SKATTETÆNKNING

Danskerne: Skattelettelser skal gå til de lavest lønnede

Af | @jakkobb

Hvis politikerne vil sænke skatten, skal de lavest lønnede have den største gevinst, mener danskerne ifølge ny undersøgelse. Det er vores politik, siger både Venstre og Socialdemokraterne.

Folk med de laveste indkomster skal have den største bid af kagen, hvis der uddeles skattelettelser, mener danskerne. 

Folk med de laveste indkomster skal have den største bid af kagen, hvis der uddeles skattelettelser, mener danskerne. 

Foto: Cathrine Ertmann/Polfoto

Det er de lavest lønnede danskere, der skal have den største del af kagen, hvis politikerne på Christiansborg enes om at sænke skatten.

Det mener danskerne ifølge en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.

Danskerne: Giv skattelettelser til de lavestlønnedeDanskerne er blevet bedt om at fordele en skattelettelse på 12.000 kroner om året til fire forskellige indkomstgrupper.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Københavns Universitet. Målingen er foretaget af YouGov blandt 1.006 respondenter.

»Danskerne mener, at eventuelle skattelettelser i vidt omfang skal fordeles ligeligt – med den undtagelse, at personer med de allerlaveste indkomster skal nyde en større del af skattelettelsen,« siger Asmus Leth Olsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Klik her for at læse mere om undersøgelsen

På linje med Løkke

Mens lønmodtagere med årsindkomster på 300.000, 450.000 og 900.000 kroner hver især skal have mindre end en fjerdedel af skattelettelsen, skal den største bid – knap en tredjedel – gå til personer med en indkomst på 210.000 kroner.

Det er lige præcis den gruppe, Løkke taler om at lette skatten for. Asmus Leth Olsen, Københavns Universitet

Det svarer til en månedsløn på 17.500 kroner og er på niveau med lønnen for visse butiksassistenter.

»Det er lige præcis den gruppe, Løkke taler om at lette skatten for,« siger Asmus Leth Olsen, der henviser til de seneste ugers debat mellem de borgerlige partier.

Den er opstået, efter at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen til stor fortrydelse for Konservative og Liberal Alliance har gjort klart, at han hellere vil sænke skatten i bunden end i toppen af skalaen.

V: Kan ikke betale sig at arbejde

Og på Christiansborg vækker undersøgelsen da også begejstring i flere partier, heriblandt Venstre.

»Det er rart, at der er bred opbakning til den kurs, vi har lagt,« siger skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V).

»Det problem, som vi har påpeget i Venstre, er, at det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde. Det gælder de laveste indkomster. Derfor siger vi, at det er der, vi har vores fokus nu,« siger han.

LA: Enige med danskerne

Venstres borgerlige partnere i Konservative og Liberal Alliance har i debatten mest af alt slået på, at der efter deres opfattelse er behov for at pille ved topskatten, som er en ekstra skat på indkomst over 441.100 kroner om året.

Men ifølge skatteordfører Ole Birk Olesen er der ingen modstrid mellem Liberal Alliances politik og ønskerne i befolkningen.

»Vi er enige med danskerne i, at der skal gives noget til alle indkomstgrupper,« siger Ole Birk Olesen.

Kort fortalt vil Liberal Alliance, finansieret af blandt andet nulvækst i den offentlige sektor, sænke skatten både i toppen og i bunden.

»Der skal være større økonomisk motivation til at forsørge sig selv, også hvis man kun har udsigt til at få et job, der er lavtlønnet,« siger Ole Birk Olesen.

Partiet vil bruge klart flest milliarder på at lette skatten i bunden, men for den enkelte lønmodtager vil skattelettelsen være størst i den høje ende af skalaen, hvor topskatten skal helt væk.

Det samme er tilfældet for Det Konservative Folkeparti, der også vil afskaffe topskatten og samtidig hæve beskæftigelsesfradraget.

