OMSTILLING

Danskerne mest parate til at de andre forandrer sig

Af | @MichaelBraemer

Vi er meget omstillingsparate, når vi selv skal sige det. Men når det handler om forandringer på vores egen arbejdsplads, er vi kritiske. Forandringer er svære, når de får personlige konsekvenser, siger forsker.

Vi er meget omstillingsparate - men det er desværre næsten altid til det værre. Sådan oplever danskerne de forandringskrav, der udfordrer på jobbet

Vi er meget omstillingsparate - men det er desværre næsten altid til det værre. Sådan oplever danskerne de forandringskrav, der udfordrer på jobbet

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Forandringsparate eller tryghedshungrende bagstræbere? Danskerne er begge dele.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4 blandt danske lønmodtagere om holdningen til de mange forandringsprocesser, som i disse år fejer hen over arbejdsmarkedet.

Spørger man lønmodtagerne, om de opfatter sig selv som forandringsparate medarbejdere, er der meget lidt vaklen i deres svar: 95 procent erklærer sig forandringsparate. De 73 procent endda i høj eller meget høj grad.

Kilde. YouGov for Ugebrevet A4. 1002 respondenter indsamlet 3-6 juni 2014

Men beder man dem forholde sig til udsagnet ’Forandring på min arbejdsplads er altid til det værre’ erklærer cirka 40 procent af dem, der rent faktisk har været udsat for forandringer, sig enige. På virksomheder, hvor der ikke har været forandringer, er der også enighed i udsagnet – dog kun under 20 procent.

Kilde. YouGov for Ugebrevet A4. 1002 respondenter indsamlet 3-6 juni 2014

Danske lønmodtagere mener som udgangspunkt, at forandring er godt, men har også den holdning, at det primært er noget, som andre må tage sig af. Det påpeger seniorforsker på DTU Kasper Edwards.

»Medarbejdere er meget forandringsparate på hinandens vegne. Alle er enige om, at der skal laves om. Men det er de andre, der skal laves om på. For det, man selv laver, er jo fint nok. Og lige så snart forandringer bliver en konkret trussel mod medarbejderens eget arbejde, er forandringer ikke så lette længere,« siger han.

Personlige konsekvenser er svære

Det er de personlige konsekvenser, der er mest afgørende for den enkelte medarbejders holdning til forandringsprocesser, påpeger seniorforskeren. Derfor er det så vigtigt, at medarbejderne inddrages på et tidligt tidspunkt i processerne, mener han.

»Det kan opleves hårdt, hvis man skal til at møde klokken 5.30 om morgenen og ikke længere kan aflevere børn, hvis man skal dele kontor med en anden end man plejer, samarbejde med en tredje, mens ham man plejer at samarbejde med rykker til Jylland. Men hvis man har haft tid til at gå og vænne sig til ændringerne, opleves de ikke så hårde,« siger han.

Læs også: Forandringsbølge smadrer trivslen

Faglige ledere mener ikke, at undersøgelsen giver belæg for at sige, at danske lønmodtagere reelt ikke er forandringsparate.

Formand for FOA Dennis Kristensen ser ingen modsigelse i de to svarmønstre. Snarere en afspejling af, at lønmodtagerne i forvejen har været udsat for alt for mange forandringsprocesser, hvor de har været sat uden for indflydelse.

»Vores egne undersøgelser blandt medlemmer viser, at de har mange ideer til, hvordan tingene kunne være anderledes på deres arbejde, hvis de kunne være med til at bestemme, og forandrings-dagsordenen ikke hele tiden var, at de bare skal løbe stærkere, stærkere og stærkere,« siger han og tilføjer:

»Hvis lønmodtagerne ikke var forandringsparate, var de jo også flygtet fra de mest foranderlige arbejdspladser i 00’erne, da vi var tæt på arbejdskraftmangel. Det gjorde de ikke.«

Lønmodtagerne HAR fattet det

Ole Wehlast, formand slagteriarbejderne i NNF, udlægger tallene på samme måde.

»Lønmodtagerne skal se i øjnene, at ingen job er de samme i morgen, som de er i dag. Det hører jeg dem også sige, at de er. Men paratheden til at omstille sig er større, jo mere man inddrages og kan overskue processerne. Og det er som regel ikke den inddragelse, de har oplevet,« mener NNF-formanden.

Heller ikke arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) mener, at lønmodtagernes svar kan ses som tegn på, at de ikke er omstillingsparate, hvis det er nødvendigt at omstille danske virksomheder til den globale konkurrence.

Det negative syn på forandringerne i deres egne virksomheder kan have noget at gøre med, at forandringer i de seneste år har været synonyme med nedskæringer, mener han.

»Det kan sagtens være, at de 40 procent har været igennem processer, som i flere omgang har været negative. Men det er da positivt, at 95 procent tilkendegiver, at de er forandringsparate. Jeg tror netop, det er en styrke ved det danske arbejdsmarked, at vi har så dygtige medarbejdere, som løbende er i stand til at tilpasse sig,« siger Anders Just Pedersen.