Danskerne stoler ikke på eliten

Af Kristine Bertelsen

Danskerne har ikke længere tillid til, at samfundet er frit for korruption, viser ny undersøgelse. Tre ud af fem mener, at de mest korrupte i samfundet er politikere og direktører i det private erhvervsliv. Problematisk for demokratiet, mener eksperter.

IDYLLEN SMULDRER Danmark bliver normalt ikke blot nævnt som et af de mindst korrupte lande, men bryster sig også af en befolkning med meget stor tillid til hverandre.

Men nu viser en ny undersøgelse, foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, at tre ud af fem danskere tror, at korruption blandt politikere og erhvervslivets direktører finder sted. Embedsmænd i ministerier og styrelser kommer lige efter på en tredjeplads, som de mest korrupte.

Tallene er et udtryk for mistillid til demokratiets magthavere, siger formanden for den danske afdeling af anti-korruptionsorganisationen, Transparency International, Poul Riiskjær Mogensen.

»Uanset om der er et reelt problem med korruption og nepotisme blandt politikere og direktører i det private erhvervsliv, eller ej, så er det problematisk, at tre af de helt afgørende eliter i det danske demokrati vurderes at være befængte med korruption,« siger Poul Riiskjær Mogensen.

Tillid er afgørende

Transparency International kårer hvert år Danmark som det mindst korrupte land i verden. Et billede som A4 har rykket ved med undersøgelser, der viser, at hver ottende dansker har haft erfaring med korruption eller nepotisme på deres arbejdsplads. Nu viser A4’s undersøgelse også, at der blandt befolkningen heller ikke er tillid til, at samfundets elite er fri for korruption.

Og tillid i et samfund er, ifølge professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Peter Munk Christiansen, et afgørende fundament under samfundets institutioner.

»Som privatperson i Danmark betror jeg andre at regulere forskellige livsvilkår, og derfor betyder det temmelig meget for mig, om jeg har tillid til, at de mennesker gør det nogenlunde uhindret af deres egne snævre interesser, eller om de er i stand til i et eller andet omfang at varetage samfundets interesser. Derfor er det en helt afgørende demokratisk kvalitet, at jeg som borger har tillid til, at politikere, embedsmænd og andre opfører sig ordentligt,« siger han.

Mangel på tillid er ikke blot negativt for demokratiet, men kan også mærkes på bundlinjen. Et samfund med tillid oplever en positiv økonomisk effekt, mens et samfund uden tillid bliver fattigere.

»Det kan hurtigt blive en frygtelig besværlig handel, hvis jeg er overbevist om, at køberne til min brugte cykel er ude på at snyde mig, men hvis jeg har tillid til, at vedkommende vil betale mig de penge, som vi har aftalt, så går handlen meget nemmere,« forklarer Peter Munk Christiansen, der dog mener, at undersøgelsens resultater skal læses med temmelig store forbehold.

Den manglende tillid til embedsmænd kan nemlig også skyldes, at mange simpelthen ikke ved, hvad de enkelte faggrupper laver, mener han.

»I undersøgelsen er der næsten ingen forskel på, hvor mange, der tror, at der er nogle politikere eller embedsmænd, der er korrupte. Folk har ikke særlig klare forestillinger om, hvad de to grupper laver. Kun ganske få mennesker ved, hvem embedsmænd ansat i ministerier og styrelser egentlig er for nogen. Derfor undrer det mig også, at 55 procent af befolkningen går rundt og mener, at der er nogle af dem, der er korrupte,« siger Peter Munk Christiansen.

Embedsmænd under mistanke

Direktører i erhvervslivet og politikere nævnes af flest danskere som de to grupper, for hvem korruption kan være fristende. På en tredjeplads kommer embedsmænd i ministerier og styrelser, forfulgt af fagforeningsfolk på en fjerdeplads. Mindst korrupte antager danskerne, at ansatte i humanitære organisationer og privatansatte er.

