Danskerne har for travlt til at få børn

Af | @MichaelBraemer

Fødselstallet fortsætter med at rasle ned i Danmark. Karrierebevidste kvinder kommer for sent i gang med at få børn – for en del så sent, at ikke engang kunstig befrugtning kan hjælpe dem. Hvis ikke udviklingen vendes, bliver det vanskeligt at finde penge til at finansiere vores velfærd, advarer eksperter.

Foto: Foto: Jakob Dall/Scanpix

BYE BYE BABY Antallet af nyfødte i Danmark bare falder og falder. Af de vesteuropæiske lande oplever kun Portugal, Liechtenstein og Holland et større fald i antallet af fødsler end Danmark. Det viser tal fra den europæiske statistikbank Eurostat, som A4 har bearbejdet.

Med 10,4 nye babyer per 1.000 danskere i 2012 har tilbagegangen været på 17 procent siden årtusindeskiftet, og Danmark er nu det land i Norden, hvor kvinderne føder mindst.  

I vores naboland Sverige har udviklingen også været på 17 procent, men her er det i form af flere fødsler. 11,9 små svenskere per 1.000 indbyggere så sidste år dagens lys for første gang – en stigning fra 10,2 i år 2000.

Eurostats tal kommer, efter at Danmarks Statistik i maj havde samlet tallene for første kvartal i år og kunne bekendtgøre, at man skulle helt tilbage til tredje kvartal 1987 for finde et lige så lavt fødselstal: 13.572.

Tallene for andet kvartal, som Danmarks Statistik offentliggør fredag, vil med allerstørste sandsynlighed vise endnu et fald. Ugebrevet A4 har ringet til en række af landets største fødeklinikker og alle steder fået meldingen, at familieforøgelserne bliver stadig sjældnere.

På fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital kan vicechefjordemoder Line Hundebøl Nielsen for eksempel godt bestille ekstra kaffe til afdelingen, for ventetiden bliver rigelig.

»Vi skal gerne ligge fra 275 til 310 indskrevne fødsler per måned. 310, så har vi travlt. Men lige nu indskriver vi mellem 210 og 220. Der er ikke tvivl om, at fødselstallet er kraftigt faldende,« fortæller hun.  

Mange forklaringer

Udviklingen har for længst fået eksperter til at slå alarm. Den er ude af trit med, hvad danskerne i undersøgelser siger, de i virkeligheden ønsker med deres liv. Og den efterlader en aldrende befolkning med stadig færre til at forsørge sig i fremtiden.  

Men forklaringerne er mange, og ingen kan ikke pege på det initiativ, der kan sætte gang i et dansk babyboom.

For Lone Schmidt, lektor, dr.med. og ph.d. på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er der imidlertid ingen tvivl om, vi som samfund bliver nødt til at anlægge et helt andet syn på det at have børn, hvis samfundet ikke skal gå til i tiltagende barnløshed.

Børn og familie er taget helt af manuskriptet, når politikerne formaner de unge om, hvad der forventes af dem, påpeger hun. Det kan godt være, at der var god fornuft i at få en uddannelse først, dengang kvinder tog korte uddannelser og var færdige som 23-årige. Men ikke i dag, hvor kvinderne udgør flertallet på flere universitetsstudier og hurtigt derefter skal ud og skabe karriere, mener forskeren i fertilitet og familiedannelse.  

»Politikerne taler hele tiden om, at unge skal hurtigt i gang med uddannelse, hurtigt igennem og så ud på arbejdsmarkedet og etablere sig. Der kunne være en idé i at tale om familie og børn som noget, man også skal nå i sit liv. Ikke bare som noget, der er tilovers, når man har først har arbejdet 60 timer om ugen i fem år, og det risikerer at være for sent,« siger hun.

Rekord i kunstig befrugtning

Danmark har sammen med Israel verdensrekorden i kunstig befrugtning, og det tilbud bruges ikke mindst af kvinder, der er blevet for gamle til at blive gravide på normal måde. Op mod hver tiende baby kommer til verden ved hjælp af assisteret befrugtning, som Lone Schmidt helst vil kalde det.

Metoden er imidlertid ikke den sikre redning, som mange kvinder ellers regner med, når tiden er ved at løbe ud, fortæller forskeren. 

»Kunstig befrugtning giver et levendefødt barn i tre ud af fire tilfælde, hvis kvinden er under 35 år, men kun i godt halvdelen af tilfældene, hvis hun er ældre. Der mangler viden og opmærksomhed om, at frugtbarhed ikke er uendelig, men falder kraftigt med alderen,« påpeger hun.

På fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital husker Line Hundebøl Nielsen, at man for 20 år siden kodede førstegangsfødendes journaler, hvis kvinden var over 25. Det var unormalt og krævede ekstra opmærksomhed.  

»Nu nærmer gennemsnitsalderen for førstegangsfødende sig de 30 år, og det er problematisk, for det er vi ikke biologisk kodet til,« påpeger vicechefjordemoderen, der også ser stadig færre tredje- og fjerdegangsfødende, fordi kvinderne kommer så sent i gang.

Behov for tidsbank

Peter Albæk, formand for foreningen Børns Vilkår, er enig i, at børnene – også dem der udebliver – er blevet ofre for den måde, vi har indrettet vores samfund på. Han slår til lyd for familievenlige arbejdspladser, der kan gøre det attraktivt at få børn og have karriere samtidig.

»For mange kan det være for hårdt, krævende og afskrækkende at skulle være småbørnsforældre på det tidspunkt, hvor man er kommet ud på arbejdsmarkedet og skal dyrke sine karrieremuligheder. Vi er nødt til at tænke i andre modeller og løsninger. For eksempel i en tidsbank, som der har været tale om, så det ikke er nødvendigt at arbejde lige så meget, når man har små børn, som når man har store,« siger han og pointerer:

»Det er en paradoksal norm i dette samfund, at alle absolut skal arbejde 37 timer ugentligt hele livet.«

Det faldende børnetal er imidlertid ikke så stort et problem for familierne som for samfundet, som har brug for en balance mellem børn, unge, midaldrende og ældre, mener Peter Albæk.

Men her ligger politikerne, som de har redt, mener han, fordi de næsten fuldstændig har ignoreret arbejdet i Familie- og Arbejdslivskommissionen, som i 2007 kom med i alt 37 anbefalinger til at skabe bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv.

Krisen spiller ind

Krisen spiller også en væsentlig rolle for det faldende børnetal, mener seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det synspunkt støtter han på undersøgelser af danskernes motiver til at få aborter.

»Når vi vælger børn fra, er det med argumenter om, at man selv eller partneren ikke har gjort sin uddannelse færdig, at én i parforholdet er arbejdsløs, eller at man er usikker på forholdet. Arbejdsrelaterede forhold og den økonomiske og sociale sikkerhed omkring familien spiller en stor rolle i forhold til at få børn,« mener han.  

Derfor så man også meget små fødselstal under det seneste århundredes kriser i trediverne og i firserne. Faktisk er det de små årgange fra firserne, som lige nu er i den fødedygtige alder, og de er stærkt medvirkende til at forklare det øjeblikkelige dyk i antallet af fødsler, mener Mogens Christoffersen.

»Vi ser følgerne af to kriser oven på hinanden,« siger han.

Under krisen i trediverne udskød danskerne kun familieforøgelserne, og der indtraf et sandt fødselsboom lige efter 2. verdenskrig, hvor der pludselig var masser af arbejde at få. Men Mogens Christoffersen tvivler på, at det nuværende fødselsdyk bliver udlignet.

»Historisk set får kvinderne det antal børn, de plejer, hvis man følger dem indtil 40-45 års alderen. Men nu hører man lægerne fortælle, at en del kommer så sent i gang, at de slet ikke kan nå at få det antal børn, de gerne vil have – ikke engang ved kunstig befrugtning. Jeg tror, at mange unge forestiller sig, at de kan nå det, efter de er blevet 35, men bliver fanget i en fælde,« siger han.

Førerposition trues

I Norden har vi ellers været gode til at holde fødselstallet oppe trods kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det samme har ikke været tilfældet i mange sydeuropæiske lande, påpeger Anette Borchorst, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet med speciale i ligestilling.

Når det er lykkedes, er det ifølge hende på grund af barselsordninger, børnetilskud og daginstitutioner.

»Nu er den førerposition ved at ændre sig, og det, tror jeg, skyldes krisen og den økonomiske usikkerhed om familiernes økonomi. Samfundsøkonomisk er det et problem, fordi der om nogle år ikke er så mange til at forsørge et stigende antal ældre. Og så er det også et problem, fordi det faldende børnetal siger noget om familiernes manglende trivsel og tiltro til fremtiden,« mener Anette Borchorst.   

Ideelt set ville danskerne gerne have flere børn, hvis omstændighederne var de rigtige, bekræfter Lone Schmidt fra Københavns Universitet på baggrund af flere undersøgelser. 

