Danskerne: Ledige skal skovle sne

Af | @IHoumark

Regeringen har bred opbakning til sit forslag om at sende ledige ud i såkaldte nyttejob. Syv ud af ti danskere bakker op, og kun blandt Enhedslistens vælgere er der flere modstandere end tilhængere. Alligevel skal beskæftigelsesministeren være meget opmærksom på, hvordan hun sælger nyttejobbene til vælgerne, vurderer forsker.

Foto: Foto: Flemming Schiller/Polfoto

GØR DIN PLIGT Danskerne er parat til at sende tusindvis af arbejdsløse ud for at rydde sne, fjerne skrald i parker eller klippe hække for pensionister. Så mange som 71 procent af danskerne ønsker arbejdsløse på kontanthjælp sendt ud i såkaldte nyttejob, viser en ny måling udført for A4. Kun blandt Enhedslistens vælgere er der modstand mod de nyttejob, som regeringen vil indføre med sin reform af kontanthjælpen. Og selv modstanden fra Enhedslisten kan vendes, afslører Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

Ifølge undersøgelsen, som er gennemført blandt 1011 danskere af YouGov for A4, tager kun 14 procent af danskerne afstand fra nyttejob.

Professor og arbejdsmarkedsforsker John Andersen fra Roskilde Universitet har gennem mange år forsket i beskæftigelsespolitik. Han mener, der er flere forklaringer på danskernes opbakning til nyttejob.

»Når der er så bred opbakning til at indføre nyttejob, har det vel to forklaringer. En gruppe vil sige, at ’det er sandelig på tide, at kontanthjælpsmodtagerne skal lave noget for pengene’, mens en anden gruppe glæder sig over, at ledige med dette tiltag får en form for jobgaranti,« siger John Andersen, og fortsætter:

»Ordningen med fleksjob har vist, at der er kæmpe interesse for at kunne arbejde på særlige vilkår. Samtidig er der jo sparet masser af almindelige jobfunktioner væk i den offentlige sektor, som der er behov for at genindføre. Det helt afgørende er derfor, om det bliver fornuftige nyttejob - på fornuftige vilkår.«

SF’erne er med

Blandt SF’s vælgere er der også stor opbakning til nyttejob og reformen af kontanthjælpen som helhed. Før præsentationen af reformen var der ellers en del skepsis i både SF’s bagland og folketingsgruppe – blandt andet over for at halvere kontanthjælpen til mange unge mellem 25 og 29 år. Men nu peger A4’s måling på, at SF’erne er glade for den samlede reformpakke. Omkring seks ud af ti SF’ere bakker således op om at indføre nyttejob, og en tilsvarende andel er med på at sætte velfungerende unge ned på en ydelse svarende til SU.

Opbakningen fra partiets vælgere glæder SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen.

»Når først SF’ernes kendskab til reformen er blevet større, tror jeg faktisk, at de bliver endnu mere positive. SF’erne finder det blandt andet betryggende, at unge med psykiske eller sociale problemer kan forblive på deres nuværende ydelse og ikke skal ned på SU-niveau, samt at kontanthjælpsmodtagere fremover skal have én koordinerende sagsbehandler i stedet for som nu at skulle forholde sig til mange forskellige myndighedspersoner,« siger Jesper Petersen.

Enhedslisten er skeptisk

Ifølge den nye måling går mindst 60 procent af vælgerne hos Folketingets partier ind for at indføre nyttejob. Eneste undtagelse er Enhedslistens vælgere. Her er 44 procent imod nyttejob, mens 39 procent er for.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl forstår godt sine vælgeres skepsis. Han peger på den såkaldte Aalborg-model, hvor unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år er blevet mødt med et krav om at udføre havearbejde for at få kontanthjælp.

»Hvis nyttejob handler om som i Aalborg at skræmme folk væk fra kontanthjælp, så er vi klart meget imod. Hvis man vil stille krav til arbejdsløse om at udføre samfundsnyttigt arbejde, så skal arbejdet ikke være ydmygende eller have karakter af nærmest at være straffearbejde,« fastslår Christian Juhl.

Aalborg-modellen har i høj grad inspireret beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at indføre nyttejob. Hun har imidlertid i sit forslag til reform af kontanthjælpen ikke skrevet, hvad nyttejob egentlig skal indeholde. I forslaget står der kun, at ’et nyttejob er karakteriseret ved at omfatte samfundsmæssige opgaver, der skaber nytte’.

Den runde formulering generer Christian Juhl, som siger:

»Vi savner en præcisering af indholdet af nyttejob. Fra Enhedslistens side vil vi faktisk godt være med til at indføre nyttejob, men det bliver under betingelse af, at nyttejob bliver tilpasset den enkelte ledige; at der er tale om reelt arbejde; og at de ledige måske kan tjene op til, hvad der svarer til dagpenge.«

De ledige må godt få beskidte fingre

Mens regeringens støtteparti er skeptisk, så er der meget varm opbakning fra det største oppositionsparti, Venstre. Og partiets vælgere er da også de mest entusiastiske over for nyttejob: Hele 83 procent af Venstre-vælgerne bakker op om nyttejob, viser den nye måling.  

Ligesom Christian Juhl efterlyser Venstres medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg, Hans Andersen, også en meget mere præcis beskrivelse af nyttejob. Men i udgangspunktet mener Hans Andersen, at nyttejob giver rigtig god mening.

