SOCIALT SET

Danskerne: Flygtningedebat graver grøfter

Af

De fleste danskere finder flygtningedebatten på de sociale medier følelsesladet og konfrontatorisk. Det viser en ny analyse. Men lige så mange synes, at debatten er vigtig og informativ. A4 kigger bag om splittelsen, ambivalensen, brokkeriet, shitstormene og de gode viljer, som satte dagsorden denne gang.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

'Hvor er du dog umådeligt indskrænket og ynkelig. Tag dig sammen, prøv at reflektere lidt dybere, du er vel ikke helt debil, eller hvad?'

Sådan lød en svada til Suzanne Bjerrehuus i kølvandet på en – i manges øjne - særdeles usympatisk statusopdatering om den flygtningestrøm, der ramte de danske motorveje.

Ekstremt avler ekstremt, og flere end hver anden dansker er da også “helt eller delvist enig i”, at debatten på sociale medier er følelsesladet og konfrontatorisk, og at den er med til at grave grøfter.

Det viser en undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

Debatten graver grøfterHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn vedr. debatten om flygtninge, som den udspiller sig på de sociale medier: Debatten er følelsesladet og konfrontatorisk og tjener kun til at grave grøfter.
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Målingen er foretaget 10.-14. september 2015 blandt 1094 respondenter, der er repræsentative for vælgerbefolkningen.

Så sent som i forgårs indkasserede TV 2 og DR en storm af kritiske - og også hadske - indlæg i forbindelse med den Syrien-indsamling, tv-stationerne laver i samarbejde med nødhjælpsorganisationer.

Der er dog ikke noget nyt i, at flygtninge og indvandrere genererer rasende indlæg.  Det siger Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor på Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC.

»Det er veldokumenteret i flere internationale undersøgelser, at debatter om flygtninge og indvandrere ofte bliver hadske og fjendtlige, og det minder jo om noget af det, vi ser herhjemme. Det bliver følelsesladet, og folk med negative eller ekstreme holdninger springer hurtigst til tasterne. Dem, der har noget at brokke sig over, de skriver. Dem, der ikke har, er stille.«

Grim tone også ved middagsbordet

Når danskerne mener, debatten er konfrontatorisk, skal de dog huske, at det, der foregår på Facebook, er en genspejling af det, der sker i den sociale omgangskreds. De mennesker, der har en hård tone, er ofte de samme som dem, der ville have en hård tone ved et middagsselskab. Men på Facebook vælger man ikke altid selv, hvem man vil sidde til bords med, påpeger David Ledstrup, digital medierådgiver hos Bigum & Co:

»Som udgangspunkt er Facebook sammenligneligt med en social sammenkomst, og det er ofte her, vores mere ekstreme holdninger kommer ud. Når folk så synes, tonen er for hård, er det fordi, det ikke længere kun er vores nærmeste bekendte, der optræder på de sociale medier og nettet generelt,« siger han.

Adrenalin-kick gennem tasterne

En forklaring på, at galden vælter ud, er, at der ikke findes en snuptagsløsning på de mange nødlidende mennesker, der vil til Europa. Emnet er sprængfarligt, fordi det er værdibaseret og stærkt kompliceret. Til gengæld er det de enkle - ofte forsimplede - opdateringer, der især får folk til at blive følelelsesladede i deres indlæg.

Det er altid ekstremerne, der deles og spredes. Og så er Facebook bygget op om algoritmer, så det vi opsøger og gerne vil se, det får vi hele tiden mere af David Ledstrup, digital medierådgiver hos Bigum & Co

Det fastslår psykolog Anders Colding-Jørgensen, der rådgiver om, hvordan teknologien og sociale medier påvirker os.

»Vi ser en masse nødlidende mennesker. Vi ser billeder, der rører os. Det giver os trang til at handle, til at skrive noget og dele nogle ting. Og om vi ser noget, der får os til at føle vrede og får os til at handle vredt, eller om vi ser noget, der fremmer positive følelser og får os til at handle godt, det er samme mekanisme,« forklarer han.

Den proces, der sker i kroppen, er med til at fjerne laget af omtanke, der ellers kunne have bremset en skribent i opløbet.

»De følelser, det fremkalder, får folks adrenalin til at stige. Når adrenalinen stiger, forsvinder omtanken. Og hvis der så lige under teksten er et kommentarfelt, ja så har du de ingredienser, der får sådan en debat til at accelerere,« siger han.

Det, du søger, får du mere af

David Ledstrup peger på, at et debatklima på grund af Facebooks tekniske opbygning kan være selvforstærkende, og at det er det mest opsigtsvækkende indhold på det sociale medie, der når længst ud.

»Det er altid ekstremerne, der deles og spredes. Og så er Facebook bygget op om algoritmer, så det vi opsøger og gerne vil se, det får vi hele tiden mere af,« påpeger han.

Han mener dog ikke, det er et demokratisk problem, at folk bekræftes i holdninger, de har i forvejen.

»Den køber jeg ikke helt. Vi har altid opsøgt den information, vi gerne vil be- eller afkræftes i. Vi har altid søgt de aviser og fagblade, som vi deler holdning med.  Og hvis jeg kun læser Politiken og altid har gjort det, så bliver jeg bekræftet i mit verdensbillede,« siger David Ledstrup.

