Danskerne knokler mere end nogensinde før

Af

I international sammenligning har danskerne præsteret en unik vækst i arbejdstiden siden 1995, viser nye beregninger. LO og Dansk Arbejdsgiverforening ser det som et tegn på meget fleksible overenskomster. Arbejdsmarkedskommissionens formand vil alligevel have endnu flere arbejds-timer ud af danskerne.

ARBEJDSTID Mens lønmodtagerne i mange andre lande holder mere og mere fri, bruger danskerne mere og mere tid på arbejdet. Siden 1995 er danskernes arbejdstid øget med 6,7 procent, hvilket er en unik og ganske enestående vækst i arbejdstiden internationalt set.

Væksten i danskernes arbejdstid er så voldsom, at intet andet folkefærd i den 30-land store økonomiske samarbejdsorganisation OECD bare tilnærmelsesvis når os til de trætte og svedige knæhaser. Tættest på er mexicanerne, østrigerne og hollænderne, hvis arbejdstid trods alt er gået en anelse op siden 1995. Det kan hverken USA, England, Frankrig, Tyskland, Spanien, Portugal, Norge eller Sverige prale af.

Tallene fremgår af ”Zoom på arbejdsmarkedet”, en ny og endnu ikke offentliggjort rapport fra LO, hvor data fra OECD danner baggrund for en international sammenligning af arbejdstiden.

Den understreger en vigtig pointe, som desværre sjældent dukker op til overfladen i debatten om danskernes villighed til at trække i arbejdstøjet, mener lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:

»Set i international sammenhæng er vi blandt dem, der har øget vores arbejdstid allermest i de senere år. Det glemmer man af og til i debatten om, hvordan arbejdstiden kan øges endnu mere,« siger han.

Fleksible overenskomster

Når danskerne over de senere år har øget deres arbejdstid markant, hænger det i høj grad sammen med udviklingen i økonomien siden 1995. Særligt i de senere år har der været fuldt tryk på kedlerne, hvilket har fået virksomhederne til at efterspørge stadig mere arbejdskraft.

Efterspørgslen er blandt andet blevet tilfredsstillet ved, at ledige er kommet i arbejde, og udenlandske arbejdere i tusindvis er strømmet til Danmark for at give en hånd med til lønninger væsentligt over den gældende rate i deres hjemlande.

I mange tilfælde er de danske virksomheders behov dog også blevet tilfredsstillet ved, at deres nuværende medarbejdere har givet den en ekstra skalle. Det har man blandt andet kunnet se i byggeri- og transportbranchen, hvor den gennemsnitlige arbejdsuge nu er på over 40 timer.

Når det har kunnet lade sig gøre at bryde med 37-timers arbejdsugen, hænger det i høj grad sammen med de fleksible overenskomster. Ifølge LO-rapporten ”Zoom på arbejdsmarkedet” har overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser igennem en årrække været kendetegnet ved, at mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden er blevet stadig større. Det har også gjort det lettere for virksomhederne at få deres medarbejdere til at arbejde over, som LO’s næstformand Lizette Risgaard påpeger:

»Hvis der er behov for det, så har arbejdsgiverne alle muligheder for at betale sig til ekstra arbejdskraft. Det har rigtig mange arbejdsgivere benyttet sig af under højkonjunkturen.«

En ny meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 indikerer også, at danske virksomheder har relativt let ved at skrue op og ned for arbejdstiden efter behov.

Af de 1.038 adspurgte danskere erklærer 6 ud af 10 sig helt eller delvist enige i, at de inden for deres overenskomst og i samarbejde med deres arbejdsgiver kan tilpasse arbejdstiden efter egne og virksomhedens behov.

Det understreger ifølge Lizette Risgaard, at der absolut ikke er noget behov for, at politikerne blander sig i danskernes arbejdstid, hvilket der ellers var røster fremme om i efteråret.

