Danskerne: Arbejdet bliver mere ligegyldigt

Af
| @MichaelBraemer
Gitte Skov
Anna Glent Overgaard

Færre og færre danskere mener, at de beskæftiger sig med noget vigtigt på jobbet, viser ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Især fabriksarbejdere, slagtere og lagerarbejdere kan ikke se meningen med arbejdet.

TIDSFORDRIV Generelt oplever danskerne, at deres arbejde bliver mere og mere ligegyldigt - og især blandt industriarbejdere, slagteriansatte og lager- og havnearbejdere har medarbejderne svært ved at få øje på meningen med det, de foretager sig, fra de stempler ind til det bliver fyraften. Det viser en stor undersøgelse blandt 10.600 erhvervsaktive danskere, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget.

Da danske lønmodtagere i 2005 blev spurgt om, i hvor høj grad de følte, at de ydede en vigtig arbejdsindsats, scorede de samlet set 81 point på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er »i meget høj grad« og 0 er »i meget ringe grad«.

I den nye undersøgelse foretaget sidste år er pointscoren faldet til 76.

Ifølge direktør i NFA, Palle Ørbæk, skyldes det især efterskælvet efter finanskrisen, der gør, at mange danskere føler et »accelererende og voldsomt pres for forandringer«, som giver sig udtryk i, at flere får sværere og sværere ved at se meningen med deres arbejde.

»Usikkerhed og forandringer er en enorm belastning,« siger Palle Ørbæk.

Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø advarer om, at der er større risiko for både at blive langvarigt syg, men også en risiko for at man helt stopper med at arbejde, hvis man ikke kan se meningen med jobbet.

»Næste trin er, at man begynder at føle sig psykisk træt, psykisk udmattet og det fører til egentlige psykiske problemer, og så kender vi den klassiske tur ned ad bakke,« siger Palle Ørbæk.

Skævhed i meningsløsheden

Undersøgelsen viser samtidig, at det meningsfyldte arbejde er meget skævt fordelt blandt forskellige faggrupper.

Især LO-arbejdere har svært ved at se meningen med deres arbejde, mens højtuddannede i den anden ende af skalaen i langt højere grad oplever en mening med arbejdet.

Man har i den nye undersøgelse spurgt lønmodtagerne i de forskellige faggrupper om, i hvor høj grad deres arbejde er vigtigt for deres selvværd, i hvor høj grad arbejdsopgaverne giver dem et klart formål med livet, og om arbejdet har betydning for deres personlige udvikling.

Sammen med svaret på, hvorvidt de føler, at de yder en vigtig arbejdsindsats, indgår svarene i en samlet score, hvor danske lønmodtagere som helhed opnår 63 point på en skala fra 0 til 100.

I toppen af skalaen figurerer læger og tandlæger med 74 point og universitetsforskere med 73. Lager- og havnearbejdere, slagteriarbejdere og faglærte industriarbejdere kommer kun lige nøjagtig op på eller lige over 50 point.   

Ole Wehlast, formand for forbundet NNF, som organiserer slagteriarbejderne, finder tallene triste, men også forståelige.

»Det er da rigtigt, at når man laver hårdt fysisk arbejde og man laver meget ensidigt gentaget arbejde, så kan det godt blive en anelse trivielt at gå på arbejde, når det er det samme, man skal udføre hver dag,« siger han.

Det forringer ifølge NNF-formanden yderligere slagteriarbejdernes følelse af at være værdifulde og betydningsfulde, når arbejdsgivere på området fortæller dem, at de ikke er deres penge værd og kræver, at de skal gå ned i løn, som det er sket de seneste år.

»Hvis arbejdsgiverne vil være med til at tage et ansvar for at give de her job mere indhold end i dag, så må de bevise det og give de ansatte noget udannelse og almen viden ved siden af det arbejde, de i øvrigt udfører på virksomheden. Det er en del af fremtidens arbejdsmarked, at man uddanner sig, når man er ufaglært, og der må arbejdsgiverne også tage deres ansvar,« siger Ole Wehlast.

Indflydelse påkrævet

Johnny Skovengaard, næstformand i forbundet 3F, som organiserer ufaglærte og faglærte i industrien, har også let ved at forklare, hvorfor det kan knibe med at se meningen i arbejdet for hans medlemmer.

»Mange områder er blevet ren industri. Det betyder, at hvis du er på en virksomhed, så er det kæmpestore serier, du producerer. Det vil sige ensidigt og gentaget arbejde uden den store udfordring. Det individuelle, som lå i det gammeldags håndværk, er gået tabt. Der fik man jo lov til at lave noget fra bunden og indtil det var færdigt, mens du i dag kun deltager i et lille hjørne af produktionen,« påpeger han.

Gode kolleger, en god omgangstone og en god arbejdsgiver gør ifølge Johnny Skovengaard, at mange går glade på arbejde, selv om de ikke ser deres arbejde som særlig betydningsfuldt. Men det bør ikke afholde virksomhederne fra at gøre mere for at give arbejdet mening, mener han.

»For det første kunne man sikre, at der kom noget variation i det, medarbejderne går og laver i form af jobrotation. For det andet kan man sikre medarbejderne indflydelse på deres eget job. Jo større indflydelse du har på det, du gør, desto større tilfredshed har du også med arbejdet. Det er en proces, der skal sættes i gang på virksomhederne, og her skal man være opmærksom på at tage medarbejderne med på råd,« siger Johnny Skovengaard.

I toppen af listen ligger som nævnt landets læger og tandlæger, og Mogens Hüttel, næstformand i Overlægeforeningen, har da heller ikke svært ved at se, hvorfor hans medlemmer svarer, som de gør.

