Danskerne afviser nulvækst i det offentlige

Af | @MichaelBraemer

Landets største parti, Venstre, markerer sig med et budskab om at fastfryse udgifterne til det offentlige. Men ifølge en ny undersøgelse er et klart flertal af danskere indstillet på at lade de offentlige udgifter stige. Flertallet er også parat til at betale mere i skat for bedre hospitaler og ældrepleje.

Foto: Foto: Mik Eskestad/Polfoto.

PRIORITERING Når der i løbet af de kommende ti år kommer flere ældre med behov for pleje, må man lade de offentlige udgifter stige. Det mener et klart flertal af danskere ifølge ny undersøgelse. Flertallet går dermed i rette med det store oppositionsparti, Venstre, der vil fastfryse udgifterne til det offentlige.

60 procent af danskerne mener, at udgifterne til det offentlige skal stige i takt med, at der kommer flere ældre borgere.  Kun 20 procent mener, at de skal låses fast og i de næste 10 år udgøre samme beløb som nu. Det fremgår af undersøgelsen, som YouGov har udført for Ugebrevet A4.   

Undersøgelsen viser også, at danskerne i meget vid udstrækning er parate til at betale mere i skat for at få bedre velfærd.  

To ud af tre – 64 procent – siger ’ja’ til en højere skatteprocent, hvis de kan få garanti for, at behandlingen på hospitalerne bliver bedre. 56 procent erklærer sig villige til at kvittere med mere skat, hvis ældreplejen forbedres, mens henholdsvis 45 og 38 procent er parate til at punge ud for en bedre folkeskole og daginstitutioner.

Det overrasker professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve, at danskerne så klart giver udtryk for at ville betale mere i skat for at få bedre velfærd.

»Viljen til øget skattebetaling udspringer af en oplevelse af, at den offentlige service er blevet ringere. Der er skåret ned i den offentlige sektor de senere år, og selv om det er sket samtidig med effektiviseringer, kan man ikke fjerne 30.000 offentligt ansatte, uden at det rammer nogen,« siger Bent Greve og tilføjer:

»Samtidig er de politiske udmeldinger, at væksten i det offentlige skal ned mod nul eller i hvert fald være meget beskeden og ikke følge den almindelige velstandsudvikling. Det opleves også som et fald i service.«

Efterlyser konkret plan

64 milliarder kroner er forskellen på henholdsvis regeringens og det ledende oppositionsparti Venstres planer for, hvor mange penge der frem mod 2020 skal bruges på offentligt forbrug, viser tal fra Finansministeriet.

Regeringen har planlagt at lade det offentlige forbrug stige gennemsnitlig 0,6 procent i årene frem mod 2020. Venstre ønsker til gengæld nulvækst i den offentlige sektor og vil inden næste folketingsvalg fremlægge en plan for, hvordan man vil kunne overholde nulvæksten i det offentlige.

I A4’s undersøgelse har Venstre langt fra opbakning blandt egne vælgere til at stå fast på nulvæksten. 50 procent af Venstre-vælgerne er med på at lade udgifterne til det offentlige stige i takt med, at andelen af ældre borgere stiger. Kun 28 procent ønsker som partiet at fastfryse udgifterne på samme beløb som nu.

Venstre har foreløbig været meget lidt konkret, når der spørges til, hvilke områder der skal holde for i beskæringen af velfærden. Og A4’s undersøgelse understreger behovet for at rydde den usikkerhed af vejen, mener politisk ordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke.

»Socialdemokraterne har ingen planer om at hæve skatter og afgifter generelt. Men når danskerne svarer, som de gør i undersøgelsen, er for det for mig at se et udtryk for, at de betaler deres skat med glæde, fordi de ved, at det handler om kernevelfærd,« siger Magnus Heunicke, og fortsætter:

»Jeg ser også svarene som en advarsel om ikke at pille ved de grundlæggende værdier i det danske velfærdssamfund på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke har hørt om, hvor Venstre vil skære ned for at opnå nulvæksten.«

I regeringens egne planer indgår der en beskeden vækst på 10.000 flere offentligt ansatte frem mod år 2020.

Mere for det samme

Jacob Jensen, økonomi- og kommunalordfører for Venstre, ser ikke noget i A4’s undersøgelse, der modsiger Venstres planer om offentlig nulvækst.

