Danskerne elsker deres hjemmearbejdsplads

Af Gladis Johansson

Hver tredje lønmodtager har mulighed for at tage arbejdsopgaver med hjem i stedet for at udføre dem i virksomheden. Og de elsker deres hjemmearbejdsplads, viser undersøgelse. 8 ud af 10 ville ikke undvære den, selv om den for mange betyder, at arbejdet både fylder mere i deres liv og tager flere timer.

HJEMMEARBEJDE Er cyklen punkteret? Lille Peter snottet? Kommer reparatøren og fikser vaskemaskinen mellem 10 og 16? Eller har du bare brug for koncentreret arbejdstid uden afbrydelser? Så hurra for hjemmearbejdspladsen.

Godt hver tredje danske lønmodtager – 35 procent – har mulighed for at udføre sit arbejde hjemme i stedet for på arbejdspladsen, viser en undersøgelse, som Zapera har udført for Ugebrevet A4 blandt godt 1.600 lønmodtagere. Og den mulighed er et hit. 8 ud af 10 erklærer sig enige i, at de ikke ville undvære den.

For det store flertal – 68 procent – betyder det nemlig ikke bare større afveksling i arbejdslivet. 66 procent mener også, det gør det nemmere at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

A4’s undersøgelse er helt i overensstemmelse med international forskning, siger seniorforsker Karen Albertsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

»Folk anser det som en stor fordel at have muligheden for at arbejde hjemme. Det giver indflydelse, fleksibilitet og ro på hverdagen.«

Antallet af danske lønmodtagere, der kan vælge køkkenstolen frem for kontorstolen til dagens opgaver, er vokset. I 2003 viste en LO-undersøgelse, at 28 procent havde mulighed for at arbejde hjemme. I dag er det altså godt hver tredje.

Seniorforsker Karen Albertsen kalder det en positiv udvikling, som dels er muliggjort af den teknologiske udvikling, dels af forskydninger i sammensætningen af job på arbejdsmarkedet – at flere simpelthen har arbejds­opgaver ved computeren.

»Men det skyldes nok også arbejdsgivernes positive erfaringer med hjemmearbejdspladserne,« siger Karen Albertsen.

Plus på timesedlen

Og tilsyneladende har arbejdsgiverne al mulig grund til at sætte pris på de hjemmearbejdende lønmodtagere. 45 procent siger nemlig, at muligheden for at arbejde hjemmefra betyder, at de samlet set arbejder flere timer, end de ellers ville gøre. Kun fem procent arbejder færre timer. Og 40 procent mener, den betyder, at arbejdet fylder mere i deres liv.

Det kan jo virke paradoksalt i forhold til, at hjemmearbejdspladsen for to ud af tre betyder bedre balance i hverdagen. Men det er det ikke nødvendigvis, siger Agi Csonka, der tidligere har forsket i arbejdsliv og nu er direktør i Danmarks Evalueringsinstitut.

Hjemmearbejdspladsen afspejler nemlig kulturen i virksomheden. Er den meget karriereorienteret, vil man også arbejde flere timer derhjemme. Er man ansat i en virksomhed, hvor der er mere ro, vil hjemmearbejdspladsen også være et sted, hvor man har ro til at fordybe sig.

Og så er hjemmearbejde en kunst, man skal lære.

»Ligesom man skulle vænne sig til kulturen på arbejdspladsen, skal man også lære at strukturere sig derhjemme. Hvor mange kogevaske kan man sætte over, og hvor mange nullermænd kan man holde til at overse? Det er en kultur, man skal vænne sig til,« siger Agi Csonka.

Seniorforsker Karen Albertsen skelner mellem to typer hjemmearbejde. Den ene er muligheden for at lægge arbejde derhjemme, som man ellers ville have udført på kontoret, og som føles positivt i forhold til balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Man sparer måske to timer på transporten, er mere effektiv og har færre afbrydelser.

»Men så er der også muligheden for, at man kan være på hele tiden, og dermed muligheden for mere arbejde og for overarbejde. Det er negativt og åbner for misbrug, og nogle kan have svært ved at styre det,« siger Karen Albertsen.

