Danskerne elsker erhvervslivet

Af | @MichaelBraemer

Novo Nordisk’s skattesag er en skønhedsplet på danskernes ellers idylliske billede af erhvervslivets indflydelse på samfundet. Danskerne er det mest erhvervsvenlige folkefærd i Europa, viser ny EU-undersøgelse. Forklaringen er, at vi i en international sammenligning er helt fremme med virksomhedernes samfundsansvar, mener professor.

Foto: Illustration: Robert Wengler, Polfoto.

RIDSER I LAKKEN Sagen om Novo Nordisk, der beskyldes for at have snydt samfundet for milliarder af skattekroner, kommer lige efter, at danskerne i ny EU-undersøgelse giver udtryk for Europas suverænt mest positive syn på erhvervslivet.

Hele 85 procent af danskerne mener, at danske virksomheder overordnet set har en positiv indflydelse på samfundet. I de øvrige EU-lande er det gennemsnitlig kun hver anden borger, der siger det samme om virksomhedernes betydning i deres lande. Det fremgår af en undersøgelse, ’How companies influence our society: Citizens’ view’, som EU-Kommissionen har foretaget i samtlige medlemslande.

Men danskernes positive opfattelse er nu i risiko for at have fået ridser i lakken. Novo Nordisk blev i 2012 på det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz kåret til at være verdens bedste til CSR - altså den virksomhed i verden, der er bedst til at tage samfundsansvar.

Og forklaringen på danskernes positive syn på virksomhedernes indflydelse skal findes i netop det systematiske arbejde, der er gjort i Danmark for at få virksomheder til at påtage sig et socialt ansvar, mener Casper Rose, professor på Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Copenhagen Business School (CBS).

»Tallene overrasker mig ikke, da vi i Danmark sammenlignet med mange af de øvrige europæiske lande er langt fremme med CSR, altså selskabernes samfundsansvar. Der stilles blandt andet krav om, at de 1.100 største virksomheder skal rapportere om deres samfundsansvar. Desuden skal virksomheder, som leverer til stat eller kommune, skrive under på, at virksomhederne lever op til FN’s charter for menneskerettigheder,« fremhæver han.

Danskerne er velinformerede

Uheldige sager om erhvervslivet kommer bag på danskerne, der ellers mener, at de har dannet deres holdning om danske virksomheder på et oplyst grundlag. To ud af tre danskere giver udtryk for, at de føler sig velinformeret om, hvad virksomhederne gør for at opføre sig ansvarligt i forhold til samfundet.  

Også her scorer vi højest blandt EU-landene. I EU som helhed er det gennemsnitlig kun godt en tredjedel af borgerne, der føler, at de har tilstrækkelig indsigt i, om virksomhederne i deres lande lever op til et socialt ansvar.

LO-formand Harald Børsting mener, at tallene er en understregning af værdien af den danske samarbejdsmodel på arbejdsmarkedet. Den betyder, at danske lønmodtagere i kraft af medinddragelse i beslutninger identificerer sig med deres virksomheder og er stolte af dem, påpeger han.

»Den positive holdning til erhvervslivet kommer ikke bag på mig. Den er et produkt af den samarbejdsstrategi, som fagbevægelse og arbejdsgivere har. Vi har et fælles ansvar for at skabe en kage, som vi så bagefter kan skændes om, hvordan vi fordeler. Men stoltheden over at kunne noget og glæden over at gøre det sammen med andre på sin virksomhed skinner i den grad igennem hos danske lønmodtagere,« mener han.  

Stolte af deres egen virksomhed

Helt i tråd med den forklaring er danskerne også helt fremme i det europæiske førerfelt, når det gælder oplevelsen af, at den virksomhed, de selv er ansat på, har gjort noget ansvarsfuldt og mærkbart for samfundet. Det mener 61 procent af danskerne, men kun 53 procent af EU-borgerne som helhed.

Administrerende direktør i Dansk Industri (DI) Karsten Dybvad glæder sig over, at danskerne kvitterer for det samfundsansvar, som hans medlemsvirksomheder bestræber sig på at udvise. Men han mener også, at krisen har været medvirkende til at skabe et mere erhvervsvenligt klima i Danmark.

»Jeg tror, at krisebevidstheden har fået danskerne til at se anderledes på tingene. Det gælder også den ansvarlighed, som fagbevægelsen har udvist i forhold til at dæmpe lønudviklingen. Grundlæggende har danskerne og danske virksomheder jo klare, fælles interesser. Når det går godt for virksomhederne, og vi vinder eksportordrer hjem til Danmark, kommer det os alle til gode. Både i form af flere arbejdspladser og højere velstand,« påpeger Karsten Dybvad.  

Han mener, at danskerne er holdt op med at tage velstanden for givet og har erkendt, at hvis vi ønsker et velstående Danmark i vækst og balance, skal virksomheder, medarbejdere og politikere kæmpe for det i fællesskab. Og den holdningsændring kan DI bruge fremadrettet.

»Den helt store dagsorden for DI de seneste år har været - og er fortsat - hvordan vi får flere nye, private arbejdspladser i Danmark. Og her har det stor betydning for at nå det mål, at danskerne bakker så klart op om virksomhederne og vores fælles mål,« mener han.

