Danskerne er parat til et endnu større EU

Af

Lande, der overholder menneskerettighederne og grænser op til EU, er velkomne. Bare de ikke er for fattige. Resultatet kan blive et EU med op til 36 medlemmer, viser en ny Gallup-undersøgelse. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen kalder undersøgelsen overraskende positiv. »Et markant større EU vil udfordre balancen mellem små og store lande yderligere. De næste år vil kræve politisk lederskab,« siger han.

VOKSEVÆRK 1. maj. vokser EU’s medlemskreds fra de nuværende 15 lande til 25. Udvidelsen er kulminationen på mere end ti års benhårde forhandlinger og markerer den endegyldige afslutning på den kolde krig, der delte det europæiske kontinent i et kommunistisk Østeuropa og et demokratisk Vesteuropa. Danskerne er blandt de EU-borgere, der har støttet udvidelsen mest. Og danskerne er også parat til at tage fat på den næste udvidelse inden for en overskuelig årrække.

Står det til den danske befolkning har EU i løbet af 10-15 år mellem 34 og 36 medlemmer. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4.

Et flertal af danskerne mener, at Island, Norge, Schweiz, Kroatien, Bosnien, Jugoslavien og Makedonien bør optages som medlemmer af EU. Dertil skal lægges Bulgarien og Rumænien, der allerede er dybt inde i forhandlingerne om medlemskab. Befolkningen siger til gengæld klart nej til, at tidligere sovjestater og lande uden for kontinentet optages. Derimod er danskerne mere i tvivl om, hvorvidt Albanien og ikke mindst Tyrkiet en dag skal sidde med ved mødebordene i Bruxelles med tale- og stemmeret.

Gallups undersøgelse viser også:

  • At det har stor betydning for danskerne, at EU er åben over for lande, der overholder menneskerettighederne, og som kommer fra det geografiske nærområde.
  • At 61 procent af danskerne afviser, at EU skal være en klub for kristne lande. Nye medlemmer skal til gengæld ikke være for fattige.
  • At Dansk Folkepartis vælgere er mest skeptiske, og at radikale vælgere er mest positive over for et større EU. Men at der er bred enighed om, hvor EU’s grænser går.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) kalder resultaterne for »overraskende og overordentligt positive«.

»Danskerne lå forrest med støtten til udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande.

Tallene tyder på, at danskerne også vil gå i front i næste omgang. Ikke mindst de unge viser viljen til at samle Europa. Unge ser verden på en ny og fordomsfri måde. Det er jeg blevet gammel nok til at sige,« siger han.

Demokratiets og velstandens garant

Uffe Ellemann Jensen hæfter sig ved, at undersøgelsen dokumenterer danskernes syn på EU som politisk middel til at sikre demokrati og stabilitet. Otte ud af ti mener, at EU skal holde døren åben for sine naboer, fordi udsigten til medlemskab er med til at skabe stabilitet og demokrati.

Men befolkningen uddeler ikke fribilletter. Fremtidens medlemslande må nemlig ifølge 56 procent ikke være markant fattigere end de fattigste lande i det nuværende EU. Alligevel mener historieprofessor Uffe Østergaard ikke, at man kan sige, at danskerne ser EU som de rige landes klub.

»Fattigdom er noget, man kan arbejde sig ud af. Det handler ikke om hudfarve eller andre absolutte kriterier. Men danskerne har en realistisk ide om, at EU falder fra hinanden, hvis den økonomiske afstand mellem landene er for stor. Når Albanien en gang bliver rigere, vil landet formentligt også blive set som en naturlig del af EU,« siger han.

Befolkningen har nemlig ifølge Uffe Østergaard en meget klar geografisk fornemmelse af, hvad Europa er, og i danskernes øjne er der et tæt sammenfald mellem EU og Europa.

Ikke mindst de unge viser viljen til at samle Europa. Unge ser verden på en ny og fordomsfri måde. Det er jeg blevet gammel nok til at sige. Uffe Ellemann Jensen (V) , tidligere udenrigsminister

Gennem flere hundrede år har europæerne diskuteret Europas grænser. Går Europa til Uralbjergene langt inde i Rusland? Eller går grænsen længere vestpå? Andre ser Europa som en kulturel identitet, der i princippet kan udstrækkes helt til Kaukasus, og som har kristendommen som bærende element.

Religion spiller en rolle for Dansk Folkepartis og de konservatives vælgere, ligesom danskere over 60 år mener, at evangeliet ikke er uden betydning for, hvordan EU skal se ud. Men det store flertal afviser, at religion har betydning for medlemskab. Verdens ældste kristne land Georgien, der har EU-medlemskab som den store politiske målsætning, får en kold skulder af danskerne.

Et stort flertal er også imod, at kristne lande som Ukraine, Hviderusland og Rusland optages i EU.

