Danskerne ivrige efter at anmelde chefen for snyd

Af

Tolerancen over for folk, der begår socialt bedrageri i Danmark, er lig nul. Mindst er tålmodigheden dog med dem, vi ikke kender særlig godt, og med chefen, viser en ny undersøgelse. Selv om hver anden dansker er villig til at anmelde socialt bedrageri, freder de fleste trods alt deres familiemedlemmer. Eksperter er dybt bekymrede for moralen og sammenhængskraften i samfundet.

SLEMME, SLEMME CHEF Chefer med sort samvittighed over for skattevæsenet eller kommunen, skal måske tænke lidt ekstra over at holde sig på god fod med deres medarbejdere. En repræsentativ undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ugebrevet A4, viser nemlig, at ledere – næst efter bekendte – er den gruppe, som danskerne er mest tilbøjelige til at ville anmelde for socialt bedrageri.

Selv blandt dem, der svarer, at de aldrig kunne drømme om at anmelde nogen for socialt bedrageri, er 1 ud af 10 klar til at gøre en undtagelse, hvis det er deres chef, de opdager med fingrene for langt nede i den offentlige kagedåse.

Én af de borgere, der er klar til at anmelde en chef, er Line Østergaard Christensen. Ligesom 38 procent af danskerne i undersøgelsen svarer hun, at det er meget sandsynligt, hun ville anmelde sin chef for socialt bedrageri. For hende er det ikke så mærkeligt, at der er forskel på at anmelde en chef og en god ven.

»For mig betyder det meget, om jeg kender til de private forhold, og om det er en nær ven, der har brug for de ekstra penge. Hvis det er en ven, så kommer det meget tættere på, og man kan se flere nuancer i det end hos chefen, hvor jeg ikke kender privatøkonomien,« siger 27-årige Line Østergaard Christensen, der sælger mobiltelefoner i en butik i Nordjylland.

Hos kommunerne er anmeldelser af ledere og chefer dog et sjældent syn. Men Torben Søberg, der er leder af kontrolteamet i Mariagerfjord Kommune i Nordjylland, har netop modtaget en anmeldelse af en chef fra en af de mindre, lokale virksomheder.

»I det her tilfælde er anmelderen blevet fyret, og i den forbindelse henvender han sig til os med mistanke om, at chefen på den private front har uregelmæssigheder i forhold til de sociale ydelser. Umiddelbart lyder det som hævn, men derfor kan der sagtens være noget i det. Det er klart, at vi undersøger det grundigt, og vi stiller høje krav til dokumentationen, når vi kender til relationen mellem den anmeldte og anmelderen,« siger Torben Søberg.

Chefen er en faderfigur

Mest almindeligt er det dog, at anmelde naboer og bekendte, understreger Torben Søberg. Og det bekræfter undersøgelsen fra Ugebrevet A4.

Den viser nemlig, at flest danskere – 40 procent – vil anmelde en bekendt. 38 procent ville anmelde chefen, mens 37 procent ville anmelde naboen, hvis han snød med førtidspensionen, sygedagpengene eller børnetilskuddet. Kun 18 procent ville anmelde en ven.

Årsagen til, at chefen ligger højere på listen end familiemedlemmer og gode venner, skyldes forskellen mellem vores syn på en autoritetsperson og et ’almindeligt’ menneske, forklarer Jan Molin, der er dekan på Copenhagen Business School (CBS) og professor i virksomhedspsykologi.

»De fleste medarbejdere drømmer om at kunne identificere sig med deres chef. Det er en stærk psykologisk mekanisme, fordi chefer er en slags faderfigur, som man gerne vil beundre, se op til og have tillid til,« siger Jan Molin og uddyber:

»Når chefen svigter den tillid ved at fejle – her ved at bedrage det sociale system – så bliver medarbejderne så skuffede, at de anmelder det. Derfor tror jeg ikke, det er hævn, der driver medarbejderne, men mere udtryk for frustration over svigtet.«

Store krav til lederen

Set fra lederens synspunkt er der tale om, at tiderne er skiftet, og at der i dag stilles meget høje krav til chefens integritet og oprigtighed. Det mener administrerende direktør for konsulentfirmaet Mercuri Urval Christian Kurt Nielsen, der blandt andet rekrutterer ledere og organiserer lederudvikling:

»Engang kunne man som politiker eller virksomhedsleder sagtens stå og tale stærkt for familieværdier det ene øjeblik og tage hjem til elskerinden det næste øjeblik. Den går ikke mere. I dag skal man være karl for sin hat og have røv i bukserne, forstået som, at det, man siger, også er det, man udlever.«

Christian Kurt Nielsen vurderer, at medarbejdernes forventning til lederen som en særligt retfærdig figur stiller store krav til ledelse i dag:

»Når danskerne svarer, at de er mest tilbøjelige til at angive lederen, så siger de indirekte, at det betyder noget for dem, at deres leder er autentisk og ærlig. Integritet bliver simpelthen et krav til ens ledelsesfunktion.«

Anmeldt efter kobberbryllup

De høje krav overføres slet ikke i samme grad til venner og familie. Der er relationen som udgangspunkt præget af gensidig tillid, tolerance og rummelighed over for fejl og urimeligheder.

»Det er en gensidigt forpligtende relation, man har til familie og venner, og en gratis bieffekt er, at man bliver mere tolerant og derved bedre til at tilgive,« siger professor Jan Molin.

12 procent ville anmelde en søster, mor eller et barn, viser undersøgelsen. Og selv om det kan lyde overraskende, at nogen overhovedet ville anmelde medlemmer af familien, så er det ikke usædvanligt, fortæller Torben Søberg fra Mariagerfjord Kommune.

