Danskerne lodret imod forslag om at arbejde mere

Af | @JanBirkemose

Længere arbejdsdage skal løse en del af manglen på arbejdskraft, mener regeringen. Men danskernes arbejdstid er allerede steget voldsomt, og ifølge ny undersøgelse siger danskerne nej tak til mere arbejde. Fagbevægelsen er dog åben for dele af regeringens plan. Men det bliver dyrt.

SENT HJEM Vi vil ikke, du kan ikke tvinge os og hvis du får lokket os, bliver det hamrende dyrt.

Nogenlunde sådan kan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opregne modstanden mod sit og regeringens ønske om, at danskerne skal arbejde noget mere. Den konkrete idé opstod som en strøtanke hos Arbejdsmarkedskommissionen, der har beregnet, at alle ubehageligheder som reformer af efterløn og dagpenge kan undgås, hvis bare alle danskere arbejder en time mere om ugen.

Eftersom efterlønsdiskussionen er stendød, og regeringens ide om at halvere dagpengeperioden på kort sigt kun kan skaffe 5.000 ud af 50.000 nødvendige ekstra sæt hænder til arbejdsmarkedet, var det da også ideen om længere arbejdstider, som fyldte i statsministerens åbningstale i Folketinget i tirsdags.

»Vi vil gøre det mere attraktivt at øge arbejdstiden i den offentlige sektor. Vi vil udnytte de nye muligheder for øget arbejdstid i de offentlige overenskomster. Vi vil tilskynde deltidsansatte til at gå på fuld tid. Eller gå op i tid,« sagde Anders Fogh Rasmussen og tilføjede:

»Vi ønsker at skabe bred samling om at øge den samlede arbejdstid i det danske samfund. En øget arbejdstid skal både passe til medarbejdernes og familiernes situation. Og til samfundets behov,« lød det fra statsministeren, der også ønsker, at overarbejde kan udbetales i stedet for afspadseres.

Men ifølge en ny måling, som Zapera har foretaget blandt 1.016 danske lønmodtagere for Ugebrevet A4, kan statsministeren godt smøge skjorteærmerne ned igen. For danskerne vil ikke arbejde mere, end de allerede gør.

Arbejdstiden er allerede steget

Kun 1 af 10 synes, at ideen om at arbejde mere er god eller meget god. Og hele 67 procent mener, at det er en dårlig eller meget dårlig ide. Selv langt ind i regeringens eget bagland er der voldsom modstand mod at øge arbejdstiden. Hver anden af de konservative vælgere er imod, og 63 procent af Venstres vælgere afviser ideen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er ikke overrasket over danskernes massive modstand mod mere arbejde.

»Længere arbejdstider er jo slet ikke på familiernes dagsorden. Deres ønsker er at holde mere fri. Gevinsten ved at arbejde mere vil være flere penge til privatforbrug. Men de fleste danskere har allerede et meget højt privatforbrug og det eneste, de mangler, er tid. Derfor er det ikke overraskende, at så få ønsker længere arbejdstider,« siger Flemming Ibsen.

Han henviser til, at den gennemsnitlige arbejdstid allerede er steget markant i de senere år.

»Der er simpelthen grænser for, hvor meget vi kan presse den citron. Jeg tror, vi allerede er helt ude på kanten. Danskerne er pressede og stressede på arbejdet. Og sygefraværet, som regeringen også vil nedsætte, risikerer at stige, hvis der skal arbejdes mere,« siger han.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er danskernes gennemsnitlige arbejdstid steget med 31 timer om året siden 2005. Det betyder, at danskerne i gennemsnit arbejder 1.595 timer om året, hvilket svarer til 35 timer og 26 minutter om ugen. At tiden er kortere end 37 timer skyldes, at de knap 400.000 lønmodtagere, der arbejder på deltid også er med i statistikken.

Ser man udelukkende på de fuldtidsansatte, er den hellige 37-timers arbejdsuge allerede en saga blot i mange brancher. Især landbrug, byggeri og transportbrancher skiller sig ud med gennemsnitlige arbejdsuger på over 40 timer.

Den største stigning i arbejdstiden er sket inden for byggeriet, hvor de ansatte i dag arbejder 56 timer mere om året end for bare to år siden.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, (AErådet), Frederik I. Pedersen forklarer, at den store stigning især er sket, fordi virksomhederne i højkonjunkturen har manglet arbejdskraft og derfor har givet medarbejderne en masse overarbejde. Han vurderer, at arbejdstiden allerede nu er lavere end sidste år:

»Arbejdstiden er i de senere år øget konjunkturelt og i takt med, at konjunkturerne svækkes, vil arbejdstiden også falde igen.«

Han mener, at læren af de senere års stigning i arbejdstiden er, at man faktisk godt kan få danskerne til at arbejde mere, og at statsministerens forslag teoretisk set derfor ikke er fuldstændig utopi. Særligt er der potentiale i tankerne om at flytte folk fra deltid til fuld tid, mener han og henviser til tidligere beregninger fra AErådet.

De viser, at der sidste år var 86.000 deltidsansatte, som gerne ville arbejde på fuld tid. Af dem er hovedparten – 52.000 personer – oven i købet ansat i den offentlige sektor, som har mest brug for arbejdskraft. Hvis samtlige deltidsansatte, der ønsker det, fik lov at arbejde 37 timer om ugen, ville det give et beskæftigelsesbidrag på mellem 17.000 og 34.000 personer. Heraf mellem 10.000 og 20.000 fuldtidspersoner til den offentlige sektor.

Formand for LO Harald Børsting mener da også, at deltidsproblematikken er den del af statsministerens tanker, der har den største gang på jorden.

»Vi har jo i årevis foreslået at lade de deltids­ansatte få fuld tid, hvis de selv ønsker det. Vi synes endda, at man skal endnu længere og give alle deltidsansatte i det offentlige ret til fuld tid. Så på det punkt kan vi sikkert hurtigt blive enige,« siger Harald Børsting.

Ansatte vil have frit valg

Et af de områder, hvor retten til at gå fra deltid til fuld tid allerede er en realitet, er hos sygeplejerskerne. Formand for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow har derfor mere fokus på statsministerens ord om at udbetale overarbejde i stedet for at afspadsere, som er det mest normale inden for det offentlige område.

»Mange af mine medlemmer vil gerne arbejde over, men de vil selv have lov til at bestemme, om de skal afspadsere det eller have det udbetalt,« siger Connie Kruckow.

Eftersom 7 ud af 10 sygeplejersker arbejder over hver eneste uge, vil det blive meget dyrt for regionerne, hvis overarbejdet skal udbetales. Men Connie Kruckow går ud fra, at Anders Fogh Rasmussen allerede har checkhæftet på vej op af lommen.

»Jeg ved godt, at det er regionerne og kommunerne, som jeg forhandler overenskomst med. Men de er jo igen bundet af en økonomi, som de har aftalt med regeringen. Jeg går derfor ud fra, at Anders Fogh Rasmussen vil være med til at finde finansieringen, når han nu foreslår, at overarbejde kan udbetales. Andet kan jeg ikke forestille mig,« siger Connie Kruckow.

Udover, at det er muligt for regeringen at sende ekstra penge ud til de offentlige institutioner, er der ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ikke ret meget andet, man som regering kan gøre for at få danskerne til at arbejde mere.

»Vi lever jo ikke i et cubansk-kommunistisk styre, hvor statsmagten kan fortælle den enkelte, hvor meget han skal arbejde,« siger han og understreger, at arbejdstiden alene bestemmes af overenskomsterne, den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren.