier er der glæde over udfaldet af A4’s undersøgelse.

Både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker højere karakterkrav til gymnasiet end til erhvervsskolerne, mens regeringspartierne sammen med SF og Enhedslisten modsætter sig.

Opgør med frafald og omvalg

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, noterer med tilfredshed, at et flertal af danskerne er enige i, at der skal strammes op på adgangskravene til gymnasiet.

»Men Venstres håndfaste udmeldinger handler ikke om at ekskludere nogle unge fra at tage en ungdomsuddannelse. I dag er der for meget frafald, omvalg og for mange unge, der ikke bruger deres studentereksamen til noget. Det er vi tvunget til at gøre op med,« siger Peter Juel Jensen.

Det er en falliterklæring, at 20 procent af studenterne ender som ufaglærte og slet ikke bruger deres eksamen til noget eller starter på en erhvervsuddannelse bagefter. Lene Espersen, Konservative

Også den konservative uddannelsesordfører, Lene Espersen, er glad for, at vælgerne bakker op om et hedt borgerligt ønske.

»Det er godt, at danskerne synes, det er i orden at stille krav til de unge om, at man skal have nået et vist niveau, hvis man vil læse videre på en ungdomsuddannelse,« siger hun.

Lene Espersen fremfører, at gymnasierne i dag lukker tusindvis af elever ind, fordi gymnasierne er taxameterstyrede og tjener på antallet af studerende.

»Det betyder, at mange unge begynder på gymnasiet uden at være fagligt rustet. De sænker kvaliteten for de andre i gymnasiet, og de spilder deres egen tid og samfundets ressourcer. Det er en falliterklæring, at 20 procent af studenterne ender som ufaglærte og slet ikke bruger deres eksamen til noget eller starter på en erhvervsuddannelse bagefter,« fastslår Lene Espersen.

Enhedslistens Rosa Lund slår til gengæld syv kors for sig ved tanken om karakterkrav til gymnasiet.

»Jeg håber, at regeringen står fast på deres modstand. Det vil være forfærdeligt, hvis man fra politisk side sagde, at det er sværere at gå i gymnasiet end at tage en erhvervsuddannelse, for det er det bestemt ikke,« siger Rosa Lund.

S vil ikke smække gymnasiedøren i

Men Enhedslistens ordfører kan sove roligt om natten.

Reformen af erhvervsskolerne betyder, at elever fremover skal have bestået dansk og matematik med 02 for at kunne begynde på en uddannelse til snedker, kok eller butiksassistent. Og Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, vakler ikke i sin modstand mod højere karakterkrav til gymnasiet end til erhvervsskolen.

»Vi vil ikke være med til at skrue karakterkravet op og dermed udelukke tusindvis og atter tusindvis af unge fra at tage en gymnasial uddannelse. Socialdemokraterne har spillet ud med, at der skal gælde ens karakterkrav til gymnasiet og til erhvervsuddannelserne, nemlig 02 og dermed bestået i dansk og matematik fra folkeskolen. Det udspil holder vi fast i,« siger hun.

Men her er regeringen i opposition til flertallet i befolkningen.

Der skal være forskellige krav til gymnasiet og erhvervsskolen Mener du, at der skal gælde ens karakterkrav til en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 11. – 17. marts 2014 blandt 1.012 danskere.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, fremhæver, at hun principielt er modstander af at gøre forskel på ungdomsuddannelserne. Der skal være lige adgang til uddannelser for alle, og man skal ikke rangdele dem i en a- og b-uddannelse.

I mine øjne er der meget stor forskel på at bruge karakterkrav på den måde, som vi gør, eller at bruge et højt karakterkrav til at smække døren i for næsen af unge og forhindre, at de får en uddannelse. Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraterne. Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraterne

»Ved at indføre et adgangskrav på 2 på både gymnasiet og erhvervsskolerne sikrer vi netop kvaliteten på begge ungdomsuddannelser og giver flere unge en chance for at gennemføre,« siger hun og fortsætter:

»I mine øjne er der meget stor forskel på at bruge karakterkrav på den måde, som vi gør, eller at bruge et højt karakterkrav til at smække døren i for næsen af unge og forhindre, at de får en uddannelse.«

Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har fremført, at de gerne ser et karaktergennemsnit på 7 som adgangsbillet til gymnasiet. Venstre og Konservative har ikke lagt sig fast på et tal, men vil gerne forhandle med udgangspunkt i et krav om en karakter på 4.

Blå og røde vælgere står stejlt

Der er himmelvid forskel på, hvordan røde og blå vælgere har det med karakterkrav til gymnasierne.

De borgerlige vælgere er ovenud begejstrede, mens venstrefløjens vælgere er arge modstandere af, at karakterbogen skal betyde noget for ens uddannelsesvalg.

Blandt Konservative vælgere mener 71 procent, at karakterkrav til gymnasiet er en god idé, mens kun 15 procent kalder det en dårlig idé.

Hos Venstres vælgere er det 65 procent, der går ind for at skærpe adgangskravene til gymnasiet, mens det hos Liberal Alliances vælgere gælder hele 88 procent.

I den modsatte ende finder vi Enhedslisten, hvor mere end halvdelen, nemlig 55 procent, erklærer, at det er en dårlig idé at indføre karakterkrav til gymnasiet. Kun 29 procent af Enhedslistens vælgere kalder det en god idé med karakterkrav til gymnasiet.

Også i SF kan begejstringen ligge et meget lille sted. Her kalder 36 procent af vælgerne det en dårlig idé.

Hos regeringspartierne er vælgerne slet ikke på linje med deres partitop i spørgsmålet. Blandt radikale vælgere går 62 procent ind for at indføre karakterkrav til gymnasiet, og blandt socialdemokratiske vælgere er det 55 procent.

