Danskerne afskaffer selv topskatten

Af

Skattespekulation er blevet en folkesport blandt højtlønnede. 6 ud af 10 danskere med en månedsløn over 50.000 kroner betaler ikke fuld topskat i år, og endnu flere overvejer at foretage sig noget, der kan få skatten ned inden nytår. Det viser en A4-undersøgelse blandt danskere i topskatteklassen.

SKAT Hvis julegaverne ikke bliver helt så store i villakvartererne i år, så kan det skyldes, at en del af lønnen bliver gemt væk i ratepensioner, ejendomsinvesteringer, medarbejderaktier eller andre steder, hvor der er ly for skattevæsenet.

Samfundsidealet er, at ”de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”. Men i virkelighedens verden er reglen en anden: Jo flere penge folk tjener, desto mere spekulerer de i at få skatten ned. Blandt danskere med indkomster over 50.000 kroner om måneden er skatteydere, der betaler deres fulde topskat faktisk mere undtagelsen end reglen i år. I en rundspørge, som Analyse Danmark har foretaget for A4, svarer 6 ud af 10 i denne lønklasse, at de betaler nedsat eller ingen topskat i 2008, mens hver tredje siger, at de overvejer at gøre noget (mere) for at få skatten ned inden nytår.

Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup mener, det vil være relevant at se på, hvordan man begrænser højtlønnede danskeres »tiltagende aggressive skattetænkning« i den skattereform, der skal forhandles om til foråret.

»Hvis man er veluddannet, vellønnet og ressourcestærk, så kan man selv vælge sin skatteprocent, og det er jo i enhver henseende uhensigtsmæssigt,« mener Nick Hækkerup.

Formanden for Det Økonomiske Råd (vismændene) og professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen mener, undersøgelsen dokumenterer, at de smalleste skuldre må bære mere, end politikerne egentlig havde lagt op til.

»Det undergraver den omfordelende virkning, man havde tilsigtet,« siger overvismanden.

Den udbredte spekulation er ifølge Peter Birch Sørensen en naturlig følge af den høje skat på den sidst tjente krone og viser, at der er nogle begrænsninger for, hvor meget man kan omfordele mellem rig og fattig via indkomstskatten.

»Det flugter meget godt med undersøgelser fra USA, der viser, at de, der betaler de højeste marginalskatter, reagerer – ikke så meget ved at arbejde mindre – men i højere grad ved, at de prøver at finde nogle smuthuller og forsøger at omdanne deres indkomst til en form, der beskattes lavere.«

Ser man på hele gruppen af danskere, der tjener over topskattegrænsen på 30.417 kroner om måneden, er de foretrukne metoder til nedbringelse af topskatten ifølge A4’s undersøgelse:

Ekstraordinære indbetalinger på ratepensioner, der giver fuldt fradrag i topskatten.

Investering i særligt skattebegunstigede ejendomsselskaber eller vindmøller, hvor afskrivninger kan trækkes fra i topskatten.

Konvertering af løn til skattefri medarbejderaktier eller -obligationer, der sænker den skattepligtige indkomst.

Tilsammen sørger fradragene for, at 40 procent af alle skatteydere med indkomster over topskattegrænsen betaler ingen eller nedsat topskat i år, mens 24 procent overvejer (yderligere) anstrengelser for at få topskatten ned inden nytår.

Aggressiv markedsføring

»Jeg kan se på din årsopgørelse, at du står til at betale rigtig meget i topskat i år. Er det noget, du kunne tænke dig at gøre noget ved …?«

Bankrådgivere og andre finansielle rådgivere har lige nu travlt med at fortælle velhavende danskere, at årets sidste måned også er sidste chance for at skaffe den del af lønnen af vejen, som ligger over topskattegrænsen.

Hele 58 procent af dem med de højeste lønninger (over 50.000 kroner om måneden) har inden for det seneste år modtaget en opringning eller et brev fra banken eller andre aktører med gode tilbud om hjælp til at undgå topskatten. Og ser man på hele gruppen af danskere i topskatteklassen, har 36 procent fået en eller flere personlige henvendelser fra en finansiel rådgiver.

I Danske Bank bekræfter afdelingsdirektør i Danske Bank Private Banking Anne Buchardt, at julen er de

ekstraordinære pensionsindbetalingers højtid, men hun afviser, at der skulle være noget uetisk i bankernes opfordringer til kunderne om at kigge på skatten og pensionen på samme tid.

»Vi markedsfører ikke pensioner som skatteordninger. Det er ikke vores politik. Men vi mener selvfølgelig, at skatteforholdene er en vigtig del af kundens beslutningsgrundlag.«

A4’s rundspørge viser, at hver fjerde topskatteyder har sagt ja til mindst et tilbud fra banker eller andre om hjælp til at få topskatten ned – og endnu flere overvejer at gøre det. Selv om interessen var endnu større, da friværdierne var på højdepunktet, er der stadig mange højtlønnede danskere, som har overskud til ekstraordinære indbetalinger på ratepensionen eller andre investeringer, der kan massere skatten ned.

»Hvis vi kigger på danskernes privatøkonomi, så har vi nok set nogle markante fald på aktiemarkederne, men det er jo stadig sådan, at folk er i arbejde. Og selv om ejendomsværdierne er skrumpet noget, så er der stadig store friværdier rundt om i Danmark,« siger Anne Buchardt.

Alligevel vil hun ikke betegne 2008 som noget ekstraordinært godt år. Tværtimod. Finanskrise og slunkne friværdier har gjort både banker og kunder betydeligt mere forsigtige med lån i det yderste af friværdien for at finansiere store, ekstraordinære pensionsindskud, der kan holde skatten nede.

