Danskerne boykotter når ansatte snydes

Virksomheder slipper ikke ustraffet fra at udnytte unges arbejdskraft. Fire ud af ti danskere har boykottet en bestemt butik eller vare i protest mod urimelige arbejdsforhold for de ansatte. Arbejdsmarkedsforsker mener, at nogle arbejdsgivere udnytter de unge som slaver og derfor er det rimeligt at grille blandt andre succeskokken Claus Meyer i offentligheden. Men fagbevægelsen bør ifølge forskeren også gå i flæsket på arbejdsgiverne i store kampagner

Foto: Foto: Mathias Christensen, Polfoto

KAMPDAG Danskere i hobetal undlader at købe ind i butikker som Agnes Cupcakes og Meyers bagerier, når det kommer frem, at de unge ekspedienter er ansat under urimelige arbejdsforhold.  Glasurkagerne og speltbollerne giver simpelt hen en dårlig smag i munden, hvis danskerne ved, at den unge kvinde bag disken har otte timers vagter uden pauser, ikke får tillæg for weekend- og aftenvagter og ikke har mulighed for at tage hjem, hvis hun er syg.

I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, erklærer fire ud af ti danskere, at de en eller flere gange har undladt at købe en bestemt vare eller besøge en bestemt restaurant eller butik, fordi virksomheden sættes i forbindelse med uregulerede arbejdsforhold.

Yderligere har hver femte dansker overvejet at boykotte en butik, fordi vilkårene for de ansatte er for dårlige, viser undersøgelsen.

Når danskerne hører, at en arbejdsgiver som for eksempel stjernekokken Claus Meyer eller det populære bageri Agnes Cupcakes sættes i forbindelse med uregulerede arbejdsforhold for de unge, bliver de ifølge undersøgelsen forargede. Hele 84 procent af danskerne siger, at det i høj eller nogen grad påvirker dem som forbrugere, når det kommer frem i pressen, at en arbejdsgiver på den ene eller den anden måde udsætter unge for urimelige arbejdsvilkår.

Formand for HK Handel, der organiserer servicemedarbejdere i butikker, Jørgen Hoppe, er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er danskernes boykot af varer, der får arbejdsgivernes lyst til at tegne overenskomst til at stige i samme takt som deres omsætning falder.

»Hvis fire ud af ti kunder siger nej til at handle i en butik eller købe en bestemt vare, er det jo noget man kan mærke med det samme som indehaver af en detailbutik. Både Agnes Cupcakes og ParadIS mistede kunder med det samme, da det kom frem i pressen, at de havde dårlige arbejdsforhold,« siger han.

Overenskomst betaler sig

I lyntempo har Agnes Cupcakes fået tegnet overenskomst med HK Handel, og ironisk nok træder en ny overenskomst i dag i kraft på arbejdernes internationale kampdag for de mange hundrede ungarbejdere, der langer isvafler over disken i is-kæden ParadIS. Endelig forhandler HK Handel lige nu med Meyers Bageri, og Jørgen Hoppe har en klar forventning om, at også her falder en overenskomst på plads i løbet af kort tid.

»Arbejdsgiverne er godt klar over, at de risikerer en boykot, hvis det kommer ud, at de ikke behandler de unge ordentligt. Derfor kan det altid betale sig at tegne og overholde en overenskomst. Både fordi det er rart med ordnede forhold for medarbejderne, men bestemt også fordi man som virksomhedsejer vil kunne mærke, hvis det kommer frem, at man ikke behandler de ansatte godt,« siger Jørgen Hoppe.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, vurderer også, at den faldende omsætning for arbejdsgivere som Agnes Cupcakes og Claus Meyer er det, der motiverer dem til at tegne overenskomst og rette op på forholdene.

»De snydepelse er jo nødt til at tegne overenskomst, når omsætningen falder gevaldigt. Det er beklageligt, at nogle arbejdsgivere ansætter unge på vilkår, der ikke er det danske arbejdsmarked værdigt,« siger Henning Jørgensen.

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det især indenfor det, han betegner som den nye servicekapitalisme, at arbejdsforholdene i både USA, EU og nu også Danmark, at arbejdsforholdene i stigende grad bliver ringere og ringere.

»Her er der nogle arbejdsgivere, der benhårdt udnytter arbejdsgiverpositionen og prøver at få de unge sat ind i nogle næsten slavelignende forhold. Vi har at gøre med arbejdsgivere, der tænker på profitten og ikke en dyt andet. Kokken Claus Meyer skal selvfølgelig grilles på en varm kogeplade, for det er ikke rimeligt at lade unge arbejde under så urimelige arbejdsforhold,«, siger han.

