GRØNT ARBEJDE

Danskerne: EU skal have fokus på job og klima

Af | @GitteRedder

Udenrigspolitik, landbrugsstøtte og ligestilling er yt. Til gengæld er klima og arbejdsmarked det absolut vigtigste for EU at beskæftige sig med de kommende år, mener danskerne.

Klima står højt på danskerne ønskeliste over, hvad EU skal beskæftige sig med i de kommende år. Det samme gør beskæftigelse.

Klima står højt på danskerne ønskeliste over, hvad EU skal beskæftige sig med i de kommende år. Det samme gør beskæftigelse.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Hedebølge, kraftige storme, CO2-udslip og risiko for oversvømmelser, sult og flygtningestrømme.  Konsekvenserne af klimaforandringer bekymrer danskerne så meget, at de ønsker, at EU sætter klimaet øverst på den politiske dagsorden.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Godt fire ud af ti danskere, eller 42 procent, erklærer i undersøgelsen, at klima- og energipolitik er det vigtigste område for EU at beskæftige sig med i de kommende år.

Klima topper danskernes dagsordenHvilke tre af følgende politiske områder mener du er de vigtigste, at EU beskæftiger sig med i de kommende år? Svar i procent
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Dermed topper klimapolitik igen de danske vælgeres europæiske dagsorden. Da A4 gennemførte en tilsvarende undersøgelse op til valget til Europa-Parlamentet i 2009, var det også klimaforandringerne, der lå øverst på den politiske dagsorden.

Men EU skal også bruge kræfter på at bekæmpe social dumping, få styr på arbejdskraftens frie bevægelighed og skaffe job til millioner af arbejdsløse europæere.

39 procent af danskerne mener ifølge A4-undersøgelsen, at beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken er vigtig. Dermed kommer beskæftigelsespolitik ind på en klar andenplads på den europæiske dagsorden.

Læs mere om undersøgelsen her

Job er hoppet op

Sammenlignet med A4-undersøgelsen for fem år siden er danskerne langt mere optaget af beskæftigelsespolitik i dag.

I 2009 mente kun 19 procent af danskerne, at det var vigtigt, at EU brugte kræfter på beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. I dag er tallet steget til 39 procent.

Miljø kommer ind på en tredjeplads, øget politisamarbejde og terrorbekæmpelse på en fjerdeplads og fælles regler for asyl og indvandring på en femteplads.

Emner som finanspolitik, euro-samarbejde, forsvarspolitik, uddannelse og landbrug er skubbet langt ned på dagsordenen. Kun et mindretal af danskerne mener, at EU skal bruge kræfter på det.

Ligestilling og udenrigssamarbejde er yt. Kun hver tyvende erklærer, at det er noget, EU skal beskæftige sig med.

Bekymringen for klimaet er kommet for at blive, ligesom ønsket om, at politikerne kan løse problemet.
 Professor Marlene Wind, Københavns Universitet

Det kommer ikke bag på lederen af Center for Europæiske Studier på Københavns Universitet, professor Marlene Wind, at klimaet overskygger alle andre temaer på danskernes politiske dagsorden.

»Danskerne har også selv oplevet ekstreme vejrtyper de senere år, og hvergang det er supergodt vejr eller dårligt vejr, toner en ekspert frem på tv-skærmen og fortæller om klimaforandringer. Så det har fyldt meget, og bekymringen for klimaet er kommet for at blive, ligesom ønsket om, at politikerne kan løse problemet,« siger Marlene Wind.

Hun peger på endnu tre grunde til, at danskerne mener, at klima skal øverst på den europæiske dagsorden.

  • Grønland er en del af Rigsfællesskabet og meget sårbart over for klimaforandringer. Danskerne er meget bevidste om, at indlandsisen smelter i lyntempo, fordi Grønland opleves som dansk.
  • Klimaproblemer skal løses hen over landegrænser, og danskerne ved godt, at EU skal på banen for at forhandle bindende aftaler.
  • Danmarks klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, har været med til at bane vejen for danskernes forståelse for, at klimaforandringer kræver politiske løsninger.

Klima, økonomi og vækst hænger sammen

Den konservative klimakommissær, Connie Hedegaard, vil ikke tage æren for, at klimaet ligger øverst på danskernes politiske dagsorden. Men hun er glad for, at det forholder sig sådan.

Folk har stor fidus til, at det kræver et hårdt pres i EU og globalt at finde løsninger på klimaforandringerne. Connie Hedegaard, EU’s klimakommissær

»Danskernes bekymring for klimaforandringerne illustrerer meget godt, at klimapolitik ikke er død, selvom det ikke fylder så meget på den hjemlige dagsorden for øjeblikket,« siger hun og fortsætter:

»Folk har stor fidus til, at det kræver et hårdt pres i EU og globalt at finde løsninger på klimaforandringerne, og at problemer med CO2-udslip skal løses i fællesskab. Det er jeg meget glad for.«

Connie Hedegaard håber, at klima kommer til at fylde i debatten op til Europaparlamentsvalget søndag 25. maj.

