Danskerne får ikke lov at få ideer på jobbet

Af | @GitteRedder

Der er ikke plads til megen innovation på de danske arbejdspladser, og der bliver slået hårdt ned på fejl, viser ny undersøgelse. Regler og formelle procedurer står ofte i vejen for at få og gennemføre nye ideer. Forskere fremhæver, at virksomhedsledere skal lade medarbejderne blomstre og via uddannelse satse mere på medarbejderdreven innovation.

NYTÆNKNING Vækst kommer af nye ideer. Og vækst er afgørende for, at Danmark kommer ud af finanskrisens skygge og en voksende arbejdsløshed. Det ved statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om nogen. Når han i morgen åbner Folketinget, vil han fra talerstolen fastslå, at vi ikke klarer os uden innovation, hvis vi vil være konkurrencedygtige på det globale marked –vi skal skabe nyt for at fastholde vores arbejdspladser og velfærdssamfund.

Statsministeren har selv fået en ide og ført den ud i livet. Nemlig ved at etablere det såkaldte Vækstforum, hvor en stribe fremtrædende erhvervsledere, forskere og topfolk fra fagbevægelse og arbejdsgivere skal komme med input til, hvordan Danmark igen kommer i den gule førertrøje, når det handler om få og omsætte nye ideer til reel produktion og dermed værdiskabelse.

Når Lars Løkke Rasmussen gør et nyt Vækstforum til en hjertesag og sætter innovation højt på den politiske dagsorden, er det ikke bare på baggrund af dystre nøgletal for økonomi, eksport og ledighed. Det handler også om, at Danmark sakker agterud i innovation, og dermed risikerer aldrig igen at komme op i superligaen af vidensamfund.

Det dokumenterer en ny undersøgelse med titlen ’Innovationskraft – Danmark 2009’, som analysebureauet Innovation Inside har gennemført blandt mere end 1.600 beskæftigede danskere. Ifølge undersøgelsen erklærer godt hver anden dansker i beskæftigelse, at det er meget vigtigt, at de er kreative i forbindelse med deres arbejde. Men kun hver femte dansker vurderer, at de rent faktisk er meget kreative på deres arbejde.

Ifølge undersøgelsen er regler og formelle procedurer ofte en bremseklods for nye ideer.

Kun 13 procent af medarbejdere og 23 procent af ledere erklærer, at regler og formelle procedurer ikke står i vejen for nytænkningen.

Regler og stram styring hæmmer i udtalt grad medarbejderne på de store virksomheder, hvor kun hver tiende ansatte mener, at der er fri bane for nytænkning. På små og mellemstore virksomheder opleves regler og formelle procedurer ikke som et lige så stort problem.

Ledelsen bandlyser ofte kritik. Kun hver tiende medarbejder ikke engang hver fjerde leder oplever, at den øverst ansvarlige ledelse på deres arbejdsplads er åben overfor kritik af virksomhedens arbejdsprocesser.

Endelig viser undersøgelsen, at de færreste danske virksomheder har en kultur, der accepterer at der sker fejl. Kun godt hver tiende leder og medarbejder oplever, at det er i orden, at der sker fejl. Nul fejl-kulturen er mest fremherskende på store virksomheder.

Ledelsen svigter

I betragtning af, at det har været innovationens årti i Danmark, og der er brugt milliarder af offentlige kroner på at fremme innovation på enhver tænkelig måde tøver direktør for Innovation Inside Mikael Lindholm ikke med at kalde undersøgelsens resultater for beskæmmende.

»Man har ikke kunnet prikke en politiker på maven uden at han har sagt, at vi skal leve af de gode ideer. Men i forhold til prioriteringen og den offentlige og den erhvervsmæssige fokus på innovation, skuffer dansk erhvervsliv«, siger Mikael Lindholm.

Budskabet om, at det er vigtigt at være kreativ og innovativ, er ifølge Mikael Lindholm gået ind på lystavlen hos den menige dansker.

»Men når kun 21 procent af danskerne erklærer, at de er kreative på arbejdspladsen, er det i sig selv bekymrende og utrolig ærgerligt. Det vidner om, at der er en hel masse mennesker ude på de danske arbejdspladser, som er klar over, at der er et krav til dem om innovation, men de er ikke i stand til at leve op til kravet,« fastslår Mikael Lindholm.

Direktøren mener, at ledelsen på alt for mange virksomheder svigter ved ikke at sørge for, at medarbejderne har adgang til de kompetencer, der skal til for at de kan løse deres arbejdsopgaver.

»Mange virksomheder dumper på den ledelsesopgave, det er, at gøre det muligt for medarbejderne at leve op til de krav, der bliver stillet om innovation. Og det er beskæmmende. Mange af lønmodtagerne efterspørger uddannelse i at arbejde med ideer, men meget få har fået det,« siger Mikael Lindholm og kritiserer, at det kompetenceløft, der skal til for at klassificere Danmark til at være en innovativ nation ikke er leveret.

»Når politikere og ledere mener, at vi skal leve af innovation i fremtiden, er det i dag og ikke i morgen, at vi skal handle,« siger han og fremhæver, at en innovationskultur først og fremmest kendetegnes ved to værdier; at man hylder nytænkning, og at man accepterer, at nye ting kan mislykkes.

Men ifølge Mikael Lindholm er innovationskulturen fortsat meget svag på arbejdspladserne og understøtter ikke den kreative dagsorden.

