Danskerne ser lysere på fremtiden

Af

Danskernes frygt for fremtiden er på retræten. Efter de angstplagede kriseår er bekymringen de senere år faldet støt og roligt. Og nu er vi tilbage på niveauet fra 2007. Eksperter mener, at danskerne er trætte af at bekymre sig. Og i bedste fald vender vi nu tilbage til en normaltilstand, der kan føre til et økonomisk opsving.

Foto: Foto: Annett Bruhn/Scanpix

SKYERNE SPREDES Der var engang, hvor ledigheden var det halve af i dag, og offentligt ansatte var så ombejlede, at årets ord ifølge Wikipedia var ’varme hænder’. Så kom krisen, og danskernes tro på fremtiden fik et knæk.

Men nu er optimismen i bedring – og danskernes bekymring er næsten på niveau med efteråret 2007.

Det fremgår af en måling, Voxmeter har foretaget løbende i ti år blandt 1.100 repræsentativt udvalgte danskere. Deltagerne har – senest i starten af december – angivet deres bekymring over 19 faktorer.

Og i julemåneden var blot 34 procent af respondenterne samlet set ’en del’ eller ’meget bekymrede’ over livets gang i Andedammen. Før krisen, i 2007, var tallet lidt lavere – 31 procent – men da bekymringen toppede i 2009, angav hele 51 procent af danskerne at være ’en del’ eller ’meget bekymret’.

Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted håber, at den faldende bekymring er udtryk for, at danskerne reelt vil begynde at bruge flere penge. I så fald kan det meget omtalte ’stemningsskifte’ måske veksles til et egentligt opsving.

»Der er en række andre tillidsindikatorer, som peger i samme retning, nemlig at forbrugerne er knap så bekymrede som tidligere. Det er noget af det, der skal til, hvis vi skal se et opsving. Der er vi dog ikke endnu,« siger han.

»Men vi har i forbindelse med tidligere kriser set, at når forbrugerne igen begynder at bruge penge, opstår der en ketchupeffekt, der fører til, at den indenlandske efterspørgsel stiger og starter et opsving. Vi kan håbe, det er det, der sker her,« siger Erik Bjørsted.

Tilbage til normalen

Også TrygFonden har løbende fulgt med i danskernes sindstilstand. Her har forskningschef Anders Hede et bud på danskernes faldende bekymring.

»Der har været rigtigt mange ting de senere år, vi som samfundsborgere kunne bekymre os om. Men det er lidt anstrengende at bekymre sig hele tiden om alt mellem himmel og jord,« siger han.

»Der er en forestilling om, at krisen er overstået, så noget kan godt være en ’return-to-normal-situation’. Der er også nogle samfundsproblemer, som ikke fylder så meget i folks hoveder længere. Terror, eksempelvis,« siger han.

Terror er pist væk

Ifølge målingen er kun hver femte dansker bekymret for et terrorangreb. Det skyldes, at terrortruslen mod Danmark er reduceret markant på det seneste, vurderer terrorforsker på DIIS Lars Erslev Andersen.

»Målingen afspejler, hvad der tales om i medierne. Hvis der havde været en terrorhandling som det, man så i London, og man havde set, hvordan det danske apparat havde reageret på det, havde bekymringen for et terrorangreb formentlig ligget meget højere,« siger Lars Erslev Andersen. Han fremhæver, at det især skyldes, at Al Qaida-netværket er blevet stærkt svækket de seneste tre-fire år.

Bekymring for ældres vilkår

Blandt de emner, som flest danskere er mest bekymrede for lige nu, er ’ældres vilkår’, ’forurening’ og ’arbejdsløshed’.

For et år siden var det kun 50 procent af danskerne, som var ’meget’ eller ’en del’ bekymrede for ældres vilkår. Siden er bekymringen steget til at omfatte 57 procent af befolkningen. Og det er der ifølge Ældre Sagen god grund til.