»Det er helt rimeligt, at man for at få en offentlig ydelse skal være aktiv og ikke bare kan blive hjemme på sofaen. Og kravene må gerne være håndfaste og bestå i, at man skal yde et hårdt stykke arbejde og risikere at få beskidte fingre,« siger Hans Andersen og fortsætter:

»Hvis folk har gået ledige i en længere periode, giver det ofte rigtig god mening at få dem i gang. Og så skal man heller ikke underkende, at nyttejob vil motivere nogle til hurtigt selv at finde sig et job eller gå i uddannelse.«

Erfaringen fra Aalborg er, at i hvert fald over for unge under 25 år er der en skræmme-effekt ved at sende dem ud i nyttejob. Ifølge Aalborg Kommune viser statistikken for det såkaldte haveprojekt følgende:

Hver gang 20 unge henvises til projektet, møder de seks aldrig op, tre når ikke at starte, mens ti starter – men kun for at være der i gennemsnit seks uger. Efter et halvt år er der kun én af de unge tilbage.

Unge må gerne presses

Selv om regeringen har så bred opbakning fra vælgerne, skal Mette Frederiksen dog være meget opmærksom på, hvordan hun får ’solgt’ nyttejobbene til vælgerne, vurderer John Andersen fra Roskilde Universitet.

»Regeringen går en meget svær balancegang med sit forslag til reform. På den ene side bliver der lagt stor vægt på at give ledige en mere individuel indsats for at få dem i job eller uddannelse. På den anden side sælger regeringen også reformen på disciplinering af ledige og på, at man med reformen sparer nogle penge,« siger John Andersen.

Ud over nyttejob kan Mette Frederiksen og den øvrige regering glæde sig over at have bred opbakning til andre tiltag i udspillet til reform. Ifølge den nye måling er hele 62 procent af danskerne med på, at unge uden uddannelse slet ikke skal kunne få kontanthjælp. Uddannelsesparate under 30 år skal i stedet have en ydelse svarende til SU.

Der er en meget ligetil forklaring på den brede opbakning til at presse unge til uddannelse eller job. Det vurderer Troels Fage Hedegaard, som er ph.d. studerende ved Aalborg Universitet og blandt andet forsker i danskernes holdning til ledige.

»Der er en meget udbredt opfattelse af, at alle skal bidrage til samfundet. Og det gælder især de unge,« forklarer Troels Fage Hedegaard.

Finanskrisen påvirker syn på ledige

Regeringen har ikke kun opbakning til at presse unge i uddannelse og sende ledige i nyttejob. Ifølge den nye måling er der også flertal for at indføre såkaldt gensidig forsørgerpligt for samlevende. Det vil sige, at hvis man bor sammen med sin kæreste, så bliver ens kontanthjælp afhængig af kærestens indkomst. Det vil betyde, at samlevende bliver ligestillet med ægtepar, hvor man i dag ikke kan få kontanthjælp, hvis ens ægtefælle tjener omkring 30.000 kroner om måneden.

Tidligere undersøgelser udført for A4 viser, at danskerne har fået et mere negativt syn på kontanthjælpen. Eksempelvis mente 24 procent af danskerne i 2011, at kontanthjælpen er for høj. Det tal var i 2012 steget til 28 procent.

En af forklaringerne er debatten om Dovne Robert og Fattige Carina, men der er også en række andre årsager i spil, mener Troels Fage Hedegaard:

»Hvis det havde været en borgerlig regering, der havde fremsat det her forslag, så ville mange venstreorienterede vælgere instinktivt have været imod. Men når det nu er en rød regering, så er de venstreorienterede mere tilbøjelige til at acceptere det,« siger han.

Hertil kommer en effekt af finanskrisen, tilføjer Troels Fage Hedegaard:

»Når krybben er tom, bides hestene. Altså, når det går dårligt med økonomien, så skal nogle betale prisen. Det er så i det her tilfælde modtagerne af kontanthjælp.«

Den politiske kampplads har rykket sig

Gennem de senere år er der sket en markant ændring i, hvor den politiske kamp foregår. Det har også påvirket synet på kontanthjælpsmodtagere, vurderer Rasmus Jønsson. Han er partner i kommunikations-firmaet New Deals samt ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet.

»Den politiske kamp om værdierne har flyttet sig fra i nullerne at dreje sig om indvandring til nu at dreje sig om økonomi. Den fremherskende holdning er nu, at alle må smøge ærmerne op, så vi kan få lukket hullet i statskassen. Den holdning gør, at der er stor accept af strammere regler for ledige og studerende,« forklarer Rasmus Jønsson.

Rasmus Jønsson hæfter sig ved, at det normalt vil være ret svært at få danskerne til at acceptere, at man som med reformen af kontanthjælpen skærer markant i en gruppes indkomster. I det her tilfælde får mange unge mellem 25 og 29 år nærmest halveret deres ydelse fra det offentlige.

»I forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens tid var holdningen, at politikerne ikke måtte komme ’som tyve om natten’ og gennemføre nye tiltag. Man skulle tage sig god tid til at forberede befolkningen på forandringer,« siger Rasmus Jønsson og fortsætter:

»Processen med reformerne af kontanthjælp og SU viser imidlertid, at man kan få danskerne til at ændre holdninger ret hurtigt. Så de her uskrevne regler - der ofte var før i politik om, at det og det kan man bare ikke - de regler er sat ud af spillet. Det her en meget spændende tid med et stort opbrud i måden at bedrive politik på.«