Danskerne er EU’s optimister

Af

Selv om Danmark er blandt de lande i EU, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, så frygter blot en brøkdel af danskerne at miste job, bolig eller forbrugsmuligheder. Eksperter kritiserer politikere og medier for at lulle danskerne i søvn med feel good-nyheder og skattelettelser.

GODTROENDE Danskernes humør er ikke sådan at ødelægge. Selv om 2009 står til at blive det værste år for dansk økonomi siden 1856 – når der ses bort fra de to verdenskrige – er danskerne uden sammenligning det økonomisk mest optimistiske folkefærd i Europa. Det fremgår af en ny tværeuropæisk undersøgelse fra EU’s statistiske kontor Eurobarometer, der har udspurgt 25.000 EU-borgere om deres forventninger til det kommende år.

Tag eksempelvis holdningen til ens husstands økonomiske situation. Hvor det i flere EU-lande er cirka halvdelen af de adspurgte, der forventer, at de befinder sig i en økonomisk dårligere situation 12 måneder fra nu, så er det blot 10 procent af danskerne, der har den holdning. Tilmed mener 21 procent af de adspurgte danskere, at de vil befinde sig i en økonomisk bedre situation.

Billedet gentager sig, når danskerne bliver bedt om at vurdere risikoen for, at de må gå fra hus og hjem. Blot 1 ud af 100 forventer, at de i de kommende 12 måneder vil få problemer med at betale deres husleje eller boliglån. Helt anderledes er situationen i Baltikum, Polen, Spanien og Irland, hvor millioner og atter millioner frygter at miste deres hjem. Også når det kommer til jobsikkerheden, mulighederne for at finde et nyt job, betale for ens alderdom eller klare uforudsete udgifter slår danskerne ud, som nogle af de mest optimistiske i Eurobarometers undersøgelse.

Imidlertid er der ingen grund til, at danskerne bør være mere positive end deres naboer i EU, tværtimod, mener professor Jørgen Goul Andersen, der netop har holdt tiltrædelsesforelæsning om danskerne reaktioner på den økonomiske krise ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitetet.

»Danmarks nedtur startede længe før finanskrisen og industriproduktionen er fortsat nedad i tredje kvartal 2003, hvor den i de fleste andre lande er vendt. Vi ligger endda næsten 15 procent lavere, end vi gjorde for 10 år siden. Og bruttonationalproduktet er i 2008-2009 gået mere tilbage end i Island. Det har lange udsigter, inden vi kommer i nogen økonomisk førerliga igen,« siger han.

Danskerne glemmer krisen

De økonomiske nøgletal fortæller også en kedelig historie om dansk økonomi. I 2008 faldt det danske bruttonationalprodukt med 0,9 procent og i 2009 forventes nedgangen ifølge Det Økonomiske Råds efterårsprognose at være på næsten fem procent. I samme periode er antallet af ledige tordnet op. Hvor der i sommeren 2008 blot var 45.800 danskere uden job, så er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik i dag tæt på 120.000 ledige. Og mange eksperter forventer, at ledigheden vil fortsætte med at stige, så vi i det kommende år kommer op på 170.000 ledige eller mere. Det er endda efter den nationale opgørelse. Opgjort på samme måde som i andre lande, så nærmer vi os allerede 200.000 ledige.

Så hvorfor er danskerne så optimistiske? Ifølge professor Jørgen Goul Andersen skyldes det blandt andet, at mange danskeres privatøkonomi endnu er god trods den økonomiske krise og de tilhørende fald i aktiekurser og boligpriser.

»Ser man bort fra de nybagte boligejere og de arbejdsløse, så er den enkelte danskers økonomi slet ikke så slem. Gennemsnitdanskeren har bare skåret – ganske voldsomt – ned på de senere års overforbrug. Og så har de mistet nogle formuegevinster, men det tager de roligt,« siger han og tilføjer:

»Vi har haft en kollosal boligboble, og selv om noget af luften er gået af den, så er de fleste stadig velpolstrede.«

De rekordlave renter på de meget populære flekslån gør også deres til at holde hånden under danskernes privatøkonomi. Samtidig har regeringen med udpumpningen af SP-milliarderne og det kommende års skattelettelser sørget for, at det store flertal af danskerne faktisk får flere penge til forbrug, som professor i politisk økonomi Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København (CBS) påpeger:

»Der er meget få, der har fået mindre forbrugsmuligheder, med det resultat at konsekvenserne af den økonomiske krise er skubbet foran os,« siger han.

