Danskerne er et folk af tvivlende socialdemokrater

Af

Socialdemokratiet skal satse på de unge og kvinderne, hvis partiet vil genvinde regeringsmagten. Det viser en ny Gallup-undersøgelse. Udlændingepolitikken er vigtig for at rykke stemmer over midten, men en strammere kurs giver problemer med de yngre globalt orienterede vælgere.

Den danske folkesjæl er socialdemokratisk. Omkring 30 procent af alle danskere sætter løbende kryds ved liste A i prøvevalg. Men dertil skal lægges hele 33 procent, der overvejer at stemme på partiet. Med andre ord nyder Socialdemokratiet bevågenhed hos næsten to tredjedele af den danske befolkning.

Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af Socialdemokratiets vælgerpotentiale, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4 op til S-kongressen i weekenden.19

»Partiet har en overraskende stor gevinstgruppe af potentielle vælgere,« siger Johannes Andersen, valgforsker fra Aalborg Universitet.

Han understreger, at der traditionelt er en stærk socialdemokratisk strømning i det danske samfund. Men den nuværende opbakning er markant, da Socialdemokratiet ikke har haft en klar profil siden valget sidste år:

»Man skal se tallene som en opfordring til, at partiet tager sig sammen. Mange af dem, der stemte på Anders Fogh Rasmussen, har ikke fået et bedre velfærdssamfund, men de vil ikke bare vende hjem til Socialdemokratiet. Det er en melding om, at der skal ske noget,« siger Johannes Andersen.

På lørdag mødes Socialdemokratiet for første gang til kongres siden det historiske valgnederlag sidste år. Et valgnederlag, der ikke alene kostede regeringsmagten, men også positionen som Danmarks største parti.

Socialdemokratiet står over for afgørende diskussioner om blandt andet udlændingespørgsmålet, skattesystemet og synet på den offentlige sektor. Partiets svar på disse spørgsmål vil være afgørende for udfaldet af den fornyelsesproces, som partitoppen har sat i gang for at tilbageerobre den politiske magt.

Fornyelsesprocessen er ikke mindst stilet mod at hente de mange hundredetusinde frafaldne S-vælgere tilbage. Men hvad får en nyslået venstremand til at stemme på liste A igen?

Ugebrevet A4 har i samarbejde med Johannes Andersen i ugerne op til S-kongressen foretaget en stor kortlægning af partiets vælgerpotentiale. Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • det er de unge, kvinderne, studerende og arbejdere, der står på spring i forhold til partiet,
  • det er politikken og ikke personerne, der først og fremmest bestemmer, hvor gevinstgruppen sætter deres kryds,
  • potentielle socialdemokrater efterspørger klassisk velfærdspolitik,
  • borgerlige socialdemokrater er særligt optaget af udlændingespørgsmålet,
  • det gamle arbejderparti står over for en grundlæggende strategisk udfordring fra tre forskellige vælgergrupper.
En ny S-generation

Socialdemokratiet har traditionelt haft godt fat i den såkaldte 68-generation og generationerne før. Derimod har det de seneste 20 år knebet gevaldigt med at knytte de unge til partiet.

Den udvikling er måske på vej til at vende. 50 procent af alle unge mellem 18 og 29 år er potentielle S-vælgere, og dertil kommer de 26 procent i denne gruppe, der i forvejen stemmer S. Således er de unge i dag den mest interessante vælgergruppe for partiet.

»De unge i dag er mere venstreorienterede end de unge i 1980’erne. Gruppen mellem 18 og 29 år er refleksivt orienterede, det vil sige, at de sætter politik ind i en større sammenhæng og ser, hvordan det passer med personlige grundholdninger og identitet,« siger Johannes Andersen.

Erfaringsmæssigt er unge mere mobile i deres holdninger end ældre, og derfor vil mange unge have sympati for et så stort et parti som Socialdemokratiet. Men at potentialet er endog meget stort blandt de helt unge, ses tydeligt i sammenligning med de 30-39-årige. Her er potentialet helt nede på 30 procent. De, der var unge i Schlüter-Danmark, er Socialdemokratiets »tabte generation«,« siger Johannes Andersen.

Samtidig tegner undersøgelsen et klart billede af, at Socialdemokratiet skal forsøge at aktivere den store kvindelige del af gevinstgruppen. 35 procent af alle danske kvinder, der ikke stemmer på partiet, kunne finde på at gøre det. Kvindernes tilslutning til velfærdssamfundet er stærkere end mændenes. Det er kvinderne, der kender velfærdens institutioner, de arbejder i stor stil i den offentlige sektor, og de har børn i den. Og det kan blive en fordel for Socialdemokratiet.

Som det ses i tabellen, er der også mange potentielle S-vælgere blandt studerende og lærlinge, blandt arbejdere og i et vist omfang blandt funktionærerne.