Skattefri obligationer

Til gengæld bliver det stadigt mere almindeligt at bede chefen om at udbetale en del af lønnen i medarbejder­obligationer, som ikke tæller med i den skattepligtige indkomst.

En ordning, som rådgivende skatterevisor og tidligere formand for ligningsrådet Christen Amby, der i øjeblikket er vikarierende folketingsmedlem for SF, og flere økonomer gerne ser ­afskaffet hurtigst muligt, fordi det lugter lidt for meget af skatteunddragelse.

»Det er jo helt sindssygt. Det er jo lavet for, at folk – på en megen besværlig måde – kan få et skattefrit beløb af arbejdsgiveren. Man kunne ligeså godt bare sende dem nogle penge,« siger Christen Amby.

Overvismand Peter Birch Sørensen er enig i, at de skattefri medarbejdergoder skal afskaffes – ikke kun fordi de koster samfundet store beløb i tabte skatter:

»Når man ikke beskatter medarbejderobligationer og sundhedsforsikringer, så flytter folk mere af deres indkomst derover. Folk tilskyndes til en adfærd, som er rent skattemæssigt motiveret. Der var det måske mere rationelt, at folk fik deres penge ud som løn – og så købte sig en obligation eller en sundhedsforsikring, hvis det er det, de ønsker.«

Står det til Socialdemokraterne, skal ordningen helt afskaffes efter en skattereform:

»Her er det et reelt tagselvbord: »Hvad vil du betale i skat? Det kan vi bare aftale – arbejdstager og arbejdsgiver imellem«, og det dur jo ikke,« siger skatteordfører Nick Hækkerup, som også er parat til at indføre et loft over indbetalinger til ratepensioner for at undgå skattespekulation.

Fælles for de lovlige fiduser er, at de er indrettet sådan, at det især – eller udelukkende – er dem med de højeste indkomster, der kan benytte sig af dem.

Mens direktøren får et skattefradrag på 59 procent for sin indbetaling på ratepensionen, er hans rengøringsdames fradrag kun på 38 procent, fordi hun typisk hverken betaler mellem- eller topskat. Hvis direktøren ikke længere har en indkomst i topskatteklassen, når han går på pension, er fidusen ekstra god. For så kan han ende med at betale det samme i skat af pensionen som rengøringsdamen – selv om han kunne trække væsentlig mere fra, da han indbetalte pengene.

Også de mere spidsfindige fiduser som investeringer i erhvervsejendomme kræver en betydeligt større pengepung end den almindelige danskers. Og helst en årsindkomst på mindst 600.000 kroner.

Selv om skattefradragene mest går til de rigeste skatteydere, så mener kun 25 procent af alle skatteydere ifølge A4’s undersøgelse, at »det er udtryk for dårlig moral at foretage investeringer eller ekstra indbetalinger til pensionen, alene med det formål at få skatten ned«.

Heller ikke eksperterne mener, det kan være op til ”de bredeste skuldre” at betale deres skat med glæde uden at skele til de lovlige fradragsmuligheder, der findes.

»Det er ikke dårlig moral at udnytte reglerne – det kan være dårlig moral at lave reglerne,« som den tidligere formand for ligningsrådet Christen Amby udtrykker det.

Overvismand Peter Birch Sørensen er enig:

»Når der er nogle regler, der giver folk mulighed for at nedbringe deres skat, så er det jo ikke mærkeligt, at nogle benytter sig af det. Og for bankerne bliver det så et forretningsområde. I stedet for at komme med moralske fordømmelser synes jeg hellere, man skal lave reglerne om,« siger formanden for Det Økonomiske Råd.

Hvis skattereformen bliver dygtigt skruet sammen, mener økonomerne til gengæld, der er en god chance for at tage toppen af skattespekulationen.

Vismændene foreslår blandt andet, at man lægger et loft på 100.000 kroner over, hvor store beløb man må indbetale til pensioner hvert år med fuldt fradrag i skatten:

»Når der bliver indbetalt rigtig store beløb, må man formode, at det er ren skattetænkning, og derfor kan det være fornuftigt at lave et loft. Men generelt handler det jo om at sikre, at de forskellige former for indkomst bliver beskattet nogenlunde ens,« siger Peter Birch Sørensen.

Christen Amby foreslår, at man helt forbyder store engangsindskud i december måned, og bruger pengene på at belønne mere hensigtsmæssige opsparingsformer, der sikrer folk en pension hele livet – modsat ratepensionerne, der typisk løber over 10 år.

Skatteminister Kristian Jensen (V) vil imidlertid hverken love fradragsloft over ratepensionsindbetalingerne eller andre tiltag, der kan begrænse højtlønnedes muligheder for at massere topskatten ned.

»Vi har jo givet de her fradrag, fordi vi ønsker at belønne danskerne for at spare op til alderdommen, og det ønsker regeringen fortsat. Det gælder også små selvstændige erhvervsdrivende, som kun har få år til at spare op til pensionen. De skal fortsat have mulighed for at sætte store beløb ind de år, der er råd til det, uden at blive ramt på skatten,« siger ministeren.

Han håber, at behovet for at spekulere sig til en lavere skat bliver noget mindre efter en skattereform – simpelthen fordi skatten på den sidst tjente krone kommer ned. Samtidig tager han tallene som et bevis på, at det kan lade sig gøre at få danskerne til at arbejde mere, hvis der er en økonomisk gulerod:

»Når så mange ikke betaler fuld topskat, viser det jo bare, hvor meget danskerne indretter sig efter de incitamenter, der ligger i skattesystemet.«