TIDSBOMBE

Danskerne: Børnefamilier skal have mulighed for at arbejde mindre

Af
| @MarieHeinPlum

Op mod halvdelen af danskerne mener, at deltid skal være en rettighed for småbørnsforældre. Det viser en ny undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4. Deltid kan dog være en bombe under ligestillingen, advarer en ekspert, som mener, kvinderne skal kompenseres økonomisk. Arbejdsmarkedets parter er lunkne.

Fire ud af ti danskere mener, at børnefamilier skulle have ret til at gå på deltid, mens de har børn i alderen nul til seks år. 

Fire ud af ti danskere mener, at børnefamilier skulle have ret til at gå på deltid, mens de har børn i alderen nul til seks år. 

Foto: Torben Klint/Scanpix

En hverdag, hvor ungerne mest er sammen med pædagoger, og hvor mor og far er kortluntede, når de endelig er hjemme. Børnefamilier kan have svært ved at finde balancen, og det bør der gøres noget ved, mener en stor del af danskerne.

I en ny undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, svarer 43 procent, at de er enten enige eller helt enige i, at børnefamilier skal have ret til at kunne gå på deltid, mens de har børn under seks år. 47 procent af kvinderne og 37 procent af mændene efterspørger en lettere hverdag for forældre.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at Enhedslisten i et nyt familiepolitisk udspil har foreslået, at forældre får en lovsikret ret til at gå på deltid.

Klik her for at læse artiklen: Johanne Schmidt: Forældre er ved at falde om af stress

Direktør i den familiepolitiske tænketank Cura Karen Lumholt er glad for det tydelige krav fra danskerne.

Fire ud af ti vil give forældre ret til deltidSpørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn? ’Forældre med børn under seks år bør have ret til at kunne gå på deltid’.
Note: Kategorierne ’Helt enig’ og ’Enig’ er slået sammen til én kategori. Det samme gælder ’Helt uenig’ og ’uenig’. Note: På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent. Kilde: Analyse Danmark

»Det overrasker mig faktisk, at så mange danskere melder klart ud på det her område, for nu har vi gennem årtier fået tudet ørerne fulde af, at det er vores egen skyld, at vi er pressede. Men jeg synes, det er positivt. Jeg mener også, det bør være en rettighed,« siger hun.

Danske børnefamilier lever i en presset tidsklemme. Thomas P. Boje, arbejds- og familielivsforsker, Roskilde Universitet

Undersøgelsens resultat kommer ikke bag på arbejds- og familielivsforsker Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet. Han har forsket i, hvordan man kan gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, så det imødekommer borgernes behov.

»Danske børnefamilier lever i en presset tidsklemme. Fædre arbejder i gennemsnit 44 timer og mødre 36 timer. Vores undersøgelser viser, at mændene gerne vil gå seks-syv timer ned og kvinder fire-fem timer, så de tilsammen vinder 12 timer til at passe familien,« siger Thomas P. Boje.

Deltid har lav status

At danskerne er fristet af deltid, bliver understøttet af tal fra Danmarks Statistik. De viser, at der i 2014 var knap 25 procent på deltid. Heraf var det 35 procent kvinder og 14 procent mænd. Som det er i dag, er deltid mest normalt i social- og sundhedssektoren, hvor især kvinderne huserer.

Børnefamilier: Mor skal holde tidligt friSpørgsmål: Hvem, synes du, skulle gå ned i tid, hvis I havde økonomisk mulighed for det?
Kilde: Analyse Danmark

I den private sektor – særligt i de højere betalte job, som især er besat af mænd – er deltid ikke normalt. Derfor opfattes det stadig som del af lavstatus-erhvervene, og den værdi, deltid skaber for hjemmet, anerkendes ikke, påpeger Karen Lumholt.

»Der er ganske enkelt ingen status forbundet med det, og hvis du beder om deltid, bliver du typisk betragtet som uambitiøs. Man burde i stedet værdsætte det og sige: ’Den her person forstår værdien af relationer og omsorg, og vedkommende har rent faktisk et liv ved siden af sit arbejdsliv’,« siger Karen Lumholt.

Der er en tendens til at se ned på dem, der arbejder på deltid, og det skal vi væk fra. Helle Rosdahl Lund, leder, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv

Det negative billede kan leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Helle Rosdahl Lund genkende. Men deltid behøver ikke at betyde lavere produktivitet. Det kan faktisk have den modsatte effekt, siger hun.

»Der er en tendens til at se ned på dem, der arbejder på deltid, og det skal vi væk fra. Du kan sagtens være en god og engageret medarbejder, selvom du arbejder 32 timer om ugen – måske endda en bedre medarbejder. Erfaringer viser, at folk på deltid er meget effektive,« siger Helle Rosdahl Lund.

For få og for rastløse børn

Selvom det er kvinder, der udgør størstedelen af de deltidsansatte, så tror Helle Rosdahl Lund på en kulturændring. Mange – også mænd – er nemlig lede og kede af den nuværende struktur på arbejdsmarkedet, mener hun.

