Danskerne ønsker valg om sundhed

Af Knud Andersen

| @GitteRedder

Nye supersygehuse, patienter på gangene og lange ventetider optager vælgerne langt mere end vækst, efterløn og folkeskole. Ny undersøgelse viser, at vælgerne tillægger sundhed allermest vægt, når de skal placere deres kryds ved det kommende folketingsvalg. En valgkamp om sundhed vil være en kamp på Socialdemokraternes hjemmebane, fastslår valgforsker.

VALGFEBER Helbredet, pengepungen og jobbet vejer allertungest, når danskerne skal afgøre, hvem der får deres stemme ved det kommende folketingsvalg. Til gengæld spiller folkeskolen, ældreplejen og EU ikke en afgørende rolle for partivalget. 

Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt 1.486 vælgere, hvilket emne der betyder mest for dem ved det kommende folketingsvalg. Og her kommer sundhed ind på en klar førsteplads på vælgernes dagsorden. Hele 44 procent af vælgerne vil tage bestik af partiernes sundhedspolitik, når de skal til stemmeurnerne i løbet af 2011.

På en andenplads på vælgernes dagsorden kommer skattepolitikken, som godt hver tredje vælger tillægger stor vægt. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik kommer ind på tredjepladsen. Udlændingepolitik og det offentlige forbrug kommer ind på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

Både valgforskere og politiske kommentatorer er overraskede over, at sundhedspolitikken topper vælgernes dagsorden, mens efterløn, folkeskole og ældrepleje tilsyneladende ikke betyder det helt store, når danskerne skal sætte deres kryds.

Politisk kommentator Hans Engell mener, det er historisk, at sundhedsvæsenet ligger øverst på dagsordenen.

»Det handler om hospitaler, ventetider, kræftbehandlingsformer, privatsygehuse og syge mennesker, der ligger på gangene. Medierne har stor fokus på sundhedsområdet, og på den måde er det ikke underligt, at folk er optaget af at få løst problemerne på området,« siger Hans Engell og tilføjer, at vælgerne bekymre sig mest om nære ting i hverdagen og mindre af den overordnede økonomi.

Ingen vindersag for VK

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må ifølge Hans Engell ærgre sig gul og grøn over, at vælgerne i den grad er optaget af sundhed kort før et folketingsvalg. Efter 10 år ved regeringsmagten er sundhed langt fra en vindersag for regeringen.

»Selv om regeringen vil fremhæve, at den har sat store beløb af til forbedringer og kræftbehandling, vil vælgerne næppe opleve det sådan. Der er for mange negative historier om sundhedsvæsenet, og selv om regionerne også har ansvar, er det i bund og grund regeringens skyld, at tingene ikke fungerer. Løkke kan næppe hente mange stik hjem på sundhedssagen,« siger Hans Engell, men tilføjer, at Socialdemokraterne og SF også har forsømt at være klare på sundhedsområdet.

»Kampen mellem de to blokke står nok lidt uafgjort, når det handler om sundhed. For eksempel er sundhedsordførerne fra partierne i rød blok jo ukendte for de fleste,« mener Hans Engell. 

Også valgforsker på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager er overrasket over, at vælgerne i den grad er optaget af sundhed. Men han er uenig i, at de to blokke står lige på point i en politisk slutspurt med fokus på sundhed.

»De borgerlige partier halter langt bagefter, når det handler om vælgernes tillid til, at de kan sikre et velfungerende sundhedsvæsen. En socialdemokratisk ledet regering har et historisk stort forspring på sundhedspolitikken, når vælgerne bliver spurgt, hvem de har mest tillid til på det område,« siger Rune Stubager.

Han henviser til en undersøgelse fra september 2010. Den viste, at næsten tre ud af fire vælgere hældte mest til, at Helle Thorning Schmidt havde kuren til at løse problemerne på sundhedsområdet. Kun en ud af fire vælgere mente, at Lars Løkke Rasmussen havde den rette medicin.

»Når vælgerne mener, at sundhed er det allervigtigste, gør det livet surt for statsministeren under en valgkamp,« fastslår Rune Stubager.

Skillevej for sundheden

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen mener, at sundhed kommer ind øverst på vælgernes dagsorden, fordi danskerne med rette er bekymrede over, hvordan et offentligt sygehusvæsen lider under privatiseringer.

»Danskerne fornemmer, at vi står ved en skillevej på sundhedsområdet. Enten kommer vi ind på det rette spor og fastholder et sundhedsvæsen med fri og lige adgang til for alle, eller også ruller vi den anden vej og får et ulige og forsikringsbaseret sundhedsvæsen. Med private forsikringsordninger og overbetaling til privathospitaler har regeringen jo sået frø, der går i den privatiserede retning, og det vil betyde, at nogle kan springe køen over. Det skaber en høj grad af uretfærdighed i sundhedssektoren,« siger han.

