SKIDT ELLER KANEL

Danskerne arbejder, når det passer dem

Af

Danmark, Sverige og Finland topper i europæisk undersøgelse af fleksibel arbejdstid. Medarbejdere og virksomheder elsker flekstid. Men fleksibiliteten kan både være en velsignelse og en byrde, mener eksperter.

De fleksible danske arbejdstider giver lidt mere overskud - for eksempel når poderne skal afleveres eller hentes i institutionen. 

De fleksible danske arbejdstider giver lidt mere overskud - for eksempel når poderne skal afleveres eller hentes i institutionen. 

Foto: Kaare Smith/Polfoto

Måske har du tid til at lege med klodserne i vuggestuen, inden guldklumpen skal kysses farvel. Eller også lukker du computeren ned efter frokost, så du kan nå til tandlægen. Så gør du som de fleste andre. Vi flekser nemlig på livet løs i Danmark.

Det viser en ny undersøgelse af arbejdsforhold i Europa, som Gallup Europe har foretaget for den EU-finansierede forskningsinstitution Eurofound. Her bliver danskerne kun overgået af finnerne i friheden til at planlægge deres egen arbejdsdag.

Danskerne flekser mere end de flesteOversigt over hvor mange procent af de ansatte i virksomhederne, der har mulighed for tilpasse deres møde- og gåtider.
Kilde: Gallup Europe for Eurofound. Note: På grund af afrunding kan sumtallene afvige fra 100 procent.

I tre ud af fire virksomheder i Danmark kan mere end hver femte medarbejder tilrettelægge sin egen arbejdstid. Og i tæt på halvdelen af virksomhederne er det mere end 80 procent af medarbejderne, som selv kan bestemme, hvornår de kommer og går.

»Vi synes, at det er positivt, at man selv kan tilrettelægge sin arbejdsdag. Det gør for eksempel, at man kan være mere sammen med sine børn, end man måske ellers kunne,« siger Jesper Schmidt Sørensen, der er faglig chef i HK/Privat.

Også Dansk Erhverv er glade for, at ledelse og medarbejdere i stor stil kan blive enige om, hvornår der skal arbejdes rundt omkring på de danske virksomheder.

»Virksomhederne har større mulighed for, at medarbejderen er til stede, når kunderne efterspørger virksomhedernes produkter,« siger Ole Steen Olsen, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Bagsiden af flekstid er, at man får mere travlt på alle fronter, fordi man så gerne vil kunne nå det hele. Helge Søndergaard Hviid, Roskilde Universitet

Men friheden til selv at bestemme arbejdstiderne kan have en pris i form af stress. Det forklarer Helge Søndergaard Hviid, der forsker i arbejdsliv og arbejdsmiljø ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.

»Folk opfatter fleksible arbejdstider som en fordel, men bagsiden af flekstid er, at man får mere travlt på alle fronter, fordi man så gerne vil kunne nå det hele.«

Derfor er vi gode til fleks i Danmark

Lokale arbejdstidsaftaler, tillid og teambaseret arbejde er de væsentligste årsager til, at danske lønmodtagere har stor mulighed for at planlægge deres egen arbejdstid sammenlignet med mange af deres udenlandske kollegaer.

Det forklarer Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Hun forsker i arbejdsliv og samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.

»På industriens område gælder det for eksempel, at hvis man kan blive enige om arbejdstiden lokalt, så kan man se bort fra hele kapitlet om arbejdstid i industriens overenskomst,« forklarer hun.

Og så er der ifølge Anna Ilsøe en forholdsvis stor tillid mellem leder og medarbejder på danske arbejdspladser.

»Derfor behøver ledelsen ikke kontrollere de ansatte så meget, som man gør i andre lande,« siger Anna Ilsøe.

Hun har tidligere lavet en sammenligning mellem tyske og danske industrivirksomheder omkring arbejdstidsaftaler.

I størstedelen af de tyske virksomheder, hvor der var flekstid, skulle medarbejderne komme med en seddel til ledelsen, hver gang de skulle gå lidt før eller senere.

I de fleste danske virksomheder med flekstid styrede medarbejderne det fuldstændig selv.

Derudover har ændringer i organiseringen af arbejdet lagt op til, at planlægning af arbejdstiden sker tættere på den enkelte medarbejder.