ParadIS vil ikke sættes i bås

Direktør for ParadIS, Henrik Schlüntz, afviser, at iskædens 39 danske butikker behandler deres ungarbejdere dårligt, og at de benhårdt går efter profitten på bekostning af arbejdsglæde hos de ansatte. Han mener derfor ikke, at det er rimeligt, at han skal grilles offentligt på baggrund af de beskyldninger, som har været rejst mod hans virksomhed. Det drejer sig blandt andet om unge, der skulle være blevet fyret, fordi de meldte sig syge.

»Vi vil overhovedet ikke sættes i den bås, at vi har uordnede arbejdsforhold. Det er en kampagne, som vi godt kan have HK mistænkt for at sætte i gang for at hverve nye medlemmer, og det har intet på sig, at vi ikke tilbyder ordentlige arbejdsforhold,« siger Henrik Schlüntz.

Da dagbladet Politiken i vinter bragte flere artikler om unge, der blandt andet blev fyret for at melde sig syge, skabte det en voldsom debat helt på linje med artiklerne om Meyers bagerier og Agnes Cupcakes. Men da ParadIS har lukket i vintermånederne oplevede iskæden ikke kundeflugt og nedgang i omsætningen, siger direktøren.  

Henrik Schlüntz erklærer sig som en svoren tilhænger af overenskomster og velordnede forhold på arbejdsmarkedet, og han bedyrer, at den eneste grund til, at iskæden først nu tegner overenskomst med HK Handel er, at virksomheden kun har få år på bagen og med ganske få butikker ikke tænkte på at tegne overenskomst.

»Nu har vi en størrelse, der tilsiger, at vi har overenskomst. Jeg er stor tilhænger af, at der er regler og overenskomster på arbejdsmarkedet, og vi er en seriøs arbejdsgiver, der tilbyder vores unge ordentlige arbejdsforhold,«, siger han og kalder det ’trist’ og ’ærgerligt’, at en enkelt eller et par unge har oplevet urimelige arbejdsforhold bag disken i nogle isbutikker. Men det er ikke normen,« siger han og understreger, at unge står i kø for at få lov at arbejde i butikkerne. 

Glansbilledet krakelerer

Ungdomskonsulent i LO Morten Skov Christiansen er positivt overrasket over, at så stor en del af danskerne giver udtryk for, at de er påvirket af de sager, hvor unge har arbejdet under elendige arbejdsvilkår. Han har ellers været frustreret over at se de danskere, der går op i fair trade og arbejdsforholdene i ulandene, samtidig køber deres kager hos for eksempel Agnes Cupcakes.

 »Mange danskere vil gerne være politiske forbrugere, når det gælder arbejdere i den 3. verden, men danskernes arbejdsforhold er de tilsyneladende ligeglade med. Jeg tror, at de har en grundopfattelse af, at der er gode arbejdsforhold i Danmark. Men det glansbillede er krakeleret i kølvandet på sagerne om Agnes Cupcakes og Meyers. Det viser bare, at når der kommer den slags sager, skal de frem i lyset,« siger han.

Danskerne er ikke i tvivl om, at det er arbejdsgiverne, man skal være efter, når unge havner i uforsvarlige arbejdsforhold.

78 procent peger i Ugebrevet A4’s undersøgelse på arbejdsgiverne, når de bliver spurgt om, hvem der først og fremmest har ansvaret for, at de unge arbejder under regulerede arbejdsforhold, og at regler og love overholdes. Otte procent peger på de unge selv, mens den andel, der mener, at det er fagforeningernes ansvar, er nede på tre procent.

Ikke desto mindre mener Henning Jørgensen, at fagbevægelsen har et betydeligt ansvar for, at de utilfredsstillende arbejdsforhold får lov til at udvikle sig.  

»Jeg synes, at fagbevægelsen kunne have gjort meget mere for at råbe op og bruge eksemplerne til at vise, hvad det er for en ny servicekapitalisme, vi har fået. Her har arbejdsgiverne jo ikke den samme moral og indstilling til regulerede forhold, som vi har været vant til. De tænker på profitten og ikke en dyt andet, og de forhold synes jeg ikke, at fagbevægelsen har været god nok til at politisere,« mener han.

