Danskerne: EU mangler social profil

Af

Vælgerne mener, at EU er til for de store virksomheder. Socialdemokratiets budskab om lønmodtagernes Europa er ikke slået igennem. Det viser en ny Gallup-undersøgelse, som samtidig afdækker, at befolkningen ønsker et socialt og globalt aktivt EU.

Kun fem procent af den danske befolkning mener, at EU først og fremmest varetager lønmodtagernes interesser. Næsten halvdelen af befolkningen peger derimod på, at EU først og fremmest er til for de store virksomheders skyld. Det er en af konklusionerne på en omfattende undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4 om lønmodtagernes Europa.

Undersøgelsen viser blandt andet:

  • At EU har svært ved at overbevise skeptiske lønmodtagere om værdien af samarbejdet.
  • At befolkningen ønsker, at Danmark blander sig aktivt i EU.
  • At danskerne ønsker, at EU bliver styrket i den globale økonomi.
  • At der er opbakning til grundlæggende solidariske værdier i EU – også blandt de borgerlige vælgere.

Valgforsker ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Nielsen, vurderer, at Socialdemokratiets EU-strategi er slået fejl.

»Til trods for, at partiet gennem de seneste år vedholdende har gentaget, at EU er til for lønmodtagerne, er der stadig et billede i befolkningen af, at EU styres af de store virksomheder,« siger han.

Samlet set mener 41 procent af befolkningen, at medlemskabet af EU giver danske lønmodtagere økonomiske fordele. Tallet dækker dog over, at 53 procent af VK-vælgerne ser en økonomisk fordel, mens det kun er tilfældet for 35 procent af Socialdemokratiets vælgere. 33 procent af partiets vælgere kan slet ikke se økonomiske fordele ved medlemskabet. Det er et synspunkt trives også hos flertallet af SF's, Enhedslistens og Dansk Folkepartis vælgere.

Ubemærket indsats

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at et flertal af vælgerne mener, at EU ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe arbejdsløsheden i en situation, hvor der er historisk lav ledighed i Danmark.

»Det viser, at EU ikke bliver opfattet som særlig lønmodtagervenligt i den danske befolkning,« vurderer Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet.  

Det skal ses på baggrund af, at EU siden slutningen af 1980’erne har sat en stribe initiativer i søen for at forbedre lønmodtagernes forhold.

EU har fået en egentlig social protokol, der blandt andet sikrer høring af lønmodtagerne samt ligestilling af mænd og kvinder. I dag har EU vedtaget over 50 sociale direktiver. Og det er ikke kun lønmodtagere i lande med dårligt organiserede arbejdsmarkeder, der har haft glæde af direktiverne. I Danmark er det eksempelvis blevet slået fast, at kvinder skal have fuld løn under sygdom, også hvis den skyldes graviditet. Det danske arbejdsmiljø er ligeledes blevet kraftigt forbedret som følge af EU's indsats. For eksempel er reglerne for tunge løft og arbejde ved skærmterminaler blevet forbedret. De seneste to år har EU afholdt et årligt socialt topmøde med alle EU’s regeringschefer. Og det danske socialdemokrati har aktivt støttet og profileret EU´s sociale indsats op gennem 1990’erne.

Men det er altså en indsats, som er gået hen over hovedet på befolkningen. Socialdemokratiets EU-ordfører og leder af ØMU-kampagnen, Henrik Dam Christensen, læser da også undersøgelsen som et rap over fingrene til partiet:

»Vores budskaber er ikke trængt igennem. Jeg tror dog, at tallene havde set endnu mere markante ud for 10 år siden. Men vi har et problem,« siger han.

Helle Thorning-Schmidt, socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet, er endnu mere kontant:

»Jeg er enig med flertallet. I dag er EU mere til gavn for de store virksomheder end for lønmodtagerne. Det indre marked og varernes frie bevægelighed har domineret. Og vi har ikke evnet at overbevise befolkningen om de muligheder, EU har. Sådan er det.«

Solidariske danskere

Men Gallup-undersøgelsen afdækker også et strategisk potentiale for Socialdemokratiet. Der er nemlig stor støtte til en række solidariske kerneværdier.

