Danskerne dumper storkommuner

Af

Kommunalreformen skulle sikre en fagligt stærk offentlig sektor, der løser opgaverne tæt på borgerne. Seks år efter reformen vurderer knap halvdelen af danskerne imidlertid, at den kommunale service er blevet ringere end før. Kun seks procent, at den er blevet bedre. Kommunalforsker mener, reformen er en designet fiasko, som den kommende modernisering af den offentlige sektor risikerer at gentage. KL-formand kalder det en succes, men erkender, at man er kommet langt væk fra borgerne.

Foto: Foto: Anders Brohus, Polfoto.

KL-KOLOS Seks år efter, at der blev tegnet et nyt Danmarkskort med 98 kommuner, dumper danskerne kommunalreformen.

Halvdelen af befolkningen – 49 procent – oplever, at den offentlige service er blevet ringere eller meget ringere i tiden, der er gået, siden kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007.

Kun seks procent mener, at servicen er blevet bedre, mens 25 procent svarer ’ved ikke’ i en måling, som Gallup har foretaget for FOA blandt 1.573 danskere i april i år.

Kommunalforsker og professor Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, konstaterer, at danskerne må vænne sig til, at serviceniveauet er, som vi oplever det i dag, når kommunerne hele tiden tænker ’stor, større, bedst’ om alt fra skoler til daginstitutioner og plejehjem.

»Kommunalreformen virker. Det er den sørgelige sandhed. Det fører bare ikke til tilfredse borgere, og dermed kan man sige, at det er en ’designet’ fiasko. Det kan ikke overraske, at borgerne ville føle ringere service,« siger han.

Danskernes dårlige anmeldelse kommer samtidig med, at regeringen vil modernisere den offentlige sektor for yderligere 12 milliarder kroner – og netop som Økonomi- og Indenrigsministeriet har indsamlet høringssvar fra kommuner og regioner, der skal munde ud i den første store evaluering af kommunalreformen til efteråret.

Ikke som arkitekten ønskede

Et af hovedformålene ifølge arkitekten af kommunalreformen var ellers, at ’skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt’.  

Sådan beskrev tidligere indenrigs- og sundheds-, finans- og statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) ambitionen i december 2005 i publikationen ’Kommunalreformen – kort fortalt’. Løkke betegner i dag sig selv som en af hovedarkitekterne bag kommunalreformen.

Alligevel opleves systemet i dag mere bureaukratisk og mere fjernt fra den enkelte – og helt modsat Lars Løkkes ambition om, at opgaverne skulle løses ’så tæt på borgerne som muligt’.

Kun 14 procent af danskerne er i undersøgelsen enige i, at kommunalreformen har ført til mindre bureaukrati og færre skranker.

Men hele 46 procent er uenige eller overvejende uenige i, at bureaukratiet og skrankerne i kommunerne er mindsket efter kommunalreformen.

Vi fik noget andet

Selv om den økonomiske krise, der ramte Danmark i 2009, også har et ansvar for, at den kommunale service i dag er presset, er kommunalreformens dårlige karakterer hos danskerne efterhånden ganske veldokumenterede, påpeger Roger Buch:

»Vi fik ikke det, mange regnede med, som var mere eller bedre service for færre eller de samme penge. Det har vi ikke fået. Det har andre undersøgelser vist. Mange troede, der ville blive mindre administration, i stedet har vi fået mere administration,« siger han og fortsætter:

»Det var nemt at gennemskue, at store kommuner ville bygge store skoler, store biblioteker, store daginstitutioner, store plejehjem,« siger han og fremhæver, at når man slår fem forskellige kommuner sammen, der alle har forskelligt serviceniveau på skoler, biblioteker og børnehaver, vil nogle borgere godt nok opleve en servicefremgang visse steder, men andre vil opleve forringelser. Og de negative erfaringer fylder mest.

Roger Buch mener, at man skulle have fastholdt de oprindelige 275 kommuner og i stedet have fundet nationale løsninger på de særlige områder, hvor kommunerne ikke klarer sig godt – eksempelvis de mange børnesex-sager, der har ramt landet de senere år.

Hoved uden hale

Også Majbrit Berlau, formand for socialrådgiverne, som er frontpersonale på blandt andet job- og socialcentre, mener, at danskerne har ret til at være skuffede over kommunalreformen.