»Der er ved at ske en ændring i holdningen til arbejdstiden, og 37 timer er ikke et must længere. Man vil i stigende grad gerne gå ud og sige, at man ønsker deltid. Jeg møder flere og flere mænd, som tager deltid. Især blandt de yngre generationer er der ved at ske en ændring,« fortæller Helle Rosdahl Lund.

En årsag til ønsket om deltid kan være, at danskerne er trætte af at nedprioritere deres børn til fordel for arbejdet. Normeringen i daginstitutionerne er blevet gradvist dårligere, men børnene opholder sig der i stadig flere timer.

Hvis forældre arbejder fuld tid, så har de ofte ikke det store overskud tilbage, når de har hentet deres børn. Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi

Konsekvenserne af det er begyndt at dukke op i forskningen. Professor i socialpsykologi og tidligere formand i Børnerådet Per Schultz Jørgensen er en af dem, der har undersøgt de negative effekter.

»Hvis forældre arbejder fuld tid, så har de ofte ikke det store overskud tilbage, når de har hentet deres børn. Det bidrager til at skabe rastløse børn, der søger opmærksomhed. De kommer til at mangle en indre ballast, der fortæller dem, at de er gode nok. Samtidig føler forældrene ikke, at de har plads til flere børn i deres liv, og det påvirker fødselstallet negativt,« siger han.

Skidt for ligestillingen

Men selvom undersøgelsen viser, at danskerne hylder deltids-tanken, og trods en spirende kulturændring hos kønnene, anses deltid stadig for kvindernes domæne. Det slår også ud i undersøgelsen. Her er danskerne blevet spurgt hvem, de mener, skal ned i tid. Og 43 procent peger på mor, mens kun 7 procent synes, det er fars opgave.

Mændene bruger deres fleksibilitet til at arbejde mere, hvor kvinder bruger fleksibilitet på at arbejde mindre. Karen Sjørup, ligestillingsforsker, Roskilde Universitet

»Det hænger sammen med diskussionen om barsel, sygedage og orlov. Her er det jo også mest kvinder, der tager fri og passer børn. Vi har en de facto opdeling af kvinders og mænds tid. Mændene bruger deres fleksibilitet til at arbejde mere, hvor kvinder bruger fleksibilitet på at arbejde mindre. Det går jo naturligvis ud over ligestillingen og den reelle forskel mellem kvinder og mænd i samfundet, siger ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup.

Hun peger på andre europæiske lande, hvor deltid har medført større ulighed mellem kønnene.

I Holland, hvor der ikke er samme pasningsmuligheder som i Danmark, er hele 76,6 procent af alle erhvervsaktive kvinder på deltid. I Sverige, hvor forældre har ret til at gå på deltid, indtil barnet er otte år, er det også især kvinder, der skruer ned for arbejdslivet. Og i Norge, hvor man kan modtage kontant støtte til deltid det første år efter barsel, er det 40 procent af kvinderne, der benytter sig af det, hvor det for mænd kun gælder 14 procent.

Ud over at deltidsmulighederne altså sender flest kvinder hjem til kødgryderne, er der andre problemer i, at kvinder er økonomisk afhængige af deres mænd, mener Karen Sjørup.

»I Danmark er der et rekordhøjt antal skilsmisser. Det er blandt andet et udtryk for, at det kan lade sig gøre for kvinder at forsørge sig selv. I lande, hvor man ikke kan forsørge sig selv, er man ikke så tilbøjelig til at blive skilt, selvom man er i et ulykkeligt ægteskab,« siger hun og understreger, at skilsmisser også har negative konsekvenser.

Elastik på jobbet afbøder stress

Deltid har dog også mange positive effekter. En arbejdsplads, der har haft gode erfaringer med at lade medarbejderne gå ned i tid, er it-virksomheden Abakion. De spurgte i branchen, hvad der kunne gøre arbejdspladsen mere attraktiv: ’Mere fleksibilitet’, lød svaret.

»Og hvis det var det, der skulle til, ja, så ville vi gerne tilbyde deltid til alle dem, der havde lyst,« fortæller Maja Bavngaard, der er HR-manager i Abakion.

I dag er en ud af seks af virksomhedens 50 medarbejdere på nedsat tid. Abakion tager udgangspunkt i, hvilken fase i livet folk er i. De helt unge og de lidt ældre vil ofte gerne arbejde mere, mens ansatte med børn eller andre livsprojekter har brug for at arbejde mindre.

»Jeg er selv på deltid. Jeg har to børn på seks og ni år, og for mig er det vigtigt, at jeg kan gå den time før hver dag. I peak-perioder arbejder jeg så på fuld tid, og jeg regner også med at gå op på 37 timer igen om nogle år,« fortæller Maja Bavngaard.

Abakion er årligt med i konkurrencen ‘Great Place to Work’, hvor medarbejderne bliver spurgt, hvad, de synes, er godt ved deres arbejdsplads. Her fremhæver de fleksibilitet og balance.

»Jeg er overbevist om, at vi afbøder stress, fordi vi bruger den elastik, og det gør det også lettere for os at fastholde folk. Det kan vi se i statistikkerne,« siger Maja Bavngaard.

