TÆNK PÅ ET TAL

Danskerne bakker op om adgangskrav til gymnasiet

To ud af tre vælgere mener, at der skal indføres adgangskrav til gymnasiet, viser ny undersøgelse. Blandt vælgere, der går ind for adgangskrav, mener flertallet, at et 4-tal er påkrævet for at komme i nærheden af en studenterhue. Onsdag præsenterer statsministeren og undervisningsministeren et gymnasieudspil, der kræver netop 4 for at komme på gymnasiet. Rektorerne jubler, og eleverne græder.

Vejen til en glad studenterhue bliver i fremtiden lidt mere krævende for de unge. Regeringen præsenterer onsdag udspil, der kræver karakteren 4 i dansk og matematik fra folkeskolen for at få adgang til gymnasiet. 

Vejen til en glad studenterhue bliver i fremtiden lidt mere krævende for de unge. Regeringen præsenterer onsdag udspil, der kræver karakteren 4 i dansk og matematik fra folkeskolen for at få adgang til gymnasiet. 

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Danmarks unge kan lige så godt tage sig sammen og terpe løs i matematik og dansk, hvis de drømmer om en studentereksamen.

Fremover skal Sofie, Anton og alle de andre i folkeskolens ældste klasser nemlig score mindst karakteren 4, hvis de vil søge ind på et gymnasium.

To ud af tre danskere mener ifølge en ny omfattende undersøgelse, at der i en kommende gymnasiereform skal indføres adgangskrav til gymnasieuddannelserne.  Kun hver femte vælger mener, at det er en dårlig ide at smække døren i overfor unge, der gerne vil på gymnasiet.

Samtidig viser undersøgelsen, som Analyse-Instituttet YouGov har gennemført for Ugebrevet A4, at over halvdelen af de danskere, der mener, at der skal indføres karakterkrav, synes, at et 4-tal er passende for at komme ind på gymnasiet.

Løfter sløret onsdag eftermiddag

Dermed bakker et stort flertal af danskerne op om regeringen, der er lige på trapperne med et gymnasieudspil.

Ifølge kilder præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) onsdag midt på dagen regeringens udspil til reform af de gymnasiale uddannelser i Statsministeriets spejlsal.

Udspillet vil ifølge kilder kræve, at nye gymnasielever skal have karakteren 4 i dansk og matematik fra grundskolen, ligesom antallet af studieretninger i gymnasiet bliver langt færre. 

Hvis der i Folketinget er bredt flertal for et adgangskrav til gymnasiet, mener Gymnasieskolernes Rektorforening ligesom danskerne, at et 4-tal skal være adgangsbillet til gymnasiet.

Rektorerne: 4 er en god middelvej

»Vi har jo også sagt, at hvis der skal være et adgangskrav til de tre-årige gymnasiale uddannelser, skal det ligge på 4 i gennemsnit af de fag, som unge mennesker har været til eksamen i,« siger formanden for gymnaisernes rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen.

Det er ifølge Anne-Birgitte Rasmussen en hensigtsmæssig middelvej.

»Vores erfaring viser, at 4 er et rimeligt niveau at lægge. Kommer unge ind med meget dårligere resultat end det, får de et rigtig svært forløb. Og hvis man lægger det højere, udelukker man mange unge, der i dag får et rigtig godt forløb i gymnasiet,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Men ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Noemi Katznelson mener, at det er en gal vej at gå at indføre karakterkrav til gymnasiet.

2.000 vil ikke komme ind

»Enormt mange unge bliver med karakterkravene vejet og fundet for lette. Det demotiverer dem,« siger hun.

Det er ikke lykken at gå igennem en gymnasieuddannelse og få den ene dårlige karakter efter den anden og ikke trives med det. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V)

På kort sigt vil et adgangskrav ifølge Noemi Katzenelson betyde, at i omegnen af 2.000 unge hvert år ikke kommer ind på gymnasiet.  

»Et karakterkrav på 4 kan på længere sigt føre til, at den præstations-kultur, vi i dag kender i form af karakterræs i gymnasierne, også rammer udskolingen i folkeskolen. Eleverne vil få en mere snæver tilgang til læring, fordi de kun vil bruge krudt på det, som de skal til eksamen i,« siger hun.