Det offentlige halter bagefter

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man også udviklingen i danskernes arbejdstid som et tydeligt tegn på, at overenskomsterne på det private arbejdsmarked er overordentlig smidige og fleksible til gavn for både virksomheder og ansatte. Desværre forholder det sig ikke lige sådan på det offentlige arbejdsmarked, mener administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen:

»Samfundet er blevet trukket skævt. Hvor arbejdstiden i det private er blevet øget med 100 timer, er arbejdstiden i det offentlige stort set uforandret. Det viser, at der er et stort potentiale i at øge arbejdstiden blandt de offentligt ansatte,« siger han.

Lizette Risgaard mener også, at der er god fornuft i at kigge nærmere på, hvad der kan gøres for at øge eksempelvis hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejerskers lyst til at tage en ekstra tørn.

»Hvordan kan vi skabe attraktive arbejdspladser, som gør, at flere grupper af medarbejdere i det offentlige vil arbejde på fuld tid? Det er et afgørende spørgsmål. Og så skal det offentlige selvfølgelig også tilbyde fuldtidsstillinger til de interesserede,« siger Lizette Risgaard.

Med til det samlede billede af danskernes arbejdsmængde hører, at selv om vi over det seneste dusin år har øget vores arbejdsmængde betragteligt, er vi målt i antallet af arbejdstimer per beskæftiget ikke i den internationale top.

Årligt arbejder hver beskæftiget i Danmark 1.599 timer, svarende til lige knap 36 timer om ugen. Det er et stykke under gennemsnittet i OECD-landene – 1.737 timer – og giver Danmark en blød midterplacering blandt de 30 lande.

Tager man højde for beskæftigelsesfrekvensen, der angiver antallet af beskæftigede i procent af alle 18 til 66-årige, opnår Danmark dog en meget bedre placering. Målt i antallet af arbejdstimer per indbygger kommer Danmark således ind i den pæne del af feltet et stykke over gennemsnittet.

»Specielt arbejdsgivere og politikere har sagt, at der arbejdes for lidt. Men ser man på familiernes samlede arbejdstid, så ligger Danmark væsentligt over mange andre lande. Det er en væsentlig pointe, som ofte ikke kommer frem i debatten,« siger arbejdsmarkedsforsker og lektor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

At arbejdstiden per indbygger i Danmark er væsentligt højere end i eksempelvis Frankrig eller Tyskland hænger sammen med det velkendte faktum, at så relativt mange danske kvinder er på arbejdsmarkedet. Hvor de franske og tyske kvinder ofte er hjemme for at tage sig af børnene og huset, er de danske kvinder travlt optagede at tjene til dagen og vejen.

Vi skal arbejde endnu mere

Selv om danskerne altså har øget arbejdstiden markant i de seneste år, ændrer det ikke ved, at det centrale mål for regeringen stadig er, at danskerne skal arbejde endnu mere, end de gør i dag. Som statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i sin åbningstale til Folketinget, skal der skabes »en bred samling om at øge den samlede arbejdstid i det danske samfund«.

Ifølge regeringen er der to grunde til, at arbejdstiden skal øges. For det første mangler der med de nuværende finanspolitiske prioriteringer 14 milliarder kroner årligt, for at finanspolitikken er holdbar. For det andet er der udsigt til mange års mangel på arbejdskraft, fordi antallet af danskere i den erhvervsaktive alder falder i disse år.

Professor Jørgen Søndergaard er manden, der som formand for re­geringens arbejdsmarkedskommission skal pege på, hvordan arbejdsudbuddet kan øges. Og han er ikke i tvivl om, at den overordnede problemstilling stadig er relevant, selv om OECD’s tal viser, at danskerne i forvejen sætter deres arbejdsmængde op, når behovet og konjunkturerne tilsiger det.

Og han lader sig heller ikke rokke af, at den finansielle krise og begyndende lavkonjunktur allerede har betydet, at virksomhedernes behov for arbejdskraft er mindsket.

»Det langsigtede problem er fuldstændig intakt. Vil man ikke finansiere de stigende velfærdsudgifter ved at sætte skatterne op, så er man nødt til at få øget beskæftigelsen både i økonomisk gode og dårlige tider,« siger Jørgen Søndergaard og fortsætter:

»De senere års stigning i arbejdstiden er jo i høj grad også udtryk for en konjunktureffekt. Man må forvente, at danskernes arbejdstid falder tilbage igen i takt med, at økonomien går ned i gear.«