Danskerne kræver bogligt stærke børn

Af | @IHoumark

Eleverne i folkeskolen skal have proppet mere viden i hovedet, mener befolkningen i ny undersøgelse. En stor andel er også med på at opdele eleverne mere i bogligt stærke og svage. Folk med indsigt i folkeskolen advarer mod at skabe »Klods Hans’ storebrødre«.









VERDENSKLASSEN
På onsdag byder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) velkommen i sin officielle bolig Marienborg til tre dages møder om folkeskolen. Han indleder dermed det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som han varslede i sin nytårstale. Statsministeren vil stille flere krav til folkeskolen, og det har han bred opbakning til i befolkningen, viser en ny måling.

Hver anden dansker ønsker, at der bliver stillet flere krav i blandt andet dansk, matematik og sprog til poderne i folkeskolen, fremgår det af undersøgelsen udført at Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Kun hver femte vender sig mod tanken om, at eleverne skal slide mere i de boglige fag.

Det markante ønske om større vægt på kundskaber er udtryk for en oppisket stemning i befolkningen. Det mener en af dem, som i mange år har fulgt udviklingen i folkeskolen tæt. Forskningschef Lars-Henrik Schmidt fra det pædagogisk-filosofiske center GNOSIS ved Aarhus Universitet siger:

»I de seneste år har debatten gået meget på, at fagligheden er for ringe i folkeskolen. Så er det klart, at mange sætter fokus netop på fagligheden. Det på trods af at folkeskolen faktisk fungerer, og langt fra er så kaotisk og problematisk som Haiti for tiden,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Det er helt i orden at stille flere krav til skolebørn, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i at stille flere faglige krav. Men i forhold til begrebet faglighed er vi nok lidt uenige. Vi skal ikke i folkeskolen uddanne eleverne til at være Klods Hans’ storebrødre, som bare kan lire viden af. Den vigtigste faglighed i fremtiden er at kunne bruge sin viden i mange forskellige sammenhænge, for alting forandrer sig med stor hast,« siger Anders Bondo Christensen.

Han efterlyser en langt mere nuanceret debat om faglighed, hvor man ikke bare tager udgangspunkt i, hvad der kan måles og vejes i for eksempel den kendte måling af elevers kundskaber, PISA-undersøgelsen. Lars Løkke Rasmussen har ellers opsat et mål om, at i 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt inden for læsning, matematik, naturfag og engelsk.

Anders Bondo Christensen kalder det direkte »livsfarligt«, hvis regeringen i sin iver for flotte resultater i faglige prøver for eksempel glemmer, at evnen til at samarbejde bliver mere og mere efterspurgt af erhvervslivet.

Lignende advarsler lyder fra Benedikte Ask Skotte, som er formand for skolebestyrelsernes paraplyorganisation, Skole og Samfund.

»Det er alt, alt for snævert kun at have fokus på PISA-undersøgelsen og alle mulige andre evalueringer, når vi taler faglighed. Vi skal have redefineret de faglige krav, så de tager langt mere hensyn til, at der er mange forskellige måder at lære på,« siger Benedikte Ask Skotte.  

Fagfolk: Ro på med læsning

Regeringen lægger op til, at alle børn i folkeskolen skal kunne læse ved udgangen af anden klasse. At de kan læse på netop det tidspunkt anser 3 ud af 4 i Ugebrevet A4’s undersøgelse for vigtigt eller meget vigtigt. Forskningschef Lars-Henrik Schmidt synes, at folkeskolen selvfølgelig skal gøre meget ud af, at børnene får lært at læse, men det skal ske med tålmodighed.

»Langt de fleste elever kommer efter det med læsningen i løbet af deres tid i folkeskolen. Jeg synes ikke, at manglende læsekundskaber er et alvorligt problem før udgangen af tredje klasse. Det største problem i folkeskolen i dag er faktisk, at mange mister lysten til at læse i løbet af deres tid i folkeskolen,« siger Lars-Henrik Schmidt.

I Danmarks Lærerforening synes Anders Bondo Christensen, at statsministerens ønske om læsetest i anden klasse og øget fokus på læsning er skudt over målet.

»Der er allerede indført en læsetest i anden klasse, og siden begyndelsen af 2000-tallet er der sket markante forbedringer i elevernes læseevner på begyndertrinnet. Så i stedet for at være så optaget af det, burde statsministeren se mere på, hvorfor så mange elevers læseudvikling går i stå i løbet af folkeskolen,« siger Anders Bondo Christensen.

Når danskerne bliver spurgt om, hvad det er vigtigst, at børn får lært i folkeskolen, som kommer de faglige færdigheder på en klar førsteplads, viser A4’s undersøgelse. Helt nede i bunden af en liste med ni ønsker til lærdom, ligger det at bruge fantasien og at være kreativ. Den lave prioritering falder Benedikte Ask Skotte fra Skole og Samfund for brystet.