Henrik Sass Larsen kalder det helt forfejlet at påstå, at S og SF har været utydelige i deres sundhedspolitik. Allerede da de to partier sidste år præsenterede Fair Forandring, var der klare sundhedspolitiske takter, siger han.

»Vi har sagt til danskerne, at de kommer til at betale mere for smøgerne og den usunde mad, men til gengæld bruger vi pengene målrettet på sundhed og bedre kræftbehandling. Vi har også sagt, at vi vil prioritere, så ikke alle typer af sygdomme får ret til en måneds behandlingsgaranti. Nogle steder vil der være lidt længere ventetid til fordel for det akutte,« siger han.

Regeringen har ifølge Henrik Sass Larsen forsøgt at sikre danskerne en bedre sundhed ved at opbygge et privat marked frem for målrettet at forebygge folkesygdomme.

»Siden regeringen trådte til for 10 år siden, er det faktisk blevet billigere at ryge. Hvor er forebyggelsen henne i det? Hvad har de gjort for at bekæmpe folkesygdomme som fedme, diabetes og knogleskørhed,« spørger han.

Socialdemokraterne går hellere end gerne i en valgkamp med sundhed som hovedtema, understreger ordføreren.

VK melder klar

Det samme gør regeringspartierne. Politisk ordfører for de konservative Carina Christensen afviser, at det er udtryk for utilfredshed med sundhedssektoren, at vælgerne placerer sundhed øverst på deres dagsorden.

»Sundhed er et højaktuelt tema, og jeg har rigtig god samvittighed i forhold til, hvad vi har leveret af resultater på området i de seneste 10 år. Og vi vil endnu mere. Vi har rullet en ny sundhedsplan ud, hvor vi bygger supersygehuse i hele landet. Vi skal hele tiden modernisere vores sundhedsvæsen og sikre, at det lever op til den højest mulige standard,« siger Carina Christensen og understreger, at konservative gerne tager sundhedshandsken op under en valgkamp.

Heller ikke Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby mener, at A4-undersøgelsen skal tolkes som en mistillidserklæring til regeringens sundhedspolitik:

»Jeg tror bestemt ikke, at folk er utilfredse. Over 400.000 danskere har benyttet sig af det frie sygehusvalg, og 90 procent af danskerne angiver, at de er tilfredse med servicen og behandlingen i vores sundhedsvæsen,« siger hun.

Ellen Trane Nørby tror mere på, at sundhed lander øverst på dagsordenen, fordi sygehuse er nedlagt, specialer flyttet rundt, og der er heftige diskussioner om placering af nye supersygehuse.

Supersygehuse spøger

Netop de nye supersygehuse spøger da også i undersøgelsen. I Region Midtjylland og Region Sjælland, hvor der har været stor dramatik omkring placeringen af mastodontsygehusene, angiver henholdsvis 47 og 50 procent af vælgerne sundhed som det allervigtigste tema i en kommende valgkamp. I Region Hovedstaden gælder det kun 40 procent af vælgerne.

Men de regionale forskelle på vælgernes dagsorden er for intet at regne mod forskellene mellem de to blokke i dansk politik. Blandt borgerlige vælgere er skattepolitik, udlændingepolitik og det offentlige forbrug øverst på dagsordenen. Blandt røde vælgere gælder det sundhed, beskæftigelsespolitik og klima- og energipolitik.

Valgforsker Rune Stubager konstaterer, at forskellene afspejler vælgernes holdninger, og at de har styr på, hvor de sætter deres kryds.

»Økonomien betyder mere for borgerlige vælgere, der vil have styr på pengene. Udlændingepolitikken fylder også meget blandt vælgerne i blå blok, fordi de er på strammerfløjen, mens det er knap så vigtigt blandt venstrefløjens vælgere. Det samme gælder med skattepolitikken, hvor borgerlige vælgere vil have en lav skattesats, mens velfærd og beskæftigelse er klassiske venstrefløjsemner, som rød bloks vælgere sætter højt på dagsordenen,« forklarer Rune Stubager.

Ellen Trane Nørby (V) mener, det er forsimplet at mene, at blå bloks vælgere alene stemmer ud fra pengepungen:

»De blå vælgere ser sammenhængen i politikken. Hele forudsætningen for, at vi kan have et godt velfærdssamfund og sundhedsvæsen, er, at vi har en skattepolitik og vækstpolitik, der gør det attraktivt at arbejde for den enkelte og at skabe job for virksomhederne i Danmark. Vælgerne ved godt, at der er nødt til at være vækst og penge i kassen for overhovedet at kunne finansiere velfærden,« siger Ellen Trane Nørby.