Et af ønskerne til reformen var, at danskerne skulle mødes med mere kvalificeret personale, flere specialister frem for generalister. Effekten er bare blevet, vurderer hun, at hver specialist gør sit og sender borgeren videre i systemet, uden at nogen tager ansvar for et samlet forløb. Ingen koordinerer eller hjælper borgeren igennem systemet, mener Majbrit Berlau, der påpeger, at jobcentre og socialforvaltningerne i dag er dårligere til at tale sammen end før.

Og eksempelvis i en jobsøgningsproces har det stor betydning for et menneske, om man privat er ramt af vold i familien, har børn, der mistrives, eller andre sociale udfordringer, som kan tappe energi hos den enkelte. I den situation kan det være afgørende, at socialforvaltningen og jobcentret koordinerer indsatsen:

»Men nogle gange har borgerne den klare opfattelse, at det er dem, der forsøger at koordinere systemet omkring deres egen sag. Og ikke systemet, der koordinerer omkring borgeren. Det opgør er vi nødt til at tage,« siger Majbrit Berlau, der opsummerer:

»Kommunalreformen havde den utilsigtede konsekvens, at vi fik mere bureaukrati, at forvaltningsenhederne i kommunerne er så opsplittede, at det er blevet et komplekst og usammenhængende system.  Der er i dag klare grænser mellem de forskellige forvaltninger i kommunerne, så der ikke er nogen koordinering mellem de forskellige områder, og det betyder, at borgerne kommer til at løbe spidsrod og fortælle den samme historie igen og igen.«

Meget tyder på, at danskerne er enige med Majbrit Berlau.

43 procent af respondenterne vurderer i undersøgelsen, at borgerbetjeningen er blevet ringere siden kommunalreformen. Kun 14 procent er enig i, at kommunerne er blevet bedre til at betjene borgerne, mens 30 procent svarer ’hverken eller’.

Elendig anmeldelse

Formanden for de offentligt ansatte, Dennis Kristensen, FOA, peger også på, at den økonomiske krise har betydning for danskernes oplevelse af den kommunale service. Alligevel er danskernes bedømmelse af kommunalreformen alvorlig.

»Det oprindelige udgangspunkt var større kommuner, større muskler, så man kunne levere bedre service og en bedre styring af den offentlige sektor. Hvis man isoleret kigger på det, er det her den dårligste anmeldelse, man kan få,« siger han og revser politikerne for at have fjernet sig for langt fra folket.

»Politikerne har i en årrække tænkt i at decentralisere driften, flytte driftsansvaret over på det administrative, for selv at tænke de overordnede strategier og målsætninger, som administrationen skal leve efter. Det tror jeg, borgerne reagerer over for. Den politiske styring, hvor nogle tager ansvar for de svære beslutninger, tror jeg, folk har sværere ved at se. Det er blevet nemmere at lukke skoler og så gemme sig bag embedsværket,« siger Dennis Kristensen.

Sygehuse virker med central styring

Sundhedsvæsenet fremhæves ofte som en succes, fordi sygehusene i de senere år er blevet mere effektive end tidligere. I en ny rapport fra et embedsmandsudvalg, der arbejder med evalueringen af kommunalreformen, udstikkes ambitionen bag reformen som:

’Med kommunalreformen på sundhedsområdet kom de sundhedstilbud, der kan knyttes tæt op på borgerens hverdag, tættere på borgeren, samtidig med at den specialiserede behandling blev samlet på færre enheder.’ 

Formålet var at skabe rammerne for en mere sammenhængende rehabiliteringsindsats på tværs af de forskellige sektorområder i kommunerne. Det er dog ikke lykkedes, erkender udvalget:

’Der findes i dag 98 sundhedsaftaler – én for hver kommune.’

Udvalget fortsætter: 

’Det giver grundlag for en stor variation mellem aftalerne, som kan vanskeliggøre samarbejdet på tværs, betyde for stor uensartethed i tilbuddene og medføre et stort ressourceforbrug.’ 

Sammenstød af interesser

45 procent af danskerne er enige. De oplever overordnet ikke, at sundhedsvæsenet er blevet ’væsentligt’ bedre efter kommunalreformen.  32 procent svarer ’hverken eller’, mens kun ni procent oplever, at sundhedsvæsenet er blevet væsentligt bedre.

