Danskerne elsker rygelov

Af | @JanBirkemose

8 ud af 10 lønmodtagere bakker op om restriktive rygeregler på arbejdet. Et flertal af rygerne støtter også reglerne, selv om mange føler sig udstillet som misbrugere. Det viser ny A4-undersøgelse. Eksperter vurderer, at reglerne med tiden vil blive endnu strammere.

RØGFRI Iskolde rygepauser i regn og blæst har ikke taget modet fra de rygende lønmodtagere. Ikke alene tager 79 procent af rygerne stadig smøgerne med på arbejdet, men de bakker også op om den rygelov, der er skyld i, at hovedparten af dem er tvunget ud på fortovet, når de skal ryge.

Det fremgår af en stor undersøgelse blandt 2.747 lønmodtagere foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Ifølge undersøgelsen erklærer 8 ud af 10 lønmodtagere, at de er tilfredse eller meget tilfredse med de regler for rygning, som deres arbejdsplads har vedtaget, og selv blandt de rygere, der ryger dagligt på arbejdet, er der opbakning til reglerne fra hele 63 procent. Der er dog også mislyde: Over halvdelen af rygerne mener, at reglerne udstiller og dæmoniserer dem som misbrugere.

Diskussionen om loven, der forbyder passiv rygning på arbejdspladserne, har været ophedet i de seneste år. I 2003 viste en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at under halvdelen af danskerne bakkede op om en rygelov på arbejdspladserne. Men kun tre år senere – i 2006 – var andelen steget til 62 procent, og nu hvor loven har været i kraft i et halvt år er tilfredsheden altså steget til otte ud af ti.

Den positive vending i synet på restriktive rygeregler har overrasket faglig miljøsekretær Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat:

»Vi havde egentlig regnet med, at der ville komme rigtig mange henvendelser. Men der har næsten ikke været nogen reaktioner. Jeg tror, det er fordi, der hos både rygerne og ikke-rygerne er en bred accept af, at diskussionen er kørt, og at det kun går en vej. Og det er, at vi ikke ryger på arbejdet,« siger Svend-Erik Hermansen.

Røgfri lykke

I Sundhedsstyrelsen vurderer chef for Center for Forebyggelse Else Smith, at den store opbakning til loven skyldes, at lønmodtagerne nu oplever de behagelige sider ved at slippe for røgfyldte arbejdslokaler.

»Der er stor forskel på, at man går og forestiller sig loven og mest tænker på den som en begrænsning og så til den dag, hvor man oplever loven og de positive effekter ved, at man slipper for røg,« siger Else Smith.

Hun henviser til, at man har haft tilsvarende erfaringer i andre lande, hvor der er indført restriktive rygeregler. Flere elementer i A4’s undersøgelse peger da også i retning af, at flertallet af lønmodtagerne har et stærkt fokus på fordelene frem for begrænsninger i rygereglerne.

Således mener fire ud af ti ansatte, at deres arbejdsglæde er steget på grund af rygereglerne, og blandt ikke-rygerne, der nu slipper helt for passiv rygning, er det flere end hver anden, der har fået større arbejdsglæde.

Blandt rygerne er arbejdshumøret dog knap så højt. Undersøgelsen viser nemlig en klar sammenhæng mellem, hvor meget man ryger, og hvor meget ens arbejdsglæde er blevet påvirket af de nye rygeregler. De nye rygeregler har fået arbejdsglæden til at falde hos knap hver femte af dem, der ryger en gang imellem på arbejdet, mens humøret er faldet næsten hver tredje af dem, der ryger dagligt på arbejdet.

Den faldende trivsel blandt rygerne er en helt forudsigelig konsekvens af loven, mener Ole Gilberg, formand for det nystiftede Rygerpartiet, der vil forsøge at blive opstillet til næste folketingsvalg.

»For mig hænger rygning sammen med livskvalitet, og hvis jeg bliver forhindret i det på mit arbejde, er det klart, at min arbejdsglæde falder,« siger Ole Gilberg.