»Det afspejler den udvikling, der har været de senere år. Der har været store nedskæringer på hjemmehjælpen. Eksempelvis er der forsvundet mange hjemmehjælpstimer de seneste år,« siger souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard:

»Vi har set kommunerne skære hjemmehjælpen alene af økonomiske årsager; vi har plejehjem, hvor beboere har gået for længe uden at få skiftet ble. Så ældreområdet har holdt hårdt for de senere år. Derfor er der faktisk en reel baggrund for den her bekymring,« vurderer Jens Højgaard.

Forurening bekymrer i det stille

Er ældres vilkår på mediernes og politikernes læber, er forurening paradoksalt nok nærmest fraværende i debatten, mener chefkonsulent Michael Minter fra tænketanken Concito, som forsker i miljø og klima.

Han hæfter sig ved, at 55 procent af danskerne er meget bekymrede for forurening, mens 48 procent er meget bekymrede for klimaforandringer.

Michael Minter vurderer, at bekymringen dels har bund i klimaforandringer, dels i nære ting som luftforurening i storbyen, sundhed og kemikalier i tøj, fødevarer, legetøj og kosmetik.

»Noget fokus er der på forurening og klima, men det er slet ikke i toppen af mediernes og politikernes dagsorden. Der tales jo vækst, integration og velfærd,« siger Michael Minter og fortsætter:
»Det giver en disharmoni mellem den vægt, befolkningen tillægger udfordringerne, og den vægt klima og forurening har i mediebilledet og den politiske debat.«

Frygten for ledighed er på retur

Og vækst fylder meget på dagsordenen. Det bekræftes af, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin nytårstale for to uger siden atter udtrykte forhåbninger for, at der kommer gang i dansk økonomi i 2014.

En spirende tro på fremtiden er måske årsagen til, at bekymringen for arbejdsløshed er faldet svagt på det seneste. Lige nu angiver 54 procent, at de er ’en del’ eller ’meget bekymrede’ for arbejdsløshed.

»Bekymringen for arbejdsløshed ligger traditionelt højt, men har været faldende over noget tid. Dette, mener vi, kan være en medvirkende årsag til, at den samlede bekymring falder,« siger direktør Christian Stjer fra Voxmeter.

Bekymringen falder – utrygheden stiger

Selv om danskernes bekymring falder, påpeger forskningschef Anders Hede fra Trygfonden, at danskernes følelse af utryghed er stigende.

I efteråret offentliggjorde TrygFonden en undersøgelse, hvor hver sjette dansker var utryg i en grad, så det påvirkede livskvaliteten. Det er det højeste niveau i de ti år, TrygFonden har målt utryghed.

Men selv om bekymringen falder, og utrygheden stiger, kan det forklares.

»Når folk siger, de er meget bekymrede, er det ofte et signal om, at noget skal op på den politiske dagsorden,« siger Anders Hede.

»Utrygheden er den psykologiske temperatur hos enkelte personer, mens bekymringen er udtryk for, hvor mange bekymrende ting der er på samfundsborgerradaren. Det er en væsentlig forskel,« siger Anders Hede.

Danskerne har givet op

Professor dr.phil. Ole Fogh Kirkeby fra Copenhagen Business School mener, at den faldende bekymring kan tolkes på to måder:

Danskerne kan have en følelse af, at krisen på den korte bane er ved at forsvinde, men mange danskere kan sidde med en samlet følelse af, at det uanset hvad, vil ’gå totalt ad helvede til’ for Danmark, vurderer Ole Fogh Kirkeby.

»Det kan være udtryk for en følelse af afmagt. At det ikke nytter noget,« siger han.

»Bekymringen må i sidste instans forholde sig til en mulig handling. Og hvis man ikke mener, at ens handlinger har nogen betydning, fordi politikerne alligevel kører deres eget løb – eller selv er afmægtige – kan et menneske opleve en form for defaitisme. En opgivenhed, der overtager frustrationerne over det dystre perspektiv,« siger Ole Fogh Kirkeby.