Daglejer 2.0

Danskerne frygter løsarbejdersamfundet: »Deleøkonomi giver ringere arbejdsvilkår«

Af | @LaerkeOeland

Frygten for usikre arbejdsforhold fylder mere hos danskerne end udsigten til et mere fleksibelt arbejdsliv. 58 procent af danskerne frygter, at deleøkonomiske platforme vil føre til dårligere arbejdsvilkår, mens 41 procent tror det vil give mere frihed.

Danskerne frygter, at vi er på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, lige som dengang daglejerne troppede op hver dag på havnen eller fabrikken i håbet om at få et stykke arbejde. Her slæber en arbejdsmand kul eller koks.

Danskerne frygter, at vi er på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, lige som dengang daglejerne troppede op hver dag på havnen eller fabrikken i håbet om at få et stykke arbejde. Her slæber en arbejdsmand kul eller koks.

Foto: Scanpix / Poul Petersen

Kommer vi til at flyve som frie fugle fra den ene mere spændende arbejdsopgave til den anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag?

Flere og flere danskere arbejder igennem en deleøkonomisk platform, og de er derfor ikke lønmodtagere, men nærmere en ny type selvstændige. Det kan føre til et samfund med flere løsarbejdere, der har ringe løn- og arbejdsvilkår, frygter et flertal af danskerne.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4 blandt 1.087 repræsentativt udvalgte danskere. 58 procent er enige i udsagnet, mens kun 9 procent er uenige i, at de deleøkonomiske platforme medfører ringere arbejdsvilkår.

Det er sporene efter Uber, der skræmmer, mener professor Bent Greve, der forsker i deleøkonomi på Roskilde Universitet.

»Mange danskere har set, at nogle af de deleøkonomiske platforme for eksempel Uber og Happy Helper kan betyde, at folk får meget lave lønninger, usikre arbejdsvilkår, ingen dækning ved sygdom, ingen pensionsopsparing. Og at det som arbejdstager kan være svært at planlægge sit arbejde, når man ikke ved, hvor meget arbejde der er, og hvornår det skal udføres,« siger han til Ugebrevet A4.

Ugebrevet A4 har tidligere afdækket, at flere end 20.000 danskere tilbyder deres arbejdskraft via de fem største deleøkonomiske platforme.

Bagsiden af friheden kan være, at man i slutningen af måneden ikke har penge til huslejen Professor Bent Greve

Frygten for de usikre arbejdsforhold fylder mere hos danskerne end udsigten til et mere fleksibelt arbejdsliv, som platformsarbejdet også kan medføre. Analyse Danmark har også spurgt danskerne, om de tror, at udbredelsen af de deleøkonomiske platforme vil give folk et arbejdsliv med betydelig mere frihed til selv at bestemme arbejdstid og vilkår. Det er 41 procent enige i, mens 22 procent er uenige. Danskerne er et skeptisk folkefærd, mener Bent Greve.

»Det er nok, fordi mange mener, at friheden til at bestemme selv er god og rar, men når det er andre, der er 100 procent herre over ens løn- og arbejdsvilkår, så holder det ikke i længden. Bagsiden af friheden kan være, at man i slutningen af måneden ikke har penge til huslejen, og at der i hvert fald altid er usikkerhed om økonomien,« siger han.

Ikke vilde med Wild West

Det kommer ikke bag på LO's næstformand, Nanna Højlund, at danskerne er så skeptiske over for at arbejde igennem en deleøkonomisk platform.

»Jeg ville heller ikke have lyst at arbejde med så stor usikkerhed omkring, hvad det er for nogle vilkår, der gælder. Der er man jo alt for godt opdraget på det danske arbejdsmarked, og det her er i manges øjne helt wild west, og det tror jeg ikke er noget, der tiltaler danskerne,« siger hun.

Hvis platformene ikke kan skabe ordentlige job, har de jo ikke noget at gøre i et samfund som vores Nanna Højlund, næstformand i LO

Men det er ikke rimeligt at skære alle de deleøkonomiske platforme over samme kam som Uber, mener Martin C. Hansen, der ejer den deleøkonomiske platform Mover. Her kan privatpersoner og virksomheder bruge den ledige kapacitet i deres biler og varevogne til at fragte ting fra A til B.

»Det var utroligt usmart håndteret af Uber at lade som om, de bare arrangerede samkørsel og gå ud fra, at danskerne var uoplyste. I stedet skulle de have samarbejdet med myndighederne fra starten,« siger han.

