Danskerne har færrest møgjob

Af | @GitteRedder

Hvert femte job i EU-landene er et møgjob, hvor løn, arbejdstider og indhold er dårlig. Men i Danmark er kun hvert fjortende job dårligt. Det viser ny EU-undersøgelse. Eksperter vurderer, at vi er midt i den alvorligste krise på Europas arbejdsmarked nogensinde, og at den meget vel kan vare 15 år endnu.

Foto: Foto: Thinkstock.

KRISEHJÆLP Danmark er smørhullet på det europæiske arbejdsmarked. Kun syv procent af danskerne har et såkaldt møgjob, som er kendetegnet ved ringe løn, dårlig arbejdstid, risiko for nedslidning samt få muligheder for uddannelse og udvikling. Dermed er Danmark det EU-land, hvor færrest borgere hver morgen står op til et dårligt job.  

Helt anderledes står det til i blandt andre Grækenland, Litauen, Cypern og Ungarn. Her er arbejdsmarkederne et mareridt for mange lønmodtagere. Næsten hver tredje græker har et dårligt job. Og i gennemsnit har hver femte europæiske lønmodtager i dag et dårligt job.    

Det viser en omfattende undersøgelse, som EU’s Institut for Arbejdsmarkedsforskning, Eurofound, netop har offentliggjort. Undersøgelsen afdækker, hvordan krisen har påvirket arbejdsmarkederne overalt i Europa, men også hvordan skævhederne bare vokser og vokser.

For udover at mange lønmodtagere i især de østeuropæiske og sydeuropæiske lande har dårlige job, er arbejdsløsheden i netop de lande også historisk høj.  Således er mere end hver fjerde græker og spanier arbejdsløs, mens arbejdsmarkederne i for eksempel Østrig og Luxembourg er stort set upåvirkede af krisen og kun hver tyvende borger er ramt af arbejdsløshed.  Herhjemme viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at 5,8 procent af arbejdsstyrken i maj er ledige.

Uddannelser polstrer os mod krisen

Når Danmark udmærker sig som et af de lande, der er mindst ramt af den alvorlige krise på Europas arbejdsmarked, skyldes det, at velfærdsstat og uddannelsessystem polstrer os mod krisen. Det vurderer Ove Kaj Pedersen, som er samfundspolitisk forsker og professor ved CBS (Handelshøjskolen i København).

»Når Danmark klarer sig bedre end andre EU-lande, er det især fordi vi har et godt uddannelsessystem, både hvad angår erhvervsuddannelser og det almene uddannelsessystem. Vi har brugt mange penge på efter- og videreuddannelse af arbejdskraften, og det giver også bedre job og udviklingsmuligheder.  Det er vores uddannelsespolitik, der nu bærer frugt,« siger Ove Kaj Pedersen. 

Derudover fremhæver professoren også, at velfærdsstaten med et stærkt sikkerhedsnet sikrer os gennem kriser.

Også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen kalder det bemærkelsesværdigt, at Danmark klarer sig så relativt godt gennem den største krise på Europas arbejdsmarked nogensinde. 

»Vi er smørhullet i Europa, og grunden til det, er at vi har en stærk kombination af en velfærdsstat og en flexicurity-model, der gør det let at hyre og fyre. Lagt sammen med at vi både politisk og via overenskomsterne gør det muligt at efteruddanne sig løbende, står vi godt, og lønmodtagerne oplever derfor også, at de har nogle bedre job,« fastslår Henning Jørgensen.

Krisen vil vare 15 år endnu

Men selv om Danmarks arbejdsmarked  klarer sig pænt sammenlignet de fleste andre EU-lande, skal vi ikke lulle os ind i en opfattelse af, at krisen driver over, understreger Ove Kaj Pedersen.

»Vi taler om en så dybtgående krise på Europas arbejdsmarked, at den i hvert fald rækker langt ud i fremtiden, og der vil gå mindst 15 år før den er løst,« vurderer Ove Kaj Pedersen og henviser til, at der skal en lang række strukturelle reformer af både uddannelses- og vækstpolitik til, ligesom der skal gennemføres arbejdsmarkedsreformer i de enkelte lande samt på EU-plan vedtages nogle vidtrækkende nye politikker.

På det igangværende EU-topmøde i Bruxelles er det ifølge Henning Jørgensen helt afgørende, at stats- og regeringslederne træffer nogle beslutninger, der kan skaffe europæerne i arbejde. 