Husk at slukke

Den fare er Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat, også opmærksom på. Når knap halvdelen i undersøgelsen siger, de arbejder mere, og at arbejdet fylder mere i deres liv, så hejser de selv det gule eller røde flag, mener han. For ham er det positivt, at man er bevidst om det. Man skal så også huske at sætte en grænse.

»Man skal styre sig og sørge for at slukke for skidtet derhjemme i tide. Man skal have et stopskilt på opslagstavlen eller noget andet, der gør opmærksom på, at man skal standse op. Ellers kører det lige pludselig af sted med en.«

I undersøgelsen er der også spurgt til, om man føler en forpligtelse til at tjekke mails om aftenerne og i weekenden. Det gør 15 procent. Og det får Svend-Erik Hermansen til at sende en advarsel.

»At føle sig forpligtet til at tjekke mails aften og weekend er en latent stress-faktor. Og hvis man føler sig forpligtet til det, vil man sandsynligvis også føle sig forpligtet til at tjekke mails, når man er på vinterferie på Gran Canaria eller på skiferie i Norge. Så hvis man ikke kan styre sig og ikke kan slukke, så skal man ikke have en hjemmearbejdsplads,« siger han.

Det er nemlig kun en selv, der kan tage ansvaret for, at arbejdet ikke tager overhånd, mener Svend-Erik Hermansen. Det ansvar kan arbejdsgiveren ikke tage, for ”han kan jo ikke sidde på nakken af en derhjemme”. Til gengæld skal arbejdsgiver og ansatte afstemme forventninger og aftale betingelser for hjemmearbejdet. Og det kan også være fornuftigt at aftale betingelser for hjemmearbejdet med familien, mener Svend-Erik Hermansen.

Det er direktør i Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Helle Rosdahl Lund helt enig i. Hun mener, arbejdsgivere og lønmodtagere – ikke mindst i lyset af, at flere og flere får mulighed for at arbejde hjemme – skal blive bedre til at afstemme forventninger.

»Ellers kan du jo blive ved i alt for lang tid – også ud fra den tankegang, at nu har jeg fået muligheden for at arbejde hjemme. Så skal jeg også vise, at jeg har fortjent den. Det er jo et spørgsmål om balancen mellem begejstring og belastning,« siger hun.

Derfor er det vigtigt at være god til at sige fra og til at se, hvornår nok er nok. For familien, børnene, ægtefællen, kæresten og resten af netværket uden for arbejdslivet skal plejes. Du skal holde pauser og lade op. Ellers opstår faren for at gå ned med stress, siger hun.

Afstemningen skal også ske på hjemmefronten med ægtefællen eller kæresten. Skal man sidde samtidig med hver sin computer? Skal man arbejde om lørdagen, om søndagen, om aftenen eller hvordan skal det foregå?

»Hvis man føler, man får bedre balance i sit liv, så skal der jo være tale om en reel balance. Og der er jo en modsætning, når hvert fjerde ægte­skab går i opløsning,« siger Helle Rosdahl Lund.

Arbejdsmiljøet taber

Selv om 4 ud af 10 adspurgte i undersøgelsen gerne vil arbejde hjemme flere dage om ugen end nu, bliver langt de fleste arbejdsdage i dag lagt i virksomheden. Knap hver fjerde – 24 procent – arbejder hjemme mere end en dag om ugen, mens 6 ud af 10 arbejder hjemme tre dage om måneden eller sjældnere.

Spørger man eksperterne, er der flere gode grunde til det. Hjemmearbejdet har nemlig begrænsninger. Arbejdsgiveren kan have lagt restriktioner på omfanget. Der kan være mange møder på arbejdspladsen, der gør ens tilstedeværelse nødvendig. Det kan være rart at have helt fri, når man går hjem.

Og så er der ikke mindst arbejdsmiljøet, der både fagligt og socialt kan lide under, at folk arbejder hjemme. I hvert fald, hvis man spørger de hjemmearbejdende selv. 42 procent mener i undersøgelsen, at det har en negativ effekt på arbejdsmiljøet, når folk arbejder hjemme.

