REGERINGS-FØDSELSDAG

Danskerne gider ikke Løkkes smalle regering

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Kun to ud af 100 vælgere mener, at det vil være godt for Danmark, hvis Venstres mindretalsregering fortsætter efter næste valg. De fleste danskere foretrækker en flertalsregering med enten S eller V i spidsen. Og mange af Løkkes vælgere kan godt lide tanken om en SV-regering.

Lars Løkke Rasmussen havde det store smil på for præcis et år siden, da han præsenterede sin smalle Venstre-regering. Men nu stivner smilet. Danskerne bryder sig bare ikke om den lille etparti-regering.

Lars Løkke Rasmussen havde det store smil på for præcis et år siden, da han præsenterede sin smalle Venstre-regering. Men nu stivner smilet. Danskerne bryder sig bare ikke om den lille etparti-regering.

Foto: Foto: Keld Navntoft, Scanpix.

Tirsdag er det præcis et år siden, at Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin smalle Venstre-regering. Men selvom statsministeren kan puste et lys ud på fødselsdagslagkagen, har vælgerne ikke lyst til at deltage i festen. De bryder sig nemlig slet ikke om smalle étparti-regeringer.

Faktisk er en smal Venstre-regering den allermest upopulære regeringsmodel overhovedet. Kun to ud af 100 vælgere mener, at en regering bestående alene af Venstre vil være bedst for Danmark efter næste folketingsvalg.

Ikke engang Venstres egne vælgere er begejstrede ved tanken om, at Lars Løkkes smalle regering skal overleve et valg mere. Kun fire ud 100 Venstre-vælgere mener således, at det vil være bedst for Danmark, hvis den nuværende Venstre-regering fortsætter efter næste folketingsvalg.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Danskerne gider ikke etparti-regeringer. De gør os utrygge. Henrik Seeberg, valgforsker på Aarhus Universitet

Men vælgerne mener heller ikke, at en lille socialdemokratisk mindretalsregering med Mette Frederiksen for bordenden vil være bedst for Danmark efter næste valg. Det ser kun fire procent af danskerne som et ønskescenarie.

A4-undersøgelsen viser, at knap halvdelen af danskerne efter næste folketingsvalg vil foretrække en flertalsregering med enten Venstre eller Socialdemokraterne i spidsen. 

Smalle regeringer gør os utrygge

Valgforskerne er enige om, at danskerne vender tommelfingeren nedad til smalle étparti-regeringer, fordi de er ustabile og skaber utryghed.

»Danskerne gider ikke étparti-regeringer. Det gør os utrygge, og vi tror, at det giver os mange problemer,« siger valgforsker på Aarhus Universitet, Henrik Seeberg.

Når kun forsvindende få danskere giver udtryk for, at en smal Venstre-regering også vil være det bedste for Danmark efter næste folketingsvalg, hænger det ifølge Henrik Seeberg sammen med uro og støj i blå blok, der er Lars Løkke Rasmussens parlamentariske grundlag.

»Lars Løkke kan ikke få nogen til at tie stille. Dansk Folkeparti slår i bordet, så råber Anders Samuelsen op, og så vil Søren Pape også markere sig. Der er ingen, der står til regnskab for regeringen, og uenighederne udstilles hele tiden,« fastslår han.

Vælgerne foretrækker brede flertalsregeringer, fordi de leverer solide løsninger, der rækker udover i morgen. Hans Engell, politisk kommentator.

Også valgforsker på Aarhus Universitet, professor Rune Stubager, pointerer, at uro på den borgerlige bagsmæk får en i forvejen lille opbakning til Løkke-regeringen til at smuldre yderligere.

»Lars Løkkes regering har oplagte vanskeligheder, og fronterne er trukket skarpt op til efteråret, hvor der skal forhandles skattereform. De blå vælgere kan godt se, at det er problematisk, og derfor mener de ikke, at en étparti-regering er godt,« siger han.

Rune Stubager tilføjer, at de røde vælgere også er klar over, at en ren rød regering under ledelse af Mette Frederiksen ville løbe ind i tilsvarende problemer, som Lars Løkke står i lige nu.

»Etparti-regeringer er bare ikke populære,« understreger han.  

Løkke vil ømme sig

Politisk kommentator Hans Engell mener, at A4-undersøgelsen vil gøre ondt på Lars Løkke Rasmussen på årsdagen for regeringsmagten.

»Det er klart utilfredsstillende for Løkke, at så få ønsker en Venstre-mindretalsregering som den nuværende fortsætte efter et valg. Danskerne bryder sig bare ikke om smalle mindretalsregeringer,« siger han og tilføjer, at vælgerne jo heller ikke ønsker en smal S-regering.