Gennemsigtig på nettet

Vores digitale færden er stadig præget af, at vi vakler usikkert i barnesko og derfor nogle gange kommer galt af sted. Det virtuelle fællesskab er først nu ved at blive allemandseje.

»Folk overvejer ikke altid hvilke fodspor, de sætter digitalt. De tænker ikke over, at oplysninger om dem let kan forbindes. Et indlæg, du skriver, kan forbindes til, hvor du bor, hvilke venner du har og hvad du laver. Du - som person - bliver langt mere gennemsigtig på nettet, end hvis du eksempelvis debatterer noget face to face. Det er komplekst, og hr. og fru Danmark er på meget forskellige stadier i forhold til, hvordan de navigerer,« siger Jacob Brøndum Pedersen fra Center for Digital Dannelse.

Han nævner at nogle af de mest brandfarlige emner i forhold til såkaldte shitstorms er politik og religion og fremhæver ”spyttemanden”. Manden, der blev portrætteret, da han stod på en motorvejsbro og spyttede efter flygtninge.

Det er de positive tråde, der fylder mest. Så det passer faktisk ikke, at folk ikke lytter og ikke taler ordentligt til hinanden. Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor, Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC

Billedet røg på de sociale medier, og reaktionen var udtalt harme mod manden – en shitstorm. Begrebet er et eksempel på, at vi er i gang med at finde et fælles digitalt sprog.

»Vi har et udtryk for, hvad der skete i den forbindelse, og sådan kommer der  altså gradvist begreber, der gør, at man kan arbejde med at finde et fælles digitalt normsæt,«  siger Jacob Brøndum Pedersen.

Som du spørger, får du svar

For at en debat bliver afstumpet og fjendsk, skal der et startskud til. Det kan enkeltpersoner stå for, men det kan medier også.

Mads Kæmsgaard Eberholst har undersøgt den generelle debatkultur på mediernes facebooksider. Det viser sig, at den opdatering, medier affyrer til en debat i form af en vinklet statusopdatering, sætter standarden for, hvad der sker i kommentarfeltet.

»Den tone, debatten starter i, er typisk den tone, den ender i. Så når medier poster noget, folk bliver forargede over, så reflekteres det i debatten nedenunder. Medierne kan altså være med til at grave grøfter med deres vinkling,« siger han.

Generelt er debatkulturen på mediernes Facebook-sider dog ikke giftig, understreger han. Ud af 4000 undersøgte kommentarer og 149 statusopdateringer fra de syv største danske netavisers Facebook-sider, var 21 procent af nedladende karakter. Størstedelen var neutrale.

»I de meget lange debattråde er langt størsteparten af indholdet neutralt. Hvis du ser på antallet af posts, er der lidt flere negative. Men det er kortere udbrud. Det er de positive tråde, der fylder mest.  Så det passer faktisk ikke, at folk ikke lytter og ikke taler ordentligt til hinanden,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Galden er blevet overtrumfet

Det er den generelle debat. Men hvad med flygtningedebatten? Er der plads til refleksion, og kommer de forskellige synspunkter frem? Det mener mange af danskerne faktisk. Flere end hver anden siger, at de er ”helt eller delvist enige i, at debatten er vigtig og afspejler de forskellige syn, der er på flygtningeproblematikken.”

Vigtig debatHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn vedr. debatten om flygtninge, som den udspiller sig på de sociale medier: Debatten er vigtig og afspejler de forskellige syn, der er på flygtningeproblematikken.
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Målingen er foretaget 10.-14. september 2015 blandt 1094 respondenter, der er repræsentative for vælgerbefolkningen.

Og selvom der har været shitstorms, er meget af galden blevet neutraliseret eller faktisk overtrumfet af en positiv dagsorden,  mener psykolog Anders Colding-Jørgensen.

»Jeg kan ikke komme i tanke om, at vi før har set det flytte så meget. Når der bliver lavet meningsmålinger nu, og folk bliver spurgt, om de vil hjælpe flygtninge, så er tallet jo eksploderet. Det er interessant, at se, hvordan der har været interesse for at skabe en anden og positiv diskurs. Det er blevet moderne at ville blande sig og tage godt imod de her mennesker, og det er det allermest spændende, « siger han.

Ugebrevet A4 bragte tirsdag historien 'Et dobbelt så gæstfrit land', der dokumenterede danskernes øgede gæstfrihed.

Drop jeres blær

De mange godgørende indlæg i debatten om flygtningestrømmen fik dog programchef Mads Brügger på Radio24syv til at opfordre folk til at undlade at blære sig med deres godhed. Han understregede sit synspunkt med et vers fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus blandt andet citeres for at sige:

»Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem.«

Mads Brügger har en pointe i, at de sociale medier har gjort det let at udbasunere, hvor god man selv er. Men det er på ingen måde nyt at vise, at man støtter en bestemt sag, understreger David Ledstrup.

»For år tilbage støttede man kvindekampen ved ikke at gå med BH. Hvis man støtter kampen mod AIDS i dag, bærer man et lille badge med en sløjfe. Vi har altid givet indtryk af, hvem vi er, med vores handlinger. Nogle synes måske, det er for selvpromoverende. Men det er jo paradoksalt: For du går jo ikke hen til en, der bærer en rød sløjfe på jakken og siger, FØJ hvor er du selvpromoverende.«