Mest markant i rød blok

Ser man nærmere på, hvordan de forskellige partiers vælgere vil fordele en eventuel skattelettelse, viser tallene, at vælgerne i både blå og rød blok bakker op om, at den største del skal gå til de lavest lønnede.

Også blå vælgere vil lette skatten for lavtlønnedeDanskerne er blevet bedt om at fordele en skattelettelse på 12.000 kroner om året til fire forskellige indkomstgrupper.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Københavns Universitet. Målingen er foretaget af YouGov blandt 1.006 respondenter. Note: Tallet i parentesen angiver hvor mange respondenter fra det pågældende parti, der har besvaret spørgsmålet.

Mest markant er tendensen i rød blok, der i denne opgørelse rummer vælgerne, der stemte på partierne fra Radikale Venstre til Enhedslisten ved seneste valg, mens fordelingen hos vælgerne i de fire borgerlige partier inklusive Dansk Folkeparti er mere jævn.

Ser man på alle partier tilsammen eller en af de to blokke, er usikkerheden ved målingen ganske lav, mens den for de enkelte partier er langt højere. For det mindste parti, Konservative, med blot 57 respondenter er usikkerheden op til +/- 5 procentpoint på hver enkelt svar.

17.700 uden bonus ved job

Ideen om at sænke skatten i bunden af spektret kommer blandt andet i forlængelse af den efterhånden langstrakte debat om, hvorvidt det kan betale sig at tage et arbejde.

I januar viste tal fra Finansministeriet, at 17.700 danskere ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til at tage et job frem for at være på overførselsindkomst.

Tallene viser også, at 46.000 personer får mindre end 1.000 kroner ud af at gå på arbejde frem for at gå ledig.

S: Se vores skattereform

Hos Socialdemokraterne henviser finansordfører Jesper Petersen til, at regeringen sammen med Venstre og Konservative i 2012 gennemførte en skattereform, der netop øger tilskyndelsen til at tage et lavtlønnet job frem for at være på overførselsindkomst.

Hele den konkurrence, der kører mellem højrefløjspartierne om, hvem der kan love de største skattelettelser, hviler på, at man vil forringe velfærden. Jesper Petersen, Socialdemokraterne

Det sker ved, at reformen gradvist øger beskæftigelsesfradraget fra de daværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022.

Det betyder, at der år for år vil være færre og færre personer, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. I 2022 vil antallet af personer, der taber penge på at arbejde, således være reduceret til 14.000 personer ifølge Finansministeriets tal.

»Det er helt almindelige lønmodtagere, der har gavn af den skattereform, vi gennemfører. Det ser ud til, at det er noget, danskerne kan bakke op om, når man ser på undersøgelsens resultater,« siger Jesper Petersen.

Konkurrence på højrefløjen

Finansordføreren understreger, at der ’ikke er nye tiltag på bedding’, når det kommer til lavere personskatter.

»Hele den konkurrence, der kører mellem højrefløjspartierne om, hvem der kan love de største skattelettelser, hviler på, at man vil forringe velfærden. Regeringen går ikke ind for nulvækst i den offentlige sektor,« siger Jesper Petersen.

Han efterlyser ’ærlige svar og en klar plan’ fra Venstre:

»Venstre giver indtryk af, at prioriteten for dem også er i den lavere ende af indkomstskalaen. Vi får bare ikke nogle konkrete forslag til, hvordan det skal ske,« siger Jesper Petersen.

Ingen skattelettelser til arbejdsløse

Og mens både Liberal Alliance og Konservative har fremlagt konkrete forslag til, hvordan skatten kan lettes, samt hvordan det kan finansieres, får man ikke mange detaljer ud af Venstres ordfører.

»Det afgørende er at sige, hvad vores sigte er. Vores politiske mål er at lette skatten for de mindste indkomster, fordi det er et problem, at det ikke kan betale sig at arbejde. Men jeg sætter hverken beløb eller konkrete modeller på bordet. Teknikken er mindre interessant,« siger Torsten Schack Pedersen.

