Danskerne knokler derhjemme

Af Gladis Johansson

Hvis nogen tror, at danske lønmodtagere ligger på langs og klør sig i navlen, mens de officielt har en hjemmearbejdsdag, så tager de fejl. Næsten halvdelen mener selv, de er mere effektive derhjemme end på jobbet, viser undersøgelse. Kun hver 10. er mindre effektiv. Paradoksalt nok er det lettere for mange at arbejde derhjemme end på arbejdet, siger forsker.

HJEMMEARBEJDE Har du vanskeligt ved at koncentrere dig på jobbet? Så gå hjem! Sådan kunne den korte besked være til de medarbejdere, der har svært ved at få noget fra hånden, når de sidder på arbejdspladsen. Hvis de altså har mulighed for at udføre deres arbejde derhjemme. Det har hver tredje danske lønmodtager ifølge en undersøgelse, som Zapera har udført for Ugebrevet A4 blandt 1.674 repræsentativt udvalgte danskere.

Og spørger man den tredjedel, erklærer næsten halvdelen – 44 procent – at de er mere effektive, når de sidder derhjemme og arbejder, end når de befinder sig i virksomheden. For 46 procent er det hip som hap i forhold til deres præstationer, hvor de befinder sig. Kun hver 10. mener selv, de er mindre effektive foran hjemme-pc’en end på jobbet.

Det billede kommer ikke bag på Agi Csonka, der tidligere har forsket i arbejdsliv og nu er direktør i Danmarks Evalueringsinstitut. Det bekræfter nemlig både hendes erfaringer, og hvad amerikanske undersøgelser tidligere har vist.

»Folk arbejder væsentligt mere derhjemme, end de gør, når de er på arbejdspladsen. De er simpelthen mere effektive og får mere fra hånden.«

Det ser Agi Csonka to årsager til. Den ene udspringer af »sådan en protestantisk arbejdsetik,« siger hun, hvor det »ikke skal ikke hedde sig, at man ikke laver noget, fordi man arbejder derhjemme.«

Men den anden og væsentligste grund er, at der ganske enkelt er mere ro derhjemme – især hvis du har opgaver, der kræver stor koncentration. Ingen stikker lige hovedet ind for at sludre, og ingen telefoner kimer.

»Der er ingen afbrydelser, når du arbejder hjemme. Eller du kan selv bestemme, hvornår du vil afbrydes. Du tilrettelægger selv dine pauser, der er ingen forstyrrelser, og så sparer du også transporttiden,« siger Agi Csonka.

Kollegerne er også slidere

I undersøgelsen er folk også blevet spurgt om deres tillid til kollegernes indsats, når de arbejder hjemme.

Kun syv procent af de adspurgte mener, at deres kolleger er mindre flittige, når de arbejder hjemme, end hvis de havde siddet på arbejdspladsen. Hver tredje – 33 procent – tror ligefrem, at deres kolleger får mere fra hånden derhjemme. Halvdelen – 49 procent – mener, at indsatsen er den samme, hvad enten deres kolleger befinder sig det ene eller det andet sted.

Den store tillid overrasker seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Karen Albertsen, der ikke tidligere har set tal på tiltroen til kolleger.

»Det er positivt. Og det svar hænger sandsynligvis sammen med, hvordan man oplever, man selv arbejder derhjemme,« siger Karen Albertsen.

Og det tyder tallene i A4’s undersøgelse også på. For mens kun to procent af de adspurgte, der selv arbejder hjemme to-tre dage om ugen, mener, at deres kolleger er mindre flittige derhjemme, gælder det 13 procent af dem, der aldrig bruger muligheden for at arbejde hjemme. Omvendt mener kun syv procent af dem, der aldrig arbejder hjemme, at deres kolleger får mere fra hånden hjemme end i virksomheden, mens det gælder hele 48 procent af dem, der arbejder hjemme to-tre dage om ugen.

