Danskerne er lette at skræmme

Af | @MichaelBraemer

Hvis politikere og eksperter taler økonomien ned, så følger danskerne med. Vi lader os i høj grad påvirke af negative udlægninger, viser undersøgelse. Politikerne udnytter danskernes påvirkelighed til at få bitre piller til at glide ned.

Foto: Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

LETPÅVIRKELIGE Danskerne lader sig påvirke overraskende meget af, hvordan politikere og eksperter præsenterer landets økonomi. Hvis vi får at vide, at det går skidt, er vi i markant højere grad parat til at acceptere ringere velfærd og ingen lønstigninger.  

Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor man har undersøgt, hvordan danskerne lader sig påvirke af forskellige måder at præsentere den økonomiske situation på. Undersøgelsen er udarbejdet af specialestuderende Sara Vad Sørensen for Ugebrevet A4 i samarbejde med analysebureauet YouGov.

Undersøgelsen viser, at uafhængig af egen situation og forhold lader danskerne sig påvirke i meget pessimistisk retning, hvis en ekspert eller et medie fremstiller dansk økonomi negativt. Endvidere peger undersøgelsen i retning af, at danskerne lytter mere til politikerne, end politikerne aner.

Det er tankevækkende, at danskerne er så nemme at påvirke, mener Rune Slothuus, der ved Aarhus Universitet forsker i politisk holdningsdannelse.

»Det er ret få informationer, der skal til, før folk ændrer synspunkter. Man skulle ellers tro, at de havde gjort sig en del overvejelser i forvejen,« siger Rune Slothuus.

Indpakning afgør meget

I undersøgelsen blev 3.024 repræsentativt udvalgte danskere i november 2012 præsenteret for tre udsagn, der alle lagde op til at skære dybt i vores levestandard:

  • ’På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag’.
  • ’Statens underskud er nu så stort, at det bliver nødvendigt at skære i velfærden’.
  •  ’I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger’.

Det kunne de adspurgte erklære sig enige eller uenige i og dermed afsløre graden af deres krisebevidsthed.

 

Men først fik den ene tredjedel af deltagerne en lille økonomisk orientering, der gik ud på, at det så skidt ud med økonomien i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge. Underskuddet på de offentlige finanser, der i Danmark formodes at lande på 36,5 milliarder kroner i 2013, er større end i nabolandene. Flere økonomer er bekymrede, blev det fremhævet.

En anden tredjedel fik præsenteret de samme nøgletal som ovenfor, bare i en positiv sammenhæng: Underskuddet i 2013 bliver kun på 36,5 milliarder kroner, og dermed er de offentlige finanser sundere end i de fleste eurolande. Danmarks gæld er også meget lille i en europæisk sammenligning. Derfor ser flere økonomer lyst på fremtiden, blev det gjort gældende.

En tredje gruppe fik ingen økonomisk orientering.

Resultatet var, at 59 procent af de adspurgte viste sig at have en høj krisebevidsthed, hvis de først havde fået en negativ præsentation af de økonomiske nøgletal. Andelen med høj krisebevidsthed var derimod kun 40 procent, hvis de først havde hørt den positive version af den økonomiske situation. Uden en økonomisk orientering havde 48 procent af de adspurgte en høj krisebevidsthed.

Kun introduktionen adskilte de tre grupper, der havde samme sammensætning i forhold til køn, alder, uddannelse, indkomst, politisk overbevisning og så videre.  

Når man måler på en lav grad af krisebevidsthed, lader danskerne sig også påvirke af, hvordan økonomien bliver belyst:

25 procent afslørede lav krisebevidsthed, hvis de havde været udsat for den negative præsentation. Hvis de derimod havde hørt den positive historie om dansk økonomi, havde mange flere - 43 procent - en lav krisebevidsthed.

Politikere står i dilemma

Når danskerne er så lette at påvirke, giver det politikere, eksperter og interesseorganisationer et stort ansvar for at ramme nogenlunde rigtigt, når de præsenterer danskerne for udfordringerne i samfundsøkonomien, mener Rune Slothuus.