Det kommende års skattelettelser er dog ikke hele forklaringen på danskernes optimisme. Ifølge Jørgen Goul Andersen så bærer medierne også en del af ansvaret for, at mange endnu tror, at de kommer til at gå uberørte gennem krisen.

»Navnlig de elektroniske medier har i den grad forbigået problemerne og til dels erstattet de reelle økonomiske nyheder med feel good økonomisk nyt. Det er helt vildt, at man kan have den dybeste økonomiske krise i Danmark i fredstid i 150 år, stort set uden at TV-Avisen eller TV2-nyhederne behandler emnet,« siger Jørgen Goul Andersen, som dog skynder sig at tilføje, at der findes hæderlige undtagelser i den danske medieverden, der har behandlet den økonomiske krise med rette alvor.

»Men det har godt nok været helt surrealistisk det sidste 1,5 år. Årets verdensnyhed fra Danmark i 2008 kom 1. juli, da Danmarks Statistik kunne meddele, at Danmark, som det første EU-land, var gået i recession. Det blev beskrevet i medierne i Durban, New Delhi og Kuala Lumpur, men dårligt nok i de elektroniske medier i Danmark. Og folk opdagede det ikke,« siger Jørgen Goul Andersen, der i en ny og endnu ikke offentliggjort analyse påviser, at Stein Bagger-sagen tiltrak sig væsentligt mere medieopmærksomhed end dansk økonomis problemer.

Politikerne har heller ikke gjort meget for at oparbejde en krisebevidsthed i befolkningen.

»Der har ikke været meget politisk konflikt om ansvaret for, at dansk økonomi er kørt direkte i afgrunden. Når der ikke er det, er økonomiens tilstand heller ikke inde i den politiske nyhedsstrøm og så sover medierne trygt videre,« siger Jørgen Goul Andersen,

Professor i politisk økonomi fra Handelshøjskolen i København (CBS) Ove Kaj Pedersen retter også skytset mod politikerne.

»Regeringen har gjort alt, hvad den kan, for ikke skabe en krisebevidsthed. For det første har den sagt, at krisen kommer udefra. Og for det andet har den sagt, at krisen forhåbentlig går væk, når de store økonomier omkring os kommer i omdrejninger igen. På den måde har befolkningen fået indtryk af, at krisen er en kortvarig mellemtid,« siger han.

Det er imidlertid ønsketænkning, der burde være forbeholdt børn og barnlige sjæle her i juledagene. Blandt eksperterne er der således også nogenlunde enighed om, at recessionen ikke alene startede tidligere i Danmark, men også vil slutte senere her end i andre lande.

»Arbejdsløsheden vil fortsætte op i foråret. Til den tid vil alvoren af den økonomiske krise også for alvor gå op for danskerne,« siger Ove Kaj Pedersen.

Mindre velfærd og højere skatter

Om det så er godt eller skidt kan diskuteres. Går danskerne fuldstændig i panik og stopper alt forbrug, vil det også gå ud over økonomien og føre til øget ledighed. Omvendt nytter det heller ikke, at danskerne har et urealistisk syn på den økonomiske situation og fremtid, mener Ove Kaj Pedersen.

»I Frankrig, Tyskland og England har regeringen ikke lagt skjul på krisens omfang. Men i Danmark er det lykkedes regeringen at begrænse befolkningens bevidsthed om krisen. Det er måske godt for regeringens opbakning, men det er skidt i den forstand, at løsningen på de mere strukturelle problemer skubbes yderligere ud i fremtiden,« siger han med henvisning til, at reformforslagene fra blandt andet Arbejdsmarkedskommissionen fik den kolde skulder af regeringen,

Jørgen Goul Andersen mener også, at det vil være en fordel for Danmark og danskerne, hvis dansk økonomis sande tilstand kom ud i det åbne.

»Politikere i både regeringen og oppositionen kunne gøre både samfundet og på sigt sig selv en stor tjeneste ved tydeligere at erkende, at økonomien er kørt helt af sporet og ikke vente til næste valg med at se virkeligheden i øjnene. Det bliver ikke et valg mellem velfærd og skattelettelser – eller begge dele på en gang – som i 2007. Nej, der bliver snarere tale om mindre velfærd og højere skatter. At det bliver en hård omgang, kan der næppe være tvivl om,« siger han.