Danskerne ellevilde med globaliseringen

Af | @GitteRedder

Bekymringen for at miste job og gå i ned i løn på grund af den internationale konkurrence er skrumpet voldsomt. Ny undersøgelse viser, at danskerne er blevet markant mere positive over for globaliseringen. Arbejdsmarkedsforskere vurderer, at højkonjunktur og rekordlav ledighed giver lønmodtagerne en fornemmelse af at kunne gå på vandet.

FRA FJENDE TIL VEN Det store flertal af danskere har smidt enhver skepsis og frygt for globaliseringen væk. I dag føler danskerne sig som vindere på det globale arbejdsmarked. I 1990’erne blev globaliseringen ellers erklæret fjende nummer et for lønmodtagerne. De følte sig i farezonen for at miste job, gå ned i løn og få forringet deres arbejdsvilkår. Nu ser de fleste danske lønmodtagere globaliseringen som en platform for nye og bedre job.

Det fremgår af en omfattende undersøgelse om danskernes holdning til globalisering, som Analyse Danmark har foretaget for LO og fagforbundet 3F. Undersøgelsen dokumenterer, at der på få år er sket et markant holdningsskred. I dag erklærer næsten 9 ud af 10 danskere, at de slet ikke er bange for, at deres arbejdsplads nedlægges på grund af globaliseringen. Og kun hver tyvende dansker bekymrer sig om, at hans job flytter østpå til et lavtlønsland. For tre år siden var godt hver tiende dansker bange for at miste sit job.

Undersøgelsen viser ifølge professor Per Kongshøj Madsen, leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, på Aalborg Universitet, at danskerne for øjeblikket tror, at de kan gå på vandet.

»Ledigheden er rekordlav, og der bliver hele tiden råbt på mere arbejdskraft. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, social tryghed og højkonjunktur. Det er, som om danskerne tænker: »Vi er muligvis små, men vi er godt nok smarte.« Og når stemningen er, at vi kan det hele, anses globaliseringen ikke længere for en trussel,« siger Per Kongshøj Madsen.

At frygten for globaliseringen er drevet over, skyldes ifølge professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter (RUC) Bent Greve også, at erhvervsstrukturerne har ændret sig. De store bølger af udflytning og outsourcing af hele brancher med lavtlønsjob er overstået, og der er ingen nye bølger på vej.

»Der er ikke mange job i dag, der trues direkte af outsourcing og udflytning. Simpelthen fordi vi ikke har ret mange klassiske, industrielle arbejdspladser tilbage. Samtidig oplever danskerne, at der hele tiden skabes nye typer job og er stor efterspørgsel efter arbejdskraft,« siger Bent Greve og henviser til, at når for eksempel slagterierne nedlægges, får slagteriarbejderne nye job.

»Den nuværende situation på arbejdsmarkedet gør folk mere trygge, og det betyder, at de bliver mere åbne over for andre lande, over for import af arbejdskraft. De oplever ikke globalisering som noget, der truer hverken velfærd, økonomi eller arbejdsmarked,« fastslår Bent Greve.

Begge arbejdsmarkedsforskere fremhæver desuden, at den offentlige debat spiller en hovedrolle for danskernes opfattelse af globaliseringen. I dag er det overskrifter om manglen på arbejdskraft, der fylder medierne, mens det for bare tre år siden var Globaliseringsrådets dagsorden om, hvordan vi klarer os i den øgede internationale konkurrence, der trak overskrifterne. Og det efterlod danskerne i vildrede: Kan vi nu klare os?

»Folks hukommelse er kort. Lige nu er det højkonjunkturen, der sætter sit store præg på den. Det kan hurtigt gå den modsatte vej, hvis ledigheden igen vokser,« mener Per Kongshøj Madsen.

Uddannelse giver selvtillid

Undersøgelsen viser også, at et flertal af danskerne vurderer, at danske virksomheder samlet set vinder på globaliseringen:

  • Kun hver tiende dansker er nervøs for, at dansk erhvervsliv taber i den globale konkurrence.
  • Tre ud af fire danskere mener, at de har kvalifikationerne til sagtens at kunne finde nyt job, hvis det gamle job forsvinder. Tallet dækker dog over store forskelle afhængigt af uddannelsesniveau, og kun godt halvdelen af de ufaglærte medlemmer af 3F tror på, at de kan skaffe sig nyt job.
  • 4 ud af 10 danskere vurderer, at danske job bliver bedre i takt med, at rutinepræget arbejde flytter til andre lande.
  • Til gengæld mener 3 ud af 10 danskere, at globaliseringen truer dansk kultur og egenart, og flere endnu – 4 ud af 10 – mener, at globaliseringen først og fremmest er til fordel for de velstillede og veluddannede.

Formand for de 130.000 medlemmer af Dansk Metal Thorkild E. Jensen glæder sig især overordentligt meget over, at danskerne ikke går i sort over globaliseringen.

»Også LO-medlemmer er velorienterede og pragmatiske omkring globaliseringen. Men det er klart, at højkonjunkturen også spiller ind på deres syn. Der er fandens til forskel på, hvordan man som lønmodtager føler sig truet med en ledighed på godt fem procent for nogle år siden og til de tre procent i dag,« konstaterer Thorkild E. Jensen.

Ifølge Metal-formanden er en af årsagerne til, at danskerne har begravet de fleste dommedagsscenarier, at det er lykkedes for politikerne og arbejdsmarkedets parter i forening at overbevise danskerne om en offensiv strategi for at klare sig.