Overskud på fødsels-kontoen

Også hjemme i familiekøkkenet og på fødestuerne vil der vise sig positive effekter, hvis både mænd og kvinder vil gå ned i tid. Det mener Per Schultz Jørgensen.

»Hvis manden deltog mere i arbejdet derhjemme, ville der være en mere lige fordeling af kræfterne. Mere ligestilling betyder mere fællesskab, overskud og tiltro, og det er netop tryghed og tiltro, der giver os lyst til at sætte flere børn i verden,« fortæller Per Schultz Jørgensen.

Han er enig med de danskere, der i undersøgelsen svarer, at deltid bør være noget, den enkelte kan kræve. Hvis man vil ændre kulturen og få flere mænd til at vælge deltid, så kræver det, at man gør deltid til en rettighed.

»Der skal lovgivning og rettigheder til at skubbe til normerne. Her halter Danmark bagefter, og når vi er så konservative på det område, så trækker vi også den her udvikling i langdrag. Vi bliver nødt til at opdatere vores familiemodel, så det ikke kun hviler på moren,« siger Per Schultz Jørgensen.

Lønkompensation, tak

Det samme siger forsker i arbejde- og familieliv ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje. Der skal håndfaste regler og en økonomi i balance til, hvis det ikke kun skal være kvinderne, der går ned i tid.

»Vi er nødt til at lave et samfund, hvor begge parter har ret til at gå ned på deltid. Begge skal have mulighed for at få en rimelig høj lønkompensation i perioder. Det vil sikre ligestillingen og gøre, at man accepterer deltid som noget, både kvinder og mænd går på,« siger han.

Vi synes allerede, at der er rigtig meget fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, så vi ser det ikke som en mangel overhovedet. Pernille Knudsen, direktør, DA

Thomas P. Boje mener godt, at deltid kan blive en accepteret del af arbejdsmarkedet, hvis blot det gøres naturligt for virksomhederne ved at lovfæste det.

Samtidig ser han lønkompensation som en afgørende faktor for at sikre ligestillingen, da det så ikke vil betyde en nedgang i løn for de mænd, der normalt tjener det meste af husholdningen.

»Fagbevægelsen burde gennem overenskomster sørge for, at småbørnsforældre kunne gå ned i tid, så de kunne få noget i dagpenge og resten fra virksomheden, de arbejder i. Så får man alligevel sin fulde løn. Det vil få flere mænd til at vælge deltid,« siger Thomas P. Boje.

DA: Vi er allerede fleksible

Den model er der imidlertid ikke opbakning til hos arbejdsmarkedets parter. Dansk Arbejdsgiverforening ser ikke grund til mere deltid. DA synes nærmere, at Danmark har brug for, at folk arbejder mere.

»I Danmark arbejder vi en del mindre end andre lande, vi sammenligner os med. Det ville være problematisk, hvis flere gik på deltid, for så ville der blive præsteret færre arbejdstimer,« siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen.

Selvom den ugentlige arbejdstid i Danmark ligger i den lavere ende sammenlignet med andre lande, er danske familier alligevel nogle af dem, der lægger flest timer uden for hjemmet. For lægger man mors og fars arbejdstid sammen, er vi – ifølge Cura – oppe på 74,7 timer om ugen. Det er toppen i Europa.

Pernille Knudsen mener dog, at der i Danmark er mange andre håndtag end timetallet, man kan skrue på, hvis man har brug for at tilrettelægge sit arbejde anderledes.

»Vi synes allerede, at der er rigtig meget fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, så vi ser det ikke som en mangel overhovedet,« siger Pernille Knudsen.

I LO forstår man godt lønmodtagernes ønske om nedsat tid. Men lovregulering vil man ikke være med til. Arbejdstidsregler skal aftales ved parternes bord.

»Spørgsmålet om arbejdstid ligger i overenskomsterne, så hvis det er et stort ønske at få ret til deltid skrevet ind, skal kravet rejses i fagforeningen. Og er der forældre, som ønsker deltid, men ikke umiddelbart kan få det, ja, så tag en snak med tillidsrepræsentanten,« siger LO's næstformand Lizette Risgaard.

At styre hjemmet er også ledelse

Karen Lumholt anerkender, at en lovfæstet ret til deltid har svære udsigter, fordi det er parterne der skal tegne arbejdsvilkårene. Men i det mindste kan vi gøre noget for at ruske op i en forkvaklet opfattelse af, at deltid er et minus på CV’et, mener hun.

»Da jeg selv havde gået hjemme med barn nummer tre i to år, søgte jeg en mellemlederstilling. Jeg skrev, at min væsentligste ledererfaring var at være mor til tre børn 24/7, og at jeg dermed var ekspert i at udsætte egne behov, træffe beslutninger, organisere min hverdag og så videre. Jeg opstillede en lang række kompetencer. Det var selvfølgelig en joke, men også alvor. For det var også for at synliggøre, at det rent faktisk er et arbejde og også giver kompetencer,« siger Karen Lumholt.

Hun fik jobbet.

Klik her for at læse hele undersøgelsen fra Analyse Danmark

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Analyse Danmark 4.669 respondenter - heraf 1.101 med børn