»Patientkontakten er det, der frem for alt gør lægegerningen meningsfuld. Dét at få lov til at komme ind i en privatsfære og blive betroet bekymringer og sorg og samtidig se, at man ikke så sjældent kan gøre en forskel. Det er et af de smarteste job, som nogensinde er opfundet. Det er en lang uddannelse, det er besværligt, men det er et fantastisk job,« siger Mogens Hüttel.

Vigtigt med en mission

Man behøver imidlertid ikke stå med liv og død mellem hænderne for at mene, at ens arbejde er betydningsfuldt. Det pointerer arbejdsmiljøforsker, professor Tage Søndergaard Kristensen, som skitserer det meningsfulde arbejde på henholdsvis en vandret og en lodret skala.

»Lodret mening går lige op til Vor Herre. Det har noget at gøre med, at hvis man arbejder som læge, så redder man menneskeliv eller helbreder syge. Meningen kan også være religiøst eller humanistisk orienteret – hvor du >  bidrager til højere mening. Den anden - den vandrette mening med arbejdet - der bidrager man med en lille brik til et samlet resultat, som man også godt kan være stolt af. Det kunne for eksempel være at producere skinker med høj kvalitet. Men det kræver, at virksomheden bidrager til at skabe meningen,« siger han.

Tage Søndergaard Kristensen peger på virksomheder som eksempelvis supermarkedskæden Irma, der trodser naturlovene og forsøger at give eksempelvis ensidigt kassearbejde en større værdi end bare lige at skanne varer fra morgen til aften.

»Ganske vist er kassearbejde kassearbejde, men Irma har, hvad man kalder en mission – de modarbejder discount og vinder den ene pris efter den anden for økologi, kundebetjening og psykisk arbejdsmiljø.«

Irma-direktør Alfred Josefsen formulerer det i al beskedenhed selv som, at Irma ikke bare skal være »verdens bedste – men også det bedste for verden«.

»Vi forsøger at være en virksomhed, der ikke bare handler med varer og skal tjene penge, men også at være en dagligvarebutik, der kæmper for økologi og sunde ting, og det er ideelt set hele virksomheden, der gerne skal være bærere af den profil. Fordi hvis ikke der var nogle som os, der kæmper for dette, ville det hele bare ende i pris og blive dårligere og dårligere,« siger Alfred Josefsen, som afviser, at det blot er en skåltale fra hans side.

Irma har gennem flere år ligget højt rangeret på listen over Danmarks bedste arbejdspladser. Listen udarbejdes  hvert år af Great Place to Work Institute. Og 2010 gav det bedste økonomiske resultat nogensinde for Irma, der snart har eksisteret i 125 år. Pointen er, at det betaler sig at opføre sig ansvarligt, sobert og ordentligt, selv når markedet – og Irma - eksempelvis bliver ramt af en finanskrise.

»Vi behandler mennesker ordentligt, stoler på dem, giver dem ansvar. Så får man så meget tilbage i form af loyalitet, support og støtte tilbage den anden vej.«

Arbejdsmarkedet chokerer unge

Også Tage Søndergaard Kristensen påpeger, at virksomheder, som arbejder med mening i arbejdet og tillid til medarbejderne, klarer sig klart bedre på bundlinjen.

»Et af verdens førende edb-firmaer– HCL, kæmpemæssigt indisk firma med 55.000 ansatte – arbejder netop med mening og tillid. Det er nogle af dem med den hurtigste vækst i hele verden. Også ATP og Microsoft har haft glæde af at arbejde med mening. Der er rigtig mange penge i det,« vurderer han.

I NFA’s undersøgelse ses en tendens til, at mænd føler mindre mening med deres arbejde end kvinder. Det hænger sandsynligvis sammen med, at kvinder i højere grad arbejder med mennesker. Kvindefag som hjemmepleje, sygepleje, pædagogik og dagpleje er således alle placeret på danskernes top ti over meningsfyldte fag.

Samtidig kan der også være tale om, at generationerne har forskellige holdninger til arbejdet, påpeger NFA-direktør Palle Ørbæk.

Unge mellem 18 og 25 år oplever nemlig i langt lavere grad end andre aldersgrupper, at arbejdet er meningsfuldt. Ifølge Palle Ørbæk er en sandsynlig årsag, at unge ikke har forventningsafstemt deres tilgang til jobbet, og det kan i værste fald være en nærmest chokerende oplevelse at komme på en dansk arbejdsplads i dag.

»Det er ofte svært for de unge at identificere sig med arbejdskravene, som ofte er større, end de unge havde forventet. Vi ved fra erfaringer fra Finland, at de unge bliver så skuffede, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, at de forlader jobbene igen. Så det er en tendens, man har set, at generationerne har forskellige forventninger til arbejdslivet, og det tror jeg, kommer til udtryk her,« siger han.

Vi bygger en katedral

Langt hen ad vejen handler mening i arbejdet også om, hvordan man selv ser på sin arbejdsindsats, påpeger Tage Søndergaard Kristensen. Han fortæller anekdoten om de to murere, der bliver spurgt, hvad de laver. »Jeg lægger mursten oven på hinanden,« siger den ene. »Jeg bygger en katedral,« siger den anden.

NNF-formand Ole Wehlast kan godt lide billedet, men er tvivl om, hvor brugbar filosofien er for hans medlemmer på slagterierne.

»Det er svært for dem at se meningen med deres arbejde, fordi det er så ensformigt. De kommer aldrig til at bygge en katedral. For murernes vedkommende kan det godt være, de til enhver tid lægger mursten oven på hinanden, men det er alligevel lidt på en ny måde hele tiden afhængig af, hvad de bygger,« påpeger han.