»Vi skal uddanne os, og vi skal være indstillede på at forny os og hele tiden tilegne os nye kompetencer og udvikle nye produkter. Når de nye produkter skal masseproduceres, skal det arbejde udføres i andre lande. Globaliseringen udgør et stort potentiale, og lønmodtagerne har jo de seneste år oplevet, at produktionsforbedringer og omlægninger i organisationen ikke altid er farlige,« siger Thorkild E. Jensen.

Udover at tolke danskernes selvtillid på jobmarkedet som udslag af højkonjunkturen, mener Bent Greve også, at selvtilliden afspejler det høje efteruddannelsesniveau.

»Vi er bedre til at sikre os livslang læring og efteruddannelse. Danmark ligger i top i EU med efteruddannelse til arbejdsstyrken, og konkret kan vi jo se, at danskerne holder deres kompetencer vedlige og også gør meget ud af at få nye kompetencer,« siger Bent Greve.

Også Per Kongshøj Madsen forklarer danskernes selvsikkerhed på det globale jobmarked med omfanget af efteruddannelse.

På udenlandske hænder

Ejerstrukturen i dansk erhvervsliv ændrer sig også dramatisk i disse år, og det betyder, at produktion og personalepolitik ikke længere kun tilrettelægges i Horsens eller København, men også fra Amsterdam, New York eller London. Selv om danske lønmodtagere ikke mister deres job, bliver de alligevel ramt af globaliseringen i form af nye ejere, viser LO og 3F’s store globaliseringsundersøgelse.

Inden for de seneste to år har flere end hver femte dansker oplevet, at hans arbejdsplads er blevet helt eller delvist overtaget af en udenlandsk ejer eller kapitalfond, er fusioneret med et udenlandsk selskab eller har outsourcet til udlandet.

Blandt de danskere, hvis arbejdsplads er kommet på udenlandske hænder, oplever hver femte – 19 procent – at det har haft direkte negative konsekvenser for arbejdsforholdene. Men flertallet erklærer, at der enten ingen konsekvenser har været, eller også har det været en blanding af plusser og minusser at få nye ejere.

Over halvdelen af danskerne er i dag på en arbejdsplads, hvor virksomheden har datterselskaber, moderselskab eller underleverandører i udlandet.

Det opsigtsvækkende ved undersøgelsen er, at danskerne ikke per automatik oplever en udenlandsk ejer eller kapitalfond som et tilbageslag for arbejdsforholdene. Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen vurderer, at det skyldes det gennemregulerede danske arbejdsmarked og den høje organisationsprocent.

»En udenlandsk ejet virksomhed etablerer sig i Danmark af helt andre grunde, end hvis de

etablerer sig i for eksempel Kina. Udenlandske virksomheder kommer til i jagten på stabil og højt kvalificeret arbejdskraft. De slår sig ikke ned i Danmark for at konkurrere på ringe løn og arbejdsforhold,« siger Per Kongshøj Madsen.

Han fremhæver, at multinationale selskaber kan køre mere rå personalepolitik i mange andre lande, men at de udmærket ved, at det ikke duer herhjemme med en dansk aftalemodel, og hvor alt på arbejdsmarkedet er gennemreguleret af overenskomster.

Men Per Kongshøj Madsen fremhæver, at når knap hver femte dansker oplever problemer, når deres arbejdsplads overtages af en udenlandsk virksomhed eller kapitalfond, er det immervæk mange mennesker og derfor et problem, som bør belyses. De ansatte på televirksomheden TDC, der inden for det seneste par år er blevet overtaget af en kapitalfond, vil nok høre til dem, der ifølge Kongshøj ikke melder sig i globaliseringens jubelkor.

»Men generelt kan det ikke betale sig for en udenlandsk koncern at omgå de danske regler på arbejdsmarkedet,« fastslår han.

Tager tyren ved hornene

Begge arbejdsmarkedsforskere vurderer, at danskernes globale udsyn også skyldes, at fagbevægelsen herhjemme ikke har været forskrækket, men tværtimod har valgt en offensiv strategi. Store toneangivende LO-forbund som HK, 3F og Dansk Metal har alle haft globalisering som centrale temaer på deres seneste kongresser og er gået i dialog med medlemmerne om, hvordan man skal tackle globaliseringens udfordringer.

»Fagbevægelsen har klart være meget pro-aktiv i forhold til globaliseringen. I stedet for at klynge sig til forældede arbejdspladser har man prædiket omkvædet, at uddannelse, uddannelse og uddannelse skal forbedre vores arbejdspladser. Dermed har fagbevægelsen hjulpet danske virksomheder med at skille sig af med solnedgangsindustrierne og i stedet flytte sig over midt i solopgangen,« fastslår Per Kongshøj Madsen.

Netop den strategi og omstillingsevne fra fagbevægelsen er ifølge ham helt i pagt med den fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet, den såkaldte flexicurity, som Danmark berømmes for i disse år.

Bent Greve understreger, at når fagbevægelsen går ind i trepartsforhandlingerne med regeringen og spiller en central rolle for at sikre ret til efteruddannelse, er de med til at geare danske lønmodtagere til globaliseringen og indgyde dem en tro på, at vi vinder og ikke taber på den internationale konkurrence.

For Thorkild E. Jensen, der også sidder i LO’s daglige ledelse, har der aldrig været slinger i valsen i forhold til, hvordan fagbevægelsen skulle forholde sig til det globale arbejdsmarked.

»Jeg har haft talrige møder med tillidsrepræsentanter og medlemmer i hele landet, og hver gang har jeg sagt, at globaliseringen er en nødvendighed for os. Det allerværste vi kan gøre, er at sætte hegn op omkring Danmark. Vi lever højt på den internationale handel og arbejdsdeling,« understreger Thorkild E. Jensen.