Danskerne bliver ramt på pensionen

Af

Suspensionen af den særlige pensionsopsparing vil kunne mærkes i pensionsalderen. Ifølge de konservative bliver den næppe genindført. Det vil koste en typisk LO’er 116.000 kroner.

Aflysning Regeringens suspension af den særlige pensionsopsparing (SP) giver umiddelbart danskerne flere penge mellem hænderne. Men forbrugsfesten kan blive dyr i alderdommen. Den betyder nemlig, at en 35-årig lønmodtager med en årsløn på 250.000 kroner vil mangle 6.700 kroner, når hun bliver pensioneret. Men bliver SP sløjfet permanent, vil det for alvor kunne mærkes. Så vil hun mangle hele 116.000 til sit otium, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet).

Står det til regeringspartiet de konservative, har vi formentlig set det sidste til SP:

»Vi tager først endelig stilling i 2005. Men der skal meget gode grunde til at genindføre den. Det må grundlæggende være op til borgerne, hvad de vil bruge deres penge til. Det er ikke noget, politikerne skal bestemme,« siger den konservative finansordfører Lars Barfoed om den tvungne pensionsopsparing, der blev indført under SR-regeringen i 1998.

AErådets beregninger tager udgangspunkt i et fortsat meget lavt renteniveau på gennemsnitligt blot tre procent årligt over de næste 30 år. Men stiger renten, øges pensionstabet betragteligt:

  • En 35-årig lønmodtager med en årsindkomst på 150.000 vil mangle 69.400 kroner som pensionist, hvis renten er tre procent. Er den derimod seks procent, vil tabet være 106.400
  • Med en rente på seks procent vil en lønmodtager med en årsløn på 250.000 kroner miste 177.700 kroner, og en lønmodtager med en halv million hele 356.000.

Ifølge Lars Andersen, direktør i AErådet, vil en permanent sløjfning ramme lavtlønnede hårdt.

»De vellønnede har jo luft i budgettet til at lave private opsparinger. Men de lavtlønnede, som kun har ATP og måske deres arbejdsmarkedspension, vil få mindre at gøre godt med. Der er ikke tradition for, at de lavtlønnede selv betaler ind til pensionsopsparinger. Og selv om SP må-ske ikke virker af så meget, batter det noget i den sidste ende,« siger Lars Andersen og fortsætter:

»Suspensionen af SP er et noget bagvendt tiltag i en tid, hvor man ellers taler så meget om, hvordan man skal tackle den samfundsmæssige udfordring, at vi får flere og flere ældre. SP er jo netop med til at imødegå den udfordring.«

Pensionsselskaberne mener også, at regeringen sender et uheldigt signal, når den suspenderer SP og opfordrer til øget forbrug. Direktør Jens Galatius fra Nordea Pension siger til dagbladet Børsen, at der i forvejen er et opsparingsunderskud på 25 milliarder kroner i Danmark:

»Reelt tager regeringen penge op af lommen på folk. Så beholder de selv halvdelen, da beløbet nu skal beskattes, og opfordrer derefter folk til at bruge resten. Det er ikke seriøs rådgivning.

Gad vide, hvordan forbrugerombudsmanden ville reagere, hvis vi som pensionsselskab foretog den manøvre,« siger Jens Galatius.

Lars Barfoed har imidlertid tiltro til, at folk selv kan finde ud af at spare op til pensionen, hvis de finder det nødvendigt:

»Tanken med forårspakken er selvfølgelig, at der skal flere penge ud i forbrug. Men hvis nogle hellere vil bruge pengene på pensionsopsparing, er det jo op til dem selv,« siger Barfoed.

Han peger på, at SP i sin tid blev indført for at lægge en dæmper på forbruget og nu blot bliver suspenderet for at opnå den omvendte effekt:

»SP blev jo indført som tvang, og dengang sagde ingen, at danskerne ikke ville kunne klare sig uden den ekstra pensionsopsparing.«