»Danskerne ser Europa som et sammenhængende område fra Gibraltar til Island, fra Finland til Balkan. Mod vest ligger Atlanterhavet, mod øst de russiske stepper. Og det er tydeligt, at Europa for danskerne er det samme som EU, for dem giver det ringe mening at være et europæisk land, der står uden for samarbejdet. Når der er så stor opbakning til Schweiz, Norge og Island som EU-lande, er det et ønske om at fylde hullerne på kortet ud. Det samme gælder for landene i det tidligere Jugoslavien, der blot skal have længere tid for at blive optaget,« siger Uffe Østergaard.

Generelt er de radikale vælgere mest begejstrede for at få flere medlemmer i EU. Men deres imødekommenhed over for de tidligere sovjetlande er på linje med flertallet i befolkningen.

Eksempelvis støtter 28 procent af de radikale vælgere et russisk EU-medlemskab. Det samme tal for Dansk Folkepartis vælgere er 21 procent. Men de to vælgergrupper er meget uenige i synet på, om Kroatien skal optages i EU. Kun 41 procent af Dansk Folkepartis vælgere siger ja. Hos de radikale er tallet 68 procent.

»Selv ikke den mest entusiastiske jubeleuropæer har fantasi til at forestille sig, at EU går til Kina. Kampen står ikke om at definere, hvor Europas grænser går, men om, i hvilket tempo EU skal udvides,« siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Han tilføjer dog, at der endnu ikke har meldt sig nogen varme fortalere for, at de gamle sovjetrepublikker skal optages i EU.

»Ukrainsk EU-medlemskab er ikke del af den politiske dagsorden, så på længere sigt kan holdningen måske ændre sig,« siger Jørgen Goul Andersen.

Tyrkiets medlemskab er derimod en del af den politiske dagsorden – ikke blot i Danmark, men i hele EU. Langt den største del af Tyrkiet ligger i Asien og grænser op til Irak og Syrien. Således brager diskussionen om tyrkisk EU-medlemskab ned i spørgsmålet om, hvad Europa og dermed EU er.

Det tyrkiske problem

Tyrkerne har siden 1963 været i en dialog med det europæiske fællesskab om et samarbejde. Ved det historiske EU-topmøde i Bella Center i København, hvor EU’s udvidelse faldt på plads, lykkedes det Tyrkiet at få presset en dato ud for, hvornår EU vil begynde egentlige optagelsesforhandlinger. Meget tyder på, at EU-kommissionen til efteråret vil indstille, at forhandlingerne kan gå i gang. Og dermed kan tyrkerne sætte kursen mod Bruxelles.

Men danskerne er ikke begejstrede for tyrkisk medlemskab af EU. 38 procent er for, og 53 procent er i mod. Selv blandt de radikale euroentusiaster er der flertal mod tyrkisk medlemskab.

Alligevel er Jørgen Goul Andersen positivt overrasket over opbakningen til Tyrkiet.

»Det er bemærkelsesværdigt, at der er større støtte til Tyrkiets medlemskab i EU end til Ukraine og Hviderusland, der ellers umiddelbart er nemmere at se som europæiske lande end Tyrkiet.  For flertallet er kombinationen af en svag økonomi og en blakket politisk historie dog foreløbigt udslagsgivende for, at de siger nej. Men det kan ændre sig,« siger han.

Fremtidens EU hedder 30 +

Uffe Ellemann Jensen opfordrer befolkningen, politikerne og medierne til at afdramatisere diskussionen om tyrkisk EU-medlemskab, for det vil tage en rum tid, før man skal sige velkommen til de nuværende 72 millioner tyrkere. Han vil ikke sætte år på, hvornår EU’s næste udvidelse finder sted. Men det vil Uffe Østergaard gerne.

»Island, Schweiz og Norge skal bare sende en ansøgning. Et land som Kroatien kan også relativt hurtigt blive medlem. Men for Bosnien, Jugoslavien, Makedonien, Albanien og Tyrkiet ligger et medlemskab mellem 10 og 15 år ude i fremtiden,« siger han.

Når EU er færdig med næste udvidelsesbølge, er Uffe Ellemann Jensen ikke i tvivl om, at unionen vil ændre karakter. Han peger på to grundlæggende ændringer.

For det første vil EU de næste mange år lægge vægten på at integrere i bredden frem for i dybden. Det europæiske samarbejde vil bruge den største energi på at sikre, at alle lande kommer op på et højere niveau, frem for udbygge nye institutioner og nye områder for EU’s kompetence.

Undersøgelsen viser, at det er en handel, befolkningen er parat til at foretage. Det store flertal vil ikke lægge en øvre grænse over antallet af medlemmer. Det afgørende er, at de nye medlemmer overholder menneskerettighederne. For det andet peger Uffe Ellemann Jensen på, at forholdet mellem små og store lande i EU forrykkes.

»De små lande har uforholdsvist meget magt i sammenligning med de store i dagens EU. Jo flere små lande, der kommer med, jo mere tipper balancen. Det logiske er, at de enkelte små lande kommer til at miste indflydelse, men som blok beholder den samme indflydelse. Men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver svært at overbevise befolkningen om, at de små lande ikke bliver kanøflet. Det vil kræve politisk lederskab,« siger han.