»Danske vælgere, uanset om det er mænd eller kvinder, om de ligger lidt til højre eller lidt til venstre for midten, ønsker et bredt samarbejde. Vælgerne foretrækker brede flertalsregeringer, fordi de leverer solide løsninger, der rækker udover i morgen. Danskerne bryder sig ikke om, at et lille flertal regerer hen over hovedet på et stort mindretal,« siger Hans Engell.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener imidlertid ikke, at A4-målingen er en fyreseddel til den nuværende regering, fordi man spørger til hvilken regering, der vil være bedst for Danmark efter et folketingsvalg.

»Jeg synes, at det er en forhastet konklusion at sige, at det her er en stor kritik af regeringen. Undersøgelsen er mere udtryk for, at danskerne har et meget naturligt ønske om størst mulig tryghed, stabilitet og konsensus. Vi er jo et folk, der godt kan lide konsensus og enighed om vigtige ting,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Sådan er danskere

Det kommer ikke bag på ham, at vælgerne foretrækker brede flertalsregeringer, og han afviser, at det har noget at gøre med kaos i blå blok.

»Den tidligere regering med flere partier var jo ikke præget af vild harmoni og stabilitet på ministerposterne. Der var gang i svingdørene,« anfører han.

Jakob Ellemann fremhæver, at danskerne er glade for langtidsholdbare og brede løsninger. Og så er det underordnet om det er ved brede forlig eller i brede regeringer.

»Men det her viser vel et ønske om, at jo flere, der er med til at tage vigtige beslutninger, jo bedre er det for Danmark. Og det er jeg enig i,« siger han.

For Socialdemokraternes politiske ordfører Nicolai Wammen er der til gengæld ikke nogen tvivl om, at det her er en øretæve til Venstre-regeringen.

»Målingen er et klart udtryk for, at den regering, der sidder for bordenden for øjeblikket, er den regering, som befolkningen nødigst vil have til at regere landet,« fastslår Nicolai Wammen. 

V og S stemmer næsten ens

I den forgangne folketingssamling stemte Venstre og Socialdemokraterne ens i fire ud af fem tilfælde, når der skulle stemmes i folketingssalen. Helt præcis i 79 procent af de i alt 605 afstemninger, fremgår det af en opgørelse, som Folketinget har foretaget.

Den høje grad af enighed mellem de to traditionelle regeringspartier er af nyere dato. Ser man på mønstret i de i alt 2.404 afstemninger, der fandt sted i valgperioden 2001-2005, stemte de kun ens i 54 procent af tilfældene.

Ugebrevet A4 har på den baggrund spurgt vælgerne om, hvorvidt de mener, at tiden er kommet til, at de to gamle partier danner regering sammen. ’Hvor god eller dårlig en idé mener du, at det er, at Venstre og Socialdemokraterne forsøger at danne regering efter næste folketingsvalg?’, lød spørgsmålet.

Det mener 21 procent af vælgerne faktisk er en god eller meget god idé. På den anden side er der 44 procent, der mener, at det er en dårlig eller meget dårlig idé.

Socialdemokratisk modstand

Det er i høj grad socialdemokratiske vælgere, der er overvejende negative i synet på et muligt SV-regeringssamarbejde. Kun 16 procent af S-vælgerne synes, det er en god eller meget god ide.

Blandt Venstres vælgere er næsten 40 procent positive over for tanken.

De forskellige holdninger i de to vælgergrupper undrer ikke valgforsker Henrik Seeberg.

»En SV-regering ser umiddelbart mere attraktiv ud i Venstre-lejren, hvor man godt kan se, at samarbejdet er svært i blå blok. Der er mere kaos på højrefløjen, mens venstrefløjen godt vil kunne samle sig om et flertal, hvis de skulle vinde valget i morgen. Lige nu profilerer partierne på venstrefløjen sig mod hinanden og viser, at de er forskellige. Men du skal ikke lade dig narre. De skal nok tage magten, hvis de får mulighed for det,« siger han.

En SV-regering ligger ikke i kortene. Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokraterne.

Hans Engell er heller ikke overrasket over, at Venstres vælgere er mest positive over for en SV-regering.  

»Socialdemokratiet er det parti, der har leveret mest stabil støtte til Venstre-regeringen det seneste år. De største og stærkeste forlig lige fra kommuneaftalen, flygtninge- og udlændingepolitik, kampfly, dagpengepolitik og EU har været båret igennem med S. Så det er klart, at V-vælgerne er glade for Socialdemokratiet.  For S-vælgerne gælder det derimod om, at Mette Frederiksen skal erobre regeringsmagten, og her mener de grundlæggende, at Venstre er hovedmodstanderen«, siger han.