»Det er en helt naturlig og egentlig også positiv ånd at tænke velfærd i, når man siger: ’Ja, jeg vil gerne have, at min mor får en bedre service, når hun kommer på plejehjem. Også hvis jeg skal give lidt mere i skat for det’. Men det betyder ikke, at vi som politikere skal sige, at så er det dét, vi gør,« mener Jacob Jensen.

Han accepterer nemlig ikke argumentet om, at bare man bruger flere penge på et velfærdsområde, får man også bedre kvalitet.

»Det afgørende er ikke, hvor mange penge, man bruger på de her velfærdsområder. Det afgørende er, at vi får en ordentlig kvalitet for de penge, vi bruger. Og Produktivitetskommissionen har peget på, at man kan gøre ting på en anderledes måde og få samme service for ti procent færre penge,« siger han.

Jacob Jensen er klar over, at effektiviseringerne ikke kommer med et fingerknips.

»Men det siger noget om potentialet for at udvikle kvaliteten af den offentlige service, uden at man dermed sætter lighedstegn mellem antallet af ekstra milliarder og antallet af forbedringer,« siger Venstre-ordføreren.

Han mener, at kommunernes økonomi de seneste år dokumenterer hans påstand.

»Kommunerne kom ud med et resultat for 2012, der lå fem milliarder under det budgetterede, der i sig selv var stramt og havde fået dommedagsprofeter til at tale om blodbad, udsultning og massakre. Men jeg har ikke set dommedagsprofetierne materialiseret. Det siger noget om, at man godt kan drive den sektor mere effektivt, end man gør i dag,« siger Jacob Jensen.  

Den helt store brudflade

Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne afviser ikke værdien og nødvendigheden af effektiviseringer i det offentlige og henviser til regeringens 2020-plan, der indeholder planer om at spare 12 milliarder kroner ved at effektivisere sektoren.

»Selvfølgelig skal vi arbejde mere effektivt både i den offentlige og den private sektor. Vi er ambitiøse – det skal vi være, når vi betaler så meget til velfærd. Men hvor vi trods alt leverer en beskeden vækst i velfærden fremover, leverer højrefløjen nulvækst og nedskæringer – og vil ikke engang sige, hvor de skal findes. Det, tror jeg, bliver en af de helt store brudflader op mod næste valg,« mener Socialdemokraternes politiske ordfører.  

Men så længe Venstre kan holde vælgerne hen i uvished om, hvor sparekniven skal sættes ind, har de fat i den lange ende, mener valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

»Ligesom skattestoppet var en stærk sag for Anders Fogh Rasmussen (formand for Venstre 1998-2009, red.), kan nulvækst blive dét, som Venstre vil slå hårdt på i de kommende år. Til dem, der går ind for velfærdsforbedringer på enkeltområder og oven i købet vil betale ekstra i skat for dem, kan Venstre bare sige: ’Det er nulvækst generelt set – ikke inden for alle områder’,« påpeger Kasper Møller Hansen.

Svære prioriteringer

Kasper Møller Hansen mener, at danskerne skyder lige fra hoften i A4’s undersøgelse og ikke nødvendigvis har det fulde overblik over, hvad de siger ja til.

»Det er ret komplicerede ting, man beder vælgerne om at forholde sig til. På det generelle plan siger de, at de går ind for øgede udgifter – altså gerne vil have bedre service. De siger ikke, de vil betale mere i skat,« pointerer han.

At de adspurgte efterfølgende giver udtryk for, at de gerne vil betale mere i skat for forbedringer på udvalgte velfærdsområder, skal man ifølge valgforskeren ikke lægge for meget i.

»Det er almindelig kendt, at vi er mere villige til at punge ud, når der spørges til specifikke områder, hvor vi hver især kan se et behov. Men hvis der bare generelt spørges til højere skattebetaling, så er svaret ’nej’,« påpeger Kasper Møller Hansen.  

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er enig i, at danskerne er modsætningsfyldte. Han er også i tvivl om, hvor villige vælgerne ville være til at betale en højere skat for mere velfærd, hvis regningen skulle dukke op. 

 »Mange siger ja, fordi der spørges til nogle konkrete områder, som de gerne vil prioritere, fordi de har hørt, at der mangler service. Men danskerne har svært ved at prioritere på tværs af områder og pege på, hvor pengene skal komme fra. Spurgte du folk, om de vil sænke skatten, ville de fleste formentlig sige ja, fordi de gerne vil have flere penge til forbrug«, vurderer Bent Greve.