PISK ELLER GULEROD

Danskerne klare i mælet: Stop jagten på ledige

Af | @GitteRedder

Nyuddannede ledige skal ikke tvinges til at søge job med mange timers transporttid, mener flertal af danskerne. Regeringen bør droppe enhver tanke om at stramme rådighedsreglerne og i stedet satse på uddannelse, siger A-kassernes formand. FOA-formand advarer om, at trepartsforhandlingerne falder til jorden, hvis regeringen står fast på skrappere rådighedskrav til dimittender.  

Hvis beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) og undervisnignsminister Ellen Trane Nørby (V) vil lande en trepartsaftale om praktikpladser og opkvalificering den danske arbejdsstyrke, må de skrotte et forslag om at skærpe rådighedsreglerne for ledige dimittender. Det mener FOA-formand Dennis Kristensen. 

Hvis beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) og undervisnignsminister Ellen Trane Nørby (V) vil lande en trepartsaftale om praktikpladser og opkvalificering den danske arbejdsstyrke, må de skrotte et forslag om at skærpe rådighedsreglerne for ledige dimittender. Det mener FOA-formand Dennis Kristensen. 

Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix.

Smid pisken langt væk, Jørn Neergaard.  Dine skrappe krav til arbejdsløse vil ikke få flere i arbejde.

Sådan lyder det klare budskab fra danskerne til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) forud for det afgørende møde i trepartsforhandlingerne på fredag.

Her ønsker regeringen blandt andet at skærpe kravene til nyuddannede ledige om at drage på langfart til den anden ende af landet for at få arbejde.

Men godt seks ud af ti danskere vender sig imod skrappere krav og rådighedsregler overfor dagpengemodtagerne, viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for A-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

Kun hver fjerde danskere mener, at kravene til de arbejdsløse herhjemme burde få en tand mere.

Og zoomer man ind på de danskere, der har prøvet at svede over jobansøgninger og rende a-kasser og jobcentre på dørene i jagten på et fast arbejde, er modstanden mod hårdere krav til ledige markant. Tre ud af fire danskere, der er eller har prøvet at være arbejdsløse, siger klart nej til hårdere krav til ledige.

Kravene skrappe nok allerede  

Formand for AK-Samvirke Torben Poulsen er ikke overrasket over, at danskerne vender sig imod skærpede krav til dagpengemodtagerne.

»Danskerne ved godt, at vi herhjemme allerede stiller strenge krav til ledige, og at der er mange regler og kontrol. Kravene er i forvejen skrappe nok, og derfor kommer det ikke bag på mig, at et stort flertal ikke synes, at der er behov for yderligere stramninger,« siger Torben Poulsen, der også er formand for Dansk Metal’s A-kasse.

Danskerne generelt tror heller ikke på, at det nytter at jagte de ledige rundt for at finde job. 

Næsten seks ud ti danskere mener ifølge undersøgelsen ikke, at hårdere krav  til dagpengemodtagere får flere i job. Kun 28 procent af danskerne tror på, at hårdere krav til den arbejdsløse murer eller akademiker vil skaffe en adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

Og blandt de arbejdsløse, er det næsten otte ud af ti, der erklærer, at hårdere krav ikke vil få dem i arbejde.

Hele Christiansborg bør se undersøgelse  

Det kommer ikke bag på forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, at flertallet af danskerne stejler overfor de skrappe rådighedsregler, som ledige udsættes for.

»Hele Christiansborg burde faktisk kigge på sådan en undersøgelse og gøre sig nogle overvejelser om de har brugt pisken for meget overfor de ledige. I en årrække har der været en stemning på Christiansborg af, at de ledige selv er skyld i arbejdsløsheden. Man har strammet reglerne, fordi alt har handlet om at skabe større arbejdsudbud frem for større udbud af job, men danskerne ved godt, at hårde krav ikke skaber nye job,« siger Dennis Kristensen.

Tre timers transport er for meget   

Undersøgelsen fra AK-Samvirke viser også, at der er stor modvilje mod at stille krav om at søge arbejde med mere end tre timers daglig transport.

