SKÆVVRIDNING

Danskerne bliver rigere, men de fattigste er hægtet helt af

Af | @jakkobb

Langt størstedelen af danskerne har fået flere penge mellem hænderne siden årtusindeskiftet. Over 800.000 personer har imidlertid ikke fået del i velstandsfremgangen og har mindre end 100.000 kroner til rådighed om året.

I perioden fra 2000 til 2012 fik danskerne som helhed flere penge. Men det mærkede Henrik og mange andre som ham ikke noget til. 

I perioden fra 2000 til 2012 fik danskerne som helhed flere penge. Men det mærkede Henrik og mange andre som ham ikke noget til. 

Foto: Thomas Wilman/Polfoto

Danskerne har fået markant flere penge mellem hænderne siden årtusindeskiftet. Men alt imens flere hundrede tusinde personer har rykket sig fra de lavere middelklasser til større velstand, er gruppen med færrest penge stort set uforandret.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Fra 2000 til 2012 er antallet af personer, der har mere end 225.000 kroner om året i disponibel indkomst, næsten fordoblet fra 857.000 til 1.622.000 personer.

I samme periode er antallet af personer, der har mindre end 100.000 kr. mellem hænderne hvert år, faldet med blot 1,3 procent fra 887.000 til 875.000.

»Danskerne er blevet rigere over de 12 år, der er gået. Velstandsfremgangen er særligt slået igennem ved, at den øvre middelklasse og overklassen er vokset markant. Til gengæld er der en stor del – omkring en femtedel – der ikke har fået del i fremgangen,« siger Kristian Weise, direktør i centrum-venstre tænketanken Cevea.

Udviklingen er illustreret i Ugebrevet A4's nye, interaktive grafik, der blandt andet viser udviklingen i danskernes disponible indkomster fra 2000 til 2012. For sammenlignelighedens skyld er alle tal omregnet til 2012-tal.

Danmark er blevet mere uligeTræk i knappen med årstal og se, hvordan udviklingen har været i danskernes indkomst.

Ved at trække knappen i grafikken fra venstre mod højre kan man se, hvordan indkomstfordelingen udvikler sig gennem perioden. Og den øvelse giver et tydeligt billede, konstaterer Kristian Weise.

»Man kan se, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige i Danmark. Tilbage i 2000 var der en stor midtergruppe og ikke ret mange i toppen. Siden da er fordelingen blevet fladere med færre i midten og flere i toppen. Kun i bunden står det stille,« siger Kristian Weise.

Ingen fremgang for folk med lave indkomster

En del af forklaringen er, at der er et stort antal studerende, der har lave disponible indkomster, men som normalt ikke regnes som fattige.

Det er imidlertid langt fra hele forklaringen, lyder det samstemmende fra de kilder, Ugebrevet A4 har talt med.

Der er flere, der bliver hægtet af i samfundet. Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

En af dem er Rådet for Socialt Udsatte, der henviser til, at antallet af fattige efter deres opfattelse er steget gennem perioden.

»Det er dem med de største indkomster, der har oplevet fremgang, hvorimod der slet ikke er sket det samme for dem med de laveste indkomster. Det har den konsekvens, at der er flere, der bliver hægtet af i samfundet,« siger rådets formand Jann Sjursen.

Høje lønstigninger trak indkomster op

Alle tal i denne artikel er disponible indkomster. Det er kort fortalt et udtryk for, hvor mange penge en person har til rådighed, når vedkommende har fået løn, betalt skat og modtaget eventuelle overførselsindkomster. Kapitalindkomst i form af eksempelvis renteindtægter indgår også.

Det var især i første halvdel af perioden fra 2000-2012, at danskerne fik flere penge mellem hænderne. Det viser rapporten 'Fordeling og Incitamenter', som Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde sidste år.

Her fremgår det, at den disponible indkomst i gennemsnit steg med cirka 2 procent om året – efter inflation - i perioden fra 2000-2006. Fra 2006-2011 var stigningen kun på knap 1 procent om året.

Det skyldes, at den økonomiske vækst var langt højere i første halvdel af perioden. Her blev der for eksempel givet relativt store lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne.

Skattereformer øgede skævheden

Det stoppede, da krisen satte ind. Til gengæld fik danskerne i de følgende år flere penge mellem hænderne som følge af flere skattereformer. Den første skattereform under VK-regeringen blev gennemført allerede i 2004 og derefter fulgte yderligere to skattereformer i 2007 og 2009.

