Danskerne æder lykkepiller som aldrig før

Af

Danmark er det land i OECD, hvor forbruget af lykkepiller er vokset mest i perioden fra 2000 til 2005. Det viser ny rapport. Og nye tal fra Lægemiddelstyrelsen peger på, at udviklingen fortsætter. Ifølge ekspert skyldes det blandt andet, at nogle læger er lidt for frisindede i deres tilgang til at udskrive lykkepiller.

PARADOKS Hvis kampen om at erobre førstepladsen som verdens lykkeligste folkefærd blev udkæmpet med samme strikse dopingkontrol, som bliver gennemført i cykelløbet Tour De France, var danskerne for længst blev, smidt ud af ræset. Siden 2000 er danskernes forbrug af antidepressiver – ofte kaldet lykkepiller – nemlig eksploderet i en sådan grad, at Danmark indtager førstepladsen, når det gælder vækst i forbruget af lykkepillerne. Det viser helt nye tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der har sammenlignet sundhedsvæsen og sundhedstilstand i organisationens 30 medlemslande.

OECD’s sammenligninger er offentliggjort i rapporten »Health at a Glance 2007«, der netop er udkommet. I rapporten fremgår det, at mens danskerne i 2000 brugte 35 dagsdoser antidepressiver per 1.000 voksne, var tallet i 2005 vokset til 60 dagsdoser. Det svarer til en procentuel vækst i forbruget på 71 procent på blot fem år.

Sammenlignet med andre OECD-lande er væksten i danskernes forbrug af antidepressiver ekseptionelt. Hvor de 17 OECD-lande, der indgår i undersøgelsen om antidepressive midler, i gennemsnit har øget deres forbrug af antidepressiver med 12 dagsdoser per 1.000 indbyggere, er danskernes forbrug vokset med 25 dagsdoser. Det sætter Danmark på en suveræn førsteplads foran Island, Australien og Sverige, hvor forbruget er vokset med henholdsvis 24, 21 og 18 dagsdoser per 1.000 voksne.

Tilmed ser danskernes forbrug ud til at være fortsat opad efter 2005.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen, der minutiøst følger danskernes forbrug af medicin, voksede salget af antidepressiver med otte procent fra først halvår 2006 til første halvår 2007.

Lægemiddelstyrelsen opgør dog ikke danskernes forbrug af antidepressiver på helt samme måde som OECD. Hvor OECD henter sine tal fra Dansk Lægemiddel Information, der igen baserer sine opgørelser på grossisternes indberetninger, tager Lægemiddelstyrelsens tal udgangspunkt i salget på det enkelte apotek. Det ændrer dog ikke ved, at både Lægemiddelstyrelsens og OECD’s tal peger på en voldsom stigning i danskernes forbrug af antidepressiver siden årtusindskiftet.

Lykkepiller kan være farlige

For Inga Marie Lunde, speciallæge i almen medicin og en af initiativtagerne til netværket Læger uden sponsor, er den voldsomme vækst i danskernes forbrug af piller mod depression et paradoks:

»Aldrig har vi haft flere i arbejde, aldrig har vi haft mere velfærd, aldrig har vi haft det bedre økonomisk, og alligevel har vi aldrig haft større psykiske problemer i befolkningen,« siger hun.

En forklaring kan ifølge Inga Marie Lunde være, at netop den generelt høje tilfredshed med livet gør, at udsving i ens humør tolkes som tegn på sygdom.

»Men der er jo situationer, hvor man ikke kan undgå at blive ked af det. Når man har sorg, kriser og tab, så bliver man jo ulykkelig, ellers skulle man være afstumpet.«

Og måske vil en kortere eller længere periode som ulykkelig i nogle tilfælde være at foretrække. I hvert fald peger flere internationale undersøgelser på, at der kan være alvorlige bivirkninger ved at proppe sig med den antidepressive medicin.

FN’s verdenssundhedsorganisation WHO har siden 1982 modtager flere hundredtusinde indberetninger fra hele verden om bivirkninger. Blandt de alvorlige bivirkninger, som er nævnt af WHO, er aggression, angst, psykoser og selvmordsforsøg. Alene i perioden fra 2001 til 2006 anslås det, at cirka 1.200 mennesker er døde som følge af brugen af antidepressiver.