»Jeg har oplevet, at søskende anmelder hinanden, eller sågar forældre, der har meldt børnene. Én familie var træt af den livsstil, deres datter førte, fordi de mente, det trådte ind over deres normer,« siger Torben Søberg.

Han har også oplevet, at en mand ringede til kommunen samme dag, som han skulle til kobberbryllup hos et vennepar, han havde kendt i årevis. Officielt levede parret hver for sig, og de opnåede derved sociale ydelser som enlige forsørgere. Men det faldt kammeraten for brystet, at de nu skulle fejres som par.

Borgerpligt eller hævn

Torben Søberg ved godt, at hævn eller mindre positive følelser kan være udløsende for, at folk angiver naboer, venner eller en chef for socialt bedrageri. Ofte møder han dog argumenter om, at folk er trætte af, at pengene ikke bruges ordentligt, når nu kommunen skal spare på ældreomsorg, børnepasning og anden service til borgerne. Og det harmonerer med de svar, som danskerne giver i A4’s undersøgelse.

Her svarer 56 procent, at den primære motivation for at anmelde er følelsen af borgerpligt. Kun fem procent anfører hævn som største motivation.

I Frederiksberg Kommune er lederen af kontrolteamet, Peter Møller, overbevist om, at folk er for pæne til at svare ærligt:

»Når folk svarer borgerpligt, er det en sang fra de varme lande. De fleste er motiveret af vrede og hævn og flest af forargelse. Men det lyder pænere at svare, at man drives af borgerpligten.« 

Frem med den indre svinehund

Selv om danskerne altså ikke selv mener, at hævn driver dem, finder Jan Molin fra CBS den store opbakning til anmelderi dybt bekymrende.

»Det er en meget ubehagelig karakteristik af den danske folkesjæl, der kommer til udtryk i den her undersøgelse. Når så mange danskere svarer, de ville anmelde deres nabo eller chef, er det muligvis en holdningsparade, Men der er frit afløb for den indre svinehund,« siger han og tilføjer:

»Jeg er meget bekymret over udviklingen, for vi ved, at et samfund med stærke relationer og tillid mellem borgerne giver et tættere samfund med fælles værdier og sammenhængskraft. Omvendt ved vi, at angiveri og stikkeri gør det modsatte. Det fører til opløsning.«

Hos kommunerne tager man bekymringen roligt. Som Torben Søberg i Mariagerfjord Kommune siger:

»Vi har jo ikke fået mere mistillid til hinanden omkring spritkørsel, selv om holdningen også har ændret sig meget på det område de seneste år. I dagens Danmark er det acceptabelt at reagere over for folk, der er på vej til at forlade en våd julefrokost for at køre hjem i egen bil. Det er et spørgsmål om, at den holdning også følger med på området for det sociale bedrageri.«

Uanset om man angiver sin nabo anonymt – som langt de fleste gør – eller går direkte til naboen og konfronterer hans bedrageri med en opsang om samfundsansvar og moral, så mener lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Sven Mørch, der er specialiseret i socialpsykologi, at vores moralske ansvar har taget en farlig drejning. Han vurderer, at danskernes villighed til at udspionere og angive hinanden afspejler et skred i samfundsmoralen.

»Der sker kolossale forandringer i vores samfund. Man vil gerne have social ansvarlighed i samfundet. Men nyliberalismen har nedbrudt den sociale ansvarlighed, så der i dag kun er en personlig ansvarlighed,« siger Sven Mørch og tilføjer:

»Man flytter de samfundsmæssige forvaltningsopgaver over i hovederne på den enkelte borger, der skal prøve at finde ud af det hele selv. I stedet for at lade kommunerne og samfundet håndtere misbrug med offentlige midler, bliver det individets ansvar rent moralsk at håndtere det.«

Vores problem bliver dit ansvar

Og det er ikke omkostningsfrit. Problemet er nemlig, ifølge Sven Mørch, at når individerne overtager ansvaret for et samfundsmæssigt problem, opstår spørgsmålet om, hvordan man dog skal håndtere det.

»Det er udfordrende, og jeg frygter, at der opstår nye bevægelser, der vil forsøge at håndtere det moralske tomrum. Det kunne for eksempel være religiøse bevægelser, der sætter sig for at løse det,« tilføjer Sven Mørch.

Han henviser til et projekt som Natteravnene, der består af frivillige, voksne mennesker, der traver gaderne tynde om natten i byerne for at sikre, at unge mennesker på byture ikke laver ballade eller falder i slagsmål. Projektet har til formål at skabe ro og tryghed, men som Sven Mørch siger, så er natteravnene en selvbestaltet bevægelse, der reagerer på, at de ikke synes, politiet eller samfundets socialansatte varetager opgaven godt nok.

»Det er gode mennesker, der synes, de gør en vigtig indsats. Men det er også en moralsk bevægelse, der gør sig til dommer over, om de unge nu morer sig lidt for meget i nattelivet. Hvis ikke man diskuterer på et samfundsniveau, hvordan man skal håndtere moralske problemer, så ender man med individuelle løsninger på samfundets problemer. Det kan i forhold til problemet med socialt bedrageri føre til et meddelersamfund, og det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Sven Mørch.

Uanset om man som kommunerne glædes over danskernes opbakning til anmeldelse af socialt bedrageri, eller som eksperterne frygter for samfundets sammenhængskraft, tyder meget i undersøgelsen på, at vi vil se flere anmeldelser fremover. Halvdelen af danskerne vurderer nemlig, at øget social accept vil føre til, at danskerne i højere grad anmelder socialt bedrageri.