»Det er alt for kortsigtet at diskutere økonomi og vækst uden samtidig at tale klima. Hvis vi er kloge i EU, løser vi vores økonomiske problemer, samtidig med at vi skaber job og løser klimaudfordringerne,« siger hun.

Connie Hedegaard understreger, at Danmark er et smukt eksempel på, at det kaster arbejdspladser af sig, hvis man arbejder seriøst med klima- og energipolitik. For eksempel har vedvarende energi skabt tusindvis af danske arbejdspladser inden for vindmølleindustrien.

Pengene skal ikke gå til Putin og sheiker

Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-parlamentsvalget, Jeppe Kofod,  understreger, at netop kampen for klimaet bliver en af de vigtigste i de kommende år.

I stedet for at sende penge til Putins Rusland og sheikerne i Mellemøsten kunne vi investere i vedvarende energi. Jeppe Kofod, S-spidskandidat til Europa-parlamentsvalget

»I EU bruger vi hver eneste dag 10 milliarder kroner på at købe energi uden for Europas grænser. I stedet for at sende penge til Putins Rusland og sheikerne i Mellemøsten kunne vi investere i vedvarende energi og skabe bunker af europæiske arbejdspladser,« siger han.

Europa skal ifølge Jeppe Kofod være mere energieffektivt og satse på solceller, vindenergi og vandkraft. Og så skal der investeres i infrastruktur og et sammenhængende energinet på tværs af landegrænser, så energikilderne bruges optimalt.

»Det er helt afgørende, at danskerne gør sig klart, at det gør en forskel for klimaet, hvor de sætter deres kryds den 25. maj. I de seneste fem år har den konservative gruppe i Europa-Parlamentet været fodslæbende og blokeret for højere klimamål. Hvis vi får et socialdemokratisk flertal i Parlamentet, kan vi forbedre klimaindsatsen,« fastslår Jeppe Kofod.

Klimamål må ikke ødelægge konkurrenceevne

Hos Venstre pointerer spidskandidaten, Ulla Tørnæs, at Venstre tager hensyn til beskæftigelsen i EU, når partiet fastsætter klimamål. Derimod risikerer Socialdemokraternes grønne politik at eksportere gode arbejdspladser til fjerne verdensdele.

»Det nytter jo ikke noget, at vi er så ambitiøse i EU, at vi ikke får andre lande med,« siger Ulla Tørnæs.

»Hvis vi har så strenge miljøregler og reduktionsmål , at vi kommer langt foran resten af verden, ender det med, at europæiske arbejdspladser flytter til Kina, Brasilien og andre steder. Så opnår vi globalt set ikke nogen reduktion i CO2-udslippet,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er helt enig i, at vi skal have ambitiøse klimamål i Danmark og Europa, men vi skal sikre, at det ikke går ud over vores konkurrenceevne.«

Ligesom Jeppe Kofod understreger hun, at det er vigtigt, at EU gør sig uafhængig af energi fra især Rusland.

»Hele situationen omkring Ukraine og Krim viser, hvor vigtigt det er, at EU arbejder målrettet frem mod en energiuafhængighed,« fastslår hun.

Snitterne væk fra finanserne

Ifølge Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt, er A4-undersøgelsen en bekræftelse på, at danskernes ønsker for EU flugter med Dansk Folkepartis.

»Det lyder fornuftigt, at danskerne mener, at EU skal koncentrere sig om handel, energi og økonomi,« siger han.

»Til gengæld skal EU holde snitterne langt væk fra finanspolitik, euro-samarbejde, fælles asylregler og socialpolitik, og det mener danskerne i A4-målingen jo også,« siger Morten Messerschmidt.

Vi kan ikke forhandle med naturen

SF’s spidskandidat til Europarlamentsvalget, Margrethe Auken, udbryder både ‘herligt’ og ‘opmuntrende’, da hun hører, at danskerne peger på klima som det vigtigste tema for EU.

»Der er to store tikkende bomber både i Europa og globalt lige nu. Det er den voksende ulighed og klimaet, og det er med SF’s øjne de vigtigste problemer, som vi skal finde politiske løsninger på, fordi de forstærker hinanden,« siger Margrethe Auken og tilføjer:

»Vi kan ikke forhandle med naturen, derfor er vi nødt til at forhandle med hinanden.«
Margrethe Auken har været SF’s medlem af Europa-Parlamentet igennem to perioder og sidder i den grønne gruppe i Parlamentet.

Margrethe Auken bedyrer, at hun vil gøre alt for, at klima og miljø kommer til at fylde mere i debatten op til parlamentsvalget. Dermed er hun på linje med seks ud af ti SF-vælgere, som mener, at klimapolitik er det vigtigste punkt på EU’s agenda.

Men EU-forskerne tvivler på, at det vil lykkes.  Derek Beach, EU-forsker på Aarhus Universitet, konstaterer, at de grønne temaer næppe kommer til at rydde forsiderne op til parlamentsvalget.

