SUR TJANS

Danskerne er dødtrætte af midlertidige job

Af

Danskerne er godt trætte af virksomheders udbredte brug af korte kontrakter og midlertidige ansættelser, viser ny undersøgelse. Manglende udsigt til fast job og løn på lige fod med kollegerne gør dem utrygge, mener fagforbund. Men alternativet er ingen job, lyder det fra erhvervslivet.

Der bliver flere og flere vikarer - ikke mindst i industrien. Og samtidig bliver vikarerne mere og mere utilfredse med deres midlertidige ansættelser. 

Der bliver flere og flere vikarer - ikke mindst i industrien. Og samtidig bliver vikarerne mere og mere utilfredse med deres midlertidige ansættelser. 

Foto: Henning Bagger/Scanpix

Stor frustration og konstant utryghed. Det er virkeligheden for tusindvis af danskere, der har svært ved at få et fast job og er tvunget til at sige ja til den ene midlertidige kontrakt efter den anden. Mere end hver anden vikar, sæsonarbejder og projektansatte er utilfreds med at være i en tidsbegrænset stilling.

Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.

Hver anden vikar vil hellere have fast arbejdeAndel ufrivilligt midlertidigt ansatte fordelt på alder, i pct.
Kilde: Cevea på baggrund af EuroStat Labour Force Survey Note: Graferne angiver den andel, der har svaret ”kunne ikke finde et fast arbejde” som hovedårsag til, at de er ansat på midlertidig kontrakt, ud af alle midlertidigt ansatte for samme aldersgruppe.

Analysechef hos Cevea Frank Skov er ikke i tvivl om, hvorfor midlertidige ansættelser er så upopulære. De korte kontrakter gør det lettere for arbejdsgivere ikke at betale pension, barsel, ferie og andre goder, som vikarernes fastansatte kolleger og fagfæller nyder godt af, mener Frank Skov. Og især lønnen halter bagefter.

»Gennem de her midlertidige ansættelser får folk en løn, der ligger væsentligt under, hvad andre får i samme branche. Virksomhederne kan holde dem på de her vilkår, fordi der er så mange, især unge, der bare vil have et job,« siger Frank Skov.

Han peger på, at vilkårene for midlertidigt ansatte er blevet ringere med tiden. Ifølge Cevea tjener midlertidigt ansatte 19 procent mindre i timen end deres fastansatte kolleger i samme branche. I 2006 var forskellen 10 procent.

»Det her giver virksomhederne mulighed for at holde et lavere lønomkostningsniveau,« siger Frank Skov.

Med alle de mennesker, som står i kø for at få et arbejde, er et midlertidigt job på ringere vilkår ofte et tilbud, folk ikke kan sige nej til. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Og som ledig er det umådeligt svært at takke nej til tilbuddet om en midlertidig stilling til trods for de ringere vilkår, mener næstformand i LO Lizette Risgaard.

»Med alle de mennesker, som står i kø for at få et arbejde, er et midlertidigt job på ringere vilkår ofte et tilbud, folk ikke kan sige nej til,« siger hun.

Gratis arbejdskraft

En af dem, der har mærket de ringere vilkår på egen krop, er Grazielle Aaholm fra København. Siden hun blev færdiguddannet fra Roskilde Universitet i 2009, har hun haft adskillige vikariater, men ikke et fast job. Flere steder har hun ligefrem måttet arbejde gratis for at få noget mere på CV’et.

»Det er virkelig frustrerende, at det ikke er til at få noget fast. Flere steder har jeg følt mig udnyttet, fordi jeg ikke har fået betaling for det. Mange steder siger de 'ah, vi har ikke rigtig nogen penge i øjeblikket, men du kan lige hjælpe til, ikke?’« siger Grazielle Aaholm.

I juni afsluttede hun sit fjerde vikariat i rækken efter tre måneder hos Forbrugerrådet Tænk. Det har i modsætning til flere af de tidligere vikariater været en positiv oplevelse. Det har nemlig kastet indtil flere jobsamtaler af sig undervejs.

»Det har boostet mit cv, så jeg har fået flere indkaldelser til samtaler. Efter jeg startede på Tænk, har jeg været til fire samtaler, så det har virkelig hjulpet,« siger hun.