Han vil blot gå så langt som til at sige, at det er skatten på arbejde – og ikke overførselsindkomster – der skal ned.

»Det skal være målrettet folk med de laveste lønindkomster, så det er folk på arbejdsmarkedet, ja,« siger han.

DF: For lidt tilbage efter skat

Også i Dansk Folkeparti mener man, det er en udfordring, at forskellen mellem løn- og overførselsindkomst ofte er i den lave ende.

»Som det er i dag, er der en hel del borgere, hvor det ikke kan betale sig at gå på arbejde,« siger finansordfører René Christensen.

Det er dog ikke ensbetydende med, at partiet lægger op til at sænke skatten på arbejde.

»Vi siger ikke, at hver en sparet krone skal gå til skattelettelser. De øgede udgifter inden for sundhedsvæsenet skal vi også prioritere,« siger han og afviser dermed de borgerlige kollegers krav om nulvækst i den offentlige sektor.

Skulle man sænke skatten, er partiet imidlertid enige med Venstre i, at det bør være i bunden.

»Vi har ikke noget imod skattelettelser. Mange af de seneste reformer har handlet om, at overførselsindkomsterne er for høje. Men man kan også vende det om og sige, at der er for lidt tilbage, når man går på job. Man kunne blandt andet se på et højere jobfradrag,« siger René Christensen.

Enhedslisten på tværs

Den stik modsatte opfattelse finder man hos Enhedslisten, der gerne vil tilgodese dem, der ikke har glæde af et jobfradrag.

»Skattelettelserne i de senere år er kun gået til folk i arbejde via beskæftigelsesfradraget. Vi vil også gerne give skattelettelser til folk på overførselsindkomster,« siger skatteordfører Frank Aaen.

Han skærer partiets skattepolitik ud i pap således:

»De højest lønnede skal betale mere i skat, og de lavest lønnede skal betale mindre i skat,« siger Frank Aaen.

Højtlønnede skal sluge stigning

Og her er vi fremme ved en anden konklusion fra undersøgelsen. Danskerne er nemlig også blevet spurgt, hvordan de ville fordele de 12.000 kroner om året, hvis der i stedet var tale om en skattestigning.

Danskerne: De bredeste skuldre skal bære mestDanskerne er blevet bedt om at fordele en skattestigning på 12.000 kroner om året til fire forskellige indkomstgrupper.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Københavns Universitet. Målingen er foretaget af YouGov blandt 1.006 respondenter.

Her er forskellene endnu mere tydelige, end når talen falder på skattelettelser.

»I tilfælde af en skattestigning mener danskerne, at det i høj grad er de høje indkomster, der skal beskattes hårdere, mens lavindkomstgruppen i videst muligt omfang skal friholdes,« siger Asmus Leth Olsen fra Københavns Universitet.

Enighed på tværs

Mens personerne med de højeste indkomster skal betale knap halvdelen af skattestigningen, skal gruppen med de laveste indkomster betale blot 11 procent.

Igen er der konsensus på tværs af de to politiske blokke: De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

Også blå vælgere vil lade de rigeste betale mestDanskerne er blevet bedt om at fordele en skattestigning på 12.000 kroner om året til fire forskellige indkomstgrupper.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Københavns Universitet. Målingen er foretaget af YouGov blandt 1.006 respondenter. Note: Tallet i parentesen angiver hvor mange respondenter fra det pågældende parti, der har besvaret spørgsmålet.

Der er dog størst tilslutning til denne opfattelse i rød blok, hvor de rigeste skal sluge 49,5 procent af skattestigningen mod blot 9,3 procent til gruppen med de laveste indkomster.

Derimod giver vælgerne i blå blok ’blot’ 42,3 procent af skattestigningen til de højest lønnede mod 13,7 procent til de lavest lønnede.