Ifølge undersøgelsen er der faktisk en stor del rygere, der enten bliver forhindret i at ryge eller oplever reglerne så besværlige, at de ikke orker at ryge. Hver tredje ryger, som lader smøgerne blive hjemme i arbejdstiden, oplyser, at det skyldes, reglerne gør det så besværligt, at det ikke er umagen værd. Og næsten hver 10. oplyser, at deres arbejdsplads fuldstændig forbyder dem at ryge i arbejdstiden.

Legalt at mobbe rygere

De tal understøttes af en undersøgelse, der blev gennemført af Sundhedsstyrelsen få måneder efter, loven blev indført i august 2007. Her fremgår det, at 18 procent hverken må ryge indendørs eller udendørs på arbejdspladsen, at seks ud af ti kun må ryge udendørs, og at knap hver femte henvises til rygekabiner.

På den baggrund kalder Rygerpartiets formand, Ole Gilberg, det indlysende, at seks ud af ti rygere ifølge A4’s undersøgelse føler sig udstillet og dæmoniseret som misbrugere på grund af de nye rygeregler.

»Man snakker så meget om mobning og psykisk arbejdsmiljø. Men med den rygelov er det nærmest blevet legalt og obligatorisk at mobbe rygerne,« siger Ole Gilberg.

Han får ikke overraskende opbakning fra Danmarks Rygerforening, der har som sit erklærede mål at få fjernet rygeloven.

»Det er da klart, at man føler sig udstillet og dæmoniseret, når man bliver tvunget til at stå inde i et glasbur eller ude på fortovet. Det er helt som i skolen, hvor man bliver smidt uden for døren, hvis man ikke har opført sig ordentligt,« siger Søren Højbjerg, formand for rygerforeningen.

Han hæfter sig også ved, at hver anden ryger i undersøgelsen mener, at rygereglerne er et indgreb i deres personlige frihed.

»Faktisk er der tale om et overgreb på deres personlige frihed. Tobak skærper min koncentration og giver mig både en opkvikkende og beroligende effekt. Når de fjerner den mulighed for, at jeg selv kan kontrollere mit humør og koncentration, er det et overgreb på min frihed,« siger han.

I Sundhedsstyrelsen beklager Else Smith, at så mange rygere føler sig trådt på af rygereglerne. Hun oplyser, at det ikke er lovens formål at genere rygerne:

»Vi skal respektere, at det ikke er forbudt at være ryger. Meningen med loven er at forhindre, at folk bliver udsat for passiv rygning, når de går på arbejde. Så det er røgen, vi skal gå efter og ikke rygerne. Men det er selvfølgelig en balancegang at nå det mål uden at genere rygerne.«

Folkesundheden vinder over friheden

I Danmarks Lungeforening er forståelsen for rygernes situation knap så udtalt. Selv om direktør Charlotte Fuglsang er enig i, at målet med loven ikke er at genere rygerne, så mener hun, at det kan være den nødvendige konsekvens, hvis man vil forbedre folkesundheden.

»Jeg er ked af, at folk føler sig dæmoniseret. Men man har jo et valg, og man kan lade være med at ryge, hvis man ikke bryder sig om at være dæmoniseret. Det her handler om at gøre noget for folkesundheden. Hensynet til den personlige frihed er her underlagt hensynet til den generelle sundhed,« siger Charlotte Fuglsang.

Hun hæfter sig dog først og fremmest ved, at de holdninger, som rygerne giver udtryk for i undersøgelsen, indtil for få år siden var langt mere udbredte. Hun tror derfor, at de ramte rygere også vil ende med at få et mere positivt syn på reglerne.

»Der sker ofte det, at folk først ændrer adfærd, og derefter ændrer de holdning. Mange accepterer, at der er kommet rygeregler, selv om de ikke er enige i dem. Når så de ser, at reglerne virker, ændrer de gradvist holdning,« siger Charlotte Fuglsang.

Hun tror dog også, at holdningsskiftet kan forklares med nogle mere fundamentale skift i opfattelsen af den enkeltes rettigheder:

»Kulturen var for nogle år siden, at rygning var en privat sag. Men det var med en liberal tilgang om, at vi skulle have lov at ryge, uanset hvor vi var henne. I dag opfattes rygning også som en privat sag, men nu som noget, vi ikke skal genere andre med. Så det er en nydefinition af en privatsag.«

Direktør og sociolog Eva Steensig fra konsulentfirmaet Lighthouse CPH lever af at rådgive virksomheder om de kommercielle muligheder i samfundets forandringer. Hun mener også, at rygning er blevet en privatsag med stort P.

