Bank bank

Danskerne i vildrede om europæisk bankunion

Af | @andreasbay

Danskerne er imod EU’s bankunion – i hvert fald indtil man spørger dybere ind til de centrale elementer. Det viser en ny måling fra Tænketanken Europa, som efterlyser politisk lederskab. For lang tids tøven kan koste Danmark indflydelse, lyder meldingen.

Danskerne er imod deltagelse i en europæisk bankunion. Men spørger man lidt anderledes, kan holdningen vendes på hovedet. 

Danskerne er imod deltagelse i en europæisk bankunion. Men spørger man lidt anderledes, kan holdningen vendes på hovedet. 

Foto: Michael Probst/Polfoto

Flertallet af danskerne er imod, at Danmark går med i EU’s bankunion. Eller… det er de muligvis ikke. For det kommer an på, hvordan man spørger.

YouGov har undersøgt danskernes forhold til bankunionen på vegne af Tænketanken Europa. Og konklusionen er, at danskerne er meget usikre på, om det er noget, de mener, Danmark bør gå med i.

Adspurgt direkte, om Danmark bør gå med i bankunionen, svarer 53 procent ’nej, 26 procent ’ja’ og 21 procent ’ved ikke’, viser målingen.

Danskerne siger nej til bankunionenSpørgsmål: 'Synes du Danmark skal deltage i bankunionen?'
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa Note: På grund af afrunding giver tallene sammenlagt 101%.

Det danske ’nej’ til bankunionen er dog langtfra mejslet i sten.

I februar meldte Nationalbankens direktør, Lars Rohde, ud, at ’det er Nationalbankens opfattelse, at danske interesser varetages bedst ved dansk deltagelse i bankunionen’.

Spørger man danskerne, om de er enige i det udsagn, er resultatet, at 44 procent er helt eller delvist enige, mens 24 procent er helt eller delvist uenige. 33 procent svarer ’ved ikke’ eller ’hverken/eller’.

Enige med nationalbankdirektørenSpørgsmål: 'Direktøren for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, har udtalt, at danske interesser varetages bedst ved dansk deltagelse i bankunionen. Hvor enig eller uenig er du med Lars Rohde i denne udtalelse om dansk deltagelse i EU´s bankunion?'
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa

Og sådan bliver det ved. Adspurgt, om det er en fordel for Danmark, at de største danske banker overvåges af et europæisk tilsyn frem for det danske finanstilsyn, svarer flertallet nej.

Spørger man i stedet, om Danmark skal deltage, hvis det sikres, at branchen selv betaler regningen for kollapsede banker, siger flertallet ja.

Det er endnu ikke afgjort, om dansk deltagelse i bankunionen vil kræve en folkeafstemning, men meget tyder på, at det kan blive nødvendigt.

Derfor må politikerne træde i karakter, lyder det fra Mikkel Høegh, der er cheføkonom i tænketanken Europa og står bag undersøgelsen.

»Alt i alt bærer det meget præg af, at der er behov for, at nogen tager hånd om den her debat om bankunionen og tager noget lederskab,« siger Mikkel Høegh til Ugebrevet A4.

Klare fløjpartier - tøvende midte

Fra politisk side har foreløbigt fire partier gjort deres holdning klar.

SF går som de eneste klart ind for dansk deltagelse, idet de mener, at det dermed sikres, at bankerne selv – og ikke skatteyderne – betaler for fremtidige bankkollaps.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har meldt ud, at de er imod dansk deltagelse.

Det skyldes modvilje mod, at EU-institutioner får mere indflydelse samt frygt for, at danske penge skal redde nødlidende banker i Sydeuropa.

Venstre har erklæret sig positive over for dansk deltagelse, men uden at ville sige noget endeligt.

Jeg har stor forståelse for, at man først vil ned i detaljerne og tjekke, at hvert komma er, som det skal være. Morten Helveg Petersen (R), medlem, Europa-Parlamentet

Imens har regeringspartierne, Radikale og Socialdemokraterne, afvist at tage stilling, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan Danmark vil være stillet som medlem af bankunionen.

»Den ligger jo stadigvæk, hvor den lå i sommer,« siger Radikales europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, der som udgangspunkt er positiv over for dansk deltagelse

»Jeg mener, at det er det rigtige at gøre, men jeg har også stor forståelse for, at man først vil ned i detaljerne og tjekke, at hvert komma er, som det skal være,« siger han.

Mikkel Høegh mener, at der ikke er nogen grund til at vente. Han har for Tænketanken Europa tidligere været ude med en analyse, der peger på, at eksempelvis Danske Bank alene er grund nok til, at Danmark bør gå med.

Med aktiver for lidt over 3.000 milliarder kroner udgør Danske Bank 175 procent af det danske bruttonationalprodukt. Dermed vil banken rive Danmarks økonomi med sig i faldet, hvis den skulle gå ned.

Mikkel Høegh mener, at regeringens tøvende tilgang er problematisk i forhold til at få sat et dansk aftryk på bankunionens udformning, mens den forhandles på plads på EU-plan.

»Processen kører allerede, og når man kører den her ’vent og se-holdning’, så risikerer vi at miste indflydelse,« siger Mikkel Høegh.

Det frygter danskerne

Tænketanken har også spurgte de danskere, der har svaret ’nej’ eller ’ved ikke’ til Danmarks deltagelse i bankunionen om den afgørende grund til, at de ikke har svaret ’ja’.

Her svarer 32 procent, at de ikke føler sig godt nok oplyst til at tage stilling. Herudover er de primære begrundelser frygt for, at Danmark kommer til at betale for udenlandske banker og modvilje mod, at Danmark afgiver suverænitet.

