NOK ER NOK

Danskerne raser mod sociale ydelser til EU-borgere

Af | @GitteRedder

Seks ud af ti danskere bryder sig ikke om, at polakker og tyskere har ret til børnecheck og dagpenge, når de arbejder i Danmark. For fem år siden var det kun fire ud af ti. Venstre og radikale slås om ansvaret for debatten.

Et stigende antal danskere har svært ved at acceptere, at EU-borgere kan få sociale ydelser som for eksempel børnecheck

Et stigende antal danskere har svært ved at acceptere, at EU-borgere kan få sociale ydelser som for eksempel børnecheck

Foto: Jens Dresling, Polfoto

Langt over halvdelen af danskerne bryder sig absolut ikke om, at borgere fra andre EU-lande, der arbejder i Danmark, har ret til børnecheck, SU og andre sociale ydelser.

Og modstanden mod at EU-borgere har ret til at få sociale ydelser udenfor deres eget lands grænser er vokset betragteligt de seneste fem år.  I dag erklærer næsten seks ud af ti danskere – eller 58 procent – at de er negative eller meget negative over, at EU-borgere, kan få sociale ydelser i det land, de arbejder i.

Kun hver sjette dansker eller 17 procent er positive overfor at give EU-borgerne sociale ydelser udenfor deres eget land.

Tilbage i 2009 var modstanden mod børnecheck, dagpenge og SU til polakker og tjekker med job i Danmark langt mindre. Dengang erklærede 42 procent af danskerne, at de var negative overfor sociale ydelser til andre EU-borgere.

Danskernes holdning bekymrer flere EU-politikere.

»Jeg synes, at debatten er stukket helt af, og det er et skræmmende perspektiv, at danskerne er så negative overfor grundlæggende EU-rettigheder, som A4-undersøgelsen peger på,« siger den radikale spidskandidat til det kommende valg til Europarlamentet, Morten Helveg-Petersen.

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen ærgrer sig også over undersøgelsens resultater.

»Jo, jeg ville hellere have, at flere Venstre-vælgere var positive Og at befolkningen generelt tænkte på de positive elementer af arbejdskraftens frie bevægelighed. Men lige nu har vi en debat, der fokuserer meget på bagsiden af medaljen, og det støder mange menneskers rimelighedssans, at andre EU-borgere efter kort tid får adgang til hele paletten af velfærdsydelser,« siger han.

Undersøgelsen er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af 1.012 danskere i perioden 11. – 17. marts.

Op til Europaparlamentsvalget i 2009 stillede Ugebrevet A4 det samme spørgsmål i en tilsvarende undersøgelse.

Modstand mod ydelser til EU-borgere stiger
Modstand mod ydelser til EU-borgere stiger

Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4, 2009 og 2014.

Venstre og Radikale har i de senere dage bebrejdet hinanden ansvaret for den galopperende strid om den såkaldte velfærdsturisme. Og undersøgelsens resultater får ikke striden til at blive mindre. Men ifølge flere forskere er det alle de ansvarlige politiske partier, der bærer ansvaret.

Politisk svigt

Leder af Center for Europæiske Studier på Københavns Universitet, professor Marlene Wind, vurderer, at det især er den ophedede debat om østeuropæere, der ifølge kritikere går på strandhugst i de danske velfærdsydelser, der har gjort danskerne negative. Men debatten er blevet skinger og kommet helt ud af proportioner, fordi politikerne ikke tør tage en ærlig debat, mener hun.

»Det er en besværlig politisk debat og ikke noget man vinder stemmer på. Mange politikere har sandsynligvis følt ubehag ved at gå ind i debatten, og nu kommer den så og indhenter os alle sammen, og det skyldes i høj grad, at man fra politisk side ikke har taget den i tide. Og heller ikke tør stå op for den,« siger Marlene Wind.

Læs også: Velfærdsturisme starter dansk EU-slagsmål

Problemet er ifølge Marlene Wind, at politikerne godt vil fremhæve alle de gode sider ved det indre marked, mens de færreste tør forklare, at de sociale ydelser følger med, når man som vandrende arbejdstager betaler skat i Danmark.

»Det er helt klart et politisk svigt og også et manglende politisk mod til at forklare folk, hvad det indre marked går ud på,« fastslår hun.

EU-forsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Derek Beach, mener, at det har været en negativ ladet debat de seneste måneder, som i den grad har påvirket danskerne.

»Det hele har handlet om polakker, der får dansk børnecheck, og det har handlet om andre EU-borgere, der får SU, dagpenge og lignende ydelser. Derfor er modstanden vokset, « forklarer Derek Beach.