Martin C. Hansen kan egentlig godt forstå danskernes skepsis efter al den negative presseomtale af Uber.

»Men jeg tror ikke, at alle de skrækscenarier, der bliver malet op, er realistiske. Vi vil meget gerne i dialog med myndighederne og fagbevægelsen om, hvordan vi sikrer nogle ordnede forhold på platformene,« siger han.

Brug for spilleregler

Hvis der er en ting, som fagbevægelsen, arbejdsgiverne og platformene kan blive enige om, så er det, at der er brug for nogle klare spilleregler for platformene og dem, der udbyder deres arbejdskraft igennem platformene.

Regeringen har i over et år bebudet en strategi for deleøkonomi, og nu forlyder det, at strategien vil blive offentliggjort i slutningen af juni måned. Det ser Nanna Højlund frem til.

»Jeg synes, vi har ventet for længe. Og Uber blev et eksempel på, hvor galt det kan gå, når det tager for lang tid at få klarhed over rammerne,« siger hun.

Hvis lønmodtagerne lige pludselig stiller en masse krav til os, så skal vi også til at stille en masse krav til dem Martin C. Hansen, ejer af platformen Mover

Hun tror på, at det kan lade sig gøre, at skabe ordnede forhold for dem, der arbejder igennem en platform.

»Men det kræver, at man kan diskutere det inden for en ramme, som bliver stillet op politisk. Og så kræver det, at arbejdsgiverorganisationerne og platformene melder sig på banen, så vi kan diskutere, hvad det er for nogle vilkår, man skal arbejde under. Hvis de ikke kan skabe ordentlige job, har de jo ikke noget at gøre i et samfund som vores,« siger hun.

Hvem sidder på den anden side af bordet?

Arbejdsgiverorganisationerne hilser platformene velkomne som medlemmer. Eksempelvis er Mover medlem af Dansk Erhverv. Men de ser det ikke som deres opgave at sætte rammerne for dem, der arbejder igennem platformen. Det er nemlig kun IT-udviklere og andet kontorpersonale, som er ansat i Mover. Lige som de andre platforme ansætter Mover ikke chaufførerne, og det har skabt uklarhed om chaufførernes status: Er de lønmodtagere, selvstændige eller noget helt tredje?

Arbejdsgiverorganisationer bliver først en part i det øjeblik, en domstol har vurderet, at dem der arbejder igennem platformene, reelt er ansatte, understreger Geert Laier Christensen, der er underdirektør i Dansk Erhverv.

»I det omfang, domstolene finder, at der udføres et arbejde via en platform, og at der er tale om et ansættelsesforhold i en virksomhed, vil det kunne behandles i det fagretlige system. Hvis man er medlem af en organisation, vil der typisk være en overenskomst og ellers kan fagforeningen jo konflikte for at få en,« siger han.

Martin C. Hansen havde håbet på, at Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening kunne hjælpe med at skabe klarhed omkring rammerne for platformene og dem, der arbejder igennem platformene.

»Men de har meldt ud, at de ikke har nogen aktiviteter i gang.  Det var en stor skuffelse, at de ikke har tænkt sig at gøre noget,« siger han.

I stedet er de største danske platformsvirksomheder nu gået i gang med at stifte en organisation, der kan repræsentere dem og forhandle med myndigheder og fagbevægelsen på vegne af platformene. De vil gerne bidrage til at udvikle systemer, der kan sikre, at der bliver betalt skat af det, der bliver tjent på platformene, og at de ikke bliver brugt til socialt bidrageri.

Platformene vil også gerne i dialog med fagbevægelsen om de sociale goder som løn under sygdom, feriepenge, barsel og pension, som platformsarbejderne ikke har ret til i dag.

»Men det er klart, at hvis lønmodtagerne lige pludselig stiller en masse krav til os, så skal vi også til at stille en masse krav til dem. Og så risikerer vi bare at blive et vikarbureau. Hvis det er den model, man gerne vil have, så vil forhandlingen nok gå i stå,« forudser Martin C. Hansen.

Langt de fleste chauffører, der kører for Mover, ønsker ikke en fast ansættelse. Og man kan ikke både få friheden og sikkerhedsnettet, mener han.

»Hvis du gerne vil have et fast arbejde, så får man jo en anden pakke. Det er folks eget valg, om de har lyst til at arbejde for en platform, og i et land som Danmark har jeg svært ved at se, at nogen skulle føle sig presset til det,« siger han.