Danskerne bedrager sig gennem finanskrisen

Af

Flere og flere danskere bliver anmeldt og sigtet for bedrageri. Faktisk er antallet af sager steget med cirka 30 procent siden finanskrisens indtog. Ifølge eksperter og politi skyldes det både, at flere danskere er blevet kriminelle, og at langt mere fusk afsløres i krisetider.

LUKSUSFÆNGSEL Stein Bagger og Erik Skov Pedersen er to eksempler på svindlere, der har trukket overskrifter i aviserne. Men de to mænd er langt fra de eneste danskere, der har finansieret deres overforbrug med fusk og bedrageri de senere år.

Antallet af anmeldelser og sigtelser for økonomisk kriminalitet er steget gennem de seneste fire år, viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Hele 11 procent flere blev sigtet for økonomisk kriminalitet i Danmark i 2010, hvor finanskrisen trak sine spor hen over både private og offentlige finanser, sammenlignet med 2007, hvor den økonomiske optimisme var på toppen, og enhver kunne få kredit på sit glatte ansigt og et slips om halsen.

På top 10 over økonomisk kriminalitet med størst stigning fra 2007 til 2010 findes både sager om underslæb, skyldnersvig og bedrageri. Sidstnævnte kategori er den største i omfang. Sidste år blev der anmeldt 9.499 sager om bedrageri og rejst 5.691 sigtelser. Det svarer til en stigning på henholdsvis 35 og 28 procent siden 2007.

I politikredsene og i byretterne kan man godt mærke, at omfanget af sager vokser, og landet over tegner man et broget billede af de mange forskellige typer sager om bedrageri, der for tiden tikker ind. Noget af udviklingen kan forklares med nye fiduser blandt de kriminelle, mens andet skyldes, at det i krisetider er naturligt, at flere bedragere opdages, vurderer Martin Nyvang, sekretariatschef ved Retten i Lyngby.

»Folk, der begår bedrageri, skubber tit en hob af forskellige bedrag foran sig som en stor sæbeboble, der bliver større og større. Hver en løgn eller svindelnummer kan dækkes af en ny og større løgn. Men på et tidspunkt brister boblen, og det hele opdages. Den boble brister typisk i nedgangstider,« siger Martin Nyvang.

Forretninger, butikker, advokater og banker bliver nemlig mere pertentlige, når krisen kradser, fordi de holder bedre øje med svind og tab i deres forretning. Det betyder, at flere bliver opdaget, hvis de har gået ubemærket i en længere periode og fusket med regnskaberne, taget af kassen eller på anden vis bedraget sine omgivelser.

Hos Københavns Politi kender man også til en lang række sager, der får antallet af anmeldelser og sigtelser til at stige netop nu. Det drejer sig om konkurssager blandt selvstændige og moms- og skattesvindel hos mindre, trængte enkeltmandsvirksomheder, for­klarer Asger Jensen, sektionsleder i afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi. Men også ansatte, der opdages i at bedrage deres arbejdsgiver, tæller med.

»Vi ser en svag stigning i antallet af sager, hvor firmaer, i kraft af de sløje tider, er begyndt at gøre mere ud af deres interne revision, og det har resulteret i flere anmeldelser af ansatte – for eksempel regnskabsansatte. Det kan dreje sig om fakturasvindel til privatbrug. Det er folk, der har levet over evne længe, det kommer bare først op nu og bliver opdaget, når krisen kradser, og firmaet går alt igennem,« siger Asger Jensen.

Fusker sig til tingene

I Region Sjælland er væksten i sigtelser størst. Her er antallet af sager fordoblet fra 2007 til 2010. Forklaringen på udviklingen i antallet af bedragerisager i regionen er blandt andet, at narkomaner, der skal skaffe penge til deres stofmisbrug, har skiftet tyveri og indbrud ud med internetkriminalitet, hvor de sælger dyre mobiler på Den Blå Avis, får overført pengene fra naive kunder, der så aldrig ser mobiltelefonen. Det udløser en sigtelse for bedrageri i stedet for en sigtelse for tyveri. Hvis det da nogensinde udløser en sigtelse. Det er nemlig svært at efterforske, fortæller vagthavende i Slagelse.

Én af de retter, der ser flere af sagerne, er Retten i Næstved. Byretsdommer Anni Højmark har netop dømt i en sag om en gruppe unge kontanthjælpsmodtagere, der begik bedrageri.

»De unge lever over evne, og det, de gør, er, at de går ud og fusker sig til at leje et sommerhus, når de gerne vil i sommerhus. De lejer en stor Audi, når man gerne vil en tur ud i det blå. De indgår abonnementsaftaler på telefoner, som de aldrig har tænkt sig at betale. De laver fusk med konti, så de ender med at få penge ind på en konto, selv om pengene slet ikke er der,« beskriver Anni Højmark.

Hun understreger, at hun ikke ved, om der er tale om en tendens. Men omvendt er det ikke den første sag af sin slags, som hun har haft.

