Danskere vil ikke erkende læsebesvær

Af | @JanBirkemose

Det er pinligt og tabubelagt at have læse- og skriveproblemer i Danmark. Hele ni ud ti danskere, der næsten ikke kan læse eller skrive, siger, at de ikke har problemer. Den manglende selverkendelse er langt mere udbredt i Danmark end i udlandet, viser tal fra OECD.

10Jeg har glemt mine briller. Jeg har ondt i armen. Jeg har ikke lige tid. Undskyldningerne og overspringshandlingerne er talrige, når omkring en million danskere dagligt bedrager sig selv og deres omgivelser. Sandheden er nemlig, at det ikke er de glemte briller eller armsmerterne, der er deres problem. Derimod har de så store problemer med at stave og sætte en sætning sammen, at de reelt er analfabeter.

Det betyder, at de kun kan læse meget lette tekster, og deres skrivelser begrænses til huskesedler og ultrakorte beskeder i telegramstil. I Storstrøms Amt og flere andre steder i landet har man i det seneste år forsøgt at opsøge de mange læsesvage danskere og motivere dem til at tage kurser under Forberedende Voksenundervisning (FVU) for at komme til at læse og skrive bedre.

Men selv om tal fra OECD viser, at der befinder sig omkring en million voksne danskere i målgruppen, viser en foreløbig status fra amtet, at det alligevel er meget svært for amtet at få de læsesvage voksne overbevist om, at de har et problem, som der kan gøres noget ved.

»Folk oplever det som pinligt at sige, at de ikke kan læse og skrive. Det er et område, som er meget tabubelagt, og derfor prøver mange at skjule problemerne. I virkeligheden lyver mange af dem over for sig selv, og det skyldes, at de i høj grad har fundet metoder til at tackle dagligdagen, uden at de konfronteres med deres læsesvagheder,« siger Jette Bakkedal, projektmedarbejder ved LO Storstrøms Amt.

Først og fremmest undgår de i så vidt omfang som muligt at se problemerne i øjnene. Det betyder, at de primært læser overskrifter i ugeblade og kigger i reklamer fra supermarkeder. Kommer der derimod et katalog fra et rejsebureau med prislister og betingelser, der er skrevet med småt, bliver det straks givet videre til ægtefællen. Og hvis de læsesvage i deres arbejde tvinges til at tage læsebrillerne på eller blyanten i hånden, er de fulde af gode undvigende undskyldninger.

Angste hjemmehjælpere

Jette Bakkedal fortæller om social- og sundhedsmedhjælpere, der er panisk angste for, at de skal skrive noget andet i klienternes journaler, end de plejer at skrive, eller andre der er klar til at bytte feriedage for at få en kollega til et overtage referatet af et gruppemøde.

»Disse mennesker bruger enormt megen energi på at tænke på deres læse- og skriveproblemer i dagligdagen. Deres problemer er massive, for pludselig en dag forsvinder deres hjælpende kollega, og de er også fastlåste i deres funktion, fordi de ikke tør søge andet arbejde eller ligefrem forsøge at skabe en karriere, som de måske ellers har evnerne til.«

Jette Bakkedal er derfor ansat til at lave opsøgende arbejde, hvor hun tager ud til virksomhederne og de lokale fagforeninger for at informere om, at situationen kan ændres. Hendes tilbud er kurser på 40 til 60 lektioner i arbejdstiden, hvor der udbetales lønkompensation efter reglerne om Statens Voksen Uddannelsesstøtte, SVU-godtgørelse.

Oplevelserne i Storstrøms Amt bekræftes til fulde af en meget omfattende undersøgelse, som de vestlige landes samarbejdsorgan for økonomisk udvikling, OECD, foretog i 2000. Her blev det afsløret, at et overraskende stort antal danskere har store læseproblemer. Ved at gennemføre læsetest i alle OECD-landene var det muligt at inddele befolkningerne på fem læseniveauer, hvor niveau fem er det højeste.

Befinder man sig på niveau et eller to, som cirka en million voksne danskere gør, har man helt utilstrækkelige forudsætninger for at deltage aktivt i samfundslivet eller tage efteruddannelser.

Blandt andet kan folk på læseniveau et kun lige netop læse og forstå doseringsanvisningen på et pilleglas, mens folk på niveau to med besvær kan finde centrale oplysninger i kortere avisartikler.

Mere selverkendelse i udlandet

Forskningsleder i Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) Torben Pilegaard Jensen gennemførte den danske del af OECD-undersøgelsen, som også viste, at danskerne i forhold til andre folkeslag har meget svært ved at erkende, at de har læseproblemer.

Hele 89 procent af de danskere, der befinder sig på læseniveau et, gav nemlig udtryk for, at de var tilfredse eller virkelig tilfredse med deres læseniveau. I alle de andre undersøgte lande var selverkendelsen langt højere.

Torben Pilegaard Jensen mener også, at den store tilfredshed skyldes, at folk rent faktisk har lært at leve med deres svage læseevner. Han beretter om folk, der har lært at læse velkendte ord som symboler eller ikoner og på den måde kan klare sig gennem arbejdets krav om læsning.

»Jeg kan kun forklare de læsesvage danskeres store tilfredshed med, at andre undersøgelser viser, at danskerne generelt er glade mennesker, der synes, at det hele går meget godt. Men danskerne er ikke så dumme, at de ikke er klar over, at deres læseevner er et problem for deres tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Hans forskning viser, at en stor del af de danskere, der ikke vil erkende deres læseproblemer, er midaldrende faglærte, der er ansatte på små virksomheder, og som i deres fritid har et stort tv-forbrug.

Stort samfundsproblem

Torben Pilegaard Jensen mener, at det er et stort samfundsproblem, at næsten en million mennesker har problemer med skriftsproget.

»Mere og mere i arbejdslivet bliver gjort elektronisk, og det er oftest skriftbaseret. Bare se på de unges brug af SMS-beskeder. De læsesvage er ikke omstillingsegnede og konstant i risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Det er også karakteristisk, at andelen af læsesvage er højere blandt de ledige end blandt dem i arbejdsstyrken.«

Han peger også på, at andre undersøgelser viser, at 18 procent af de 15-årige i Danmark har helt utilstrækkelige læseevner og har stor risiko for at blive dem, der står uden for arbejdsstyrken i fremtiden.

Også cand.phil. Eva Arnbak fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der har skrevet en ph.d.-afhandling om emnet, slår alarm.

»Det er et af vores allerstørste samfundsproblemer. Det eneste, vi i Danmark kan sælge, er know-how, og det kræver, at alle uddanner sig. Det er muligt, at mange af de læsesvage klarer sig godt på arbejdsmarkedet, men hvis de vil have et nyt job eller bliver tvunget til forandringer, får de store problemer. Som samfund har vi slet ikke råd til at tabe disse mennesker,« siger Eva Arnbak.

Hun peger også på andre konsekvenser af de store læsevanskeligheder.

»Det er en trussel mod demokratiet. Hvis ikke folk kan læse, har de heller ikke adgang til den informationsstrøm, som er en nødvendighed for at deltage aktivt og engageret i demokratiet. De ryger helt uden for beslutningsprocesserne og kan i øvrigt meget let manipuleres med.«