Seks ud af ti danskere mener, at det nuværende krav om op til tre timers daglig transport til jobbet for nyuddannede ledige er for meget. Hver tredje dansker mener dog, at det er helt i orden at kræve af en nyuddannet ergoterapeut eller økonom, at man søger job så langt væk fra familie og venner.

Fakta: Krav til lediges mobilitet

Der er en række krav til, hvor langt væk hjemmefra ledige skal søge og acceptere job. Kravene er defineret ud fra, hvor lang tid det tager med offentlig transport - for eksempel med bus eller tog. Generelt er kravet, at man som ledig skal være indstillet på omkring tre timers rejsetid hver dag. Der er dog visse undtagelser og tilføjelser. Her er en oversigt:

I løbet af de første tre måneders arbejdsløshed skal ledige søge og tage job med en transporttid op til tre timer

Efter tre måneders arbejdsløshed skal ledige søge og tage job med en transporttid på mere end tre timer, men dog kun med mindre overskridelser. 

Hvis der opstår mangel på ledige med bestemte kvalifikationer, og der ikke kan findes lokal arbejdskraft i nær fremtid kan kravet til transporttid være op til fire timer

Mellem- og højtuddannede kan blive mødt med krav om at tage job i hele Danmark - altså ingen øvre transporttid - hvis der i i et område mangler kvalificeret arbejdskraft, som ikke i nær fremtid kan findes lokalt.  

Hvis man bor i et område med dårlige muligheder for offentlig transport, kan kravet vedrørende transporttid sættes op til mere end tre timer.

Kilde: Analyse udarbejdet for regeringen i forbindelse med trepartsforhandlingerne. 

UDVID

Under trepartsforhandlingerne har regeringen fremført krav om, at alle nyuddannede ledige skal søge job med endnu længere daglig transporttid end tre timer.    

I undersøgelsen har Ak-Samvirke spurgt: Synes du, at der generelt skal stilles skrappere krav til personer, der netop er færdige med deres uddannelse, såkaldte dimittender, end der stilles til andre personer i dagpengesystemet?

Og her svarer to ud af tre danskere klart nej.

Læs også: Regeringen vil tvinge ledige til at rejse fra Gedser til Skagen

Kun hver femte dansker mener, at det er i orden at stille hårdere krav til arbejdsløse dimittender end til andre.  Blandt både ufaglærte lastbilchauffører, faglærte håndværkere og højtuddannede ingeniører opfatter et flertal, at det er urimeligt at stille ekstra høje krav til dimittender om at rejse fra Gedser til Skagen for at få arbejde.

Drop togtur til Vejle 

Der er altså ingen opbakning til at stramme skruen overfor de nyuddannede, og det bør regeringen forstå, inden den sætter sig sammen med fagbevægelse og arbejdsgivere til det sidste trepartsmøde i denne omgang, noterer AK-Samvirkes formand.

»I trepartsforhandlingerne drøfter man, hvordan man skaffer virksomhederne den velkvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Der er skrigende mangel på faglært arbejdskraft mange steder, og der hjælper skærpede regler om mobilitet eller sanktioner jo ingenting,« siger Torben Poulsen.

Han undrer sig over, at både DA og beskæftigelsesministeren bliver ved med at fare frem med forslag om skærpede rådighedsregler overfor ledige.

Ifølge AK-Samvirke er det kun opkvalificering, omskoling og investeringer i uddannelse, der vil sprøjte velkvalificeret arbejdskraft ud på virksomhederne og ikke krav om pendlerkort og togtur fra Hundested til Vejle for at passe et arbejde.

Det handler om at oprette flere praktikpladser og om at gøre erhvervsuddannelserne attraktive og at få bedre mulighed for at opkvalificere sig fra ufaglært til faglært. Torben Poulsen, formand, AK-Samvirke

Torben Poulsen henviser blandt andet til manglen på industriteknikere rundt om i Danmark.  Antallet af arbejdsløse industriteknikere herhjemme kan nærmest tælles på en hånd, og derfor handler det om at uddanne flere.