Ungdomsforskeren kalder det misforstået, at den offentlige debat omkring ungdomsuddannelserne har handlet om ’tænk på et tal’.

 »Der er rigtig god grund til, at man reformerer gymnasierne i forhold områder som fag, og hvilke kompetencer man skal have i fremtiden. Men desværre er næsten hele debatten indtil videre kommet til at handle om karakter-gennemsnit.«

Eleverne er rasende

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, er forkvinde Veronika Ahrensbøll Schultz absolut ikke glad for nyheden om, at et stort flertal af danskerne bakker op om regeringens forslag om at indføre adgangskrav til gymnasiet.

»Vi synes slet ikke, at der skal være et karakterkrav. Og det handler ikke om, at vi ikke vil have, at der skal stilles krav til unge mennesker. Men det er et forkerte krav, hvis man skal vurderes ud fra et enkelt tal,« siger hun.  

»Jeg tror ikke, at folk har begreb om, at det vil udelukke nogle elever, som sagtens kan gennemføre og klare sig godt i gymnasiet. Og jeg tror heller ikke, at folk er klar over, hvor voldsomt et karakterpres, der er i gymnasiet, som kommer til at rykke ned i folkeskolen,« siger hun.

Enormt mange unge bliver med karakterkravene vejet og fundet for lette. Det demotiverer dem. Noemi Katznelson, ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil ikke kommentere undersøgelsen overfor Ugebrevet A4, inden hun og statsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag eftermiddag ifølge Ugebrevet A4’s kilder præsenterer regeringens gymnasieudspil.

Men i et interview med Ugebrevet A4 for to uger siden sagde Ellen Trane Nørby om adgangskravet:

»Et adgangskrav til gymnasiet vil også udfordre de unge, så de bliver mere bevidste om, hvad de søger. Det er ikke lykken at gå igennem en gymnasieuddannelse og få den ene dårlige karakter efter den anden og ikke trives med det,« sagde ministeren, der selv fik en studenterhue  i Lemvig i 1998 og siden har taget en lang akademisk uddannelse. 

Blå vælgere stiller høje krav

Ifølge A4-undersøgelsen, der er gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 2020 danskere i perioden 31. marts til 4. april, er Venstres vælgere dem, der er allermest begejstrede for at indføre adgangskrav til gymnasiet. Hele 82 procent af V-vælgerne vil sætte tommelskruerne på overfor de ældste elever i folkeskolen, hvis de vil på gymnasiet.  

Blandt blå bloks partier er det 77 procent af vælgerne, der ifølge undersøgelsen erklærer sig enige i, at der skal være adgangskrav. Det harmonerer meget godt med, at alle borgerlige partier ønsker karakterkrav på enten 4, 6 eller7 for at få lov at begynde på gymnasiet.

Både Socialdemokraterne og Radikale på Christiansborg mener, at adgangskravene til gymnasier og erhvervsskoler skal være ens. Altså 02 i dansk og matematik. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har i et større interview med Politiken udtalt, at det er ’fuldstændig sindssygt’ at afskære mange unge fra studentereksamen ved at indføre 4 som karakterkrav, ligesom hun lægger afstand til, at HF ikke længere skal være adgangsbillet til universitetet. 

Men ifølge A4-undersøgelsen er de socialdemokratiske vælgere mere enige med Ellen Trane Nørby end deres egen partiformand. I hvert fald erklærer 56 procent af de socialdemokratiske vælgere og 54 procent af rød bloks vælgere, at der bør indføres adgangskrav til gymnasiet.

Og mere end hver anden røde vælger, der går ind for adgangskrav, mener, at et 4-tal er den rigtige adgangskrav.

Kun i to partier, nemlig Enhedslisten og Alternativet, er der ikke flertal for adgangskrav til gymnasiet.

Undersøgelsen viser også, at opbakningen til at indføre adgangskrav til de gymnasiale uddannelser stiger med alderen. Otte ud af ti vælgere over 60 år vil skrue bissen på i forhold til karakterkrav til de unge, mens det blandt de 18 – 29-årige er 52 procent.

