Danskerne overarbejder gratis

Af

Halvdelen af danskerne, som har arbejdet over i 2012, har gjort det gratis, viser nye opsigtsvækkende tal. Folk undgår at skrive overarbejdstimer på for ikke at komme i skudlinjen og risikere fyring, mener ekspert. Men gratis overarbejde styrker konkurrenceevnen og kan være til gavn for medarbejdere og arbejdsgivere, påpeger DI og Dansk Erhverv. Ubetalt overarbejde har en grim bagside, advarer FOA.

Foto: Illustration: Mikkel Østergaard, Scanpix.

LØNDUMPING Overarbejde og overbetaling hænger ikke længere snævert sammen. I 2007 fik to ud af tre lønmodtagere, der arbejdede over, hårde kontanter ud af anstrengelserne. Men siden er det blevet mere almindeligt at tage ekstra timer uden at få ekstra betaling. Halvdelen af medarbejderne, som havde overarbejde første halvdel af i år, fik hverken tillæg eller bonus ud af overtimerne. Det viser Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik.

Steen Scheuer, forskningsleder på SDU i ledelse og virksomhedsstrategi og forsker i arbejdstid, mener, at flere medarbejdere tager en ekstra tørn uden at skrive det på timesedlen. De er bange for chefens reaktion.

»Nogle medarbejdere arbejder over uden betaling, fordi de forstår, at alle må bidrage i en krisetid. Hvis man skriver mange overarbejdstimer på, kan man bringe sig selv i skudlinjen. Nogle gange kan overarbejde være en fortolkning. Ved ikke at skrive overarbejde på, viser man sig solidarisk med virksomheden,« mener professoren.

Inden for det offentlige oplever Fagforbundet FOA, at nedskæringer betyder, at ansatte ikke når opgaverne inden for normal tid.  I frustration vælger nogle medarbejdere at blive på jobbet lidt ekstra – gratis.

»Det offentlige er havnet i en situation, hvor medarbejderne lettere kommer til at lave ubetalt overarbejde. Der er ikke råd til at lønne den enkelte for at løse opgaverne fuldt ud. Derfor arbejder nogle medarbejdere over. Det er svært at gå hjem, for borgernes behov forsvinder ikke. Patienten bliver ikke rask, og den ældre får ikke støttestrømper på, når man holder fri til tiden,« siger Jakob Bang, viceforhandlingschef i FOA.

Han fortæller, at det offentlige allerede er i gang med at fravælge opgaver, så det er mere realistisk at nå arbejdsmængden. Men før omprioriteringen slår igennem, er medarbejderne pressede.

100.000 gange gratis overarbejde

I år arbejder omkring 100.000 danskere over om ugen uden at få ekstrabetaling. Tilbage i 2007 var tallet omkring 86.000. Og det gratis overarbejde er udbredt i alle sektorer og brancher. Både på industriarbejdspladserne i det private erhvervsliv og i omsorgsfagene i den offentlige sektor. Er af de steder, hvor det gratis overarbejde sker, er ifølge FOA i Aarhus Kommune.

Fællestillidsrepræsentanten for sosu-personalet i den østjyske kommune, Britha Lund Sørensen, forklarer, at billedet er broget. Nogle afdelinger får dagligdagen til at hænge sammen. Andre steder bliver medarbejderne hængende ud over normal arbejdstid.

»Folk arbejder over, fordi de ikke vil lade de gamle i stikken. Det er ikke en papkasse, som man kan lade stå. Samtidig ved medarbejderne, at det næste hold også er presset, så man overvejer at blive ekstra i stedet for at sende opgaverne videre. Som tillidsfolk skal vi være opmærksomme. Medarbejderne har svært ved at acceptere, at standarden falder så meget, som den gør. Men det er helt galt, hvis man skærer i budgetterne, og bagefter får os til at arbejde gratis over,« fastslår Britha Lund Sørensen.

Ifølge aftalen kan de ansatte afspadsere, men det fungerer ikke, siger fællestillidsrepræsentanten. Problemet er, at sosu-personalet har så travlt, at det i forvejen er svært at nå at afholde almindelig ferie.

Kommunernes Landsforening erkender, at gratis overarbejde kan forekomme, men hovedforklaringen på, at flere arbejder over uden at modtage betaling, er en ganske anden: De afspadserer.

»Jeg kan ikke sige, at medarbejdere arbejder over uden belønning hist og pist. Men det er ikke det generelle billede. I 2007 havde man naturligt et højere omfang af betalt overarbejde i kommunerne, fordi der manglede arbejdskraft. Det gør kommunerne ikke længere. Derfor betaler kommunerne overarbejde tilbage med tid, hvor folk afspadserer,« siger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og formand for KL´s Løn- og Personaleudvalg.

Han mener, at kommunalt ansatte har tid til at afspadsere. Godt nok er der færre hænder til opgaverne, men serviceniveauet er skåret tilsvarende ned.

Dyrt overarbejde afskaffes

Når færre danskere får tillæg for overarbejde skyldes det også, at flere arbejdspladser aftaler fleksibel arbejdstid. Det kan for eksempel betyde, at medarbejderne arbejder 42 timer om foråret, hvor virksomheden har højsæson, men til gengæld 32 timer om efteråret, hvor ordrerne tynder ud. Selvom man i foråret arbejder ud over normalen, udløser det ikke overarbejdsbetaling. Medarbejderne afspadserer jo om efteråret.