Det med at have nogle faste kolleger betyder rigtig meget. At det er de samme mennesker, man ser hver dag. Grazielle Aaholm, vikar, Forbrugerrådet Tænk

Håbet er et fast job med faste kolleger.

»Det med at have nogle faste kolleger betyder rigtig meget. At det er de samme mennesker, man ser hver dag. Og så er det mere trygt og dejligt at vide, at man har et sted at komme hver dag, hvor man kan bruge sine kompetencer,« siger Grazielle Aaholm.

På lige fod

Men Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, mener ikke, at løntrykkeri og ringere vilkår for midlertidigt ansatte er et udbredt fænomen.

»Virksomhederne er interesserede i at tiltrække de rette medarbejdere til de job, de udbyder, og lovgivning på området er med til at sikre midlertidigt ansatte de samme vilkår som fastansatte i sammenlignelige stillinger,« siger Peter Halkjær.

Men for de arbejdsgivere, der ikke har tegnet en overenskomst, ser det anderledes ud, mener næstformand i LO Lizette Risgaard.

»På en virksomhed med overenskomst skal midlertidigt ansatte have de samme forhold som de fastansatte. Men vi ser arbejdsgivere uden overenskomst, der forfalder til at ansætte folk på dårligere vilkår,« siger hun og fortsætter:

»Flere steder ser vi indikationer på lavere løn, manglende ekstra ferie og hverken pension eller ret til løn under sygdom,« siger hun.

Glade vikarer

Peter Halkjær fra Dansk Erhverv understreger dog, at det langtfra er alle vikarer, der som Grazielle Aaholm er trætte af deres korte kontrakter.

»Man skal passe på ikke at tale midlertidige ansættelser ned, for det er jo langtfra alle midlertidigt ansatte, der er utilfredse,« siger han og uddyber:

»En midlertidig stilling kan give et vigtigt erfaringsgrundlag og være en måde at få indsigt i forskellige typer af arbejdskulturer og opgaver. Det er samtidig en god måde for både arbejdsgiver og arbejdstager lige at se hinanden an, inden en fast stilling kommer på tale,« siger Peter Halkjær.

Det er Frank Skov fra Cevea enig i.

»Det er vigtigt at huske, at mange, især unge mennesker, trives med at have den her type ansættelser, hvor de hopper fra projekt til projekt og er deres egen herre. Det er først, når folk får børn og fast ejendom, at det pludselig er rigtig vigtigt med en forudsigelig indtægt,« siger Frank Skov.

Selvom unge traditionelt er dem, der trives bedst på korte kontrakter, har utilfredsheden også bredt sig her. På bare syv år er andelen af unge, der ufrivilligt har et midlertidigt job, mere end fordoblet til 46 procent i dag.

Midlertidige ansættelser er et nødvendigt kompromis, hvor alternativet hurtigt kunne være, at der slet ikke var nogen job. Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent, Dansk Erhverv

Mest udbredt er utilfredsheden dog blandt de lidt ældre borgere, der typisk har stiftet familie, har optaget dyre lån og har flere forpligtelser. Her ville ikke færre end tre ud af fire midlertidigt ansatte hellere have et fast job.

Nødvendigt kompromis

Ifølge Peter Halkjær fra Dansk Erhverv er de midlertidige kontrakter i sidste ende en fordel for borgerne. Alternativet ville nemlig være, at virksomhederne slet ikke ansatte folk.

»Midlertidige ansættelser er et nødvendigt kompromis, hvor alternativet hurtigt kunne være, at der slet ikke var nogen job. Det, at der er mulighed for midlertidige ansættelser, gør netop, at virksomheder tør at gå en tand længere i forhold til at ansætte flere, når det begynder at rykke lidt på ordrebalancen. Det er med til at accelerere arbejdsmarkedet hurtigere op og holde ledigheden nede.«

Men det skal foregå på en ordentlig måde, mener Lizette Risgaard fra LO. Og her har de organiserede arbejdsgivere og fagbevægelsen en fælles opgave forude.

»Der ligger en fælles udfordring i at dæmme op for alle de – undskyld udtrykket – smartenheimere, der ansætter folk på ringere vilkår,« siger Lizette Risgaard.