Kannibalisme eller rov over midten

Det helt afgørende for »de potentielle« er partiernes politik. Undersøgelsen viser, at 59 procent af gevinstgruppen holder sig fra Socialdemokratiet på grund af partiets politik. 27 procent undlader at stemme på S på grund af de personer, der tegner partiet.

»Tallene viser, at Socialdemokratiet har et personproblem. Men først og fremmest har partiet et politisk problem,« konstaterer Johannes Andersen.

Ikke uventet er der flest potentielle socialdemokrater i de mest beslægtede partier. 61 procent af SF-vælgerne og 50 procent af de radikale vælgere kan således godt forestille sig at stemme på Socialdemokratiet.

Men de vigtigste stemmer for Socialdemokratiet er dem, der kan hentes fra højre side af Folketingssalen. Knap hver fjerde stemme på Dansk Folkeparti kunne også gå til Socialdemokratiet, og godt hver femte Venstre-vælger kunne finde på at sætte krydset hos den store konkurrent.

Disse »borgerlige socialdemokrater« er kendetegnet ved tre ting:

  • De er – ligesom de øvrige potentielle S-vælgere – optaget af velfærdens kerneydelser inden for skoler, sundhed, ældrepleje og boliger. De potentielle vælgere, der i dag stemmer Dansk Folkeparti, efterlyser en stærkere indsats imod social ulighed, mens dette spiller en mindre rolle for de potentielle V-vælgere.
  • De »borgerlige socialdemokrater« lægger i langt højere grad end de øvrige vægt på lavere skat. Skatten på arbejde må ned – hvad enten det sker ved omlægning af skatterne eller ved en mere effektiv offentlig sektor, lyder budskabet.
  • De efterlyser en strammere tilgang til udlændingepolitikken, end S har stået for i de senere år. 98 procent af de potentielle, der i dag stemmer Dansk Folkeparti, siger, at dette vil øge sandsynligheden for, at de stemmer S – det samme siger 70 procent af de potentielle i Venstre. Her er de helt forskellige fra de SF´ere og radikale, som flirter med liste A.

Og dette er kernen i partitoppens strategiske dilemma: Gevinstgruppen er stor, men den er også meget sammensat, og på flere punkter er vælgerne i den direkte uenige.

Trekantet spændingsfelt

For at afdække forskellene i gevinstgruppen har Johannes Andersen foretaget en såkaldt faktoranalyse. Ved at se på systematikken i svarene kan man opdele de potentielle S-vælgere i tre grupper:

  • Den traditionelle socialdemokrat efterlyser først og fremmest de klassiske velfærdsydelser. De er optaget af social lighed og solidaritet. Den traditionelle socialdemokrat er især 68-generationen, arbejdere, kvinder og personer uden studentereksamen. Socialdemokratiet kæmper særligt med Dansk Folkeparti og venstrefløjen om disse stemmer.
  • Den individuelle socialdemokrat er tilhængere af en mere effektiv offentlig sektor, strammere udlændingepolitik, afskaffelse af EU-forbeholdene og presser på for lavere skat. Denne vælgertype er også optaget af klassisk velfærd, men lægger mindre vægt på indsatsen mod social ulighed. Gruppen består i meget høj grad af mænd, af Schlüter-generationen, af arbejdere og personer uden studenterhuer. Rent politisk har de fundet et ståsted hos Dansk Folkeparti og særligt Venstre.
  • Den globale socialdemokrat vil gerne have en lempeligere udlændingepolitik, mere hensyn til miljøet, og at Danmark afskaffer de fire EU-forbehold og derved muliggør en højere international profil. Det er en type socialdemokrat, som ønsker forandringer af den offentlige sektor. Samtidigt mener de, at solidariteten i særlig grad skal rettes ud over landets grænser. Gruppen består mest af unge, af mænd og personer med studentereksamen. Den globale socialdemokrat findes fortrinsvis blandt SF’s og de radikales vælgere.

Ifølge Johannes Andersen vil det nemmeste lige nu være at gå efter den traditionelle socialdemokrat. Dels er det en stor gruppe, dels har partiet en klar idé om, hvad der efterlyses – og så kræver det ikke en større fornyelse af partiet, måske endog tværtimod.

Rent vælgermæssigt er den individuelle socialdemokrat dog den mest interessante på kort sigt, fordi gruppen er stor og hentes fra Venstre. Men en strammere udlændingepolitik vil udløse protester fra de globale socialdemokrater. Og denne gruppe har betydning for potentialet på længere sigt, mener Johannes Andersen:

»Den globale socialdemokrat kan meget vel være fremtidens socialdemokrat. Danskernes uddannelse bliver bedre og bedre, og derfor vil denne gruppe vokse kraftigt i årene fremover.«