»Hvis EU’s ledere ikke formår at skabe flere muligheder på arbejdsmarkedet for flere lønmodtagere og udligne de voksende forskelle mellem gode og dårlige job og mellem folk udenfor og indenfor på arbejdsmarkedet, så frygter jeg et ragnarok. Vi risikerer et barbarisk samfund i den forstand, at arbejdsmarkedet bliver så ulige, at der slet ikke er nogen sammenhængskraft og fælles interesser,« siger Henning Jørgensen.

Flertal af danskere har et godt job

I Eurofounds undersøgelse har mere end 35.000 EU-borgere besvaret en lang række spørgsmål om deres job, indkomst, udviklingsmuligheder, helbred, sikkerhed i jobbet samt arbejdstider.  Derefter har Eurofound inddelt alle job i fire klynger.

Ifølge undersøgelsen har otte ud af ti danskere gode job, mens kun hver anden EU-borger vurderer sit eget job som godt. Som tidligere nævnt har kun hver 14. dansker et decideret dårligt job, mens så mange som hver femte EU-borger må døje med et dårligt arbejde.

Klyngen af dårlige job domineres af job i den private sektor og er hovedsageligt i små firmaer med en håndfuld ansatte. Endelig er det ofte ufaglærte job inden for service og industri. 

Årsagen, til at danskerne topper listen som EU-borgerne med flest gode job, er helt klart den danske aftalemodel. Det pointerer afdelingsleder ved Det Nationale Institut for Velfærdsforskning  Lisbeth Petersen.    

»Vi har en lang tradition for, at arbejdsgivere og fagbevægelse i overenskomsterne aftaler gode arbejdsvilkår, og det er simpelt hen hovedforklaringen på, at danske lønmodtagere ligger i top i EU-sammenhæng,« siger Lisbeth Petersen.

Men hun understreger, at Danmark udfordres af, at krisen rammer andre EU-lande.

»Det er svært at være et smørhul, når andre lande har det skidt. Vi konkurrerer jo med de andre lande også på løn- og arbejdsvilkår, og der er en fare, at danske lønmodtagere presses af de andres landes dårligere arbejdsbetingelser,« siger hun og understreger også, at social dumping er en af sideeffekterne.

Ungdomsledighed rammer forskelligt

Eurofounds rapport viser også, at især ungdomsarbejdsløsheden udfordrer Europas arbejdsmarked.  5,8 millioner unge europæere under 25 år er i dag uden arbejde, og det er 1,7 millioner flere end i 2007. I gennemsnit er det 23 procent eller næsten hver fjerde unge EU-borger, der ikke har et job.  Men også her er der store forskelle, beskriver Eurofound-rapporten.

Mens færre end hver tiende unge dansker, tysker og østriger var uden job ved årsskiftet, var mere end hver anden unge græker og spanier uden job.  Og i Portugal, Italien og Slovakiet var det mere end hver tredje unge, der stod uden job.

»De problemer, der knytter sig til ungdomsarbejdsløsheden, er meget store, og der skal findes varige løsninger angående uddannelse og jobåbninger,« konstaterer Henning Jørgensen.

 Netop ungdomsarbejdsløsheden er på dagsordenen næste uge, når Tysklands kansler Angela Merkel inviterer statsledere fra en snes europæiske lande til Berlin for at diskutere, hvordan der kan sættes ind.  

Ulighed på tværs af grænser og generationer

Når Danmark, Sverige, Finland, Holland og andre nordeuropæiske lande har så mange gode og sikre job og relativ lille ungdomsledighed, mens billedet ser langt mere dystert ud i blandt andre Rumænien, Grækenland og de baltiske lande, udfordrer det den sociale sammenhængskraft i EU, påpeger professor på CBS, Ove Kaj Pedersen.

»Sagen er, at uligheden ikke bare går mellem nord og syd, øst og vest, men at det også er uligheder mellem generationer og mellem uddannede og ufaglærte, ligesom der i de enkelte lande kan være store uligheder i arbejdsstyrken, og alle de uligheder på kryds og tværs af det europæiske arbejdsmarked udfordrer i den grad EU’s politikere,« konstaterer Ove Kaj Pedersen.

Polariseringen på Europas arbejdsmarked er i dag så stor, at Ove Kaj Pedersen undrer sig over, at der ikke har været flere sociale opstande vendt mod politikere, der ikke har skabt vækst og arbejdspladser. Men han advarer om, at oprøret kommer, hvis politikerne ikke finder løsninger.  