Vi kan ikke cykle på flade dæk  

»Regeringen og DA er helt forkert på den ved at skærpe rådighedsreglerne for ledige. Det løser ikke udfordringerne omkring manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det handler om at oprette flere praktikpladser og om at gøre erhvervsuddannelserne attraktive og at få bedre mulighed for at opkvalificere sig fra ufaglært til faglært, ligesom der skal være omskoling af folk til jobåbninger, der er,« fastslår han.

Torben Poulsen finder det uforståeligt, at regeringen fastholder sit krav om at stramme rådighedsreglerne. I sparetider, hvor regeringen ovenikøbet skal strikke en økonomisk 2025-plan sammen og ud at finansiere skattelettelser, kan det være fristende at svinge pisken fremfor at punge ud med flere penge.  

Men den strategi er kortsigtet og kan koste dyrt i fremtiden, anfører formanden for de 24 statsanerkendte a-kasser i Danmark. 

»Det er kun uddannelsessystemet, der kan løse behovet for mere kvalificeret arbejdskraft. Så kan det være dyrt, men regeringen skal jo se det som en investering for at vi kan opretholde produktivitet og produktion herhjemme. Den luft man pumper i cyklen, er givet godt ud i stedet for at blive ved med at køre på flade dæk,« siger han.

Det betyder, at man risikerer at skulle flytte hele familien fra Lolland til Nordjylland Dennis Kristensen, formand, FOA

FOA: Sådan spiller klaveret ikke  

FOA-formand Dennis Kristensen er klar i spyttet, når han siger, at der ikke bliver nogen trepartsaftale med ham, hvis Jørn Neergaard ikke piller kravet om ekstra transporttid til dimittender af bordet.

»Jeg kan forstå, at stramninger i rådighedsreglerne i forhold til dimittenderne stadig væk er på bordet til trepartsforhandlingerne. Jeg har selv været til at slå til lyd for, at det forslag bliver fjernet. Det er en ren provokation overfor fagbevægelsen,« fastslår han.

Han fremhæver, at der de senere år er gennemført en beskæftigelsesreform, en dagpengereform og en kontanthjælpsreform, som har strammet reglerne for de ledige på alle leder og kanter.

»Nu prøver regeringen så at få arbejdsmarkedets parter til at lave de stramninger, som man ikke kunne komme igennem med på Christiansborg. Men sådan spiller klaveret ikke,« siger han.

Dennis Kristensen mener ikke, at en nyuddannet sosu-assistent eller bibliotekar skal  indstille sig på minimum tre timers transporttid dagligt.

»Det betyder, at man risikerer at skulle flytte hele familien fra Lolland til Nordjylland for at kunne få et stykke arbejde, som man ikke ved, hvor længe varer. Det er helt urimeligt. Så er pisken blevet så voldsom, at vi som fagbevægelse må sige, at det medvirker vi under ingen omstændigheder til, « siger han.

Det bliver ikke med FOA's stemmer

»At stille op med krav om øget rådighed lige efter en dagpengereform, en beskæftigelsesreform og en kontanthjælpsreform hører ingen steder hjemme, og det bliver ikke med FOA’s stemmer, at vi laver sådan en aftale,« fastslår Dennis Kristensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der ikke ønsker at udtale sig op til fredagens møde i trepartsforhandlingerne. 

Tilbage i juni understregede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard i et svar til Ugebrevet A4 i samme forbindelse, at regeringen har fokus på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, herunder mobilitet og rådighed, i de trepartsforhandlinger, der er i gang lige nu.

Denne runde af trepartsforhandlingerne begyndte i foråret og har haft fokus på praktikpladser og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke.

Ambitionen fra regeringens side er at lande en aftale fredag og så først genoptage trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse, i foråret 2017 på den anden side af en finanslov, en 2025-plan og en fornyelse af overenskomsterne på det private industri-område.

Her kan du se tallene fra undersøgelsen.