Danskerne vil have vækst og uddannelse

Spørger man de europæiske befolkninger, hvad de ser som virksomhedernes positive bidrag til samfundet, skiller danskerne sig ud ved at lægge mere vægt end gennemsnittet på økonomisk vækst, uddannelse af medarbejdere og udvikling af innovative produkter og ydelser.

Til gengæld lægger danskerne mindre vægt end gennemsnittet på skattebetaling, hvilket måske betyder, at Novo Nordisk redder sig ud af den aktuelle sag uden for mange ridser i sit image. Heller ikke finansiel eller materiel støtte til lokalbefolkningen, afkast til investorer og job er noget, som danskerne lægger så meget vægt på som den gennemsnitlige europæer.

Selv om job tilsyneladende er underprioriteret, er ønskelisten dog helt i overensstemmelse med LO’s politik, mener Harald Børsting.

»Danskerne lægger vægt på økonomisk vækst, som er en anden måde at ønske sig jobskabelse. Når de ikke i så høj grad peger på job isoleret set, kan det være, fordi det får dem til at tænke på kunstige job. Sådan noget som nyttejob er jo ikke noget, danskerne råber efter. Økonomisk vækst får derimod danskerne til at tænke på både job og på, at vi måske kan få velfærdssamfundet til at få det en lille smule bedre, mener LO-formanden.   

Når de europæiske befolkninger bliver spurgt om, hvilke negative påvirkninger virksomheder har på samfundet, er danskerne kun mere sortsynet end den gennemsnitlige europæiske befolkning på to områder: forurening og fyringer.   

Derimod er vi langt mindre bekymret end gennemsnittet i Europa over dårlige arbejdsvilkår, korruption og indblanding fra virksomhedernes side i politiske forhold. 

Store virksomheder er de bedste

Generelt er der i EU en langt større tro på, at små og mellemstore virksomheder udviser social ansvarlighed end store virksomheder. 71 procent af EU- borgerne tror på de små og mellemstore virksomheders sociale ansvarlighed, men kun 48 procent på de stores.

Da Danmark domineres af små og mellemstore virksomheder, kunne det umiddelbart ligne en forklaring på danskernes positive syn på det danske erhvervsliv. Men nej - mønstret er stik modsat i Danmark: Vi har mindre tiltro end gennemsnittet i Europa på de små og mellemstore virksomheders sociale ansvar, men er suverænt den befolkning, der har størst tiltro til, at de store virksomheder udviser social ansvarlighed. Det tror 71 procent af danskerne på.

Frank Aaen, folketingsmedlem for Enhedslisten samt stifter af og formand for Kritiske Aktionærer, der er funderet på en kritisk tilgang til de store virksomheders forretningsmetoder, finder danskernes tillid til de store virksomheder bemærkelsesværdig, men egentlig ikke overraskende. Den afspejler, at der i Danmark er en stor beundring for og fortælles stolte historier om store virksomheder som for eksempel A.P. Møller, Danfoss, Grundfos, Lego og William Demant, påpeger han.  

»Selv om der i historien om de store virksomheder er mest fokus på stifterne, er de alle eksempler på virksomheder, der er vokset op på grundlag af udviklingen i det danske samfund med veluddannet arbejdskraft, forskning, velfærd, evne til at tage selvstændige beslutninger, moral og kollektive beslutninger om for eksempel adgang til hørehjælp, udbredelse af fjernvarme og en fødevareindustri baseret på andelstanken. Det er virksomheder, der er født af det danske samfund, og folk har nærmest en opfattelse af, at de selv har været med til at skabe dem,« mener Frank Aaen.

Men holdningen er også nogle gange alt for ukritisk, mener han.

»Mon ikke der er et lidt mere negativt syn på Novo Nordisk i dag, efter at skattesagen er kommet frem,« spørger Kritiske Aktionærers formand.

Ikke fagbevægelsens bord

Umiddelbart kan det også virke overraskende, at borgerne i det fagforeningsprægede Danmark i langt mindre grad end befolkningerne i andre europæiske lande peger på fagforeninger, når de bliver spurgt om, hvem der skal tage en ledende rolle i påvirkningen af virksomheder. Det gør 28 procent af de europæiske befolkninger som helhed, men kun 20 procent af danskerne.

En større andel af danskerne end det europæiske flertal mener til gengæld, at virksomhedsledelser samt offentlige myndigheder og politikere skal påvirke virksomhederne.

LO-formand Harald Børsting ser imidlertid ikke nogen underkendelse af den danske fagbevægelse i tallene. Fagbevægelsen ser det ikke som sin opgave at påvirke virksomhederne i den forstand, påpeger han.

»Vi har mange samarbejdsprojekter med arbejdsgiverne om, hvordan virksomhederne påtager sig et socialt ansvar og for eksempel inkluderer folk med småskavanker. Men når det handler om for eksempel forurening og arbejdsmiljø har vi jo at gøre med spilleregler, der ligger uden for aftalesystemet. Og opfattelsen herhjemme er den, at det er et ledelsesansvar at leve op til lovgivningen og myndighedernes opgave at kontrollere den,« siger han.