»Det her er den største og mest alvorlige arbejdsmarkedskrise i EU i mange år, og i det lys er det helt fantastisk, at Europa er kommet igennem krisen uden de helt store sociale konflikter. Men man kan ikke forvente at blive ved ret mange år endnu uden et massivt folkeligt oprør, og derfor er det nødvendigt for den sociale sammenhængskraft i en lang række lande, at der sættes politiske initiativer i gang, der kan nå at virke blandt andet i forhold til ungdomsarbejdsløsheden,« fastslår Ove Kaj Pedersen.

Også arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer, at Europa foreløbig er sluppet nådigt fra opstande fra kontinentets millioner af arbejdsløse.

»Hvis massearbejdsløsheden og polariseringen fortsætter, er spørgsmålet hvor meget det kan føre til socialt oprør og modstand mod det traditionelle system og de politiske partier. En så alvorlig krise, som den vi står midt i, kan udløse spændinger mellem befolkningsgrupper, faggrupper og generationer internt i landene men også mellem landene indbyrdes,« siger Henning Jørgensen.

EU ved at køre af sporet

Da EU’s ledere for mere end ti år siden vedtog den såkaldte Lissabonstrategi lå hovedvægten på at skabe ’flere og gode job’, og strategien var et omdrejningspunkt for EU’s politiske udvikling i en årrække påpeger han.

»Men i dag er EU-projektet ved at køre af sporet, og den sociale dimension spiller en mindre og mindre rolle. De stigende uligheder på arbejdsmarkedet handler i høj grad om, at det her også er en krise for de sociale politikker, som landene kan enes om. Realiteten er, at jobkrisen i EU også skyldes en dyb krise i de europæiske institutioner, og at de politiske instrumenter ikke er hjælpsomme og effektive nok,« siger Henning Jørgensen og henviser også til, at Frankrigs socialdemokratiske præsident, Francois Hollande, og Tysklands borgerlige kansler, Angela Merkel, vil hver sin vej.  

I dag blæser de blå vinde henover Europa, og med en EU-kommission domineret af borgerlige politikere og blå regeringer i mange EU-lande ser Henning Jørgensen ikke for sig, at de sociale initiativer kommer i højsædet.

Men i modsætning til Henning Jørgensen mener Ove Kaj Pedersen, at alvoren er ved at gå op for EU-lederne.

»De begynder at tage initiativer overfor ungdomsarbejdsløshed, og hele spørgsmålet omkring vækststrategien handler også om at få gang i de kriseramte sydeuropæiske økonomier. Så EU-lederne er begyndt at tage nogle skridt i den rigtige retning,« fremhæver Ove Kaj Pedersen.

Han peger på, at uddannelsespolitikken skal udgøre en hjørnesten i en holdbar strategi for at få EU’s lønmodtagere ud på den anden side af krisen.

»Det er jo ikke kun i Danmark, men overalt i Europa at vi ikke får brug for så mange ufaglærte i fremtiden, og derfor er en uddannelsesstrategi nøglen for at undgå voksende uligheder i fremtiden. Udover at håndtere den aktuelle krise skal man også se på de strukturelle udviklingstræk på arbejdsmarkedet, og her er et kompetence- og uddannelsesløft helt afgørende for både at være konkurrencedygtig, men også på længere sigt at have muligheden for at skabe mere lighed mellem arbejdsmarkederne i de forskellige EU-lande,« påpeger Ove Kaj Pedersen.

Marshall-hjælp

Og selvom Danmark klarer sig godt igennem krisen, er vi ifølge Henning Jørgensen forpligtede til at hjælpe ved at investere i og være fortalere for en mere offensiv vækst- og beskæftigelsesstrategi i EU.

»Vi er også forpligtet til at gå foran med en slags Marshall-hjælp. Det gælder om at få gang i hjulene i de andre EU-lande, både fordi vi har en egeninteresse i at få sat gang i deres efterspørgsel, men også for at vise solidaritet.  Vi er hinandens forudsætninger, og så længe der er store uligheder og massearbejdsløshed i andre EU-lande, vil det påvirke os,« fastslår han.

Heller ikke Ove Kaj Pedersen mener, at vi kan være ligeglade med, hvordan det går på arbejdsmarkederne under sydlige himmelstrøg.

»Vi er helt afhængige af vores eksportmarkeder, og at de har en købedygtighed og vækst for at holde væksten i vores egen økonomi. Vi er forpligtet og forbundet med en eller anden form for solidaritet både med os selv og andre for at sikre en holdbarhed omkring EU,« konstaterer han.