Karen Albertsen påpeger dog, at spørgsmålet om tillid til kollegerne kun er stillet til dem, der selv har mulighed for at arbejde hjemme. Havde man også spurgt de 65 procent i A4’s undersøgelse, der ikke har muligheden, var svaret nok faldet anderledes ud, siger hun:

»Ofte er det kun visse faggrupper i en virksomhed, der kan arbejde hjemme, og det kan godt give gnidninger mellem de enkelte faggrupper.«

Af de 584 adspurgte, der har mulighed for at tage opgaver med hjem, oplever kun ni procent, at kolleger eller nærmeste leder ser skævt til, at man arbejder hjemme. 9 ud af 10 erklærer, at de arbejder hjemme med god samvittighed.

Ok at hive støvsugeren frem

Agi Csonka har tidligere været ansat i teleselskabet TDC som afdelingschef med ansvar for blandt andet medarbejderforhold. Og hverken her eller på andre arbejdspladser har hun oplevet medarbejdere, der misbrugte muligheden for at arbejde hjemme.

»Tankegangen med, at det kræver en værkfører, der går rundt med hænderne på ryggen og holder øje med folk for at sikre, at de arbejder, er jo forældet. I dag har folk bundne opgaver og deadlines, og selvfølgelig gør de deres arbejde,« siger Agi Csonka.

I TDC sløjfede man på et tidspunkt begrebet ”barns første sygedag” for en gruppe medarbejdere. I stedet kunne man være hjemme efter behov. Skulle nogen få den nærliggende tanke, at medarbejderne så ville arbejde mindre, ja, så må de tro om igen. For tiltaget kunne ikke læses på arbejdsindsatsen. Den blev overhovedet ikke sænket, siger Agi Csonka. Hun tilføjer dog, at den slags tiltag kun er mulige, når folk arbejder individuelt.

I undersøgelsen er folk også blevet spurgt, hvor lang tid de bruger på private gøremål som for eksempel at vaske tøj og gøre rent i løbet af en arbejdsdag derhjemme. Og i hvor høj grad man tror, kollegerne gør det.

Også her bliver enhver myte om slapperi gjort til skamme. Næsten hver 8. tror slet ikke, kollegerne bruger tid på at fjerne nullermænd eller stryge skjorter. To ud af tre mener, kollegerne gør det i mindre eller nogen grad, og færre hver end hver 11. siger i høj eller meget høj grad.

Selv bruger hver femte i undersøgelsen slet ikke tid på at svinge hverken støvsuger eller strygejern. Knap to ud af tre bruger under en time og kun syv procent over en time på private gøremål.

Agi Csonka tolker disse tal som stor selvdisciplin og stor tillid til kollegerne. Det rokker ikke hendes sindsro omkring hjemmearbejde, at støvkluden måske bliver fundet frem.

»Det er jo også sådan, at man for eksempel arbejder hjemme, fordi der kommer en håndværker mellem 12 og 14. Og hvis jeg vælger at sætte tre vaske over i løbet af dagen og bruge noget mere tid med mine børn, betyder det bare, at jeg laver mit arbejde om aftenen i stedet,« siger hun.

Accepten er vokset

Da fagforbundet HK foretog sin første undersøgelse af fænomenet hjemmearbejdspladser i 1996, var langt flere skeptiske, end tilfældet er i dag, fortæller Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat. Og når ni procent i A4’ undersøgelse stadig oplever, at der bliver set skævt til hjemmearbejdet, så må det ifølge Svend-Erik Hermansen skyldes, at der er kolleger, der ikke ordentligt har fået forklaret, hvad det går ud på.

»For i det store og hele er der accept af, at folk arbejder hjemme. Og det skyldes jo, at mange i dag har muligheden for det,« siger han.

Svend-Erik Hermansen har da heller aldrig hørt om en henvendelse eller klage til HK om misbrug af hjemmearbejdspladser – hverken fra ledere eller medarbejdere:

»Man kan jo se af produktionen, om folk laver deres arbejde. Længere er den ikke. Man kan jo ikke undgå at lave noget, fordi man sidder derhjemme.«