Uholdbart

Projektleder for et stort europæisk forskningssamarbejde om medarbejderdreven innovation Kirsten Møller fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole medgiver, at vi herhjemme desværre ikke har den kultur, der skal til for at alle i en virksomhed reelt inddrages i innovationsprocesser.

»Det er rent ud sagt samfundsmæssigt uholdbart, når medarbejdere i Danmark ikke har mulighed for at være tilstrækkeligt kreative i deres arbejde og bidrage til nytænkning og udvikling af deres arbejdsplads,« siger Kirsten Møller og kalder det et stort tab for de virksomheder, der ikke forstår at bruge deres medarbejderes forskellige kundskaber i en målrettet udvikling af virksomheden.

»Undersøgelsen understreger behovet for en nytænkning af innovation, innovationsledelse og den danske innovationspolitik,« fastslår forskeren.

Kirsten Møller kalder det katastrofalt for samfundet, at så mange potentielle ressourcer og ideer ikke får lov til at komme frem og blive brugt. For at innovationen får et gennembrud er det vigtigt, at der skabes en mere lydhør kultur ude på virksomhederne, anfører Kirsten Møller.

»Uddannelse er vigtig, ligesom der skal være muligheder for at arbejde på tværs af en organisation og udveksle ideer og erfaring. Der skal afsættes tid og fysiske rammer. Ellers vælger man at arbejde efter de rutiner, man plejer,« siger hun og fremhæver Kommunekemi som et eksempel på en virksomhed, hvor man fremmer innovation ved at arbejde på tværs og afsætte tid og plads til at lære af hinanden.

Lige fra den administrerende direktør til tillidsrepræsentanten er der fokus på innovation.

»Pointen er at hele organisationen skal involveres, for innovation må aldrig bare blive en eliteøvelse for de få. Det er ikke kun ingeniører, der skal arbejde med innovation. Det er et ledelsesansvar, at alle medarbejdere i virksomheden inddrages, og at alle medarbejdere - uanset om man er ufaglært, faglært eller højtuddannet - har potentiale til at bidrage til nytænkning i virksomheden,« siger Kirsten Møller.

Også centerchef for erhvervsfremme på Teknologisk Institut Hanne Shapiro fremhæver, at uddannelse, læring og samarbejde på tværs af organisationen er central for at fremme innovation, ligesom hun fremhæver, at Danmarks dygtige faglærte arbejdskraft udgør et kolossalt potentiale for medarbejderdreven innovation.

»Der er rum for forbedring i toppen af dansk erhvervsliv, når det gælder indfaldsvinklen til innovation,« siger Hanne Shapiro og tilføjer, at kreativitet sagtens kan stortrives på en virksomhed, uden at det er innovation.

Krise øger indsats

I samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet har Hanne Shapiro netop lagt sidste hånd på en stor undersøgelse blandt virksomhedsledere. Den viser, at 15 procent af virksomhederne øger innovationsindsatsen under finanskrisen, fordi medarbejderne har bedre tid, og der er mere rum. Dertil kommer, at 20 procent arbejder målrettet med innovation uden dog at øge udgifterne til det.

»Så en del virksomheder tænker allerede strategisk i forbindelse med innovation og inddrager alle mulige interne og eksterne kilder,« siger Hanne Shapiro og pointerer, at forskning og innovation er af afgørende betydning for væksten i samfundet, og derfor kan der ikke sættes for meget politisk fokus på, hvad der fremmer innovation.

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, der er politisk ansvarlig for innovationspolitik i fagbevægelsens paraplyorganisation, fremhæver, at man i LO er glade for, at statsministeren har etableret et vækstforum, der skal sætte spot på at forbedre Danmarks konkurrenceevne gennem blandt andet innovation.

»Det er et kæmpe problem, at så mange lønmodtagere tilsyneladende ikke får lov at lade deres ideer blomstrer på arbejdspladsen. Der ligger jo gevinster for alle – større arbejdsglæde, bedre konkurrenceevne, nye produkter og nye processer. Jeg håber, at nogle virksomhedsledere får røde ører, når de ser undersøgelsen,« siger Marie-Louise Knuppert.

Set med fagbevægelsens øjne er det vigtigt, at både kontorassistenterne og pædagogerne ansat i kommunen samt laboranter og forskere hos medicinalgiganterne har mulighed for at udfolde deres ideer.

»Innovation skal integreres bredt på det danske arbejdsmarked og inkluderer lavt- og højtuddannede både i den private og offentlige sektor,« siger Marie-Louise Knuppert, der finder det ærgerligt, at folk forbinder innovation med den private sektor.

»Innovation er ikke kun højteknologiske private fonde. Vi må ikke glemme, at den offentlige sektor står overfor store udfordringer, hvor nye ideer og nye måder at organisere arbejdet på betyder meget,« siger Marie-Louise Knuppert.

Ledelsesudviklingschef i Dansk Industri Anders Harboe mener, at dansk erhvervsliv på de fleste strækninger arbejder meget målrettet med innovation.

»Selvfølgelig kan vi alle sammen blive dygtigere til innovation, men især skal virksomhedens strategi gøres til en fælles dagsorden for alle medarbejdere i virksomheden. En væsentlig forudsætning for at få innovation til at lykkes er, at man op og ned gennem hele organisationen kender strategien og hvilke mål, der sættes indenfor ens afdeling. Desuden er vidensdeling helt afgørende,« siger Anders Harboe.