Blandt vælgere med lange videregående uddannelser ønsker syv ud af ti, at der indføres adgangskrav til gymnasiet, mens det blandt ufaglærte, der kun har grundskole eller gymnasieuddannelse, kun er 56 procent.     

Under hver femte gider erhvervsskolerne

I år har 74 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgt ind på en gymnasial uddannelse efter sommerferien. Ikke en gang hver femte elev, nemlig 18,4 procent, har søgt ind på en erhvervsuddannelse.  I forbindelse med den erhvervsuddannelsesreform, som et flertal i Folketinget vedtog for to år siden, blev det besluttet at indføre adgangskrav på 02 til erhvervsskolerne.

Man skal huske, at man skal have en uddannelse til de unge, der ikke lige har opnået det resultat. Derfor mener vi ikke, at det giver mening at have 4 som adgangskrav til HF Anne-Birgitte Rasmussen, siger formanden for gymnaisernes rektorforening

Samtidig er ambitionen i reformen, at 25 procent af eleverne fra folkeskolens ældste klasser skal søge ind på en erhvervsskole i 2020. En gymnasiereform med adgangskrav til gymnasiet skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Vandring til erhvervsuddannelser?

Ungdomsforsker Noemi Katznelson mener ikke, at et karakterkrav på 4 nødvendigvis vil få unge til at bevæge sig over på erhvervs-uddannelserne.

»Mange unge har den opfattelse, at gymnasiet giver dem de bedste fremtidsmuligheder. Dertil kommer, at mange unge ikke vil vide, hvilken erhvervsuddannelse, de skal tage,« siger hun.

Derudover fremhæver hun, at læring altid lykkes bedre, hvis man er på en uddannelse af lyst og ikke af nød og tvang.  

»Motivationen til at tage en erhvervsuddannelse er måske heller ikke den bedste, hvis det kun sker, fordi man er blevet forment adgang til gymnasiet,« fastslår Noemi Katznelson.  

Gymnasieskolernes Rektorforening mener som nævnt i lighed med danskerne, at et 4-tal skal være adgangsbillet til gymnasiet.

Rektorerne: Ingen adgangskrav til HF

Hun fortæller, at det for dem er vigtigt, at karakterkravet bliver et snit af alle elevernes fag og ikke blot dansk og matematik, som der ellers er blevet diskuteret. Det er nemlig vigtigt, at der bliver kigget mere bredt på elevernes baggrund.

Hun anerkender, at man med et karakterkrav selvfølgelig ikke kan undgå, at nogle vil falde uden for. Derfor er det meget vigtigt, at karakterkravet ikke kommer til at gælde HF, pointerer rektor-formanden.

»Karakterkravet kommer til at ramme de unge, som er børn af ufaglærte og dem, som har minoritetsbaggrund, og det rammer arbejderbørnene. Veronika Ahrensbøll Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

»Man skal huske, at man skal have en uddannelse til de unge, der ikke lige har opnået det resultat. Derfor mener vi ikke, at det giver mening at have 4 som adgangskrav til HF. Det kan gøre restgruppen endnu større,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

I Gymnasieskolernes elevforening DGS erklærer Veronika Ahrensbøll Schultz det for en sorgens dag, hvis der indføres adgangskrav til gymnasiet.  Så vil chancen for at bryde den sociale arv nemlig blive langt mindre, påpeger hun.

»Det er et kæmpe brud med tanken om vores uddannelsessystem, der jo handler om, at der skal være fri og lige adgang uanset baggrund. Det er problematisk at indrette et uddannelsessystem, der kommer til at modvirke, at vi kan bryde den sociale arv,« siger Veronika Ahrensbøll Schultz fra DGS.

»Karakterkravet kommer til at ramme de unge, som er børn af ufaglærte og dem, som har minoritetsbaggrund, og det rammer arbejderbørnene. Jeg synes i stedet, at vi skal kigge på, hvordan vi kan gøre gymnasiet endnu bedre til at løfte unge og styrke mønsterbryderne til at klare sig godt og ikke holde dem ude,« siger hun.