»Hvis du spørger unge voksne uden børn om deres ønsker om familie, siger over 90 procent af begge køn, at de ønsker sig børn. De fleste 2-3 stykker. Så der er langt fra danskernes ønsker til, hvor mange vi reelt føder, fortæller hun.  

Den gennemsnitlige danske kvinde føder kun 1,73 ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Mænd skal have øremærket barsel  

I nordisk sammenhæng er det især danskerne, der ikke finder, at omstændighederne er de rigtige til at få børn. Det mener Anette Borchorst hænger sammen med de forskellige barselsordninger i de enkelte, nordiske lande.

Med 14,1 nyfødte per 1.000 islændinge i 2012 ifølge Eurostats tal demonstrerer øriget en frugtbarhed, der ligger langt over den danske. Men samtidig har Island også en barselsordning, der i modsætning til den danske tilgodeser fædrene, påpeger forskeren.

»Island har en meget god ordning, hvor tre måneder er reserveret til moderen, tre måneder er til deling og tre måneder er reserveret faderen. Det ser ud til at virke. Og så har de endda udvidet ordningen, så fordelingen fra 1. januar bliver 5-2-5,« fortæller hun.

Også de øvrige nordiske lande har ordninger, der reserverer orlov til faderen, mens øremærket orlov til danske mænd foreløbig kun figurerer som et løfte i regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Det løfte skal man gøre noget ved, hvis man vil gøre det mere attraktivt for danskere at få børn, mener Anette Borchorst.

»Mange undersøgelser de seneste fem år har vist, at familierne gerne vil have far på banen i forhold til de små børn,« påpeger hun.

Øremærkning kan gøre ondt værre

Peter Albæk fra Børns Vilkår har været med i et udvalg under Beskæftigelsesministeriet, som inden længe barsler med en rapport om øremærket barsel til fædre. Men selv om øremærkningen er på vej, giver den model, der er på tegnebrættet, ham bekymringer.

»ingen tvivl om at det man har gjort med ekstremt lange barselsperioder og øremærket barsel til mænd i Island, til dels i Sverige og i høj grad i Finland virker på den lange bane. Men i Island og Sverige tog man ikke, som man vil gøre i Danmark, tre måneder fra moderen til faderen, men lagde tre måneder oveni,« påpeger han.

»Hvis man i Danmark tager tre måneder ud af ordningen for at øremærke til faderen, risikerer barnet kun at få ni måneders barsel i stedet for et år, fordi faderen har en tårnhøj løn, men ikke en arbejdsgiver, der vil betale en delvis løn under barslen, og familien derfor ikke har råd. Men tanken er sød,« konstaterer formanden for Børns Vilkår.

Rettidig omhu utænkelig

Nina Smith, nationaløkonomisk professor på Aarhus Universitet, mener imidlertid ikke, at de faldende fødselstal behøver at holde politikerne vågne om natten.

»Fødselstallene er først og fremmest resultatet af, at årgang ’83 var den mindste i hele sidste århundrede, og derfor er der ikke så mange 30-årige, der får børn nu. Det svinger op og ned,« påpeger hun.

Samfundsøkonomisk betyder det noget, at fødselstallene er så ustabile, erkender Nina Smith. Det medfører upraktiske og bekostelige op- og nedjusteringer af vuggestuer, børnehaver og skoler. Men hun tror ikke på politisk stimulering af fødselstallet.

»Inden politikerne når at beslutte sig og får taget initiativer, er der alligevel kommet flere børn. Hvis det endelig var, kunne situationen nu være forudset for fem år siden. Men at forvente, at politikere tænker fem år frem i tiden, er jeg blevet for gammel til. Det handler for mig at se om hele tiden at have så fleksibel struktur i institutionerne, at man kan tilpasse sig, uden det koster ekstra,« mener Nina Smith.

Bekymring på Christiansborg

De manglende fødsler bekymrer ikke desto mindre på Christiansborg, hvor et tværpolitisk netværk for seksuel sundhed 4. september afholder en konference om reproduktion. 

Netværkets formand, socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen, efterlyser rollemodeller blandt studerende, der vælger at få børn i midten af 20’erne, så vi kan få vendt den udvikling, hvor kvinderne får børn senere og senere. Og ofte slet ikke.

»Undersøgelser viser, at unge stadig får at vide af deres familier, at de først skal have uddannelse, så arbejde og karriere, før de tænker på børn. Det er en udfordring for vores samfund at gøre op med den holdning i fremtiden, når der bliver færre og færre unge til at betale skat, arbejde og sikre velfærden i Danmark. Med mindre man hilser en langt større indvandring velkommen,« siger Sofie Hæstorp Andersen.