Poul Riiskjær Mogensen er overrasket over, at embedsmænd placeres så højt i undersøgelsen.

»At politikere og direktører kommer så højt ind på listen er ikke overraskende. Magt giver jo de fordele, der gør det muligt at lade sig korrumpere. Men det kommer bag på mig, at mere end halvdelen af danskerne antager, at der findes korruption blandt embedsmænd i staten,« siger han.

Embedsmisbrug blandt ansatte i centraladministrationen er da også et sjældent set syn i Danmark. Der er kun ganske få nyere eksempler på anklager om fusk blandt embedsmænd. Et eksempel er den såkaldte kinesersag, hvor to ansatte i Udlændingeservice blev beskyldt for at medvirke til at give arbejds- og opholdstilladelse til 72 kinesere med falske dokumenter. Embedsmændene blev begge frikendt af Københavns Byret, mens to andre mænd i sagen fik to års fængsel.

Lars Qvistgaard, formand for overenskomstansatte i DJØF og chefkonsulent i Økonomistyrelsen, mener, det er bekymrende, hvis borgerne ikke har tillid til det offentlige system, som i Danmark har til opgave at forvalte en bred vifte af forhold for befolkningen.

Selv om han er overrasket over undersøgelsens resultater og ikke til dagligt mærker mistillid, så kan tendensen ifølge Lars Qvistgaard, måske forklares med borgernes frustration over systemet.

»De seneste år har der været eksempler på meget voldsomme reaktioner fra borgere overfor offentligt ansatte. Det er nok en afspejling af, at man som borger ikke føler, at man kan komme til orde i systemet. Det er en udvikling, man godt kan frygte vil fortsætte,« siger han, der samtidig ser en enorm afmagt hos embedsmændene over for systemet.

»Mange ansatte føler, at de mange styringssystemer går ud over deres faglighed. Jeg kan forestille mig, at de der modtager ydelserne, kan mærke personalets frustrationer,« siger Lars Qvistgaard, der mener, det er afgørende for at skabe tillid, at ansatte i forvaltningerne over for borgerne signalerer, at de er fagprofessionelle.

Tallene undrer

Forskning har hidtil peget på danskerne som en meget tillidsfuld befolkningsgruppe. Og Ugebrevet A4’s undersøgelse strider så meget imod eksisterende viden, at professor Peter Munk Christiansen stiller sig skeptisk over for resultaterne.

»Resultaterne af undersøgelsen strider imod alt, hvad vi ellers ved om danskernes tillid. Både i forhold til generaliseret tillid til andre mennesker og specialiseret tillid til de politiske institutioner og folk, der bemander dem, ligger Danmark i andre målinger i top. Det overvejende problem med undersøgelsen er, at spørgsmålsformuleringen gør svarene ubrugelige,« siger Peter Munk Christiansen.

Skepsissen deles af Ledernes Hovedorganisation.

»Tallene kommer fuldstændigt bag på mig. De dækker i hvert fald ikke over, hvor meget korruption, der er blandt topledelsen. Jeg tror også, at man ville se et helt andet resultat, hvis man spurgte folk, om de tror deres egen topchef er korrupt,« siger formand Svend Askær, der ikke mener, at tallene dækker over et større problem.

»Jeg tror ikke, de adspurgte mener, at de fleste topchefer svindler, men at muligheden er til stede. Men det er ikke en problemstilling, der vil holde mig søvnløs om natten,« siger han.

Mistillid til topledelsen er dog ikke et helt ukendt fænomen. Lederne Hovedorganisations egne undersøgelser om tillid på arbejdspladsen viser, ifølge Svend Askær, at medarbejderne har allermest tillid til den nærmeste leder, derefter daler tilliden både i forhold til topledelse, tillidsfolk og kolleger.

»Topledelsen havner også her lidt nede på rangstigen, nok fordi medarbejderen oplever en afstand til de beslutninger, der bliver truffet på dette niveau,« siger Svend Askær.