»Det blev en trend at indføre team-baseret arbejde i løbet af 80'erne og 90'erne. I team-baseret arbejde tilrettelægger medarbejderne deres arbejde indbyrdes i det enkelte team. Hvis det skal være effektivt, så kræver det også, at de får noget indflydelse på, hvornår de skal arbejde,« siger Anna Ilsøe.

En win-win situation

Anna Ilsøe foretog i 2009 en spørgeskemaundersøgelse blandt danske industri-virksomheder, hvor det viste sig, at 80 procent af virksomhederne havde en eller flere lokale arbejdstidsaftaler.

I hvert andet danske firma styrer otte ud af ti ansatte selv deres arbejdstidOversigt over hvor mange procent af de ansatte i virksomhederne, der har mulighed for tilpasse deres møde- og gåtider.
Kilde: Gallup Europe for Eurofound. Note: På grund af afrunding kan sumtallene afvige fra 100 procent.

Hun mener, at det er tegn på, at både arbejdsgiver og medarbejdere har en stor interesse i fleksible arbejdstider.

Jesper Schmidt Sørensen, der er faglig chef i HK/Privat, kan genkende hos fagforeningens medlemmer, at fleksible arbejdstider er meget vigtige.

»Børnefamilierne kan bedre få det til at fungere, hvis forældrene har fleksible komme- og gåtider. Det kan også handle om ikke at spilde sin tid i trafikken. Eller at man gerne vil spare op til nogle fridage,« siger han.

Hos Dansk Erhverv ser man flekstid som en win-win situation, siger Ole Steen Olsen, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Fordelen for arbejdsgiveren er, at hvis der er behov for det i virksomheden, så kan en medarbejder arbejde lidt ekstra en aften, selv om det er uden for almindelig arbejdstid. Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv

Ifølge ham giver flekstid, udover glade ansatte, også arbejdsgiveren mulighed for at trække ekstra på medarbejderne, når der er travlt.

»Fleksibiliteten går jo lidt begge veje. Fordelen for arbejdsgiveren er, at hvis der er behov for det i virksomheden, så kan en medarbejder arbejde lidt ekstra en aften, selv om det er uden for almindelig arbejdstid.«

Han kender ikke til forskning på området, men kan ikke forestille sig andet, end at den fleksible arbejdstid er en fordel for de danske virksomheder.

»Man indfører jo flekstid i de virksomheder, hvor det kan lade sig gøre, så alt andet lige må det være et plus for virksomhedens konkurrenceevne,« siger Ole Steen Olsen.

Flekstid stresser

Men man skal passe på med at tro, at fleksible arbejdstider udelukkende er en fordel, siger Helge Søndergaard Hviid. Han er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring og forsker i arbejdsliv og arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet.

»De fleste værdsætter i høj grad friheden i at kunne bestemme deres egen arbejdstid. Men bag om ryggen på os får vi mere travlt; vi får ofte ikke overarbejdsbetaling; og vi får ikke tid til at slappe af og lave ingenting,« siger han.

Flekstid kan derfor ifølge Helge Søndergaard Hviid gøre arbejdsdagen mere intensiv.

På en traditionel arbejdsdag er der tidspunkter, hvor der er travlt, og tidspunkter, hvor der ikke er så meget at lave. Når arbejdstiden ikke er fastlagt, kan det meget let ske, at både ledelsen og medarbejderne indretter forholdene, så man primært er der, når der er meget at lave, forklarer han.

»Det lyder jo meget fornuftigt, men det betyder, at de ansatte generelt får mere travlt. Virksomheden får mere ud af deres medarbejdere og medarbejderen er mere ’på’, når man har flekstid.«

I flekstid ligger der ifølge Helge Søndergaard Hviid en stor udfordring for den enkelte medarbejder i at sørge for, at der også er noget tid, som ikke er fyldt op af aktiviteter, da grænserne mellem arbejde og fritid forsvinder. Man kan altid tage sin mobiltelefon frem, og så er man på arbejde, forklarer han.

»Der er ikke et tidsrum, hvor du ikke er tilgængelig. Derfor er der også en mulighed for, at man bliver mere stresset af fleksibiliteten.«

Tidligere måtte man ifølge Helge Søndergaard Hviid begrænse, hvad man kunne klare ved siden af sit arbejde, fordi man skulle passe sine arbejdstider.