»Selv om medierne og politikerne er så optaget af faglige krav, så er mange lærere heldigvis meget bevidste om at lære eleverne mange andre ting. Og det er guld værd, når man ser på, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. De vil jo have medarbejdere, som kan samarbejde; er innovative og har selvdisciplin,« siger Benedikte Ask Skotte.

Lars-Henrik Schmidt mener, at regeringen er ved at indføre det, som han kalder en »præstations-skole«, hvor sociale og kreative færdigheder bliver nedprioriteret.

»Folkeskolen handler for mig om at få de mest livsduelige mennesker ud i den anden ende. Dertil hører en vis bredde i kompetencerne. Derfor skal der fortsat være god plads i folkeskolen til kreativitet og udfoldelse af fantasi,« siger Lars-Henrik Schmidt og uddyber:

»Eksempelvis synes jeg, at det en skam, at man har erstattet faget formning – hvor eleverne kunne prøve at udtrykke sig på bedste beskub – med faget billedkunst, hvor fokus ikke er på at være kreativ, men på at få respekt for andres kunst.«

Fagfolk slår syv kors for sig

Statsministeren har ved flere lejligheder givet udtryk for, at eleverne i folkeskolen skal deles mere op, når de bliver undervist. Eksempelvis har Lars Løkke Rasmussen sagt:

»Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi i skolen kun har tilbudt specialundervisning til dem, der havde vanskeligheder med et eller flere fag. Hvorfor skal de, der har en særlig kompetence, ikke have mulighed for at få specialundervisning inden for det, de er gode til, så de kan blive endnu bedre?«

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at befolkningen er delt i to, når det kommer til mere opdeling af børnene i folkeskolen i bogligt stærke og bogligt svage elever. 40 procent siger ja tak, mens 37 procent siger nej tak. Overordnet set er der langt flere tilhængere af opdeling blandt regeringspartiernes vælgere end blandt Socialdemokraternes og SF’s vælgere.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen håber, at der ikke bliver gjort alvor af ønskerne om at dele eleverne mere op. Det vil være et markant brud med tankerne bag enhedsskolen.

»Jeg håber, at statsministeren vil stoppe sit ideologiske projekt om mere opdeling af eleverne og i stedet bygge nye initiativer på viden. For her er der et område, hvor forskningen er meget entydig: Det står skrevet med flammeskrift, at eleverne får det største udbytte inden for enhedsskolens rammer,« siger Anders Bondo Christensen.

Blandt forældre med børn i folkeskolen er der et lille flertal for mere opsplitning af eleverne. 44 procent går ind for det, mens 35 procent er imod, fremgår det af Ugebrevet A4’s undersøgelse. Formanden for forældrenes talerør, Benedikte Ask Skotte, mener, at den nuværende mulighed for at dele eleverne op i halvdelen af undervisningstiden er tilstrækkelig, og at muligheden blot kan udnyttes mere, hvis der er ønsker om det.

»Jeg vil stærkt opfordre politikerne til at kigge på erfaringerne fra udlandet, før de taler mere om niveau-deling. Jeg har lige været sammen med skolefolk fra Østrig og Tyskland, og de er meget interesseret i vores enhedsskole. For selv om de samler deres dygtigste elever i specielle klasse, så er de elever ikke oppe på niveau med de stærkeste elever i Danmark,« siger hun.

Lars-Henrik Schmidt ser heller ikke nogen fidus i yderligere opdeling og siger:

»Der er en stærk udvikling i gang i retning af, at især veluddannede og velstillede shopper rundt efter ligesindede. Nu bor danskerne så i stigende grad i de samme områder og sender deres børn i de samme skoler. Men hvor langt ønsker vi egentlig at gå i den retning? Jeg ser en værdi i folkeskolen som en kulturel smeltedigel.«

»Desuden er det meget sundt som barn at lære, at hvis du er god til noget, så bør du også hjælpe den kammerat, der har sværere ved det. Adel forpligter! Næste gang kan det være dig, der er afhængig af en andens styrke. Vil vi en skole, hvor den enkeltes præstation er i centrum? Eller vil vi lære børn at hjælpe hinanden?«

Lyder det naivt?

Onsdag til fredag i denne uge vil Lars Løkke Rasmussen og fire andre ministre på Marienborg lægge ører til indlæg fra folk med indsigt i folkeskolen. Men kommer der noget ud af det?

»Ikke andet end regeringen scorer nogle billige point ved at vise sin interesse. Politisk set ændrer møderne ingenting,« siger forsker Lars-Henrik Schmidt og uddyber:

»I dag bøjer politikerne sig ikke for sagkundskaben. Eksempelvis har undervisningsminister Bertel Haarder i mange år holdt sine Sorø-møder, hvor vidt forskellige synspunkter bliver repræsenteret. Men det er jo stadigvæk hans egen skolegang og ideologi, der bestemmer politikken.«

Benedikte Ask Skotte ser mere optimistisk på Marienborg-møderne.

»Forhåbentlig vil ministrene sætte sig ud over det, de synes på forhånd, og virkelig lytte til alle de mange input. Lyder det naivt? Det håber jeg inderst inde, at det ikke er.«