Men Dennis Kristensen, FOA, mener faktisk, at lige nøjagtigt den proces, der blev indledt efter kommunalreformen, hvor der er fokus på specialistfunktioner, og hvor der nu etableres supersygehuse fem steder i landet, er et godt eksempel på, hvor det giver god mening, at systemet ’fjerner’ sig fra borgerne.

»Vi vil nok alle helst, hvis vi bliver ramt af en lidelse, mødes af en professor og ikke en reservelæge. Vi vil helst modtage den ypperste ekspertise. Men vi vil også helst have det så tæt på som muligt. Og der er nogle sammenstød en gang imellem. Nogle ting giver bare ikke mening at centralisere, men de mere videnstunge områder, som sygehusområdet, der er man til en vis grad nødt til at skabe større enheder,« vurderer han.

Grønt skær fra KL

Hos kommunerne ser man helt anderledes lyst på kommunalreformens effekt, end danskerne gør.

I det høringssvar, KL for nylig indsendte til Økonomi- og Indenrigsministeriet, roses kommunalreformen for at have skabt ’faglig og økonomisk bæredygtighed’.

Samtidig roser kommunerne reformen for at have ’skabt mulighed for at sikre borgerne mere sammenhængende og nære forløb … ’

KL’s formand, Rødovres socialdemokratiske borgmester Erik Nielsen, fremhæver de kommunale sundhedshuse, der er skudt op mange steder, som eksempel på, hvor kommunernes service i KL’s’ øjne er tættere på borgerne end før:

»Der er vi i hvert fald på vej til en succes. Når folk har kroniske sygdomme, er det en klar forbedring, at de ikke skal ind til de store flotte, nye supersygehuse, men kan få løst problemer med KOL- og diabetessygdomme lokalt, hvor det ikke kræver en specialist,« siger Erik Nielsen, der siger, han er overrasket over, at danskerne oplever kommunalreformen som en relativ stor fiasko.

Han tror dog ikke, det er så slemt i virkeligheden:

»Det er klart, det kommer an på, hvor i verden man er. Har man skolebørn, og har man fået sammenlagt en skole, vil det for nogle være smadderirriterende, fordi de får længere til skole. Så ser man måske ikke perspektivet ved, at man får bedre læring i form af linjefagsuddannede lærere og bedre pædagogisk sammensætning. Jeg tror, det er meget mere fragmenteret, end jeres tal viser. Det overrasker mig, fordi jeg synes, kommunerne lægger sig i selen,« siger han.

Der er dog et område, hvor Erik Nielsen selv erkender, at danskerne har ret – kommunerne har fjernet sig langt fra borgerne.

»Alt andet end at erkende dette vil være dumt,« siger han og fortsætter:

»Det kan sagtens være, man føler, at afstanden til rådhuset er blevet større. Man har også lavet noget med digitalisering, som gør, at borgerne kan synes, at kommunen er længere væk, end den var før. Det er man særdeles optagede af lige nu. I særdeleshed, fordi det er et kommunalt valgår. Vi vil meget gerne have, at der kommer flere ind og stemmer, fordi det er grundlaget for legitimiteten for at have lokalpolitikere,« siger Erik Nielsen.

Mere af det samme

I februar offentliggjorde regeringen en ambition i sin vækstplan om, at den vil modernisere den offentlige sektor for yderligere 12 milliarder kroner frem mod 2020.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch vil det føre til mere af det, som kommunalreformen har sat i gang:

»Storhedstænkningen bliver der mere af. Og mere centralisering,« siger han og fremhæver Udbetaling Danmark, der er en ny myndighed, som på tværs af kommunegrænser står for udbetalingen af danskernes familieydelser, barselsdagpenge, boligstøtte, folkepension og førtidspension.

»Når man evaluerer det om nogle år – hvis man ellers tør – tror jeg, borgerne vil sidde med en oplevelse af, at servicen er blevet ringere,« vurderer Roger Buch, der dog også peger på, at følelsen af tilfredshed i forhold til kommunal service er relativ subjektiv.

En robotstøvsuger gør formentlig lige så godt rent som et menneske, men derfor kan det godt føles som en forringelse for den enkelte borger, at der ikke i samme omfang som tidligere kommer et menneske hjem til den ældre længere, påpeger han.

»De borgernære løsninger kan der godt komme noget godt ud af. Men systemtankerne – stor, større, bedst – er der ikke noget, der tyder på, at det får en bedre modtagelse i danskernes øjne,« vurderer Roger Buch.