Skyklapper på

Marlene Wind undrer sig højlydt over, at toppolitikere som Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og tidligere socialdemokratiske partiledere som Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og nu Helle Thorning-Schmidt ikke har turdet tage diskussionen om, hvorvidt vores velfærdssystem var gearet til udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande.

»Hvorfor har de ikke spurgt sig selv, om der måske var noget de kunne gøre politisk for at undgå at stå i den situation, som vi nu står i med voksende EU-modstand og negative holdninger til grundlæggende principper i EU. Men lige siden udvidelsen i 2004 har politikerne kørt videre med skyklapper på, selvom de godt ved, at vores universelle velfærdsmodel nok er mere sårbar end mange andre,« siger hun og pointerer, at det eneste område, som man tog hånd om var folkepensionen.

Også EU-forsker på Aarhus Universitet, Derek Beach, mener, at politikerne ligger som de selv har redt i forhold til en stigende negativ holdning til EU's grundlæggende principper.

»Det her er ikke noget nyt, og det er heller ikke noget vi kan gøre noget ved eller lave om på. Det er bare prisen for at være med i Det indre marked.  Særligt med Østudvidelsen er det blevet højaktuelt, men dengang vi meldte os ind i EU var der også en stor frygt for, at alle fra Syditalien ville flytte til Danmark for at få sociale ydelser og arbejde billigt. Nu er det samme diskussion, men uden at særlig mange politikere tager den åbent,« siger han.

Venstre og Dansk Folkeparti vælgere er mest negative

Selvom modstanden mod sociale ydelser til vandrende arbejdstagere har fået tag i alle partier, så er der store forskelle på, hvor negative vælgerne fra de forskellige partier er.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere er modstanden kolonorm. 88 procent af DF-vælgerne erklærer, at det er negativt eller meget negativt, at EU-borgerne har mulighed for at få sociale ydelser, når de for eksempel arbejder i Danmark.

Modstanden er størst hos DF og VMener du, at det er positivt eller negativt, at EU har givet EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land mulighed for at få sociale ydelser uden for deres eget lands grænser?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4, 2014.

Men også Venstres vælgere ser rødt, når de hører om børnecheck og dagpenge til EU-borgere. Syv ud af ti Venstre-vælgere – eller 69 procent – er negative eller meget negative overfor sociale ydelser til EU-borgere.

Venstrefløjens vælgere, der ellers generelt er mere EU-skeptiske, er langt mere positive overfor børnecheck til EU-borgere med job i Danmark. Således er tre ud af ti af Enhedslistens vælgere positive overfor, at EU giver borgerne ret til sociale ydelser udenfor deres eget lands grænser.

Hos Socialdemokraterne er det hver anden vælger, der er negativ eller meget negativ.

Hård strid mellem R og V

Blandt Radikale vælgere erklærer kun 39 procent af vælgerne, at de er negative overfor sociale ydelser til EU-borgere. Og det glæder partiets spidskandidat til det kommende valg til Europarlamentet, Morten Helveg-Petersen.

»Det viser jo, at det betyder noget, hvilke principper som partierne går ud og kæmper for. Vi lægger ikke skjul på at arbejdskraftens frie bevægelighed og retten til sociale ydelser og ligebehandling er en del af vores medlemskab af EU,« siger han.

I går beskyldte Venstres Claus Hjort-Frederiksen de radikale for, at de bærer ansvaret for, at sagen er løbet løbsk. Men nu benytter den radikale Morten Helveg Petersen den nye undersøgelse, til at sende kuglerne tilbage mod Venstre.

»Jeg mener, at Venstre og Konservative løber fra deres ansvar. Vi hører nedladende tale om træskoene i jordbærmarkerne, og det er urimeligt i den her debat. Virkeligheden er jo, at dansk industri, landbrug, gartnerier og serviceerhverv er afhængige af arbejdskraft fra både Danmark og andre EU-lande, og uden den vandrende arbejdskraft ville vi være et fattigere land,« fastslår han.

Det ærgrer Morten Helveg, at Venstre og Konservative slår sig op som erhvervsvenlige partier men ikke står op for det indre marked, der sikrer beskæftigelsen.

»Jeg er dybt bekymret over det, hvis politikerne bliver ved at bilde folk ind, at vi kan selv i Danmark.  Vi skyder os selv i foden på den lange bane ved at folk bliver stadig mere negative. Venstre og Konservative burde stå ved virkeligheden,« siger Morten Helveg Petersen.

