Danskere vil bygge bro på tværs af kulturer

Af

Det er positivt, hvis unge mennesker omgås jævnaldrende af anden etnisk herkomst og ikke lader sig binde af familiære traditioner. Det mener et flertal af danskerne i en undersøgelse fra Eurobarometer, der kårer danskerne til EU’s mest kosmopolitiske befolkningsgruppe.

VERDENSBORGERE Selv om traditioner og familiære bånd netop i juletiden står øverst på dagsordenen hos mange, er danskerne generelt af den holdning, at ungdommen ikke skal lade sig binde af, hvordan man almindeligvis opfører sig. Det fremgår af en ny undersøgelse fra EU statistiske kontor Eurobarometer.

Da danskerne samtidig er en af de befolkningsgrupper i EU, der har den mest positive holdning til, at unge mødes og er i kontakt med andre unge med anden etnisk baggrund, konkluderer Eurobarometer, at danskerne er den mest kosmopolitiske befolkningsgruppe i Europa.

Ifølge Eurobarometers undersøgelse har 56 procent af danskerne en kosmopolitisk holdning, der går ind for interkulturelle møder og samtidig er imod stærke familietraditioner. Dermed indplacerer danskerne sig på en førsteplads foran Sverige og Holland, hvor henholdsvis 48 og 47 procent af befolkningen har såkaldt kosmopolitiske holdninger.

Sammenligner man med gennemsnittet i EU, slår danskernes holdninger endnu mere ud. Af EU’s 493 millioner indbyggere er det således blot 25 procent, hvis holdninger kan betegnes som kosmopolitiske. De resterende er enten modstandere af interkulturelle møder eller for stærke familiære traditioner.

Ifølge administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden Lead Agency Kresten Schultz Jørgensen, der er forfatter til flere bøger om danskeres identitet i en globaliseret verden, skyldes danskernes markante holdninger vores historie som et lille land med meget store naboer, som eksempelvis Tyskland, Sverige og Storbritannien.

»Hvis små lande ligger i ly af større stater, så er deres fleksibilitet og deres konstante evne til forandring i mødet med det fremmede altafgørende for deres overlevelse. Og det er historien om Danmark og danskerne,« siger han.

Kresten Schultz Jørgensen tilføjer, at han finder det bemærkelsesværdigt, at danskerne stadig formår at være så åbne:

»I virkeligheden synes jeg, at det er temmelig godt gået for et lille land, der på to årtier har fået ændret så grundlæggende ved sin befolkningssammensætning,« siger han med henvisning til, at der ifølge de seneste tal fra Danmark Statistik er 361.000 indvandrere i Danmark.

Svenskerne tager fejl

Mange udlændige både i og uden for Danmark vil da sikkert også stille spørgsmålstegn ved, om danskernes nu også er så kosmopolitisk indstillede, som det fremgår af Eurobarometers undersøgelse.

I de seneste år har Danmark og den danske regering mødt massiv kritik fra internationale organisationer og udenlandske meningsdannere. Særligt markante har de svenske avisledere været i deres kritik af den danske indvandrerdebat.

Men svenskerne har fuldstændig misforstået, hvad der foregår på den danske side af sundet, mener Kresten Schultz Jørgensen:

»Svenskerne belærer os hele tiden om, at vi taler for hårdt og er alt for racistiske i vores udtalelser. Men der ligger hverken racisme eller homofobi i udtalelserne. Det er slet ikke en del af den danske debatkultur,« siger han.

Samtidig påpeger han dog også, at man skal være påpasselig med at lægge alt for meget i danskernes svar på Eurobarometers spørgsmål om, hvordan ungdommen skal forholde sig til familietraditionerne.

»Jeg er ret sikker på, at danskerne her svarer på, at de »udenlandske« medborgere bør opgive deres familietraditioner snarere end på, om danskerne selv skal opgive det særligt danske,« siger han.

Skilsmisser så det sejler

Adjunkt og valgforsker Rune Stubager, der har skrevet afhandling om danskernes værdipoliti-ske holdninger, er enig i, at der kan være problemer i danskernes tolkning af spørgsmålene. Men selv hvis danskernes svar tages for pålydende, undrer det ham ikke, at danskerne har et væsentligt anderledes syn på familietraditionerne end eksempelvis grækerne eller spanierne.

»Familien spiller en helt anden rolle i Danmark end i Sydeuropa. Vi har skilsmisser, så det sejler. Kvinderne er på arbejdsmarkedet, og børnene er i institutioner hele dagen, så hvorfor skulle man dog gøre som familien,« spørger Rune Stubager.

Faktisk er Rune Stubager mere overrasket over, at så stor en andel af de adspurgte danskere – 91 procent – mener, at det er godt, hvis den danske ungdom er i kontakt med unge med anden etnisk oprindelse.

»Det tyder på, at den danske version af spørgsmålet er formuleret på en måde, som gør det meget svært at være uenig,« siger han.

Uanset spørgsmålenes formulering, så mener Rune Stubager dog ikke, at det ville være den store overraskelse, hvis danskerne i bedre og mere præcise undersøgelser også viste sig at være de mest åbne og anti-traditionalistiske. Det skyldes blandt andet, at uddannelsesniveauet i Danmark er væsentligt højere end i mange andre dele af Eu-ropa, hvilket traditionelt også medvirker til at skabe et mere positivt syn på udlændinge.

I lyset af de seneste hjemlige undersøgelser af danskernes værdipolitiske holdninger overrasker det da heller ikke, at danskerne ser positivt på unges omgang med jævnaldrende af anden etnisk herkomst.

Den seneste undersøgelse af danskernes syn på indvandringens betydning for »den nationale egenart« viste således, at et klart flertal af danskerne ikke opfatter indvandring som en trussel. Det står i kontrast til resultaterne fra af tilsvarende undersøgelser i 2001 og 2005.

Muligvis kan det hænge sammen med, at en forholdsvis stor andel af danskerne jævnligt har kontakt med personer, der ikke deler deres etnicitet, nationalitet eller religion. Ifølge Eurobarometers undersøgelse har 71 procent af danskerne inden for syv dage været i kontakt med »fremmede«.

På det punkt overgås danskerne dog klart af beboerne i miniputnationen Luxembourg. Her har flere end 8 ud af 10 på den ene eller den anden måde været i kontakt med »fremmede«