Danskerne ser sort på velfærden

Af | @MichaelBraemer

Den offentlige service i form af ældrepleje, hospitaler og skoler bliver bare dårligere og dårligere. Og det bliver endnu værre i fremtiden. Sådan ser danskerne på velfærden i en dyster undersøgelse. Vi er umættelige og kronisk utilfredse, når det gælder offentlig service, og krisen har smadret vores håb om nogensinde at blive tilfredsstillet, forklarer eksperter.

Foto: Foto: Thinkstock

FRA ONDT TIL VÆRRE Det kan godt være at det står skidt til med velfærden. Men bare vent. I fremtiden bliver det endnu værre. Og så var den offentlige service i øvrigt meget bedre før i tiden.

Sådan lyder det klare budskab fra danskerne i en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Ugebrevet A4. Men ikke med nok med at danskerne lige nu er tynget af sortsyn over velfærden, så lægger den nye undersøgelse sig i en uafbrudt række af tidligere målinger, som tilsammen dokumenterer, at velfærdspessimismen har sat sig kronisk fast.

Seks ud af ti danskere mener i dag, at velfærden var bedre for fem år siden. Men for fem år siden mente nøjagtig lige så mange mennesker, at velfærden havde været bedre fem år tidligere.

For valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen understreger det, at danskerne ikke alene baserer deres opfattelse af den offentlige service på personlige erfaringer.

»Stabiliteten er jo både imponerende og interessant.  Man har åbenbart haft samme opfattelse af, at tingene er blevet værre i nullerne, hvor der var øgede udgifter til mange af de her ting, som nu, hvor vi har haft finanskrise med markant økonomisk påvirkning af mange menneskers liv. Man svarer på baggrund af, hvad man har hørt og mediernes udlægning af teksten,« siger Kasper Møller Hansen.

Værst er det ifølge danskerne fat med ældreplejen, som 62 procent vurderer, er blevet forringet siden 2008. Kun 4 procent kan få øje på en forbedring. Tilsvarende mener nøjagtig halvdelen af befolkningen, at hospitalsvæsenet er blevet forringet, mens henholdsvis 47 og 40 procent peger på, at folkeskolen og daginstitutionerne er blevet dårligere i perioden.

Ser man ti år frem, forventer et stort flertal fortsatte forringelser. 57 procent af danskerne regner med, at den offentlige velfærd vil være dårligere i 2023 end nu. Kun 15 procent tror på en forbedring.

Det negative syn på den offentlige service skyldes ikke mindst danskernes umættelige behov for velfærd. Det mener Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet (SDU).

»Folk kan ikke sammenligne fem år tilbage. De giver udtryk for, hvad de oplever nu. Og uanset om det er opgangs- eller nedgangstider, om der bruges flere penge på ydelser eller som nu, hvor der vitterlig bliver sparet, vil de sige, at kvaliteten er faldet. Forventningspresset mod det offentlige er stor og stigende, og svarene skal mest af alt tages som udtryk for, at det offentlige ikke lever op til vores forventninger. Og det vil det aldrig gøre,« påpeger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Professor ved SDU Poul Erik Mouritzen, der i mange år har forsket i danskernes oplevelse af velfærdsstaten, er enig.

»En undersøgelse helt tilbage i firserne gav nogenlunde de samme svar. Besparelser under Schlüter blev overdrevet af vælgerne i en grad, så oplevelsen var tæt på ikke at have noget med de faktiske forhold at gøre. I den nuværende situation er det tilsvarende paradoksalt, at halvdelen af befolkningen oplever forringelser af for eksempel sygehusvæsenet, der har fået en massiv indsprøjtning af midler – og her taler vi om milliarder – fra 2001 og frem til i dag,« mener Poul Erik Mouritzen.

Intet lys forude

Det specielle ved den nuværende situation er imidlertid, at de velfærdshungrende danskere modsat tidligere ikke kan se noget lys forude, fordi de er overmandet af en krisestemning, påpeger Asbjørn Sonne Nørgaard.

»Ingen, der af vanvare har åbnet en avis eller tændt for en radioavis inden for de seneste to år, kan være i tvivl om, at riget fattes penge. Påvirkningen fra medierne har været, at der er krise, og at krisen ikke er slut. Der er smalhals, nødvendighedspolitik, akutpakker og så videre. Og så er det svært at tro på velfærdsforbedringer,« vurderer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Krisebevidstheden er så stor, at trods det, at danskerne mener, at velfærden nærmest er i frit fald, så er det kun få, der forlanger flere offentligt ansatte på banen.

Kun hver tredje mener, at der skal ansættes flere i det offentlige, mens næsten lige så mange mener, at der skal være henholdsvis færre offentligt ansatte, eller at niveauet skal være som nu.

I den gruppe, som har en forventning om dårligere offentlig velfærd i løbet af de kommende 10 år, er der oven i købet flere end i befolkningen som helhed, der mener, at vi skal skære ned på den offentlige sektor. Det er altså ikke sådan, at de forlanger mere offentlig service for at afbøde den forventede velfærdsforringelse. Tværtimod.