På tværs af partiskel er det vigtigt for danskerne, at lønmodtagere i de øvrige europæiske lande har rimelige vilkår på arbejdsmarkedet.

Solidariteten er dog ikke beregnet til festlige lejligheder alene. Folk er parate til at betale en pris for den. Således mener et flertal af vælgerne, at der bør gennemføres en omfattende omfordeling inden for EU til gavn for de fattige lande. Selv blandt VK’s vælgere er et flertal på 48 procent for omfordeling, mens 33 procent er imod. Kun hos Dansk Folkepartis vælgere er der flertal imod en omfordeling.

Undersøgelsen viser, at også Venstres og de konservatives vælgere gerne så et mere socialt Europa. 74 procent af deres vælgere ønsker, at der gøres en særlig indsats for at beskytte lønmodtagernes interesser i EU. Og 85 procent af dem mener, det er vigtigt, at lønmodtagerne i andre europæiske lande har rimelige vilkår.

En af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er, at befolkningen afviser en EU-politik, der er baseret på en dansk tilbagetrækning. Over halvdelen af vælgerne vender sig mod, at Danmark skal passe sig selv og blande sig mindre i andre landes anliggender. Kun blandt Dansk Folkepartis vælgere er der tilslutning til synspunktet, hvorimod 55 procent af både S- og VK-vælgerne fejer det af bordet.

I Ugebrevet A4’s store europaundersøgelse har Gallup for første gang spurgt vælgerne om, hvilken rolle de mener, EU skal spille globalt. Og resultatet er særdeles interessant for de socialdemokratiske EU-strateger. Vælgerne efterlyser nemlig en stærkere global EU-profil – men den skal først og fremmest være økonomisk.

Det seneste par år har en række politiske initiativer, særligt fra Storbritannien, skullet sætte EU i stand til at spille en storpolitisk og militær rolle. Det projekt støtter 45 procent af danskerne, mens 32 procent er imod. Tallene dækker over meget store forskelle i befolkningen. 54 procent af VK-vælgerne bakker op om et militært stærkere EU. Kun 40 procent af de socialdemokratiske vælgere bryder sig om tanken – en smule færre end Dansk Folkepartis vælgere.

Derimod er der bred folkelig tilslutning til, at et stærkt EU er nødvendigt for at varetage de europæiske landes interesser i den globale økonomi. Den holdning deler 60 procent af socialdemokraterne og hele 80 procent af VK-vælgerne. Mindst er tilslutningen blandt Dansk Folkepartis, SF’s og Enhedslistens vælgere, hvor lige over 50 procent er enige.

Ny EU-kurs

I den fornyelsesproces, Socialdemokratiet har indledt, vil partiet lægge op til en mere international profil. Hermed håber man at fastholde de mange unge, der ved det seneste par valg har stemt på partiet, og tiltrække flere højtuddannede mennesker, som er overvejende EU-positive.

Fremover skal socialdemokratiet forsøge at inddrage to hovedbudskaber i EU-politikken:

  • Danmark kan ikke klare sig alene. Et Danmark uden et stærkt Europa er utilstrækkeligt.
  • At EU rent faktisk gør noget for lønmodtagerne. Det gælder ikke mindst på områder som arbejdsmiljø og socialdumping.

Helle Thorning-Schmidt er ikke i tvivl om, at partiet er nødt til at lægge sin EU-strategi om, hvis det skal indfri det store potentiale i befolkningen. 

»Vi skal droppe den retorik, der kredser om Danmark som foregangsland. Det er en retorik, som slører vores afhængighed af omverdenen. Den skaber et indtryk af, at det bare går derudad, at vi kan klare os selv, ja, at vi faktisk er bedst tjent med at klare os selv. Det er meget svært at argumentere for nødvendigheden af internationalt samarbejde, når vi i partiet selv dyrker en idé om, at vi er verdens bedste,« siger hun.