Danskerne siger nej til flere udlændinge

Af | @MichaelBraemer

Regeringens planer om at hente faglært arbejdskraft støder på modstand i befolkningen. Kun 21 procent af danskerne mener, at det er en god idé at hente flere udlændinge til Danmark, viser ny A4-undersøgelse. 84 procent mener til gengæld, at det ville være en god idé at få flere herboende indvandrere beskæftiget.

INDVANDRING Trods finanskrise er arbejdsmarkedet mange steder stadig rødglødende, og nu vil regeringen med sin arbejdsmarkedspakke, som i disse dage forhandles med Folketing­ets partier, åbne for øget indvandring af udlændinge for at mætte virksomhedernes behov for ledige hænder.

Hvis det sker, skal de nye udlændinge imidlertid ikke forvente den varmeste velkomst. Det store flertal af danskerne mener nemlig, det ville være en bedre idé at gøre noget for at få flere af de indvandrere, som allerede bor i Danmark, i arbejde.

47 procent af danskerne kalder det en dårlig idé at gøre det mere attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at komme ind på det danske arbejdsmarked, mens kun 21 procent mener, det er en god idé. Det fremgår af en undersøgelse, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.016 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-70 år.

Derimod mener hele 84 procent af befolkningen, at det ville være en god idé, hvis man sikrede, at flere herboende indvandrere kom i arbejde.

Det brede flertal af danskerne vil altså have skaffet arbejde til de »gamle« indvandrere, før man begynder at lukke nye ind, og det finder LO-formand Harald Børsting ret naturligt, når man ved, at indvandrere har en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere.

»Det er da noget, folk tænker over, og derfor synes de også, at man godt kan gøre noget for at skaffe dem i arbejde, før man begynder at invitere flere. Og det sjove er jo, at den borgerlige regering, som nu vil have øget indvandring, i integrationsdebatten har forsvaret deres manglende resultater med, at der var for mange udlændinge,« siger han.

Det er arbejdsgiverne, der presser på for at få åbnet for flere udlændinge på det danske arbejdsmarked. Og i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) lægger arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen vægt på, at det ikke er de samme grupper af udlændinge, der er tale om. For hende at se, tyder danskernes svar på, at de sætter lighedstegn mellem de indvandrere, vi allerede har, og så dem, der er tale om at lokke til landet, og det finder hun stærkt uheldigt.

»Når vi i dag taler om indvandring, så er det en kontrolleret, beskæftigelsesmotiveret indvandring af folk med efterspurgte kompetencer. Ikke som i firserne store mængder af flygtninge, som kom, uden at vi havde et system til at håndtere dem, og som nu er svære at integrere. I dag, når udlændinge kommer til Danmark, er det fordi, de har fået job, og dermed har de sprunget det vigtigste led over, når det handler om integration,« siger Mette Rose Skaksen.

Faglærte i kikkerten

Af regeringens oplæg fremgår det, at det er faglært arbejdskraft, man vil have fat i med nye lempelser. Det passer Mette Rose Skaksen fint, for hun peger på udtalt mangel på elektrikere og smede. Det er kun et halvt år siden, at der sidst blev lempet på reglerne for import af kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft, men DI ser for eksempel gerne, at grænsen for, hvor meget man skal tjene for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, sænkes. Den er i dag 375.000 kroner årligt.

»Vi udelukker stadig en række områder med mangel på arbejdskraft ved at sætte så høj en grænse,« siger DI’s arbejdsmarkedspolitiske chef. Hun tror på, at danskernes holdning til importeret arbejdskraft vil ændres i en praktisk hverdag, hvor de kan se, at en udenlandsk kollega er med til at holde liv i deres arbejdsplads i Danmark.

For LO er det afgørende ikke så meget, hvem der udfører arbejdet, men at det foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Med den nuværende krise og udvikling på arbejdsmarkedet mener formand Harald Børsting imidlertid ikke, at der er brug for at se mod udlandet efter yderligere arbejdskraft. Han ser mere idé i at lede efter kvalifikationerne blandt de indvandrere, som i forvejen er i Danmark.

»Vi foreslår, at man helt systematisk og målrettet sikrer, at de indvandrere, som har en uddannelse fra hjemlandet, får omsat deres uddannelsesbeviser til danske. Ifølge vores beregninger vil det øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft med 8.000 personer. Typisk faglærte, som skal have en tillægsuddannelse for at få et dansk svendebrev. Det foregår i dag tilfældigt og ikke i særlig stort omfang,« siger han.

Harald Børsting lægger også vægt på, at den arbejdskraft, der er tale om at tiltrække med nye regler, vil komme fra såkaldte tredjelande uden for Europa. De begrænsninger, der gælder for arbejdskraft fra østlandene i det udvidede EU bortfalder nemlig til maj næste år. Det gør det endnu mere oplagt at søge efter kvalifikationerne og ledige hænder blandt de indvandrere, vi allerede har, mener han.

»Jeg tror, det bliver svært at rekruttere faglært arbejdskraft fra tredjelande. For når man kommer længere væk fra end Europa, bliver matchningen svær. At sammenligne en elektriker fra Danmark og Indien giver næppe mening. Og hvis vi alligevel skal gennem den øvelse, kan vi lige så godt gøre det med dem, vi har i landet i forvejen,« siger han.

Andet end økonomi

Foreningen Nydansker ser det som sin primære opgave at skaffe herboende indvandrere i arbejde, men arbejder også med at fastholde og skabe bedre arbejdsvilkår for den nye arbejdskraft, som medlemsvirksomheder har besluttet sig for at rekruttere til Danmark. Foreningens direktør Torben Møller-Hansen har altså et ben i hver lejr og kan se både en hjemme- og udebanefordel i kampen om arbejdskraften.

»Jeg forstår godt tilbageholdenheden over for import af arbejdskraft, fordi konsekvensen kan være, at det går ud over den herboende arbejdskrafts beskæftigelse. Vi kan og bør også uddanne de mennesker, der er i Danmark. Omvendt er import af kvalificeret arbejdskraft en god idé for mange virksomheder, hvis det alene handler om, hvem der er bedst til at løse de design- og vidensrelaterede opgaver, som er Danmarks fremtid,« siger han.

Mehmet Necef, kultursociolog og lektor på Center for Mellemøststudier, mener, at man har fanget danskerne på dét ben, hvor egoismen er stærkest. Det er frygten for øget konkurrence suppleret med irritation over for mange indvandrere på kontanthjælp, der har fået dem til at svare, som de gør. Ikke dybe overvejelser over, hvad der er godt for virksomheder og samfund, mener han.

Men lige netop i sådan et spørgsmål finder han, at det er på sin plads at tænke i andet end økonomi:

»Der er en gruppe indvandrere, som er tung og dyr at integrere på arbejdsmarkedet, og som er blevet en kastebold mellem det offentlige og arbejdsgiverne. For hvem skal nu betale? Men alt er ikke økonomi. Det handler også om samfundets sammenhængskraft. Når nogen holdes udenfor, skaber det en dårlig luft også for deres børn, og så fortsætter problemerne. Derfor bør vi, som befolkningen peger på, gå mere systematisk til værks over for denne gruppe.«