Om politikerne har tegnet et for sort billede af dansk økonomi, og om det er skyld i danskernes manglende tillid til fremtiden og deres ulyst til at bruge penge - som økonomerne udpeger som den helt store barriere for vækst - vil han imidlertid nødig forholde sig til.

»Men politikerne står i hvert fald i et dilemma, hvis de gerne til have folk til at have tillid til fremtiden og bruge flere penge, hvis de samtidig gerne vil understrege, hvor galt det står til med økonomien,« siger Rune Slothuus.

Spekulation i krise

Jørgen Goul Andersen, professor på Aalborg Universitet, er ikke bange for at fastslå, at skiftende politikere siden krisens start har medvirket til at tale danskerne og den på flere måder forholdsvis sunde danske økonomi ned i et sort hul, som vi nu har unødvendigt svært ved at komme op af. Det vil også være hovedtesen i en ny bog, ’Krisens navn’, som kommer fra hans hånd i februar.  

Jørgen Goul Andersen har forsket i kriser og deres psykologi siden 1988. Han har i sine undersøgelser set masser af tegn på, at vælgerne i deres holdningsdannelse tager bestik af, hvordan de får præsenteret politiske spørgsmål. Og han er ikke overrasket over resultaterne i den aktuelle undersøgelse.

Fra et historisk lavpunkt i 2007 er danskernes krisebevidsthed her seks år senere den højeste nogensinde, påpeger Jørgen Goul Andersen. Det er i ret høj grad politikernes egen skyld, fordi de netop har udnyttet vælgernes påvirkelighed og har talt krisebevidstheden op for at skabe grundlag for ellers upopulære politiske tiltag, mener han.  

»Både den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen og den nuværende regering har trukket krisen unødigt i langdrag. Både via tiltag, som har gjort vælgerne utrygge, og ved at italesætte en krisebevidsthed, der skulle få pillen til at glide ned,« siger Jørgen Goul Andersen og fortsætter:

»Navnlig fra og med maj 2010 (Genopretningspakken med blandt andet halvering af dagpengeperioden, red.) fandt Regeringen Løkke ud at, at krisebevidsthed – hvis man trykker rigtigt på den - er rigtig god til at få folk til at acceptere noget, de ellers ikke er villige til.«

Han tillægger den nuværende statsminister samme strategi som forgængeren.

»Helle Thorning-Schmidt overtog Lars Løkke Rasmussens tilgang i sin første nytårstale, som varslede bål og brand og ikke var noget, man skal præsentere vælgerne for, hvis man gerne vil have vækst. Det gør accepten af upopulære forslag større, men er også at træde på bremsen i forhold til økonomisk udvikling,« mener Jørgen Goul Andersen.

Afsender afgør forslags popularitet

Den nye undersøgelse viser, hvor meget mere spiselige upopulære forslag bliver af at blive sat ind i rette, negative sammenhæng.  

Konkret er der i undersøgelsen blevet spurgt om holdningen til en brugerbetaling på 100 kroner for en konsultation hos lægen i lyset af ’de nye tal for økonomien’. For dem, der har fået fremstillet økonomien som negativ, var 33 procent enige i, at det var en god idé. Det var kun 25 procent i den gruppe, der blev præget med et optimistisk syn på økonomien.

Tilsvarende blev der også spurgt om, hvorvidt ældrerabat på husleje, ejendomsværdiskat eller licensen burde fjernes, når nu økonomien har det, som den har det. 18 procent af dem - der havde fået at vide, at økonomien har det godt – syntes, det var en god idé. I gruppen, der havde fået at vide, at økonomien havde det skidt, mente 23 procent, at det var en god idé at fjerne ældrerabatterne.

Endnu større betydning har det imidlertid, hvem der fremsætter et upopulært synspunkt. Kommer det fra en politiker fra det parti, man stemmer på, har det mærkbart lettere ved at glide ned, viser undersøgelsen også.

Hvis socialdemokratiske vælgere får at vide, at forslaget om besparelser på rabatordninger til ældre kommer fra Venstre, er kun 9 procent enige.  Men får de at vide, at det kommer fra Socialdemokraterne, vokser tilslutningen til 23 procent.