Asbjørn Sonne Nørgaard finder den detalje betegnende for rigets tilstand:

»Det er udtryk for et ekstremt klarsyn hos danskerne: ’Velfærden bliver dårligere. Skal vi så have flere offentligt ansatte? Nej, for det er der ikke råd til’. Det svarer til firserne, hvor der var så stor krisebevidsthed, at folk nærmest i søvne kunne sige betalingsbalance. Ingen vidste, hvad det var, men de vidste, at den havde det skidt, og at det ikke var godt for landet. Og det gav politikerne legitimitet til at holde igen,« fortæller han.

Politikerne vil holde igen

Og politikerne vil holde igen, forsikres det med gradsforskelle fra henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre.

Der er dog 64 milliarder kroners forskel på henholdsvis regeringens og det ledende oppositionsparti Venstres planer for, hvor mange penge der frem mod 2020 skal bruges på offentligt forbrug, viser tal fra Finansministeriet.

Magnus Heunicke, politisk ordfører for Socialdemokraterne, repræsenterer en regering, der har planlagt at lade det offentlige forbrug stige gennemsnitlig beskedne 0,6 procent i årene frem mod 2020 og regner med en lille vækst på 10.000 flere offentligt ansatte i perioden. Det skal ses i forhold til, at der inden for de seneste år er forsvundet 30.000 offentligt ansatte fra den offentlige sektor.

Den socialdemokratiske ordfører kan godt læse danskernes kærlighed til velfærd og deres bekymring for den fremtidige velfærd ud af A4’s tal. Han kan dog ikke helt mane befolkningens bekymring i jorden.

»Der er en opgave i at styrke fremtidens velfærd. Skal det lykkes, skal der skaffes private arbejdspladser og arbejdes for en moderat stigning i den offentlige sektor. Hvis vi får nulvækst, kan det hurtigt gå den anden vej. Vi vil styrke uddannelse og sundhed, som er de to områder, hvor vi ser et behov. Med hensyn til kvaliteten af den offentlige service, så er det da noget, vi politikere skal lytte til, når befolkningen råber vagt i gevær,« siger Magnus Heunicke.

Venstre går ind for nulvækst i den offentlige sektor og mener, at man alligevel kan opnå en forbedring af den offentlige service gennem effektivisering og modernisering. Men partiets økonomi- og kommunalordfører, Jacob Jensen, mener ikke, at problemerne er så alvorlige, som danskerne giver udtryk for.

»Jeg deler overordnet ikke det pessimistiske syn, der kommer til udtryk i undersøgelsen. Der er jo forskel helt ned på institutionsniveau på, hvor god kvaliteten af den offentlige service er. Der bliver gjort en stor indsats rundt omkring, og nogle steder går det godt, mens andre institutioner kan trænge til en opgradering.  Og så er der selvfølgelig enkeltstående, dårlige eksempler, som mediemæssigt kommer til at fylde meget i landskabet,« forklarer Jacob Jensen danskernes negative syn på den offentlige sektor.

Skæv mediedækning

Mediernes stadige opmærksomhed på nedskæringer, svigt, fejl og skandaler spiller en væsentlig rolle for oplevelsen af den offentlige sektor hos borgere, der måske ikke har egne erfaringer med systemet, mener også forskerne.

Poul Erik Mouritzen kalder mediernes dækning voldsom skæv.

»Sparer man, udløser det store historier. Når det offentlige til gengæld gør noget godt, udløser det ingen eller små historier.  Hvis jeg som menig borger skal tænke på hospitalsvæsenet de seneste år, kommer jeg i tanke om nogle store skandaler med akutbehandlinger i hovedstadsområdet. Det får mig til at slutte, at det går meget, meget dårligere. Jeg hører som almindelig borger ikke noget om, hvordan der er sket fremskridt med kræftbehandlinger, behandlinger af hjerte-karsygdomme og så videre,« påpeger Poul Erik Mouritzen.

Valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen betoner også, at danskernes meget negative billede af den offentlige sektor først og fremmest afspejler det krisebillede, der er skabt i medierne.

»Opinionen er et ekko af, hvad der sker i medierne. Og debatten siden folketingsvalget i 2011 har været båret af krisestemning og omtale af nogle meget store reformer, som har omfordelt en masse penge og skåret i SU og dagpenge. Plus en masse omtale af manglende jobudsigter, fyringsrunder og effektivisering i den offentlige sektor. Det har været hårde år, der har skabt en erkendelse af, at det får vi kun mere af,« vurderer Kasper Møller Hansen.

Pessimismen er upolitisk

Bemærkelsesværdigt i undersøgelsen er det, at vælgerne i henholdsvis rød og blå blok har nogenlunde samme negative forventninger til udviklingen i den offentlige velfærd. I begge grupper har over halvdelen – 52 procent i rød blok og 58 procent i blå – en forventning om dårligere velfærd i løbet af de kommende 10 år.

Nogenlunde samme andel – 25 procent i rød og 27 procent i blå blok – tror på uændret offentlig service, men optimismen sejrer en smule i rød blok, hvor 20 procent tror på bedre offentlig velfærd mod 12 procent i blå.

At pessimismen er så upolitisk kommer ikke bag på Kasper Møller Hansen.

»Når de to toneangivende i hver sin blok, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, efter valget begge har sagt, at vi ikke kan forvente en markant stigning i de offentlige udgifter, selv hvis økonomien vender, så kan det ikke være anderledes. Opinionen følger ukritisk trop, når eliterne er enige om en ting,« påpeger valgforskeren.