Skoletræthed

Danskerne er blevet sure og lade

Af | @MichaelBraemer

Vi skal have vakt sulten efter uddannelse igen, mener DF på baggrund af tal, der viser, at Danmark er i færd med at tabe det internationale uddannelseskapløb. S mener, at vi er for smalsporede uddannelsesmæssigt.

Vi skal have flere elever som dem, der sidder her på Vemmelev Skole med fingeren i vejret, mener Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Vi skal have flere elever som dem, der sidder her på Vemmelev Skole med fingeren i vejret, mener Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Foto: Ditte Valente/Polfoto

Der er gode ting i den nye folkeskolereform. Men det nytter alt sammen ikke noget, hvis forældre og elever ikke rusker op i sig selv og gør op med den magelighed og surhed, der præger danskernes holdning til uddannelse.

Det mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, på baggrund af nye tal fra OECD, der viser, at Danmark er ved at tabe det internationale uddannelseskapløb.

Som beskrevet i Ugebrevet A4 i dag ligger Danmark under det internationale gennemsnit, når der måles på voksne, der er bedre uddannede end deres forældre. Og over gennemsnittet med voksne, der er dårligere uddannede end forældrene.

Klik her for at læse artiklen: Danmark sakker bagud i uddannelseskapløbet

Alex Ahrendtsen hæfter sig ved, at et velfærdssamfund som Finland med et i forvejen højt uddannelsesniveau stadig er i stand til at løfte befolkningens uddannelsesniveau. Det handler altså ikke om, at vi i Danmark har nået et niveau, der er svært at løfte sig fra, påpeger han.

Vi kan lave nok så mange reformer og tage nok så mange tiltag over for lærere, skolesystem og elever. Hvis der ikke er vilje til at uddanne sig, gå i skole og hele tiden blive dygtigere, så er det bare slag i luften. Alex Ahrendtsen (DF), uddannelsesordfører

»Vi kan lave nok så mange reformer og tage nok så mange tiltag over for lærere, skolesystem og elever. Hvis der ikke er vilje til at uddanne sig, gå i skole og hele tiden blive dygtigere, så er det bare slag i luften,« siger Alex Ahrendtsen.

Og den risiko er i høj grad til stede, mener DF-uddannelsesordføreren.

»Indstillingen fra forældre og elever er ikke god nok. Der er for meget ladhed og surhed over at gå i skole. Man tager tingene for givet. Der er ikke den sult efter uddannelse, som der var tidligere. Vi er blevet for magelige, så det næste store slag er at få befolkningen mobiliseret, som det skete i begyndelsen af 1900-tallet, da alle de store, folkelige bevægelser var med til at løfte Danmark uddannelsesmæssigt,« siger han.

Vi er for smalsporede

Jeppe Bruus, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, mener heller ikke, at Danmark kan være tilfreds med OECD’s sammenligninger.

»Selvfølgelig er det ikke godt nok, set fra en socialdemokratisk synsvinkel, at så stor en del af en generation vokser op dårligere uddannede end deres forældre. Uddannelse er jo den bedste gave, vi kan give vores børn, fordi den sætter folk i stand til at skabe sig et arbejds- og familieliv ud fra de interesser og ambitioner, de selv har,« siger han.

Selv om han forudser, at Ugebrevet A4 vil kunne skrive artikler med det samme budskab i en årrække, mener han, at den nuværende regering med folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformer har sat gang i en udvikling, der vil bringe Danmark tilbage på uddannelsessporet.

Man kan sagtens gøre folk bedre uddannede end deres forældre, men det er ikke sikkert, de får et arbejde ud af det. Vi er optaget af, at folk får mulighed for at søge og realisere deres drømme i et arbejdsliv. Jeppe Bruus (S), uddannelsesordfører

Der vil blive taget hånd om de mellem 15 og 20 procent, der i øjeblikket forlader folkeskolen uden at kunne læse, regne eller skrive godt nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse, påpeger S-uddannelsesordføreren. Men der skal mere til, mener han.

»Vi er blevet for smalsporede uddannelsesmæssigt og skal have bygget nogle flere spor. Vi har i for høj grad skabt en akademisk motorvej, der gør, at piger klarer sig godt lige fra folkeskole, over gymnasium til akademiske uddannelser. Drengene falder i alt for høj grad fra, og det slår særligt hårdt igennem i gruppen af indvandrere,« påpeger Jeppe Bruus.

Drengene skal tilgodeses blandt andet af et løft af erhvervsuddannelserne, mener Jeppe Bruus.

»Det skal være helt naturligt, at man kan tage en faglært uddannelse og så bevæge sig videre på et erhvervsakademi og i virkeligheden – hvis man senere i livet skulle få lyst til det – bygge videre og tage en bachelor- eller kandidatuddannelse,« siger han.

Ranglister mindre vigtige

Hvis det bare handlede om at få Danmark til at klare sig godt i de internationale sammenligninger, kunne man skrue op for optaget på de videregående uddannelser, påpeger Jeppe Bruus. Men det er ikke det, han vil.

»Man kan sagtens gøre folk bedre uddannede end deres forældre, men det er ikke sikkert, de får et arbejde ud af det. Vi er optaget af, at folk får mulighed for at søge og realisere deres drømme i et arbejdsliv. Det kræver en uddannelse, der er relevant i forhold til samfundets krav, og at man bliver ved med at uddanne sig,« siger han.

Uddannelsesordfører for Venstre Esben Lunde Larsen er også mere optaget af, om den danske arbejdsstyrke har de kvalifikationer, der efterspørges, end om vi klarer sig godt eller dårligt i en international sammenligning.

»Det er vigtigt, at vi ikke uddanner os hovedløst til arbejdsløshed. Derfor er det også vigtigt, at erhvervsakademierne fortsat udvikles, fordi de er meget arbejdsmarkedsnære og stort set ikke uddanner til ledighed,« påpeger han og tilføjer:

»Jeg er også glad for, at vi var med til at vedtage EUX’en, hvor man får en faglært uddannelse samtidig med studentereksamen, så man har, hvad der skal bruges, hvis man som for eksempel tømrer får lyst til at læse videre til bygningskonstruktør senere. Det er blandt andet ad den vej, vi skal gå, hvis vi skal løfte uddannelsesniveauet,« mener han.