»De fleste kan jo se, at hvis flertallet arbejder meget hjemme, så er der ikke noget arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det kan godt være, det er godt for den enkelte, men det er ikke nødvendigvis godt for det sociale liv. Det er vi fuldt

bevidste om, og derfor arbejder vi hjemme med måde,« siger Agi Csonka.

Arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat Svend-Erik Hermansen tolker det tal sådan, at mange synes, man ikke er en del af teamet, når man arbejder hjemme. Og han sætter ligefrem tal på grænsen for hjemmearbejdsdage. Mere end to-tre dage om ugen er for meget og kan betyde faglig og social isolation.

»Man skal have sin normale gang på arbejdspladsen. Det skyldes ikke alene det sociale arbejdsmiljø, som for eksempel bare er snakken med kollegerne ude ved kaffemaskinen. Det skyldes i høj grad også den faglige del, som du nemt kan komme til at mangle. I dag skal du ikke være længe væk fra en arbejdsplads, før du går glip af vigtig viden og kan risikere at blive hægtet af,« siger Svend-Erik Hermansen.

Det stiller krav til arbejdsgiverne om at sørge for, at nødvendig viden for eksempel bliver givet på møder, hvor alle medarbejdere er til stede, tilføjer han.

Flere i fremtiden

Camilla Kring er forfatter til en ph.d.-afhandling om balance mellem arbejdsliv og familieliv. Hun mener, at vi i alt for høj grad hænger fast i et forældet 8-16-samfund. Derfor stiftede hun for to år siden foreningen B-samfundet, der kæmper for fleksibilitet i både arbejdsliv og samfundsliv.

8-16-rammerne er alt for stramme for mange mennesker, mener Camilla Kring. De rammer bryder hjemmearbejdet med, og derfor hilser folk muligheden velkommen som en chance for mere frihed og fleksibilitet.

»Bag A4’s undersøgelse gemmer sig jo mennesker med vidt forskellige familieformer og arbejdsformer: Fra eneforsørgeren, der altid har barn i lige uger og aldrig i ulige, over parfamilien til den sammenbragte familie, der har to børn i lige uger og fem i ulige. Det skaber større og større behov for frihed og fleksibilitet,« siger Camilla Kring.

Hun mener, at vi har en alt for traditionel opfattelse af arbejdspladsen som et socialt mødested.

»Vi hænger stadig fast i opfattelsen: Jeg ser dig, altså arbejder du. Det gav mening i industrisamfundet. I dag er meget arbejde immaterielt, og derfor holder vi desperat fast i det synlige, nemlig arbejdspladsen. Det er bare ikke særlig produktivt,« mener hun.

I fremtiden vil vi derfor se mange flere have hjemmearbejdspladser og langt større fleksibilitet. Vores definition af arbejdstid vil blive mere flydende. Vi vil leve mere i vores individuelle rytmer, hvor nogle er mest produktive om aftenen, andre tidligt om morgenen.

»Vi vil stadig arbejde sammen med andre mennesker, men det vil være mere dynamisk. På alle tider og i alle rytmer,« siger Camilla Kring.

At hjemmearbejdet og fleksibiliteten vinder frem, er Helle Rosdahl Lund, direktør i Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, helt enig i. Men inden for visse rammer, mener hun.

»Der er mange aspekter. Vi har brug for rammer for at møde kunder, leverandører og så videre. Vi har jo også for eksempel børn, der skal i skole. Og vi har brug for samhørighed.«

Fleksibilitet er en win-win situation for arbejdsgivere og arbejdstagere, mener Helle Rosdahl Lund. Medarbejdere i trivsel er et plus for virksomhederne. Derfor vil ikke bare hjemmearbejdspladser, men også fleksible arbejdstider og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet vinde frem.

I A4’s undersøgelse siger hele 73 procent også, at muligheden for at arbejde hjemme er til fordel for både arbejdstager og arbejdsgiver. Kun fem procent mener, at arbejdsgiveren løber med hele fordelen.

I dag er der stadig flest højtlønnede, der kan arbejde hjemme, men grænserne flytter sig, og det vil de blive ved med, mener arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen.

»Man kan sige, det er en stille revolution, der er foregået de seneste 10-12 år. Og den vil omfatte flere og flere.«