»For 10 år siden var det her ikke en typisk sag, for der havde de unge formentlig ikke samme mulighed for at lade, som om de er ansat i fine firmaer eller hente fire telefoner i én butik. Dengang var man ikke så villige til at indgå den slags aftaler med de unge mennesker,« tilføjer Anni Højmark.

Hellere snyd end ny livsstil

Bedrageri finder altså sted både blandt unge og gamle, rige og fattige, ansatte og arbejdsløse. Men spørger man professor i forbrugsadfærd ved Syddansk Universitet Søren Askegaard, er det ikke så mærkeligt, at nogle mennesker kan ende med at finansiere forbrug med ulovlige penge.

»Jeg vil anse det for meget sandsynligt, at finanskrisen kan sende nogle danskere ud i kriminalitet. Hvis man har lagt sit liv an på en ret høj grad af ekstravagance og forbrug, og man så pludselig ikke har jobmæssige muligheder for at understøtte det forbrug, så vil der være nogen, for hvem det er sværere at opgive forbruget, end det er at gå fra at være lovlydig borger til at blive forbryder. Forbrug og identitet er nemlig meget stærkt forbundet,« forklarer Søren Askegaard.

Samfundet er orienteret mod markedet, og identitet er for langt de fleste danskere forbundet til det marked. For nogle er det en stærk del af identiteten at stå af forbrugsræset, og det kan man så signalere ved at tage på dyre rejser til Indien og meditere. For andre er det vigtigt at signalere, at man er et aktivt menneske, og så forbruger man udstyr til sin hobby.

»Uanset om man vil signalere, at man er med på forbruget, eller man vil signalere det modsatte, er forbrug og identitet meget stærkt koblet sammen. For nogle er luksusbiler, store huse og ny elektronik så vigtig en del af deres selvbillede, og kan man ikke understøtte det selvbillede gennem legal indkomst. Så vil der være nogen, for hvem det er nemmere at vælge at leve illegalt. Det er simpelthen sværere at lave om på, hvem jeg er, end at lave om på min moralske habitus, vil være ræsonnementet,« uddyber Søren Askegaard.

Selv om Søren Askegaard ikke er i tvivl om, at de hårde økonomiske tider kan drive visse mennesker ud i kriminalitet for at bevare et overforbrug, vurderer han, at det drejer sig om en lille gruppe.

Han suppleres af Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet og formand for Penge- og Pensionspanelet under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der blandt andet foretager undersøgelser af årsagerne til, at danskere havner i gældsfælden.

»Vi har ikke nogen form for indikation af, at gældsramte danskere skulle være kriminelle. Det er ulykkelige mennesker, der grundet sociale omstændigheder og uhensigtsmæssig adfærd er kommet ud i en alt for stor gæld. De prøver typisk at kæmpe sig igennem ved at optage ny gæld, men ikke ved at berige sig på andres vegne,« siger Carsten Tanggaard.

Han vurderer, at stigningen i antallet af bedragerisager derimod snarere skyldes, at flere opdages i krisetiderne.

»Det drejer sig om sådan nogle forbrydelser, hvor man låner lidt et sted til at betale noget et andet sted – og så kører man rundt med de ulovligheder. Det er klart, at når krisen kradser, så bliver den slags opdaget.«

Finanskrise skaber loyalitet

Flere firmaer, forretninger og samfundets institutioner passer kort sagt bedre på pengene i krisetider, og derfor opdages – og anmeldes – langt mere snyd og bedrag i dag.

Hos Retten på Frederiksberg mener sekretariatschef Ulla Otken, at det er svært at vurdere, om der samlet er kommet flere anklageskrifter om bedrageri. Men dog har hun set en stigning i antallet af bedragerianmeldelser fra Metroselskabet. De slår nemlig hårdt ned på misbrug af de nyindførte sms-billetter. Hvor snyd med billetter til tog og busser førhen udløste en bøde, udløser snyd med disse sms-billetter nu en anmeldelse for dokumentfalsk og bedrageri.

Hos virksomhedernes repræsentant, Dansk Erhverv, har man holdt et hav af møder med medlemmerne – forretninger og virksomheder i dansk detailhandel – om, hvordan man kan undgå svindel og tyveri. Man har løbende kendskab til sager, hvor ansatte snyder, bedrager eller stjæler fra deres arbejdsgiver, men en egentlig stigning gennem finanskrisen synes advokatprocesdirektør Lars Alexander Borke ikke, der er tale om.

»Jeg vil ikke vurdere, at finanskrisen fører til stigning i antallet af rapserier, men jeg kan nikke meget genkendende til, at de unge lever over evne. Vi kan nemlig se, at der er tendens til stigning i antallet af unge, der bortvises på grund af tyveri og lignende. Men stigningen har været over de seneste seks-otte år, så det har ikke noget med finanskrisen at gøre,« siger Lars Alexander Borke fra Dansk Erhverv.

I forhold til medarbejderne i almindelighed mener han tværtimod, at krisen har den modsatte effekt på de ansatte.

»Det værste, der kan ske i en finanskrise, er jo at miste sit job. Så i mange henseender synes jeg, at loyaliteten mod arbejdsgiver er styrket under finanskrisen.«