På lange strækninger er Venstre og Socialdemokraterne ikke ideologiske hovedmodstandere længere, anfører Hans Engell.  

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis Lars Løkke blev spurgt om, hvilket parti han anså for det mest stabile og leveringsdygtige igennem det år, hvor han har været statsminister, ville han svare Liste A«, siger han.

Urealistisk

Valgforsker Rune Stubager tror under alle omstændigheder ikke på muligheden for et SV-regeringssamarbejde, selv om Socialdemokraterne har flyttet sig markant i flygtninge- og indvandrerpolitikken, og gruppeformand Henrik Sass Larsen har bebudet, at det også vil lave økonomisk politik med de borgerlige efter et valg, hvis de får flertallet.

»Jeg tror, at modsætningerne er for store og mistilliden grundlæggende for dyb,« vurderer han.

Og det er nøjagtig det, vi vil, bekræfter Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokraterne.

Socialdemokratiet er det parti, der har leveret mest stabil støtte til Venstre-regeringen det seneste år. Hans Engell, politisk kommentator.

»En SV-regering ligger ikke i kortene. Ved næste folketingsvalg vil der være to muligheder. Den ene er en socialdemokratisk ledet regering med Mette Frederiksen i spidsen. Den anden er en fortsættelse af den nuværende regering eller en anden blå regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen,« siger han.

Nicolai Wammen mener også, det er en forhastet konklusion at sætte lighedstegn mellem større stemmesammenfald og større enighed mellem S og V.

»Der har også været en række områder, hvor vi ikke har været enige. For eksempel i forhold til kontanthjælpsaftalen og til besparelser på pensionisters boligydelse. Og så har der været fremsat dyre og ufinansierede forslag fra dele af rød blok, som vi selvfølgelig har stemt imod ligesom blå blok,« siger han.

Venstre: Halter med S-reformer 

Også Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann, anser det for helt utænkeligt med en VS-regering, selvom Venstre-regeringen har lavet en lang række aftaler med S i den nuværende periode. De politiske uenigheder er for store, pointerer han.  

»Vi mener grundlæggende, at Danmark har brug for reformer, og det mener S ikke. Vi mener ikke, at der er grund til at hæve overførselsindkomsterne, og det mener S. Det er nogle områder, der er til at tage og føle på, som gør det vanskeligt. Der kommer en test til samarbejde til efteråret omkring reformer og skattelettelser,« siger han.  

»Forudsætningen for en VS-regering er, at vi er enige om de store grundlæggende ting. Og for mig halter det, når vi ser på behovet for reformer og vores syn på prioriteter i den økonomiske politik her og nu. De vil have velfærd her og nu, mens vi ønsker skattelettelser, så vi også kan have råd til velfærd i fremtiden.«

Også den historiske erfaring taler mod en SV-regering, påpeger Rune Stubager.

»Den eneste på-tværs-af-midten-regering, vi har haft, var netop en SV-regering i 78/79 med Anker Jørgensen og Henning Christoffersen som de to partiformænd, og der var erfaringerne ikke specielt gode. Det var sådan et system, hvor der var udpeget en skyggeminister i det parti, der ikke havde en given ministerpost, fordi man simpelthen ikke stolede på hinanden,« fortæller han.

Hovedfjender kan skiftes ud

På lang sigt vil valgforsker Henrik Seeberg imidlertid ikke udelukke en SV-regering. Men muligheden kommer til afhænge af, i hvor høj grad især Socialdemokraterne begynder at se Dansk Folkeparti som hovedfjenden, mener han.  

»En SV-regering bliver ikke en realitet i nær fremtid. Det kræver, at man skifter blik på, hvem der er hovedmodstanderen. Man går nemlig ikke i regering med sin hovedfjende, for hvordan skal man så fortælle vælgerne, at de skal vælge dig og ikke den anden. Men det er jo sket før, at hovedfjender er blevet udskiftet. Det skete også efter Schlüter og firsere, hvor de konservative ikke længere var det største, borgerlige parti, men Anders Fogh og Venstre,« påpeger Henrik Seeberg.

Uanset formaliseret regeringssamarbejde har Venstre og Socialdemokraterne hinanden skæbne i deres hule hånd, mener Hans Engell på baggrund af Storbritanniens udmeldelse af EU.

»Dybest set er V og S aksen i dansk politik. Lige nu er der meget på spil i forhold til parallelaftalen om Europol, topmødet i Bruxelles og diverse forhandlinger. Og her der afgørende, at S og V er på linje, for ingen andre partier kan levere den stabilitet, der er brug for. Så parløbet vil fortsætte. Og hvis der kommer et regeringsskifte efter næste valg, vil Mette Frederiksen være lige så afhængig af Venstre, som Løkke er af Socialdemokraterne,« siger han.