Venstre svarer igen

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen vil dog ikke høre på, at han har skyklapper på eller lægge ører til bebrejdelser om at være politisk uansvarlig.

»I Venstre tager vi jo debatten og insisterer også på at fortælle om alle fordelene ved det indre marked.  Og når så mange er negative, illustrerer det vigtigheden af, at vi får en mere nuanceret debat,« siger han.

»Det værste der kan ske er, at vi underminerer tilliden til det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelse. Hvis vi ikke som politikere tager det her alvorligt og håndterer det her, risikerer vi, at folk får en negativ opfattelse af det indre marked, som jo er en forudsætning for den danske velfærdsstat og ikke en trussel mod det,« siger han.

Læs også: Børnecheck kan give løntryk

Dansk Folkeparti står til kanonvalg

EU-forsker på Aarhus Universitet, Derek Beach, tipper på baggrund af undersøgelsen, at Dansk Folkeparti får et kanonvalg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

»Mange af Dansk Folkepartis vælgere føler sig truet på deres levebrød. De er ude på arbejdspladserne og ser måske nogle østeuropæere tage deres job. Det skaber frygt, og de vil være så sure, at de går hen og stemmer,« siger han.

Zoomer man ind på vælgernes uddannelsesbaggrund, falder det i øjnene, at det er folk med erhvervsuddannelser, der er allermest negative overfor de sociale ydelser til EU-borgere med job i et andet EU-land. Næsten otte ud af ti faglærte er negative eller meget negative, mens kun 44 procent af danskere med en lang videregående uddannelse er negative.

Faglærte mest negative over for sociale ydelser til EU-borgereMener du, at det er positivt eller negativt, at EU har givet EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land mulighed for at få sociale ydelser uden for deres eget lands grænser?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4, 2014.

»Folk med høje uddannelser er generelt langt mere pro-EU, og det hænger sammen med, at de ikke føler sig så konkurrenceudsatte som slagteriarbejderne og håndværkerne. Den højtuddannede ingeniør kan få arbejde hos Siemens i Tyskland til en højere løn og finansmanden kan rejse til London. De har mulighederne, mens den lavere uddannede føler sig udsat for konkurrence og presset på lønnen af den frie konkurrence over landegrænserne,« siger Derek Beach.

Vil Danmark være det nye Ukraine eller Rusland?

Men begge EU-forskere fremhæver, at de højtuddannede og lavtuddannede danskere er i samme båd, nemlig EU-båden, og at de begge har gavn af at være ombord.

De klassiske ansvarlige partier skal ifølge Marlene Wind og Derek Beach tage affære og hoppe i de EU-blå sokker og forklare danskerne, hvordan vores EU-medlemskab er centralt for fremtiden.

»Det er mere farligt end som så, hvis den her EU-modstand får lov at løbe løbsk, så ender det med en vedvarende EU-skepsis, der kan få store konsekvenser. Vi har også en afstemning om Patentdomstolen og et Europaparlamentsvalg forude, men vi også på længere sigt et arbejdsmarked og velfærdssamfund, der er dybt afhængige af, at vi er fuldgyldige medlemmer af det indre marked, og at der er østarbejdere, der gider at arbejde i Danmark,« siger Marlene Wind.

Også Derek Beach fremhæver, at det indre marked er til stor gavn for Danmark.

»Det er jo helt utænkeligt, at Danmark skulle melde sig ud af det indre marked. Og hvis vi skulle tage en folkeafstemning om tilslutning til EU, er der ikke noget alternativ.  Enten skulle vi være med eller også skal vi have en Ruslands- eller Ukraine-lignende tilknytning til EU,« konstaterer han og tilføjer, at der ikke er nogen mellemvej.

Norge er omfattet af akkurat de samme regler som Danmark, selvom de ikke er EU-medlemmer, fordi de ifølge Derek Beach har tilsluttet sig reglerne i erkendelse af, at det giver en lang række fordele for samhandel og beskæftigelse.

»Reglerne om det indre marked har eksisteret siden 1970erne uden, at det har betydet en fuldstændig harmonisering af velfærdsstaten med EU. Men det har betydet en vis tilpasning. og politikerne er også nødt til at diskutere, hvordan der skal være nogle justeringer fremadrettet.  For vi bliver formentlig nødt til at tilpasse en måde at få de nordiske velfærdsstater til at flugte lidt mere med EU’s regler,« siger Derek Beach.

Læs mere om undersøgelsen

Se hele undersøgelsen Danskerne vender sig mod sociale ydelser til EU-borgere