Tilsvarende er 33 procent af Venstres vælgere med på at stryge rabatordningerne, hvis Venstre foreslår det. Men det gælder kun 24 procent af Venstres vælgere, hvis forslaget kommer fra Socialdemokraterne.

Politikerne undervurderer sig selv

Rune Slothuus fra Aarhus Universitet mener, at tallene understreger, at snakken om partiernes død har været stærkt overdrevne.

»Mange – også forskere – har haft travlt med at tage livet af de politiske partier med den begrundelse, at folk er så reflekterede, og at der er så meget andet, der betyder noget for deres meninger end de gammeldags partier. Men sådan er det altså ikke. Borgerne bruger dem til at orientere sig efter, når de skal tage stilling til fornuften i forskellige forslag. De er ikke dumme og har selv holdninger. Men de er til at bearbejde,« påpeger han.

Rune Slothuus mener, at politikerne undervurderer deres egen evne til at overbevise. Han peger på, at der havde været mere fornuft i at bruge den evne til at gennemføre de store ændringer af efterlønnen og dagpengesystemet på et tidligere tidspunkt, hvor det gik bedre med økonomien, i stedet for på et tidspunkt, hvor det kom til at gøre rigtig ondt.

»Politikerne troede, at tiltagene var for upopulære. De skulle have troet mere på sig selv på et tidligere tidspunkt og ikke taget så meget hensyn til vælgerne,« mener han.

Rune Slothuus faldt selv over partiernes rolle som ledestjerner i en nylig undersøgelse, hvor det viste sig, at forståelsen for den kortere dagpengeperiode og begrænsningen af efterlønnen blev markant større blandt borgerlige vælgere efter, at den borgerlige regering var kommet med forslagene i henholdsvis 2010 og 2011.

Tilsvarende skifte er der ikke sket hos de røde vælgere, da S og SF kom i regering og accepterede forringelserne af dagpenge og efterløn.

»Den manglende autoritet hos de to partier over for vælgerne skyldes nok, at de ikke selv troede på ændringerne,« mener Rune Slothuus.

Et spørgsmål om valg

Mange af de upopulære, politiske tiltag fra de seneste år kan spores tilbage til Velfærdskommissionen, som i 2006 barslede med en rapport med anbefalinger til, hvordan der blev råd til fremtidens velfærd.

Formand for Velfærdskommission, økonomiprofessor Torben M. Andersen, kan i dag konstatere, at rigtig meget af det, Velfærdskommissionen dengang foreslog, er blevet gennemført. Det eneste store område, der har fået lov til at ligge, er boligbeskatningen. Men, betoner han, det er ikke velfærdskommissionen, der med sine reformforslag har ’framet’ den politiske debat sådan, at danskernes tro på velfærd i fremtiden er blevet undergravet.

»For os var det ikke et spørgsmål om, at der ikke er råd til velfærd, men at der var nogle ting, der skulle prioriteres, før det kan hænge sammen. Vi var meget omhyggelige med hele tiden at sige, at det er et spørgsmål om valg. Men det er noget, der undertiden smutter i framingen. Vi er jo hverken lovgivere eller politikere. Og heldigvis – ud fra en demokratisk synsvinkel – er det heller ikke sådan, at politikere siger: ’Eksperterne siger sådan her. Så nu tager vi gummistemplet frem og gør det’,« siger Torben M. Andersen.

Stemningsbølger tager overhånd

I 2006 var der ifølge Torben M. Andersen grund til at mane til omtanke og forsigtighed, og det var ifølge ham helt på sin plads, hvis befolkningen fangede det budskab. Men det samme behov ser han ikke i dag, måske tværtimod.

»Man ser jo store stemningsbølger, hvor den positive tog overhånd før finanskrisen. I øjeblikket er det den negative. Danskerne kan jo få det indtryk af den offentlige debat, at bunden er gået ud af den danske økonomi. Det er nok ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. På rigtig mange parametre klarer Danmark sig godt både i forhold til andre lande os selv historisk. Så billedet af, at verden er helt af lave er blevet lige dramatiseret nok,« mener han.