Fagbevægelsen skal op på dupperne

Henning Jørgensen peger på, at det danske arbejdsmarked har faldende overenskomstdækning og faldende organisationsgrad, hvilket peger i retning af, at vi vil opleve flere grelle eksempler på, at arbejdsgivere udnytter de unges arbejdskraft. For at dæmme op for det efterlyser arbejdsmarkedsforskeren, at fagbevægelsen straks, når sagerne dukker op, går ud offentligt og viser over for andre unge, at der er hjælp at hente, hvis man henvender sig.

»Fagbevægelsen er simpelthen for dårlig til at bruge medierne til at politisere skandaler og urimelige vilkår. Den koncentrerer sig for meget om at holde på de medlemmer, den har, i stedet for at vise over for de unge, der er fremtidens medlemmer, at man er i stand til at rykke og skabe bedre forhold,« påpeger han.  

Morten Skov Christiansen fra LO er ikke sikker på, at det kun er via medierne, at man skal højne de unges bevidsthed og rettigheder på arbejdsmarkedet. Han medgiver, at fagbevægelsen kan blive bedre til at opsøge for eksempel fritidsjobbere dér, hvor de arbejder. Men det afgørende løft i de unges forståelse af rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet skal skolerne hjælpe med, mener han.  

»Vi kan ikke få alle danske unge i tale. Derfor siger vi, at vi skal have den danske model på skoleskemaet. Helt basalt arbejdsmarkedsstof, der fortæller dem, hvad en overenskomst er, hvad mindsteløn er og så videre. De unge i dag ved slet ikke, hvad de træder ud i den dag, de er færdige med folkeskolen,« mener LO-ungdomskonsulenten.

Mærkning kan også snyde

69 procent af danskerne ville ifølge A4’s undersøgelse hilse en mærkningsordning velkommen, der gjorde det muligt for en forbruger at se, om en vare er produceret under regulerede og ordnede arbejdsforhold.

Holdningerne til en sådan ordning er imidlertid delte. Morten Skov Christiansen er begejstret for ideen, mens Jørgen Hoppe fra HK Handel afviser forslaget.

»Vi har diskuteret meget, om man skulle kunne sætte et skilt i døren og skrive: Her har du overenskomst. Men at du har en overenskomst betyder ikke automatisk, at du har ordentlige arbejdsforhold. Der kan godt være dem, der bliver snydt alligevel, og derfor kan det skabe et falsk billede af ordnede arbejdsforhold,« påpeger Jørgen Hoppe.

I Aalborg vurderer 3F ikke desto mindre, at erfaringerne er gode med en mærkningsordning, som nu fungerer på tredje år på hotel- og restaurationsområdet, og fortæller gæsterne, hvor de kan spise og drikke med bevidstheden om, at de ansattes løn- og arbejdsvilkår er reguleret af overenskomst.

Søren Elsberg, formand for 3F Aalborg, har set alt for mange eksempler på løndumping og dårlige vilkår, hvor unge ansatte for eksempel hæfter kollektivt for ’underskud' i kassen.

»Med de klistermærker, som restauratører med overenskomst villigt sætter op, ved kunderne, hvor der er orden i sagerne. Vi har også lavet en hjemmeside, hvor overenskomstforholdene fremgår, og kampagnen virker,« mener 3F-formanden i den store kongresby.

Prisen bestemmer i sidste ende

Når vi står med et udvalg af varer foran os eller skal beslutte os for, hvor vi skal ud og spise, er det dog prisen, der er mest afgørende for vores valg, viser A4’s undersøgelse.

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er »ingen betydning« og 10 er »meget stor betydning« tildeler danskerne varens pris en score på 7,6 i A4’s undersøgelse. Som det næst vigtigste forhold i forbindelse med forbrug peger danskerne imidlertid på, at de gerne vil have sikkerhed for, at varen er produceret under ordentlige arbejdsvilkår.  Det forhold opnår en gennemsnitlig score på 7,2, mens »at varen er produceret under hensyn til miljø, klima og bæredygtighed« kun opnår en score på 6,8.

HK Handels formand Jørgen Hoppe er ikke overrasket over, at det i en krisetid er prisen, som danskerne lægger størst vægt på. Men hensynet til de ansattes arbejdsvilkår og lønforhold (6,9) tillægges så stor betydning, at han under alle omstændigheder er fortrøstningsfuld.

»Selv om prisen er vigtigst, lader de sig alligevel påvirke af det, hvis forholdene ikke er i orden,« siger formanden for HK Handel.