»De radikale er jo helt ude af trit med deres egne vælgere, når det gælder karakterkrav til gymnasiet, og det har jeg tænkt mig at fremføre, når vi skal forhandle i april«, lyder det fra Lene Espersen.

I år har 73 procent af de unge, der forlader grundskolen, søgt ind på en gymnasial uddannelse efter sommerferien.  Og det almene gymnasium, stx, hitter mest, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

19,6 procent af eleverne fra grundskolen har søgt direkte ind på en erhvervsuddannelse. Det er lidt flere end sidste år, hvor 18,8 procent gik direkte fra folkeskolen til en erhvervsskole.

Ikke alle vil være atomfysikere

Alle partier, minus Enhedslisten, bakker op om erhvervsuddannelsesreformen, men de borgerlige partier havde hellere set en reform af samtlige ungdomsuddannelser.

Der er ingen tvivl om, at der stilles betydeligt større boglige krav til en atomfysiker end til en pladesmed. Peter Juel Jensen, Venstre

Tingene hænger jo sammen, understreger Peter Juel Jensen fra Venstre.  Ifølge ham tynger det voldsomt på samfundets budget, når så mange unge vælger gymnasievejen, men ofte ender som ufaglærte eller starter forfra på en erhvervsuddannelse.

»De mange penge, som vi bruger på omvalg og frafald, kunne bruges bedre på at spore de unge tidligere hen på den uddannelse, der passer dem bedst.  Ungdomsuddannelserne stiller forskellige krav og leder forskellige steder hen på vores arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at der stilles betydeligt større boglige krav til en atomfysiker end til en pladesmed,« konstaterer Peter Juel Jensen.

Men Ane Halsboe Jørgensen advarer om at stille høje adgangskrav til gymnasiet i den tro, at alle folkeskoleelever, der går gymnasievejen, vil være atomfysikere.

»Karakterkravene til atomfysiker ligger jo ikke før, men efter studentereksamen – når man søger ind på atomfysikeruddannelsen,« fastslår hun.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører frygter, at mange unge udelukkes fra at tage en række mellemlange professionsuddannelser som for eksempel pædagog eller lærer, hvis de ikke får mulighed for at komme i gymnasiet.

Hun henviser til en undersøgelse fra tænketanken Kraka. Den viser, at to tredjedele af de unge, der i 2002 afsluttede grundskolen med under 7 i karaktersnit i dansk og matematik og efterfølgende fik en studentereksamen, gik i gang med en videregående uddannelse.

Ifølge Kraka vil høje karakterkrav til gymnasierne forhindre mange tusinde unge i at læse videre på korte og mellemlange uddannelser som sygeplejerske, pædagog eller lærer.

Uddannelse er ikke et tag selv-bord

Den konservative uddannelsesordfører deler ikke bekymringen for, at adgangskrav til gymnasiet kan betyde færre pædagoger og sygeplejersker i fremtiden. De konservative tager gerne et opgør med det frie uddannelsesvalg, understreger Lene Espersen.

»De tider er forbi, hvor folk i princippet kan få lov at læse den ungdomsuddannelse, som, de synes, er mest spændende, og tror, at det bagefter er et stort tag selv-bord. Det her er et wake-up call. Vi er nødt til at sige både til de unge og til befolkningen, at der er brug for at løfte det faglige niveau hele vejen igennem – også på de mellemlange uddannelser,« siger hun.

Lene Espersen fremhæver, at der i dag er alt for mange unge, der cykler rundt i uddannelsessystemet uden at gennemføre eller kun lige består med et halvdårligt resultat.

»Jeg vil hellere have, at vi får de unge til at vælge en faglig uddannelse, end at vi får en fagligt elendig pædagog ud af det. Vi skal simpelthen holde fast i, at unge, der skal læse videre, skal have et højere fagligt niveau,« siger hun.

Det her handler om uddannelsessnobberi, og det vil betyde, at erhvervsuddannelserne vil blive andet valg for de unge, der ikke længere får adgang til gymnasiet. Og det skaber ikke mere respekt om erhvervsskolerne. Rosa Lund, Enhedslisten

Venstres ordfører Peter Juel Jensen understreger, at Venstre vil gå åbent ind i forhandlingerne om adgangskrav til gymnasiet. Det vigtigste er at sende et signal om, at man strammer forventningerne, siger han.

»Jeg vil ikke afvise hverken 4 eller 7 på forhånd, men der skal være nogle forventninger, som står mål med det, uddannelsen skal bruges til,« siger han.

Uddannelsessnobberi

Umiddelbart efter påske fremlægger et embedsmandsudvalg en analyse af, hvilke konsekvenser forskellige adgangskrav til gymnasiet indebærer. Partierne i forligskredsen om gymnasierne skal derefter beslutte, hvad der skal ske med karaktererne.

Enhedslisten er ikke med i gymnasieforliget, men partiet vil ifølge Rosa Lund gøre alt for at spænde ben for karakterræset.

»Det vil få enormt store konsekvenser for alle vores ungdomsuddannelser, hvis man kræver 4 eller 7 for at komme på gymnasiet. Vi oplever et uddannelsessnobberi, der vil betyde, at erhvervsuddannelserne vil blive et andetvalg for de unge, der ikke længere får adgang til gymnasiet. Og det skaber ikke mere respekt om erhvervsskolerne,« siger hun.

Rosa Lund understreger, at det ikke er ved smække døren i til gymnasiet, at man får dirigeret de unge i retning af erhvervsskolerne.

»Det her handler dybest set om en langt bedre vejledning,« siger hun.