»SF vil som det eneste parti for alvor forsøge at råbe op omkring klima og miljø, men de andre partier har ikke i samme omfang interesser i den grønne dagsorden. Så selvom det står øverst på vælgernes dagsorden, skal der mere til at holde sådan en debat i live. Du vinder ikke valg på klimaspørgsmål, fordi det ikke er kontroversielt,« mener Derek Beach.

Social dumping bliver hovedtema

Han er overbevist om, at det bliver vælgernes andet vigtigste tema, nemlig beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, der kommer til at dominere valgkampen de næste syv uger.

»Arbejdsløshed og den økonomiske krise fylder meget, og det er også derfor, at dobbelt så mange danskere, sammenlignet med for fem år siden, svarer, at arbejdsmarkedspolitikken er et vigtigt tema,« siger Derek Beach. Han fortsætter:

»Jeg er sikker på, at den heftige debat om arbejdskraftens frie bevægelighed og retten til sociale ydelser vil fortsætte og tage til i styrke - også fordi Dansk Folkeparti har en interesse i at holde den debat igang,« siger Derek Beach.

Også professor Marlene Wind vurderer, at der er for meget konsensus omkring klimaet til, at det kommer til at spille nogen nævneværdig rolle op til parlamentsvalget.

»Social dumping og arbejdskraft, der bevæger sig rundt i unionen, vil fylde meget i debatten, og det er også det, der kommer til udtryk, når danskerne sender arbejdsmarkedspolitik næsten helt til tops på den politiske dagsorden,« siger hun.

Når 26 millioner europæere står uden job, og mere end syv millioner unge under 25 år er arbejdsløse, forstår Socialdemokraternes spidskandidat Jeppe Kofod godt, at vælgerne peger på beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik som et vigtigt fokus i EU.

»Det er en skandale, at arbejdsløsheden er så høj i Europa,« fastslår han.

Men social dumping bekymrer også danskerne, mener Jeppe Kofod.

»For mig at se er det en hovedopgave for en ny kommission og et nyt parlament at rydde op i dumping af løn- og arbejdsvilkår på tværs af landene. For mig handler det ikke om at stoppe retten til at tage et arbejde i et andet land, men om at sikre, at arbejdet altid sker på ordentlige løn og arbejdsvilkår,« siger han.

De røde er mere grønne end de blå

Ifølge A4’s undersøgelse er der store forskelle på, hvad rød og blå bloks vælgere mener, EU skal bruge kræfter på. Hvor cirka seks ud af ti vælgere i rød blok ønsker klimapolitik øverst på dagsordenen i Bruxelles, er det kun omkring hver tredje blå vælger, der mener, at EU skal være mere grøn.

Store forskelle på et rødt og blåt EuropaHvilke tre af følgende politiske områder mener du er de vigtigste, at EU beskæftiger sig med i de kommende år? Svar i procent
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Forskellene mellem højrefløjen og venstrefløjen kommer også til udtryk, når man spørger til øget politisamarbejde og terrorbekæmpelse. Det, mener knap hver anden konservative vælger samt fire ud af ti af Venstres og Dansk Folkepartis vælgere, er et vigtigt emne for EU de kommende år.

På venstrefløjen er det kun hver femte vælger, der mener, at politisamarbejdet i EU skal øges.

Blandt alle danskere er det hver fjerde, der i A4-undersøgelsen angiver, at det er vigtigt, at øget politisamarbejde og terrorbekæmpelse kommer højt på den politiske dagsorden.

Nul tysk politi i Sønderjylland

EU-forsker Derek Beach vurderer, at danskerne ønsker øget terrorbekæmpelse, men næppe øget politisamarbejde.

»Hvis du spørger danskerne, om tyske betjente skal kunne anholde forbrydere i Sønderjylland, siger de nej. Men hvis du spørger, om tysk og dansk politi sammen skal bekæmpe terrorisme, svarer de ja,« siger Derek Beach.

På baggrund af undersøgelsen bemærker EU-ekspert Marlene Wind, at kun hver tiende dansker i dag mener, at EU skal beskæftige sig med finanspolitik og euro-samarbejdet. Tilbage i 2009 var det 18 procent.

»Opbakningen til euroen er faldet i de senere år, og det afspejler undersøgelsen. Når man ikke har tillid til euroen, falder interessen for fælles finanspolitik,« siger Marlene Wind.

Professoren kalder det også interessant, at kun 23 procent blandt alle danskere opfatter det som vigtigt, at EU i de kommende år beskæftiger sig med fælles regler for asyl og indvandring.

»Det undrer mig, at det er så lavt et tal. Vi har et fælles problem med bådflygtninge og andre flygtninge, som presser EU. Men det slår tilsyneladende ikke for alvor igennem hos danskerne,« noterer hun.

Endelig mener hun, det er bemærkelsesværdigt, at kun 5 procent af danskerne, sammenlignet med 10 procent i 2009, mener, at EU skal samarbejde om udenrigspolitik. Især i lyset af konflikten omkring Krim undrer det hende, at relativt få vælgere mener, det er vigtigt for EU at beskæftige sig med udenrigspolitik.