Også i Danmark har man registreret et sammenfald mellem brugen af antidepressiver og alvorlige sygdomme og dødsfald. Til forbrugermagasinet TÆNK har Lægemiddelstyrelsen oplyst, at de har modtaget indberetninger om ni dødsfald i forbindelse med brug af lykkepiller. Dertil kommer flere indberetninger om hallucinationer, personlighedsforandring, selvmordtanker og vold mod en selv.

Professor og depressionsforsker Lars Kessing fra Rigshospitalets psykiatriske afdeling påpeger dog, at den nyeste generation af antidepressiver, som særligt er blevet brugt i Danmark siden midten af 1990’erne, har væsentligt færre bivirkninger end de gamle præparater.

»Det er også en af de primære grunde til, at vi ser så markant en vækst i forbruget. Medicinen er simpelthen mere effektiv og har færre bivirkninger,« siger Lars Kessing.

Det er dog ikke det samme som at sige, at man bare skal kaste sig hæmningsløst ud i et forbrug af lykkepiller:

»Man skal ikke bruge medicinen, bare fordi man har »ondt i livet«,« siger Lars Kessing.

Skjulte depressioner er noget pjat

Lektor Claus Møldrup fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet mener også, at man ligesom med al mulig anden medicin bør bruge antidepressiverne med omtanke. Han skynder sig dog at understrege, at holdningen blandt mange eksperter også er, at danskerne tidligere har været underbehandlede:

»Måske er fakta bare, at vi nu er kommet op på det rette niveau.«

Claus Møldrup henviser endvidere til, at når Danmark har et væsentligt højere forbrug end andre OECD-lande, så hænger det blandt sammen med, at vi kulturelt har en stor accept af og forståelse for depressioner:

»Det er klart, at psykologiske sygdomme er mindre accepteret i Sydeuropa end her. Det spiller muligvis også en rolle, at vi har mere mørketid i Nordeuropa, og at vi har en af verdens største producenter (Lundbeck, red.) af antidepressiver liggende i baghaven. Det hjælper selvfølgelig til at sætte spot på sygdommen.«

Speciallæge Inga Marie Lunde mener også det markante fokus på depressioner, er medvirkende til at presse forbruget af antidepressiv medicin i vejret.

»Grundlæggende er det positivt, at der er så stor opmærksomhed på psykiske sygdomme. Er man syg, skal man selvfølgelig også behandles. Men den anden side af mønten er, at man let kommer til at tænke på psykiske lidelser, når tingene ikke bare glider, og her er udvejen altså ikke nødvendigvis at få ordineret medicin,« siger hun.

Som illustration fortæller Inga Marie Lunde, at hun har haft patienter, der ikke har følt sig deprimerede, men har frygtet at lide af en såkaldt skjult depression.

»Og her er der kun en ting at sige: Føler man sig ikke deprimeret, så lider man ikke af en depression.«

Medicin får enderne til at mødes

Medvirkende til at pumpe danskernes forbrug af antidepressiver op er også, at der i visse dele af det lægefaglige miljø er en villighed til at give piller for andet og mere end sygdommen depression, mener Inga Marie Lunde.

At der kan være hold i den historie, understreger en udtalelse fra overlæge og professor i psykiatri Tom Bolwig til forbrugermagasinet TÆNK:

»Vi lever i et samfund, hvor der bliver stillet meget store krav til, hvad man skal kunne overskue. Der er god grund til, at folk bliver belastede. Men jeg kan ikke lave samfundet om, og jeg har ingen betænkeligheder ved at give de her piller til folk, der ikke har en rigtig depression, men hvor medicinen hjælper dem til at få enderne til at hænge sammen.«

Professor og depressionsforsker Lars Kessing fra Rigshospitalets psykiatriske afdeling mener ikke, at problemet er så stort. Han medgiver dog, at det sikkert forekommer, at der udskrives medicin til »grænsetilfælde«:

»Hvis patienten og de pårørende presser på, så kan der være en tendens til at sige »prøv at se, om de her piller ikke hjælper«. Men det kan man ikke fortænke lægen i.«

Ifølge Lars Kessing er det et mindst lige så stort problem, at mange danskere med depressioner ikke bliver behandlet. Han anslår, at det gælder så mange som halvdelen af alle depressionsramte.