Særligt Forårspakke 2.0 fra 2009 bidrog ifølge flere eksperter til at øge uligheden i indkomstfordelingen. Med aftalen blev mellemskatten helt afskaffet, mens indkomstgrænsen for topskatten blev øget.

»Alle tre aftaler under V-K-regeringen gav skattelettelser til personer i arbejde og var dermed med til at øge forskellen i disponible indkomster mellem personer i arbejde og personer uden for arbejdsmarkedet,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Han bakkes op af Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Skattereformerne under V-K-regeringerne har trukket i retning af en skævere indkomstfordeling,« siger han.

Forhadte fattigdomsydelser

Flere af de kilder, Ugebrevet A4 har talt med, vurderer også, at V-K-regeringens såkaldte fattigdomsydelser – særligt lave ydelser som starthjælpen og introduktionsydelse – har været med til at øge spændet.

»For mig at se er de reducerede kontanthjælpsydelser en af de væsentligste forklaringer,« siger Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte.

De omstridte ydelser blev afskaffet som led i finanslovsforhandlingerne i efteråret 2011, kort tid efter at S-R-SF havde vundet valget.

Fuld fart på uligheden

Som Ugebrevet A4's grafiske fremstilling viser, er indkomstfordelingen set over den 12-årige periode blevet mere ulige. Det stemmer overens med udviklingen i den såkaldte gini-koefficient, der er et bredt anerkendt mål for uligheden i samfundet.

Vi er ikke længere dukse, når det kommer til økonomisk lighed. Det har ellers været et særligt kendetegn for den danske velfærdsstatsmodel. Bent Greve, professor, Roskilde Universitet

I januar viste en analyse fra tænketanken Cevea, at Danmark er i top-5 over de mest ulige indkomstudviklinger blandt EU's medlemslande. Dermed ikke sagt, at Danmark er blandt de mest ulige lande, men vi har fuld fart på i den retning med de seneste års udvikling.

I starten af det nye årtusinde var Danmark således blandt de allermest lige i Europa – i dag er Danmark mere ulige end lande som Norge, Island, Sverige, Holland, Finland, Belgien og Østrig, viser tal fra Eurostat.

I regeringens udlægning af tallene lægges vægten på, at Danmark kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Men det holder ikke i 2014, mener kritikerne.

»Der har været en tendens til, at man luller sig selv i søvn ved at henvise til, at vi stadig er blandt de mest lige. Det kan man ikke hævde længere,« siger Kristian Weise fra Cevea.

Han bakkes op af Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

»Sammenlignet med nogle lande er vi meget lige. Men vi er ikke længere dukse, når det kommer til økonomisk lighed. Det har ellers været et særligt kendetegn for den danske velfærdsstatsmodel,« siger han.

Nye reformer øger spændet

Tallene i Ugebrevet A4's opgørelse løber kun til og med 2012 og afspejler derfor kun i ringe grad udviklingen, efter at flertallet skiftede fra blå til rød blok ved valget i 2011.

Spørgsmålet er så, hvordan udviklingen har tegnet sig siden da. Sidste sommer erkendte økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), at regeringens reformer har øget uligheden. Det gælder skattereformen fra 2012, reformerne af fleksjob, førtidspension og kontanthjælp samt SU-reformen og Vækstplan DK.

Fælles for flere af reformerne er, at de øger den økonomiske tilskyndelse til at arbejde ved at øge afstanden mellem overførselsindkomst og arbejdsindkomst. Dermed er der meget, der tyder på, at man også i de kommende år vil se en udvikling, hvor folk i arbejde får flere penge mellem hænderne, mens personer på overførselsindkomster ikke i samme grad får del i velstandsfremgangen.

»Der er flere, der vil få stigende disponible indkomster, men det er ikke entydigt, hvad der kommer til at ske for dem med de laveste indkomster,« siger Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Han henviser til, at regeringen, Venstre og Konservative med skattereformen fra 2012 også har aftalt, at overførselsindkomsterne fremover skal stige mindre hvert år, end de hidtil har gjort.

Mens satser for eksempelvis kontanthjælp og dagpenge hidtil har fulgt lønudviklingen, skal de fra 2016 i stedet følge den generelle prisudvikling. Ifølge skønnet i aftalen betyder det, at satserne kommer til at stige cirka to procent om året i stedet for cirka tre procent om året.

Læs mere om undersøgelsen her.