Hver tredje føler sig dårligt oplystSpørgsmål: 'Hvilken af følgende grunde er mest afgørende for dit nej eller ved ikke til dansk deltagelse i bankunionen?'
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa

Men de to begrundelser bør danskerne alvorligt genoverveje, mener Jacob Funk Kirkegaard.

Han er analytiker ved Peterson Institute for International Economics i Washington, USA, og har fulgt tilblivelsen af EU’s bankunion.

Han peger på, at nye regler betyder, at det først og fremmest er bankernes aktionærer og investorer, der vil blive ramt, når banker kommer i problemer fremover. Først herefter vil de fælles midler skulle bruges.

»Hvis du bare kigger på de banker, der gik fallit i Europa fra 2008 til 2010, så er der kun én bank, Anglo-Irish Bank i Irland, som havde så store tab, at den fælles fond ville have været brugt,« siger han til Ugebrevet A4.

I dette tilfælde er bibeholdelsen af dansk suverænitet ikke til gavn for Hr. og Fru Danmark. Jacob Funk Kirkegaard, analytiker, Peterson Institute for International Economics

Og skulle det komme så vidt, at de fælles midler tages i brug, vil byrden på Danmark være beskeden, mener han.

»Den procentdel, som det danske indskud vil komme til at betale til for eksempel en spansk eller italiensk bank, er meget lav,« siger Jacob Funk Kirkegaard. Han peger på, at der i øvrigt er tale om penge, som er indbetalt af bankerne – og ikke af skatteyderne.

»De, der i Danmark støtter bankunionen, skal få de her tal ud, fordi det jo er meget nemt at sige, at man ikke vil betale for en spansk bank,« tilføjer han.

Suverænitet for hvem?

Jacob Funk Kirkegaard er ligeledes skeptisk over for argumentet om suverænitet.

»I dette tilfælde er bibeholdelsen af dansk suverænitet ikke til gavn for Hr. og Fru Danmark og for samfundsøkonomien i Danmark, men den er i høj grad til gavn for politiske og økonomiske interesser,« siger han.

Han henviser til bankpakke 1 og 2 og kalder dem en ’sweetheart deal’ til Danske Bank, som blev reddet uden konsekvenser for hverken ledelsen eller aktionærerne.

Det skaber en risiko for det, han kalder ’moral hazard’ – at banken arbejder med en implicit statsgaranti og kan påtage sig stor risiko i en forventning om at blive reddet, hvis det går galt.

Som medlem af bankunionen ville det have været håndteret langt mere håndfast, mener han.

»Den måde, man løste problemerne med Danske Bank med de første bankpakker, illustrerer, at det ikke nødvendigvis er nogen god ide, at Danmark er 100 procent suverænt, fordi der er nogle magtinteresser i Danmark – f.eks. A.P. Møller som hovedaktionær i Danske Bank – som man ikke bør beskytte. For det er reelt dem, der bliver beskyttet, når man taler om, at Danmark skal holde fast i sin suverænitet,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

Hård eller blød hånd

Et centralt element i bankunionen er netop, at tilsynet med landenes største banker overføres til Den Europæiske Centralbank (ECB). I Danmark gælder det som minimum Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank.

Finn Østrup, professor på CBS med ekspertise i finanskriser, er enig i, at eksempelvis Danske Bank i mange år har fået særbehandling, og at det kan bidrage til at en bank handler mere skødesløst.

»Men sandheden er, at ligegyldigt hvilken krise, vi ser på, så har myndighederne grebet ind og reddet den pågældende bank,« siger Finn Østrup.

ECB vil sige, at banken skal gå ned, mens regeringen i det pågældende land ikke vil lade det ske. Det kan gå gruelig galt. Finn Østrup, professor, CBS

En undtagelse er Lehman Brother i USA, som fik lov at gå ned – og det udløste finanskrisen i 2008, påpeger han.

»Jeg er nervøs ved at overlade det til ECB, fordi jeg godt kunne have en mistanke om, at ECB vil begynde at køre på moral hazard og lade banker som Danske Bank går ned«, siger Finn Østrup.

Han mener, at vi må lære at leve med risikoen for, at bankerne kalkulerer med at have staten som sikkerhedsnet.

Politiske slagsmål i sigte

Finn Østrup forudser politiske slagsmål, når tilsynet med bankerne ender hos Den Europæiske Centralbank. For hvis storbanker kommer i knibe, vil de enkelte landes regeringer kæmpe med næb og klør for at undgå at lade dem gå ned.

Ifølge Finn Østrup betyder den politiske virkelighed, at bankunionens stramme regler vil blive genstand for politisk uro, så snart det virkelig gælder.

»ECB vil sige, at banken skal gå ned, mens regeringen i det pågældende land ikke vil lade det ske. Det kan gå gruelig galt,« siger Finn Østrup. Han tvivler på, at Danmark ville lade Jyske Bank gå ned, hvis ECB beordrede det.

Han vurderer, at der fortsat er lande i Europa, hvor vi muligvis endnu ikke har set det sidste til finanskrisen – blandt andet Frankrig og Italien, hvor boligpriserne stort set ikke er faldet under krisen.

»Tænk, hvis den store franske bank, Société Générale, kommer i vanskeligheder – det kan ske meget let. Som økonom glæder jeg mig næsten til at se, hvad der sker. Vil Hollande bare lægge hænderne i skødet og sige ’Det var ærgerligt. Nu kan Deutsche Bank overtage den?’ Nej, jeg tror, det bliver politisk meget svært,« siger Finn Østrup.

Læs hele notatet om bankunionen på Tænketanken Europas hjemmeside

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.