»Grænserne er blevet flyttet helt vildt. Rygere har det efterhånden sådan, at de spørger, om det er ok, at de ryger i deres eget hjem, når de har gæster. Det er lidt bizart, at der er kommet en folkestemning, der får ting, som var helt normale for få år siden, til at være fuldstændig uacceptable i dag,« siger Eva Steensig.

Hendes forklaring på det store holdningsskifte er, at der er opstået et »enormt behov for reg-ler og retningslinjer«. Et behov, der handler om alt fra cykelhjelme, rygning, antal grøntsager om dagen, anbefalet motion og ret og pligt til at blande sig i andres adfærd. En rendyrket nymoralisme, siger hun:

»I selvudviklingens og individualiseringens navn har vi igennem de seneste 20-30 år systematisk nedbrudt normer, regler og store fortællinger. Derfor er der opstået et desperat behov for retningslinjer, orden og sammenhængskraft. For at vi kan holde ud at fungere i sociale fællesskaber, er vi nødt til at have nogle sociale retningslinjer og filtre. Der skal ganske enkelt trækkes nogle streger i sandet, og den bølge lever rygereglerne højt på.«

Ifølge undersøgelsen erkender danskerne også, at de gradvist er blevet mere positive over for stramme rygeregler. Fire ud af ti siger, at de har fået mere forståelse og sympati for rygeregler på arbejdspladsen inden for de senere år.

I Danmarks Rygerforening lyder analysen, at der er tale om rendyrket hjernevask af befolkningen:

»I de seneste to-tre år er vi alle blevet udsat for et massivt bombardement af propaganda. Begejstringen for rygeloven er et produkt af en fuldstændig entydig hjernevask. Det er en stor propagandasejr for patientforeningerne,« siger Søren Højbjerg.

Nettet kan strammes mere

Spørgsmålet er så, om »propagandaen« eller »nymoralismen« fortsat har så meget fremdrift, at rygereglerne i fremtiden vil stramme yderligere til om rygerne. Ifølge undersøgelsen mener det store flertal på knap syv ud af ti lønmodtagere, at reglerne er fine, som de er. Kun 15 procent ønsker dem yderligere strammet, og en lige så stor andel ønsker dem lempet.

Men både i Sundhedsstyrelsen og i Danmarks Lungeforening har man ikke svært ved at forestille sig, at flere og flere virksomheder vil tage skridtet fuldt ud og helt forbyde de ansatte at ryge i arbejdstiden.

»Erfaringen fra lande som for eksempel USA er, at medarbejdere slet ikke vil acceptere passiv rygning. Tobaksrygning foregår altid kun udendørs og nogle virksomheder har taget skridtet fuldt ud og forbudt det udendørs også. Den udvikling vil vi sandsynligvis også se i Danmark,« forudser forebyggelseschef Else Smith fra Sundhedsstyrelsen.

Og fra Danmarks Lungeforening lyder den samme vurdering:

»Opfattelsen er i dag, at man ikke skal belemre andre med ens røg. Den tankegang tror jeg, flere og flere virksomheder vil tilslutte sig og derfor fuldstændig forbyde rygning på matrik-len,« siger Charlotte Fuglsang fra Danmarks Lungeforening.

Direktør Eva Steensig vurderer dog, at der er grænser for, hvor langt udviklingen vil gå.

»Lige i øjeblikket kan folk ikke få retningslinjer nok, og der skal nok være flere og flere virksomheder, der vil blande sig mere og mere i deres ansattes livsførelse. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der på et tidspunkt vil komme en modreaktion i form af civil ulydighed med folk, som træder ud over de grænser, der er trukket op,« siger Eva Steensig.

Foreløbig viser undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen dog, at flere end ni ud ti lønmodtagere oplever, at rygereglerne altid eller for det meste bliver overholdt.