»Før kunne man ikke gå med sit barn til tandlæge i arbejdstiden, men så fik man måske storesøsteren til at gøre det. Nu stopper vi flere og flere gøremål ind i vores dagligdag, selv om man både har et arbejde og en fritid, der er mere intensiveret end før.«

Murren i krogene

Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, kan også se nogle ulemper ved flekstid.

Fleksible arbejdstider kan ikke altid gælde for alle medarbejdere, og det kan godt give noget murren i krogene. Anna Ilsøe, Københavns Universitet

»Fleksible arbejdstider kan ikke altid gælde for alle medarbejdere, og det kan godt give noget murren i krogene. Dem, der ikke har mulighed for at flekse, kan godt være misundelige på dem, der har det, fordi det simpelthen er et gode, der er så attraktivt.«

Det kan ifølge Anna Ilsøe gøre forhandlinger om flekstid ret vanskelige. Hun mener, at en af løsningerne er at lave nogle andre arbejdstidsaftaler for dem, der ikke kan få flekstid.

»Man kan jo godt stadigvæk samle overtimer op, der i sidste ende kan udløse hele fridage,« siger hun.

Flekstid æder sygedage og overarbejde

Tal fra Danmarks Statistik viser, at sygefraværet blandt højtuddannede vidensarbejdere er lavere end hos dem, der har et fysisk arbejde, hvor de skal være et bestemt sted og en bestemt tid.

Det kan selvfølgelig skyldes, at der er forskel i sundhedstilstanden, men en sandsynlig forklaring er ifølge Helge Søndergaard Hviid også, at hvis man er syg som vidensarbejder, så indretter man sig efter det.

»Man tager noget arbejde med hjem eller tager en kort arbejdsdag. Som vidensarbejder er man næsten aldrig så syg, at man behøver at tage en sygedag og ikke kan svare på en mail.«

Derudover har det vist sig at være en stor udfordring at sætte grænser for flekstid i forhold til overarbejde, forklarer han.

»Hvis arbejdet kræver, at medarbejderen gør en ekstra indsats, så burde man jo sådan set have overarbejdsbetaling. Men nu kan man klare det ved, at man flekser lidt.«

Vigtigt med klare aftaler

I HK/Privat er man ifølge Jesper Schmidt Sørensen opmærksom på, at fleksible arbejdstider kan betyde, at man kommer til at arbejde for meget.

»Der er en gråzone, hvor det kan være svært at skelne mellem, hvad der er virksomhedens behov, og hvad der er medarbejdernes behov.«

Han kan godt genkende, at medlemmerne ikke har en fast fyraftenstid, men ofte arbejder, til de er færdige.

Jesper Schmidt Sørensen opfordrer derfor HK/Privats medlemmer til at holde fast i, at der tale om flekstid, når man selv bestemmer, hvornår man selv kommer og går. Hvis virksomheden siger, at man skal blive senere eller komme på et tidligere tidspunkt, så er det overarbejde.

»Og så handler det også om, at man sammen sørger for, at der ikke opstår en åndssvag kultur, hvor det handler om at være rigtig meget på arbejde, for så gør man det jo bare svært for hinanden,« siger Jesper Schmidt Sørensen.

Fra fleks til fiks

Ifølge Anna Ilsøe vil fokus i fremtiden ikke ligge så meget på at skabe større mulighed for brug af fleksibel arbejdstid i Danmark. Vi vil i stedet fokusere på at blive bedre til at løse de problemer, der opstår omkring flekstid.

For eksempel kan flekstid betyde, at de ansatte møder og går på vidt forskellige tidspunkter, og det bliver derfor svært at samles omkring morgenkaffen.

Hun forklarer, at nogle virksomheder derfor er begyndt at arbejde med begrebet ’fikstid’, som er tidspunkter, hvor medarbejderne skal være på arbejde.

»Ideen er jo selvfølgelig ikke kun, at lederne kan få fat i en eller man har en bestemt telefontid. Fikstid kan faktisk også give nogle gevinster i forhold til, at man så faktisk rent fysisk møder sine kollegaer og er sammen med dem.«

»Jeg tror, at vi vil blive bedre til at håndtere de udfordringer, der ligger i at udføre det. Rigtig mange arbejdspladser i Danmark har flekstid i dag, og jeg tror, man fortsat vil bruge krudt på at videreudvikle ordningen,« siger Anna Ilsøe.