Dansk Industri peger på, at virksomhederne har fået mange forskellige aftaler om fleksibel arbejdstid.

»Danske lønninger er i forvejen høje. Hvis virksomheden oveni skal betale 30-50 kroner i overarbejdstillæg, gør det varen endnu dyrere, og virksomheden til en dårligere forretning. Når virksomhederne er økonomisk trængte, søger de at nedbringe omkostningerne ved at øge fleksibiliteten og stramme op på planlægningen. Den fleksible arbejdstid medvirker til, at Danmark lettere kan klare sig i den internationale konkurrence,« siger Jesper Madsen, chefkonsulent i Dansk Industri.

Udviklingen stiller øgede krav til, at medarbejderne er fleksible, men også til at virksomhederne bliver bedre til at planlægge arbejdet, så man undgår det dyre overarbejde, mener DI. Presset mod fleksibel arbejdstid forstærkes, fordi mange virksomheder ikke længere har store lagre, som bugner af varer. Produkterne bliver først produceret, når ordren kommer i hus. I de stille perioder, holder man sig ikke længere beskæftiget ved at fylde lageret.

»Efterspørgslen ændrer sig hurtigere og hurtigere, og det betyder svingende arbejdstid nærmest fra uge til uge. Virksomhederne oplever et større udsving i ordrerne, som kommer ind med en kortere og kortere tidshorisont,« forklarer Jesper Madsen.

Dansk Erhverv glæder sig over, at de ansatte styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når de aftaler at arbejde fleksibelt uden at få tillæg for overarbejde.

»Medarbejderne får i stedet mere frihed. De kan opspare ferie og fridage ved at arbejde ekstra, når der er behov for det,« siger Morten Schøning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Organisationen understreger, at den manglende overarbejdsbetaling ofte skyldes lokale aftaler om flekstid. Der er ikke kommet flere sager, hvor virksomheder snyder ansatte for tillæg ved overarbejde, påpeger han.

Fleksible medarbejdere afværger fyringer

De seneste år har fleksibel arbejdstid vundet mere og mere frem. Det har mange steder betydet, at medarbejdere ikke får ekstra betaling for merarbejde, forklarer Anna Ilsøe, adjunkt på FAOS på Københavns Universitet og forsker i fleksibel arbejdstid. Til gengæld opnår de andre fordele.

»For medarbejderne kan fleksibel arbejdstid betyde, at de lettere kan få en fast ansættelse. Virksomhederne undgår at hyre og fyre, når der er bølgegang i ordrerne og sæsonudsving. En anden fordel for medarbejderne er, at de mange steder får lov til at administrere deres tidskonto selv. Den fleksible arbejdstid kan lettere tilpasses familielivet,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Anna Ilsøe peger dog også på flere udfordringer. Nogle medarbejdere er mere fleksible end andre, og det kan være vanskeligt for den enlige mor eller en forælder til små børn at arbejde 45 timer flere uger i træk for efterfølgende at få fri.

Dansk Metal mener dog, at der er mange gevinster ved variabel arbejdstid. Aftalerne forhandles med tillidsfolkene og kræver, at alle er enige. Selvom man kan give køb på overarbejdsbetaling, får man måske i stedet et fast tillæg per time.

»Danmark er i en benhård international konkurrence. Det er vigtigt at få arbejdskraften fordelt, så man udnytter produktionsapparatet optimalt. Både medarbejdere og virksomheder arbejder på at styrke konkurrenceevnen,« siger Kjeld Bækkelund Hansen, forbundssekretær i Dansk Metal.

Fortsæt til arbejdet er færdigt

Når overarbejdsbetaling gradvist svinder ind, skyldes det også, at medarbejdere i stigende grad bliver ansat til at løse opgaven og ikke får ekstrabetaling, hvis arbejdstiden overstiger 37 timer.

»I flere brancher kan man arbejde lige så tosset, som man vil – bare man ikke forlanger penge for det. Man vil gerne beholde sit arbejde og levere noget af høj kvalitet. Men hvornår er kvaliteten høj nok? Man kan altid bruge en ekstra time på det,« siger Helle Holt, seniorforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I staten og de kreative erhverv har fleksibel arbejdstid længe været udbredt. Helle Holt fortæller, at medarbejdere i andre brancher på samme måde bliver ansat på kontrakter, hvor overarbejde ikke eksisterer.

»Vi har bare lov til at arbejde,« siger hun.

Ifølge Dansk Industri bliver der også ansat flere funktionærer i industrien, som ikke får overarbejdsbetaling. Det ligger allerede i grundlønnen, at man arbejder over i ny og næ.

Vi går hjem til fyraften

Selvom flere danskere er villige til at tage en ekstra tørn uden at få betaling, går flere hjem til tiden. I 2007 havde virksomhederne svært ved at skaffe arbejdskraft. Håndværkere, butiksansatte og industriarbejdere og mange andre faggrupper arbejdede jævnligt over. 160.000 fik betaling for overarbejde på en uge, mens tallet i 2012 er faldet til 102.000.

»Krisen har gjort behovet for overarbejde mindre. Ordrerne er faldet betydeligt, og virksomhederne har ikke råd eller ønsker ikke at betale for så meget overarbejde,« konstaterer Steen Scheuer, professor fra SDU.